Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune

Transkript

1 Social og Sundhed Sagsnr Brevid Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune 6. juni 2012 Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede den 8. juni 2010 at afsætte 1,4 mio. kr. til at styrke ældre borgeres funktionsevne med henblik på at opnå en øget grad af selvhjulpenhed, jf. Hjælp til Selvhjælp (herefter HTSH). Midlerne skulle benyttes til at igangsætte kompetenceudvikling samt dække de ekstra timer borgeren har modtaget i indsatsperioden. Der er nu foretaget en evaluering af HTSH-indsatsen, som præsenteres nedenstående. Baggrund Ældre- og Omsorgsudvalget godkendte den 30. november 2010 handleplan for igangsætning af indsatser i forhold til HTSH. På baggrund af handlingsplanen blev indsatsen iværksat i tre af kommunens hjemmeplejegrupper, hvor målet var at gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed mestre eget liv samt frigøre ressourcer. Herefter blev indsatsen udbredt til de resterende hjemmeplejegrupper henover foråret Handlingsplanen baserede sig på de indsatser, der havde givet de bedste erfaringer i Fredericia Kommune. Der var dog samtidig klart, at Roskilde og Fredericia kommuner havde forskellige udgangspunkter i forhold til frigørelsespotentialet ved en HTSH-indsats. Andel af samlede borgere over 65 år som modtager personlig og praktisk hjælp var således 19 % i Roskilde Kommune, mens den i Fredericia Kommune var på 25 % (målt efter deres HTSH-indsats). Endvidere var udgiftsniveauet på ældreområdet i Roskilde Kommune allerede ca. 20 % lavere end i Fredericia Kommune ved opstart på HTSH i Roskilde. 1 Dermed var potentialet ved en omlægning af indsatsen i Fredericia Kommune i udgangspunktet højere end i Roskilde Kommune. Hensigten har været, at HTSH-indsatsen i Roskilde skulle integreres i det daglige arbejde både for at opnå de bedste resultater, og fordi ledelsen på de enkelte arbejdspladser har ansvaret for, at nye metoder anvendes og integreres i gruppen. Indsatserne i HTSH har særligt koncentreret sig om udvikling af det tværfaglige samarbejde mellem faggrupperne. Endvidere er samtlige medarbejdere blevet uddannet i at arbejde med HTSH. Borgere med HTSH-potentiale, har fra starten modtaget intensiv træning i forhold til de ydelser, hvor det er blevet vurderet de havde et potentiale til at blive selvhjulpne. 1 Notat til udvalget af 4. oktober 2010 om evalueringen af projekt "Længst Muligt i Eget Liv"

2 Side2/9 Omlægning af indsatsen har særligt haft betydning for opgaveløsningen for sagsbehandlere, plejepersonale og træningspersonale. Indsatsen har betydet en anden tilgang til opgaveløsningen via brug af nye metoder for alle involverede medarbejdere. Med andre ord har samtlige involverede faggrupper måtte benytte sig af nye fagligheder for at opnå de forventede resultater. Sagsbehandlerne i Myndighedsservice, der træffer de konkrete og individuelle afgørelser om personlig pleje og/eller praktisk hjælp, har ligeledes med omlægningen af indsatsen opnået en ny tilgang til tildeling af hjælp, hvor udgangspunktet nu er at vurdere træningspotentiale og muligheden for at gøre den enkelte borger selvhjulpen. Erfaringen viser, at ændring af kultur og kompetencer altid har en vis tidshorisont. Omlægningen af indsatsen til HTHS har dog vist hurtige resultater. Dette skyldes, at kompetenceudviklingen af medarbejderne blev hurtigt igangsat samt, at mange medarbejdere var mere parate til omlægningen end umiddelbart forudset. Konklusion Hovedresultaterne for HTSH-indsatsen er følgende: Siden opstarten af HTSH-indsatsen i oktober 2010 og frem til og med april 2012 er næsten samtlige 2200 hjemmeboende borgere, der modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp blevet vurderet i forhold til et HTSH-potentiale. Af de ca hjemmeboende borgere, har der efter en faglig vurdering været ca. 500 igennem et HTSH-forløb. Der kommer løbende nye borgere ind i HTSH-forløb. Ud af disse 500 borgere har ca. 300 afsluttet deres HTSH-forløb, hvoraf det for ca. 270 er lykkedes at reducere eller fastholde deres ydelsesniveau. Ca. 200 borgere er