UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN

Transkript

1 UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN Kommunaldirektør Søren Abildtrup Læsø medlem af den uddannelsespolitiske koordinationsgruppe KKR møde den

2 Mere praksisorientering i velfærdsuddannelserne; de studerende skal opnå en større forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis, og de skal i langt højere grad være i stand til at anvende de tillærte metoder En decentral placering af videregående uddannelser er en central forudsætning for at understøtte uddannelsesmålsætningerne og for udvikling bredt i regionen Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at den studerende lærer, hvordan man målrettet og meget præcist sikrer den tilstrækkelige skriftlige dokumentation, for at kunne dokumentere leverede ydelser i forhold til aftaler. Hovedpointer i indkomne bemærkninger

3

4 En kvalitativ analyse om frafald på uddannelserne til sygeplejerske, radiograf, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Analysen undersøger årsager til frafald samt allerede igangsatte initiativer til at mindske frafald på de pågældende uddannelser og på den baggrund fremsættes konkrete handleforslag, som kan mindske frafald. Flere velfærdsuddannede i Nordjylland. Region Nordjylland i samarbejde med KKR, UCN, Aalborg Universitet og SOSU Nord

5 Udfordringen med frafald er kendt % Der sker allerede meget i praktikken og på skolerne for at begrænse frafald Socioøkonomiske årsager? Forventningsafklaring hos elever og studerende Markedsføring synliggørelse af krav og forventninger Uddannelsesparathed Nye former for praktik forandringsdagsorden Nye udfordringer det nære sundhedsvæsen Analysen anbefaler styrket dialog og fokus på koblinger Indhold

6 Sikre ledelsesmæssigt fokus Drøftes i praktikken og bruges til inspiration Uddannelsesinstitutioner er åbne for dialog Dagsordenssættende i eksisterende fora (praktikvejledere samarbejde, og i relation til skolerne) Struktur i kommunernes repræsentation i udvalg, bestyrelsen mm. omkring uddannelsesinstitutionerne Uddannelsespolitiske koordinationsgruppe styrker dialogen på strategisk niveau i.f.t. uddannelsesinstitutionerne Fokus på udpegninger og reference pejlemærker Samarbejde med regionen om fælles interesser Videre proces

7 Region Nordjylland har foreslået at foretage en opdatering af analysen Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland og inviterer KKR/kommunerne til at være med Regionen tilkendegiver, at det er afgørende for dem, at kommunerne ønsker at være med. Intentionen er, at der skal ske en opkvalificering af materialet, og at der skal lægges et arbejdsgiverperspektiv henover analysen. Opdatering af behovsanalyse

8 Drøfter de indkomne kommentarer til de uddannelsespolitiske pejlemærker og godkender pejlemærkerne med eventuelt ændringer/tilføjelser Tager orienteringen om frafaldsanalysen til efterretning og sender den til drøftelse i relevante politiske udvalg samt i hovedsamarbejdsudvalgene i kommunerne Anmoder om tilbagemelding fra Kommunerne om konkrete aktiviteter som er foranlediget af behandling af analysen inden Anbefaler at kommunerne deltager i opdateringen af analysen Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland. Indstilling til KKR

9 Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at indholdet sætter de kommende medarbejdere i stand til at omsætte deres uddannelse i en praksis, hvor det er borgerens/brugerens behov, der er udgangspunktet. Forandringer sker hastigt på vores arbejdspladser, dels som følge af de nye muligheder som velfærdsteknologi, rehabilitering og involvering af frivillige åbner op for og dels som følge af besparelser og demografiudvikling. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor sikre, at kommende medarbejdere får de nødvendige redskaber til at agere konstruktivt og kompetent i forhold til forandringsdagsordener. Uddannelsesinstitutioner skal i langt højere grad end de gør i dag sikre, at der ikke opstår store skel mellem det teoretiske læringsmiljø og praksis på de kommunale arbejdspladser. Uddannelsesinstitutionernes udbud af efteruddannelse skal udvikles, så det imødekommer såvel behovet for nye kompetencer som omskoling f.eks. af pædagoger som skifter arbejdsfelt fra børnepasning til ældrepleje. Velfærdsuddannelserne indhold:

10 For at sikre den nødvendige fleksibilitet i arbejdsstyrken er det vigtigt, at kommunerne betragter uddannelse som noget kontinuerligt og livslangt, og at kommunerne møder sine ansatte med dette udgangspunkt. Kommunerne skal være attraktive arbejdspladser, hvor de unge ser sig selv som vigtige og væsentlig bidragsydere. Som arbejdsgivere påtager vi os også et socialt ansvar i forhold til at uddanne unge, som ikke nødvendigvis i et arbejdsgiverperspektiv har de ønskede personlige og faglige kompetencer. Vi skal nytænke modeller for, hvordan vi via evt. mentorordning og mesterlærertankegangen kan støtte denne gruppe, så de opleves som en ressource og ikke som en belastning for praktik-/uddannelsesstedet. Kommunerne skal indlede et mere strategisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner under ét. Vi skal sikre, at uddannelsesinstitutionerne ved, hvad det er vi efterspørger og hvad vores forventninger er til dem på kort, mellemlangt og langt sigt. Kommunerne egen indsats:

11 Uddannelsesinstitutionerne skal i højere grad end i dag - sikre, at det er de rette, som bliver optaget på uddannelserne. Dels for at mindske frafaldet dels for at sikre, at kommunerne kan rekruttere motiverede medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer. Der skal være sammenhæng mellem optaget på uddannelserne og efterspørgslen efter arbejdskraft både på kort og på langt sigt. Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne skal arbejde for at sikre, at flere unge uddanner sig inden for områder, hvor det i fremtiden bliver vanskeligt for kommunerne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Dimensionering af uddannelser: