Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel

Transkript

1 Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel Afslutningskonference for Satspuljeprojekt: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici.

2 Indhold Baggrund for undersøgelsen. Hvad er relationel koordinering? Hvilken betydning har projektet haft for det tværsektorielle samarbejde mellem de to sektorer? Perspektivering.

3 Baggrund for undersøgelsen Som en del af den afsluttende egen-evaluering har der været et ønske om at måle på projektets betydning for udvikling af den relationelle koordinering tværsektorielt.

4 Hvad er relationel koordinering? Relationel koordinering er et af de mest indflydelsesrige teorier indenfor organisering og ledelse af kerneydelserne i sundhedsvæsenet. Den er baseret på kvalitative og kvantitative studier af flere tusinde arbejdsprocesser både i private som offentlige virksomheder. Teorien er evidensbaseret - den amerikanske professor Jody Hoffer Gittell.

5 Teoriens praktiske fokus er: Koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner, afdelinger og tværsektorielle organisationer. Relationel koordinering har fokus på relationer mellem roller De rollebaserede relationer, som er forankret i roller snarere end i individuelle aktører.

6 Forandring i samfundet/sundhedsvæsenet Forandring: Konsekvenserne af forandringerne: Effektivitet/Specialisering/central isering. Lange ventetider. Patienterne tabes mellem sektorerne. Ambulante patienter er eksploderet - Patientflowet er øget væsentligt Samtidigt er antallet af informationer (tests, prøver, scanninger osv) om hver patient steget med mindst en faktor 25 Systemet skal altså kunne indsamle og anvende mindst 150 gange så mange informationer per tidsenhed i dag. Samarbejdet mellem sektorerne stadigt udfordret Kilde: : Dr. Med og tidligere professor ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Tage Søndergård Kristensen

7 Mulige årsager til udfordringerne i koordineringsarbejdet Sundhedsvæsenet ofte opdelt i adskilte områder med funktionelle specialiseringer. Ofte inddeles medarbejderne i særskilte faggrupper med forskellige mål, forskellig videns fundament/forskelig status. Ofte årsag til fragmentering og mangel på koordinering. Skellene mellem funktioner bliver ofte forstærkede af professionelle identiteter, specialiseret viden og statusforskelle. Hver af disse faktorer kan udgøre alvorlige forhindringer for kommunikationen. Koordinationsudfordringen over sektorgrænserne er yderligere kompliceret og afgørende for tidlig indsats.

8 De to store udfordringer er altså: Koordination mellem et meget stort antal ansatte og mellem faggrupper. Indsamling og anvendelse af et meget stort antal informationer. - På meget kort tid. - For at løse en kompleks opgave. - På et meget højt kvalitetsniveau.

9 Relation koordinering en definition Relationel koordinering er at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning.

10 Hvornår bliver de professionelles koordinering både vigtigere og sværere? Uforudsigelighed 3 faktorer, der udfordrer sammenhæng i patientforløbet Gensidig afhængighed Tidspres

11 Relationel koordinering Relationel koordinering har fokus på relationer mellem roller- dermed er fokus opgaver. Der er 7 egenskaber ved koordinering og kommunikation, der påvirker behandlings-, indsatskvalitet, indlæggelsestid og jobtilfredshed. Koordinering 1. Fælles sprog 2. Fælles viden 3. Fælles mål 4. Gensidig respekt Kommunikation 5. Timing og hyppighed 6. Præcision 7. Fokus på problemløsning

12 Positiv cyklus? Fælles mål Fælles viden og sprog Gensidig respekt Hyppighed, præcision og timing I kommunikation Problemløsende kommunikation

13 Negative cyklus? Kun mål for funktion Specialiseret viden uden forståelse af funktionens sammenhæng med helheden Ingen gensidig respekt tværfagligt eller tværsektorielt Kommunikation opleves upræcis, for sen/tidlig og udebliver ofte helt

14 Sammenhængende forløb for den gravide/familien: En koordinationsudfordring Børneafdeling Jordemødre Barselafdeling Sundhedsplejersker Den Gravide/Fam ilien Socialrådgiver Familie- ambulatorie En god startsammen Egen læge Psykiatrien

15 Grundlag for undersøgelsen Undersøgelsen er ikke repræsentativ. Alligevel giver det viden om udviklingen af den relationelle koordinerings betydning i tværsektorielle projekter, samt hvilken påvirkning det har for personalet Undersøgelsen er opdelt i tre grupperinger: 1. Instruktørerne (5 personer) 2. Jordmødrene (8 personer) 3. Sundhedsplejerskerne (11 personer) For at give et sammenligneligt billede opgøres resultaterne i procent.

16 Afdækning af de relationelle processer Undersøgelsen afdækker hvilken udvikling der er sket projektperioden i forhold til følgende parameter: Interne kommunikation. Fokus på problemløsning. Graden af fælles mål. Fælles viden. Gensidig respekt.

17 I hvor høj grad oplevede du, at sundhedsplejerskerne/jordemødrene delte dine mål i arbejdet med de gravide/familierne før projektstart? 90% % 70% 60% 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

18 I hvor høj grad oplever du, at sundhedsplejerskerne/jordemødrene deler dine mål i arbejdet med de gravide/familierne i dag? 120% % 80% 60% 40% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 0%

19 Hvor meget oplevede du, at sundhedsplejerskerne/jordemødrene vidste om din rolle/dine opgaver i arbejdet med de gravide før projektstart? 90% % 70% 60% 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

20 Hvor meget oplevede du, at sundhedsplejerskerne/jordemødrene vidste om din rolle/dine opgaver i arbejdet med de gravide i dag? 90% % 70% 60% 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

21 Hvordan vurderer du dit eget fokus på helhedsvurdering af den gravide/familierne før projektstart? 70% % 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

22 Hvordan vurderer du dit fokus på en helhedsvurdering af den gravide/familierne, i dag? 120% % 80% 60% 40% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 0%

23 Hvordan oplevede du kommunikationen om de gravide/familierne, tværfagligt og tværsektorielt før projektstart? 80% % 60% 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

24 Hvordan oplever du kommunikationen omkring de gravide/familierne, tværfagligt og tværsektorielt i dag? 90% % 70% 60% 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

25 Synes du, at du i tilstrækkelig grad blev kontaktet tværfagligt om de gravide/familierne før projektstart? 70% % 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

26 Synes du, at du i tilstrækkelig grad bliver kontaktet tværfagligt om de gravide/familierne i dag? 70% % 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

27 I hvor høj grad samarbejdede sundhedsplejersker/jordemødre med dig, når der opstod bekymring/problemer vedrørende de gravide/familierne før projektstart? 60% % 40% 30% 20% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 10% 0%

28 I hvor høj grad samarbejder sundhedsplejersker/jordemødre med dig, når der opstår bekymring/problemer vedrørende de gravide/familierne i dag? 90% % 70% 60% 50% 40% 30% instruktørerne jordemødrnene sundhedsplejerskerne 20% 10% 0%

29 Opsummerende på undersøgelsen Projektets tværsektorielle og horisontale tværgående arbejdsprocesser har understøttet væksten i den relationelle koordinering. Forløbets længde, fælles opkvalificering og dermed fælles viden i en ny tværfaglig arena. Fælles mål for En god start-sammen har haft afgørende betydning for samarbejdet og kommunikationen med fokus på problemløsning i samarbejdet omkring de gravide/ familierne. Projektet har været med til at styrke forbindelserne på tværs af sektorerne i særlig høj grad for de projektansatte og i nogen grad for faggrupperne i henholdsvis Sundhedsplejen og i Jordemodercenteret.

30 Perspektivering Der ses tre afgørende forudsætninger for at sikre udvikling i den relationelle koordinering: 1. Konceptet : Fælles viden, ny tværfaglig arena og fælles mål. 2. Tværsektoriel ledelse: Et ledelsessystem, der understøtter den relationelle koordinering. Ledernes evne til at udvikle og understøtte en gensidig tværsektoriel forståelse i forhold til projektets formål. 3. Projektets organisering: Projektorganisation med tværsektoriel repræsentation på alle niveauer styrker information, tillid og sammenhængskraft tværsektorielt.

31 Tak for opmærksomheden!