i øjeblikket i gang med et HTSH-forløb. Disse borgere indgår derfor ikke i evalueringen. Med udgangspunkt i de 270 borgere har indsatsen resulteret i en samlet nedgang i antal visiterede timer på årsplan på 8840 timer, hvilket svarer til 3 mio. kr. Det er primært borgere med relativt højere funktionsniveau som modtager, og har gavn af, HTSHydelserne. Borgere med lavere funktionsniveau er i langt mindre grad selvhjulpne. Dette indikerer samtidig, at HTSH-indsatsen ikke blot handler om rehabilitering, men også handler om forebyggelse og inddæmning af yderligere funktionsnedsættelse. Dermed er fastholdelse af funktionsniveau i sig selv også et succeskriterie, når HTSH-indsatsen medvirker til at forebygge, at borgeren skal have et stigende antal ydelser. Evalueringen viser, at borgerne generelt kan inddeles i tre hovedgrupper, hhv. 1) borgere der ikke tidligere har modtaget personlig pleje og/eller praktisk hjælp, 2) borgere der allerede modtager hjælp og hvis behov ændrer sig samt 3) borgere, der allerede modtager ydelser. Den gennemsnitlige besparelse i minutter pr. borger i et HTSH-forløb viser sig at være størst ved de to første grupper, mens den gennemsnitlige besparelse for den sidste gruppe er markant mindre. Dette dokumenterer yderligere, at borgere, som allerede i dag modtager ydelser og hvis behov ikke har ændret sig væsentligt ikke har et stort HTSHpotentiale.

3 Side3/9 Evalueringen har dokumenteret en forbedring i borgernes egen selvoplevede livskvalitet. For udvalgte borgere lå niveauet for selvoplevet livskvalitet i gennemsnit inden HTSH-forløb på ca. 57 %. Efter forløbet var den selvoplevede livskvalitet for disse borgere i gennemsnit steget til 74 %. Personalet har været yderst motiveret til omlægningen af indsatsen. Der er samtidig set et mere intensivt tværfagligt samarbejde mellem træningspersonalet samt det udførende personale i forhold til personlig pleje og praktisk hjælp. Forvaltningens vurdering er, at det samlede frigørelsespotentiale i forhold til hjælp til selvhjælp i 2013 fortsat vil være ca. 3 mio. kr. jf. besparelsen i budget Begrundelsen for denne vurdering er, at de fleste af de nuværende godt 2200 borgere, der i dag modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje er blevet vurderet for HTSH-potentiale samt, at det især er borgere, hvis behov pludselig ændrer sig samt nye borgere, hvor potentialet samlet set er størst for et HTSH-forløb. Fordelingen mellem disse grupper af personlig pleje og/eller praktisk hjælp vil ændre sig over tid, hvorefter der må forventes en yderligere vækst i samlede antal HTSH-forløb. Forvaltningen følger udviklingen tæt. Det indstilles, at Ældre- og Omsorgsudvalget får en afrapportering medio 2013, hvor der gøres rede for indfriede frigørelsespotentiale samt aktuelle aktivitetstal. Metode Med henblik på at beregne den samlede reduktion på årsbasis i antal visiterede timer, er der i evalueringen taget udgangspunkt i en systematisk repræsentativ stikprøvekontrol af 25 % af samtlige afsluttede HTSH-forløb. Borgere er endvidere udvalgt fordelingsmæssigt i forhold til den samlede effekt af HTSH-forløbene. Der er endvidere trukket supplerende oplysninger i omsorgssystemet for at underbygge en række af konklusionerne. I Roskilde Kommune er helt selvhjulpen eller delvis selvhjulpen opgjort i forhold til de specifikke ydelser, hvor den enkelte borger har trænet. Dermed er der opnået solid dokumentation for indsatsens effekt i forhold til, hvor HTSH-indsatsen har medført en målbar forskel. Forvaltningen har været i kontakt med en række kommuner om opgørelsesmetode i forhold til ovennævnte. Den overordnede konklusion er, at kommunerne opgører disse tal forskelligt. En række kommuner tager, som i Roskilde Kommune, udgangspunkt i graden af borgerens selvhjulpenhed i forhold til de konkrete ydelser. For evalueringen af borgerens livskvalitet er der taget udgangspunkt i en standardiseret test, der måler helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. Testen benyttes til at beskrive og vurdere borgerens helbredsrelaterede livskvalitet ud fra deres egen vurdering af helbredet.

4 Side4/9 Resultater af HTSH-indsatsen Som beskrevet ovenstående er aktivitetstallene opgjort i forhold til de ydelser, hvor borgerne har modtaget HTSHydelser Omlægningen af indsatsen har siden begyndelsen i efteråret 2010 og frem til og med april 2012 medført en kraftig stigning i antal borgere, der med succes har været igennem et HTSH-forløb. For et stort antal borgere er det lykkedes at fastholde omfanget af ydelser, hvor det uden HTSH-indsatsen måtte forventes at se et faldende funktionsniveau og dermed et stigende behov for hjælp. I maj 2011 havde 41 borgere været i et HTSH-forløb. 19 borgere havde afsluttet forløbet, hvoraf det for 17 borgere var lykkes at reducere eller fastholde omfanget af ydelser. I december 2011 var antal HTSH-forløb steget til 350. Samtidig var det lykkes ca. 110 borgere at reducere eller fastholde omfanget af ydelser. Det store ryk fra maj 2011 til december 2011 skyldes til dels, at der i denne periode er sket en markant intensivering af træningsindsatsen i HTSH-forløbene. Evalueringen viser, at de områder, hvor borgere er blevet selvhjulpne i forhold til personlig pleje primært handler om hjælp til toiletbesøg samt hjælp til bad. I forhold til praktisk hjælp er det primært ydelsen rengøring, hvor borgerne er blevet selvhjulpne. Ud af de godt 2200 borgere, der i dag modtager personlige pleje og/eller praktisk hjælp har næsten 500 borgere nu har været i et HTSH-forløb, hvoraf det for 270 er lykkes at reducere eller fastholde omfanget af ydelser. Næsten samtlige borgere, der modtager ydelser har på nuværende tidspunkt modtaget en vurdering i forhold til HTSHpotentiale. Ca. 300 borgere har endvidere afsluttet et HTSH-forløb. En række borgere er allerede på forhånd udelukket fra HTSH-potentiale. Områder, hvor HTSH-indsats ikke er relevant er bl.a. borgere uden træningspotentiale, terminal syge, svære misbrugsproblemer, demente eller svære hukommelsessvækkede borgere samt borgere, der af postoperativ årsag har forbud mod at udføre hjemmehjælpsydelserne selv. Nedenstående figur 1 viser udviklingen i forhold til det samlede antal HTSH-forløb set i forhold til afsluttede forløb samt borgere, der har reduceret og/eller fastholdt omfanget af ydelser. Fra december 2011 til april 2012 er der ligeledes sket en positiv indsnævring mellem de samlede antal HTSH-forløb og borgere, der har reduceret eller fastholdt omfanget af ydelser. I december 2011 var det ca. 31 % af alle forløb, hvor det var lykkes at reducere eller fastholde omfanget af ydelser. I april 2012 er dette tal steget til ca. 54 %. Da de fleste af de nuværende 2200 modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp allerede er blevet vurderet i forhold til HTSH-potentiale, kan det ikke forventes, at kurven over samlede antal HTSH-forløb vil have samme stigningstakst som det er set hidtil. Der forventes samme antal forløb for Sammensætning i grupper, der modtager HTSH-ydelser vil dog ændre sig over tid. Dette redegøres der for i nedenstående tabel 3. Herefter forventes yderligere stigningstakst. Forvaltningen vurderer dog, at det er nødvendigt at følge udviklingen nøjere hen over 2012 og første del af 2013, mhp at foretage et bedre skøn for forventet fremadrettet stigningstakst.

