DIAKONI. talt om LANDSOGNE. det. Udgivet med med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond.

Transkript

1 få DIAKONI talt om I LANDSOGNE det Udgivet med med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond.

2 SYV TESER TIL DEBAT Hvad er diakoni? Er det noget man skal gøre? Kan man organisere diakoni på landet? Dette og mange andre spørgsmål kan kirken på landet stille sig selv, og med denne folder lægger arbejdsgruppen Kirken på landet op til debat i landsogne. Citaterne i de syv teser, I kan læse nedenfor, stammer fra en rapport Kirken på landet og de sociale udfordringer, som I kan læse en kort sammenfatning af på side 10 og læse i sin helhed på Teserne er tænkt som i nogle tilfælde provokerende citater til debat, og det er håbet, at sogne og provstier vil benytte citaterne som udgangspunkt for konstruktive diskussioner om, hvilken rolle om nogen kirken på landet fremtidigt skal spille i forhold til de sociale udfordringer i de små landsogne. Mange er allerede i gang i det store eller i det små, og man kan måske starte med at gribe de lavt-hængende frugter, idet man tager fat i noget af det man måske allerede har tænkt på. Man kan evt. få en lokal, der har erfaring med diakoni til at komme at holde et kort oplæg. Vi foreslår, at man inden dagen eller aftenen er omme laver en liste over ideer, og vælger derudfra et tiltag, som man sætter sig for at få sat i gang, inden der er gået et år og får sat navn på hvem der skal være initativtager eller tovholder. Ring til Grundtvigsk Forum på telefon eller skriv til vartov@vartov.dk, hvis I ønsker at rekvirere flere foldere i forbindelse med et debatarrangement. God fornøjelse! 03

3 TESE 1: KIRKEN KAN LØFTE, HVOR VELFÆRDSSTATEN SVIGTER. Der er blevet etableret en deling mellem velfærdsstat, som giver den generelle tryghed, men samtidig har regler om, at man for eksempel skal kunne bevise, hvad man bruger sine penge til, og så det kirkelige segment, som i højere grad har rettet sig mod udsatte, hjemløse og den slags. Men hvor går grænsen? Nogle områder har måske bedst af ikke at være pakket ind i det offentlige system, og nogle kirkelige tiltag er jo også støttet af velfærdsstaten. Velfærdsstaten kan jo ikke garantere, at folk er lykkelige. Det, som filantropien og dermed også kirken kan, er at hjælpe folk uden at stille krav af nogen slags. Man kan acceptere mennesket, som det er, og række ud efter nogle mennesker, som det ellers er svært at række ud efter. Citat: Klaus Petersen, professor og leder af Center for Velfærdsforskning på SDU. Forfatter til blandt andre bogen I himlen således også på jorden. TESE 2: KIRKENS VIGTIGSTE SOCIALE FUNKTION ER AT SKABE NETVÆRK. Uropfattelsen af kirken er, at den hjælper de fattige, men sådan har det jo ikke været i mange år, og velfærdsstaten har overtaget den sociale forpligtelse. Opgaven for kirken på landet er snarere, synes jeg, at få folk til at føle sig som en del af fællesskabet, uanset hvilken socialklasse de tilhører. Citat: Birgitte Rosager Møldrup, sognepræst ved Kollerup og Vindelev Kirker. 04 TESE 3: KIRKELIGT SOCIALT ARBEJDE KRÆVER SAMARBEJDE MELLEM SOGNE. Det kan være uoverskueligt for et enkelt sogn at løfte det diakonale ansvar alene, og derfor giver det rigtig god mening også at samarbejde omkring diakonien. Nogle diakonale opgaver er selvfølgelig oplagt lokale, men andre er det oplagt at samarbejde omkring bl.a. på tværs af sognegrænser, hvad enten det er større projekter eller erfaringsudveksling omkring de lokale tiltag. Citat: Marie Kirketerp, ansat på halv tid som sognepræst i Hjallerup Kirke og halv tid som diakonipræst i Brønderslev Provsti.

