Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
|
|
- Anita Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment kendt at vi skal bevæge os i et vist omfang for at fremme sundheden, og idræt er skolens bevægelsesfag. Fælles Mål for idræt beskriver imidlertid ikke idrætsfaget som et sundhedsfag men mere som et kultur- og redskabsfag, der skal fremme elevernes muligheder for at involvere sig i idræt. Der er altså mange andre krav end de sundhedsfremmende, idrætslærerne skal opfylde gennem deres idrætsundervisning. Man kan hævde, at da eleverne skal bevæge sig i idrætstimerne og bevægelse er sundt, må deltagelse i idrætstimerne være sundhedsfremmende. Der er imidlertid 2 væsentlige indvendinger mod at opfatte opgaven så enkelt: 1. Der skal meget mere bevægelse til end de minutter eleverne får pr uge, hvis aktiviteterne skal have betydning for elevernes fysiske sundhed og mange elever deltager ikke i fuldt omfang i idrætstimernes bevægelsesaktiviteter 2. Målsætningen for sundhedsundervisningen er en bevidstgørelse af eleverne om hvad sundhed er ikke egentlige handlinger, der fremmer sundhed. Opgaven for pilotprojektet har været at forholde sig til ovenstående 2 elementer, således at en kommunal læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisningen kan anvendes af idrætslærerne som et meningsfuldt udgangspunkt for deres tilrettelæggelse af sundhedsundervisningen. På den ene side arbejder idrætslærerne i en virkelighed, med meget forskellige klasser og elever. Oplevelserne af elever i idrætstimerne spænder fra dem der er umotiverede og ugidelige med bevægelseskompetencer på et lavt niveau over dem, der kan noget (boldspil) og kun vil engagere sig i det, til elever og hele årgange, hvor alting kan lade sig gøre. På den anden side findes et faghæfte for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvor målene er nået, når eleverne kan beskrive-, forholde sig til-, reflektere over- og diskutere forhold af betydning for sundhed. En meget kundskabsorienteret tilgang til handlekompetence. Som idrætslærer er man fokuseret på idrætsaktiviteter ikke på teoretiske oplæg og diskussioner. Man er imidlertid forpligtet på at arbejde både med konkrete praktiske aktiviteter og med viden, der kan begrunde og perspektivere disse aktiviteter, så de fører til kropslig læring og intellektuel forståelse. Vi har valgt at udforme denne læseplan så læringen hos eleverne skabes ved først at opleve og derefter formulere sig om disse oplevelser og sammenholde dem med andres oplevelser. Når læreren sætter begreber på oplevelserne og systematiserer dem til
2 egentlig teori, er der skabt et grundlag for at eleverne tilegner sig såvel bevidsthed om hvordan sundhed fremmes og erfaringer med hvordan det opleves, når man arbejder med sundhedsfremme i praksis. Læseplanen illustrerer, hvordan idrætslæreren gennem sin undervisning kan fremme elevernes muligheder for bestemte oplevelser og dermed sætte de temaer på dagsordenen, hun ønsker eleverne skal forholde sig til. Læseplan for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang, det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage det obligatoriske emne. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner. Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Elevernes opfattelser af sundhed, seksualitet og familieliv er forskellige og i en stadig udvikling. Denne dynamik er undervisningens omdrejningspunkt. Indledning: Formålet med denne læseplan er at danne grundlag for udvikling af lokale planer for hvordan idrætsfaget kan bidrage til sundhedsundervisning Eleverne skal deltage i idræt og andre bevægelsesaktiviteter, der giver dem muligheder for oplevelser, som de kan reflektere ud fra og forholde sig til i et sundhedsperspektiv. Hvert forløb består af 2 elementer: 1. Oplevelser: Idrætslige oplevelser Oplevelser af kroppens reaktioner på idrætsaktiviteter Oplevelser af arbejdsformer og deres effekter på sociale forhold i undervisningen Oplevelse af egne og andres følelsesmæssige reaktioner på ovennævnte 2. Erkendelser: Refleksioner, analyser og vurderinger af oplevelserne set i et sundhedsperspektiv Gennem skoleforløbet skal der være en progression i såvel aktiviteterne som refleksionerne.
3 1. forløb klassetrin Det centrale i undervisningen er elevernes nære omgivelser og dagligdag. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne udvikler en bevidsthed om forskelligheder i familie- og boligformer. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om sund mad, bevægelse samt fysisk og psykisk velvære. Årsager og betydning undersøge forskellige måder at bo på stille enkle spørgsmål til boligens indretning beskrive sund og usund livsstil, herunder mad og bevægelse inddrage egne erfaringer i at lytte til kroppen og dens reaktioner undersøge situationer og forhold af betydning for psykisk sundhed erkende egne grænser opnå forståelse for kulturel forskellighed. Visioner og alternativer udvikle og fremlægge egne visioner til deres bolig undersøge og vurdere forskellige familieformer i relation til forskellige generationer og kulturer udvikle ideer til godt samvær og kammeratskab begrunde egne følelser og deres betydning for andre. 1. forløb: klassetrin Idrætsaktiviteterne skal være grundlæggende og dog udfordrende. Indhold, arbejdsformer og organisering begrundes med henblik på at fremme elevernes refleksion. Refleksionerne har som formål at vende elevernes opmærksomhed mod sundhedsaspekter i forskellige former for idrætsaktivitet. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver og holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Eleverne skal forholde sig til: Hvad der sker i kroppen, når man træner. Hvordan man kan mærke det. Hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv. Valg af aktiviteter, samt arbejds- og organiseringsformer Forskellige former for eksplicitering af oplevelser og erfaringer i idrætsundervisningen Årsager til- og virkninger af følelsesudtryk i forbindelse med idrætsundervisning - for den enkelte og for fællesskabet Handling og forandring udvikle strategier for samarbejde afprøve forskellige løsningsmodeller i forhold til klassen, kammerater og skolen. Undervisningen omfatter især personlig udvikling gennem natur- og kulturoplevelser madkultur og bevægelse
4 krop, kropsbevidsthed og kropssprog tolerance i forhold til forskellige kulturer boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk. 2. forløb klassetrin Undervisningen bør stadig tage udgangspunkt i de nære forhold, men efterhånden inddrages større fællesskaber og netværk i arbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på elevernes forskellige udviklingstrin og modenhed. Årsager og betydning afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil undersøge, hvordan levevilkår påvirker sundhed definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd udforske skolen og klassen som eksempel på fysisk og psykisk arbejdsmiljø beskrive kroppens udvikling fra barn til voksen finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer. Visioner og alternativer afdække forskelle historiske og kulturelle perspektiver på sundhed fremlægge egne vurderinger af et godt liv definere sociale netværk og social kapital forholde sig til klassens sociale kapital. Handling og forandring opstille og diskutere handleplaner for 2. forløb: klassetrin Viften af idrætsaktiviteter skal gennem forløbet bredes ud og deres træningsmæssige effekter opleves, beskrives og kategoriseres. Gennem forløbet skal eleverne i stigende omfang arbejde selvstændigt med løsning af opgaver gennem inddragelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsaktiviteter for den enkelte, gruppen, klassen og årgangen. Refleksionerne har som formål at identificere og beskrive effekter af idrætsundervisning og hverdagsmotion. I forlængelse af dette skal elever og lærere i fællesskab komme med forslag til udvikling af disse aktiviteter mhp sundhedsfremme. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Aktiviteter målrettet fitness Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver samt holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser. Eleverne skal forholde sig til: Effekten af fysisk træning - herunder sved, puls og muskeltræthed men også udvikling af færdigheder. Elementær træningslære Fysisk og psykisk fitness betydning for motivation, præstation og oplevelse Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Evaluering og evalueringsformer Sammenhænge mellem undervisningens indhold, arbejdsform og oplevelse Samspil mellem elevernes indbyrdes relationer og deres oplevelser af idrætsundervisningen Sammenhænge mellem idræt, hverdagsmotion og sundhed Forslag til fremme af idræt og hverdagsmotion for den enkelte, klassen og skolen Forslag med henblik på at fremme gode relationer mellem eleverne gennem
5 forbedringer af egen og andres sundhed afprøve og evaluere forskellige sundhedsfremmende tiltag på skolen og i lokalsamfundet. idrætsaktiviteter Forslag der kan fremme hensigtsmæssig håndtering af følelser i forbindelse med idræt Undervisningen omfatter især sundhed, vaner og livsstil fysisk og psykisk arbejdsmiljø seksualitet, lyst og sansning familie, bolig og sundhed sociale netværk. 3. forløb klassetrin Eleverne har i højere grad end tidligere mulighed for at overskue og forholde sig til komplekse sammenhænge, fx at se sundhedsbegrebet i et globalt perspektiv. Derfor bør hovedvægten lægges på elevernes forståelse for individets handlemuligheder set over tid. Årsager og betydning analysere, hvordan sociale forhold, herunder erhverv og arbejdsløshed, påvirker sundhed udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overførbare sygdomme og misbrug afdække samspillet mellem sundhed, miljø, sociale og økonomiske forhold i relation til bæredygtig udvikling undersøge forskelle og uligheder inden for det sundhedsmæssige område på globalt, nationalt og lokalt plan diskutere forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet og familieliv gennem tiderne undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier analysere årsager til og udbredelse af seksuelt relaterede sygdomme diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet undersøge sammenhænge mellem sundhed, miljø, fred og fattigdom på globalt plan. 3. forløb: klassetrin Elever og lærere arbejder i fællesskab med at begrunde, udvælge og gennemføre aktiviteter indenfor idræt og hverdagsmotion ift deres sundhedsmæssige potentialer. Refleksionerne har som formål at analysere og vurdere hvilke relationelle og følelsesmæssige aspekter der kommer i spil, når man igangsætter idræt og hverdagsmotion for at fremme sundhed. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Fitness og sundhed i teori og praksis Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver samt holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Selv at medvirke til tilrettelæggelse og gennemførsel af idrætsaktiviteter med anvendelse af varierede arbejds- og organiseringsformer Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Teambuilding og beslutningsprocesser på et anerkendende grundlag Eleverne skal forholde til: Effekten af fysisk træning - herunder sved, puls og muskeltræthed men også udvikling af færdigheder. Grundlæggende træningslære i relation til idræt, hverdagsmotion og sundhed Samspil mellem ansvarlighed og idrætsoplevelser Fysisk og psykisk fitness betydning for motivation, præstation og oplevelse Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser
6 Visioner og alternativer argumentere for sundhed som begreb med mange dimensioner, herunder fysiske, psykiske, sociale og æstetiske aspekter sammenligne og vurdere forskellige familieformer og sociale netværk udvikle og begrunde egne visioner om livskvalitet sammenligne og tage stilling til alternative livsformer i forhold til den enkelte og fællesskabet udvikle ideer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed. Samspil mellem målsætninger og arbejdsformer Evalueringsformer og deres betydning Betydning af anerkendelse og ansvarlighed i relation til teambuilding Organisering af aktiviteter til fremme af idræt og hverdagsmotion for den enkelte, klassen og skolen evt i samarbejde med foreninger Handlinger der fremmer teambuilding i klassen Handling og forandring udarbejde forslag til forbedring af familiens vilkår, set i et socialt, økonomisk og juridisk perspektiv argumentere for "det åbne, det kritiske og det søgende menneske" udvikle og anvende strategier til stresshåndtering tage stilling til abort og forskellige former for prævention opstille forslag til forbedring og indflydelse på egen arbejdssituation kontakte miljøbevægelser, lokale "Agenda 21 centre" m.fl. med henblik på at undersøge, inspirere og påvirke deres budskaber og aktiviteter. Undervisningen omfatter især fred og sundhed miljø og sundhed samliv sex, sundhed og sygdom.
Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen
Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen Overblik over indhold i manualen: 1. Introduktion - om baggrunden for manualens anbefalinger 2. Politikskabelse hvad skal og kan en politik, hvordan
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereFÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- FÆRDIGHEDS- OG KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE MÅL VIDENSMÅL DANSK (EFTER 4.
FÆLLES Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, idræt og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (EFTER 2. KLASSE) Eleven
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereHvordan kan sundhed fylde i hverdagen?
Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mere5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs merePædagogisk vejledning til skoler
Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens
Læs merePædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag
Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereTemamøde om seksuel sundhed
Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereSeksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)
Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,
Læs mereLæseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereSundhedspolitik på Kolind Centralskole
Sundhedspolitik på Kolind Centralskole Med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes mad- og bevægelsespolitik samt Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ønsker vi at formulere vores
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereUndervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereSynlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver
Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereUndervisning og gæstelærere
Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereIdræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereEt overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.
Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med
Læs merePrincipper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereUndervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme
Undervisningstilbud - fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme 2018-19 Undervisning og gæstelærere 2018-19 Side 1 Kære læser Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget for
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs merePIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken
PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP en for den pædagogiske assistentuddannelse er udarbejdet med afsæt i Den Lokale Undervisningsplan. For uddybning af temaerne henvises
Læs mereUndervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mere