5 Side5/9! "# $ % Figur 1: Antal samlede HTSH-forløb set i forhold til borgere, som har reduceret og/eller fastholdt ydelser. Nedenstående tabel 1 viser den konkrete udvikling i antal borgere, der henholdsvis er blevet helt selvhjulpne i forhold til de områder, hvor de har modtaget træning samt borgere, der er blevet delvis selvhjulpne og borgere, der med træningen har fastholdt ydelserne uden yderligere stigning i ydelser. Helt eller delvis selvhjulpne samt fastholdt ydelser svarer samlet til ovenstående kategori reduceret og/eller fastholdt omfanget af ydelser. Den største stigning ses blandt borgere, der har fastholdt omfanget af ydelser samt er blevet helt selvhjulpne i forhold til de områder, hvor de har modtaget træning. Maj 2011 December 2011 April 2012 Antal HTSH-forløb Helt selvhjulpne Delvis selvhjulpne Fastholdt ydelser Tabel 1: Samlede antal borgere, der har haft HTSH-forløb. Helt eller delvis selvhjulpen er karakteriseret ved, at borgeren er blevet helt eller delvis selvhjulpen i forhold til det specifikke område, som borgeren er blevet optrænet i. Borgeren kan fx være blevet helt selvhjulpen til rengøring eller alternativt være blevet delvis selvhjulpen til rengøring, således borgeren kan varetage flere funktioner selv inden for rengøring, men fortsat skal have hjælp til andet. På baggrund af, at de 300 borgere, der har afsluttet et HTSH-forløb, har indsatsen medført en reduktion på 170 visiterede timer om ugen, hvilket svarer til reduktion i antal visiterede timer på 8840 timer på helårsniveau. Dette svarer til ca kr. pr. borger i et afsluttet HTSH-forløb eller sammenlagt en besparelse på 3 mio. kr..

6 Side6/9 I forhold til borgerens funktionsniveau viser det sig, at 73 % af HTSH-ydelser er blevet givet til borgere med højere funktionsniveau (funktionsniveau 1 eller 2), mens 27 % af borgerne har et lavere funktionsniveau (funktionsniveau 3 eller 4). Tabel 2 viser de fire funktionsniveauer, som sagsbehandlerne i Myndighedsservice benytter når de vurderer borgerens behov for hjælp. Funktionsniveau Beskrivelse F1 lette begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan med let person assistance udføre aktiviteten. Borgeren kan overkomme og overskue og tage initiativ til de fleste elementer indenfor funktionsområdet, men kan have et lille behov for støtte til funktionen. F2 moderate begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Borgeren klarer stort set at overkomme, overskue og tage initiativ til de en eller flere funktioner indenfor vurderingsområdet med eller uden hjælpemidler. Borgeren kan have behov for hjælp til enkelte vurderingsområder. F3 svære begrænsninger Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren har vanskeligt ved at overkomme og overskue og tage initiativ til de fleste funktioner indenfor vurderingsområdet med eller uden hjælpemidler. F4 totale begrænsninger Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har behov for fuldstændig personassistance. Borgeren er ude af stand til at overkomme, overskue og tage initiativ til funktioner inden for vurderingsområdet på trods af hjælpemidler. Tabel 2: Funktionsniveauer, der benyttes i Roskilde Kommune ved vurdering af borgerens behov Den umiddelbare samlede gennemsnitlige minutbesparelse pr. borger på funktionsniveau 1 og 2 i et HTSH-forløb er 46 minutter, mens den samlede gennemsnitlige besparelse for borgere med funktionsniveau 3 og 4 er 81 minutter. Dette skal naturligvis holdes op imod, at det for borgere med funktionsniveau 1 eller 2 er muligt, med umiddelbar mindre indsats, at holde funktionsniveauet stabilt i længere tid. Det er med andre ord nemmere og hurtigere at træne og motivere borgeren til at udføre flere opgaver selv for denne gruppe af borgere. Dermed ligger der ligeledes et stort forebyggelsespotentiale i HTSH-indsatsen for borgere med funktionsniveau 1 eller 2, hvor det er muligt hurtigere, at enten gøre dem helt uafhængig af hjælp eller fastholde ydelsesniveau i længere tid uden yderligere tildeling af ydelser. Det er dog samtidig forventningen, at antallet af borgere med lavere funktionsniveau i et HTSH-forløb vil stige over tid. Dette bliver fulgt nøje af forvaltningen. Borgere, der har haft et HTSH-forløb kan yderligere inddeles i tre grupper.

7 Side7/9 Borgere, der ikke tidligere har modtaget praktisk hjælp og/eller personlig pleje, dvs. nye borgere med behov for hjælp. I gennemsnit modtager ca. 380 nye borgere, hvert år personlig pleje og praktisk hjælp i Roskilde Kommune. 2 Borgere, der allerede modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp og hvis behov har ændret sig. Dette kan være borgere, der akut har fået et lavere funktionsniveau fx efter sygdomsforløb. Borgere, der allerede i dag modtager ydelser og som ikke har oplevet en ændring i behovet for hjælp, men som alligevel er blevet vurderet til at have et HTSH-potentiale. I nedenstående tabel 3 ses de tre grupper i forhold til, hvordan de fordeler sig procentvis i HTSH-forløb, samt hvad besparelsespotentialet er gennemsnitligt i minutter. Der er taget udgangspunkt i de 300 afsluttede HTSH-forløb. De tre grupper af borgere i HTSH-forløb Procentvis fordeling Gennemsnitlig besparelse i minutter pr. borger i et HTSH-forløb Borgere der ikke tidligere har modtaget praktisk hjælp/personlig 27 % 58 minutter pleje Borgere, der allerede modtager personlig pleje og/eller praktisk 46 % 67 minutter hjælp og hvis behov ændrer sig Borgere, der allerede modtager ydelser 27 % 13 minutter Tabel 3: De tre grupper af borgere i HTSH-forløb set i forhold til, hvordan de fordeler sig procentvis i HTSH-forløb, samt hvad besparelsespotentialet er gennemsnitligt i minutter. Som det fremgår af tabel 3 udgør de to første grupper ca. 75 % af de samlede antal afsluttede HTSH-forløb. Det er ligeledes i disse to grupper, at besparelsen, og dermed effekten, i antal minutter er størst. I gruppen af borgere, der ikke tidligere har modtaget praktisk hjælp og/eller personlig pleje vil størstedelen ligeledes have et højere funktionsniveau, jf. ovenstående tabel 2. Dette understøtter igen forebyggelsespotentialet og behovet for den tidlige indsats. Som det fremgår af ovenstående er der blandt denne gruppe ligeledes en høj gennemsnitlig besparelse i minutter pr. borger i et HTSH-forløb. Tabel 3 viser, at den gennemsnitlige besparelse i minutter pr. HTSH-forløb er størst for gruppen af borgere, der allerede modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I den hidtidige indsats har der ligeledes været godt fokus på denne gruppe. Borgere, der allerede modtager ydelser, udgør både en mindre gruppe i forhold til forbedringspotentiale og besparelseseffekten er markant mindre end det er tilfældet for de to første hovedkategorier af borgere i et HTSHforløb. Sagsbehandlerne i Myndighedsservice, som løbende revurderer disse borgeres behov, har siden starten af 2 Gennemsnit af nyvisiterede borgere fra 2009 og 2010

8 Side8/9 HTSH-forløbet besøgt de fleste af borgerne i denne kategori, hvilket ikke har medført nogen større effekt set i forhold til indsatsen. På baggrund af ovenstående analyse er det forvaltningens vurdering, at det samlede frigørelsespotentiale i forhold til hjælp til selvhjælp i 2013 fortsat vil være ca. 3 mio. kr. jf. besparelsen i budget Dette skal især holdes op imod, at de fleste af de nuværende godt 2200 borgere, der i dag modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje er blevet vurderet for HTSH-potentiale samt, at det især er borgere, hvis behov pludselig ændrer sig samt nye borgere, hvor potentialet samlet set er størst for et succesfyldt HTSH-forløb. Fordelingen mellem de tre ovennævnte grupper vil ændre sig over tid, hvorefter der må forventes en yderligere vækst i samlede antal HTSHforløb. Dette baserer sig på følgende: Antal forløb siden HTSH-periodens start Potentialet i grupperne nr. 1 og nr. 2, jf. tabel 3 Manglende potentiale i forhold til gruppe nr. 3, jf. tabel 3 Langt størstedelen af borgere, der er i dag modtager personlig pleje og praktisk hjælp har været vurderet i forhold til et HTSH-potentiale. Der er således ikke et større antal borgere blandt de nuværende modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp, der på nuværende tidspunkt forventes at have et nævneværdigt HTSH-potentiale. Livskvalitet for borgeren Borgere, der har været i et HTSH-forløb har ligeledes før og efter ydelsen skulle lave en såkaldt EQ-5D test. EQ- 5D testen er et måleinstrument med subjektiv tilgang til begrebet helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. Testen benyttes til at beskrive og vurdere borgerens helbredsrelaterede livskvalitet ud fra deres egen vurdering af helbredet. Borgeren skal i testen forholde sig til fem dimensioner, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/depression. Borgere som har modtaget testen før og efter HTSHforløb viser klart en markant stigende selvoplevet livskvalitet. På udvalgte borgere lå niveauet for selvoplevet livskvalitet i gennemsnit inden HTSH-forløb på ca. 57 %. Efter forløbet var den selvoplevede livskvalitet for disse borgere i gennemsnit steget til 74 %. Forvaltningen arbejder løbende på, at flere borgere, som har afsluttet et HTSH-forløb får udfyldt testen. En yderligere indirekte indikator for brugertilfredsheden var brugertilfredshedsundersøgelsen på ældreområdet og træningsområdet, der blev gennemført i foråret 2011 og som dokumenterede en fortsat stigning i en i forvejen stor tilfredshed med den faglige kvalitet samt ydelserne i ældreplejen og træningsområdet.

9 Side9/9 Faglig kvalitet Et andet vigtigt og positivt aspekt af hele HTSH-indsatsen har været en stigende faglig tilfredshed blandt det udførende personale i forhold til at modtage kompetenceløft indenfor rehabilitering og hjælp til selvhjælp samt omsætte ny viden til praktisk handling. Tilbagemeldingerne fra områdelederne på ældreområdet er, at personalet har været yderst motiveret til omlægningen af indsatsen. Et andet vigtigt aspekt af stigende faglig kvalitet har været oprettelsen af et mere intensivt tværfagligt samarbejde mellem træningspersonalet samt det udførende personale i forhold til personlig pleje og praktisk hjælp. Tilbagemeldingerne fra områderne har været, at mødet mellem de to faggrupper har styrket hele den generelle indsats på ældreområdet, også udover HTSH-forløbene. Sagsbehandlerne i Myndighedsservice, der træffer de konkrete og individuelle afgørelser om personlig pleje og/eller praktisk hjælp, har ligeledes med omlægningen af indsatsen opnået en ny tilgang til tildeling af hjælp, hvor udgangspunktet nu er, at træningspotentiale og muligheden for at gøre den enkelte borger selvhjulpen skal afdækkes inden der tildeles hjælp. Sagsbehandlernes generelle erfaring med HTSH er, at mange af de involverede borgere er blevet vendt i døren pga. HTSH eller ligefrem har frabedt sig hjælp når det for den enkelte borger stod klart, at målet for hjælpen først og fremmest var træning mhp at blive selvhjulpen. Den fremadrettede indsats For at holde fremdriften i HTSH-indsatsen udarbejdeder forvaltningen løbende opgørelser over udviklingen i antal hjælp til selvhjælpsforløb samtidig med, at omlægningen fra passiv pleje til aktiv pleje cementerer sig yderligere. Forvaltningen indgår endvidere i en række faglige netværk med andre kommuner med henblik på fælles sparring og udvikling indenfor området. Der er ledelsesmæssigt fokus på at udvikle og forankre indsatserne omkring HTSH-indsatserne. Udviklingen i antal HTSH-forløb drøftes løbende mellem ældrechef og den enkelte områdeleder. De enkelte områdeledere har endvidere fået HTSH-indsatsen styrket ved tilknytning af ergoterapeut til deres gruppe, hvilket yderligere kvalificerer den daglige sparring mellem pleje- og træningspersonale. Hjælp til Selvhjælp er endvidere nu et vigtigt omdrejningspunkt for samtlige relevante hoveddokumenter på ældreområdet. Det er skrevet direkte ind i de lovpligtige kvalitetsstandarder. Dette er en vigtig forventningsafstemning i forhold til borgerne. Krav om, at ydelserne i udgangspunktet leveres som Hjælp til Selvhjælp er ligeledes skrevet ind i leverandørkravene som både de private leverandører og kommunal leverandør skal overholde. I forbindelse med de løbende tilsyns- og dialogmøder med leverandørerne drøftes løbende potentiale og lokale udfordringer i forhold til HTSH. Senest er der ved at blive indført et e-læringsredskab som det udførende personale kan benytte via pc til at få hjælp til den motiverende samtale med borgeren når der skønnes at være et HTSH-potentiale.