4 TESE 4: KIRKEN BØR HOLDE LAV PROFIL MED FORKYNDELSE I SIT SOCIALE ARBEJDE. Man kan ikke gå ind i det her uden at stå ved, hvor man kommer fra. Så bliver det sektagtigt. Hvis man lægger vægt på, at man vil gøre en forskel og yde noget næstekærligt, så er det ikke mærkeligt, at man kommer fra Folkekirken det skal man ikke være bange for at sige. Selvfølgelig vil der være nogle, der står af, når de hører, hjælpen kommer fra Folkekirken, men mange vil se Folkekirken som en del af vores kultur og ikke undre sig over, at den tilbyder sin hjælp. Citat: Mette Tranevig, konsulent inden for social og sundhedsområdet i Kommunernes Landsforening. TESE 5: SERIØST, SOCIALT ARBEJDE KRÆVER FRIVILLIGE HÆNDER, MEN OGSÅ MERE END DET. I mange tilfælde har vi erfaring for, at hvis tingene bliver lidt sværere, så er det bedst med en professionel tovholder. For ellers risikerer der at ske det, som de frivillige selvfølgelig har ret til, at de går. Citat: Kirsten Laursen, generalsekretær for Samvirkende Menighedsplejer. En Kirke-kulturmedarbejder ville være rigtig god at have især til at organisere, fordi der er mere praktik i de nye opgaver, som kirkerne på landet tager op: diakonale opgaver og opgaver af mere lokal og folkelig karakter. Kirkerne på landet kunne sagtens gå sammen om at ansætte en, som man kunne deles om. Citat: Birgitte Rosager Møldrup, sognepræst ved Kollerup og Vindelev Kirker. TESE 6: DER ER INGEN GRÆNSER FOR, HVEM KIRKEN KAN SAMAR- BEJDE MED I FORHOLD TIL AT LØSE SOCIALE PROBLEMER. En sådan bestyrelse (bestyrelse nedsat ved siden af menighedsrådet, som beskæftiger sig udelukkende med diakoni. Flere sogne har allerede nu i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer oprettet diakoniudvalg, der arbejder med diakonale tiltag i sognet. Red.) må gerne samarbejde med kommunen modsat menighedsrådet og kunne eventuelt gå på tværs af flere sogne. Samarbejdet med kommunen kunne for eksempel bestå i, at denne kunne bidrage med besked om, hvornår en borger havde brug for en vågekone eller en besøgsven, eller de kunne have et økonomisk samarbejde. Citat: Bodil Lodberg, ansat på Diakonhøjskolen og netop nu i gang med en ph.d., der omhandler diakoni, på Aarhus Universitet. TESE 7: DET SKAL ALTID UNDGÅS, AT DER SKABES ET DEM OG OS, NÅR KIRKEN UDFØRER SOCIALT ARBEJDE. Man har inden for mange videnskaber brugt udtrykket empowerment, som er et udtryk for, at man lader den svage selv tage ejerskab. I ethvert diakonalt arbejde ligger der en risiko for formynderi. Altså jeg ved, hvad misbrugeren eller den socialt udsatte har brug for. Myndiggørende diakoni går ud på at fremkalde disse egenskaber hos den anden. For at arbejde med diakoni er man nødt til at indse, at alle mennesker har brug for selv at modtage. Man er både den hjælpende og hjælpsøgende. Den kristne diakoni har sit egentlige udspring i gudstjenesten, og vi er alle på samme side af skranken. Vi lever i en tilværelse, hvor vi skal passe på med ikke at dele i modtagere og givere. Diakoni er at leve sammen med, og ikke kun gøre noget for andre, men også med andre. Citat: Johannes Nissen, ekstern lektor på Institut for Kultur og Samfund Kirkehistorie og Praktisk Teologi på Aarhus Universitet

5 KAN KIRKEN LØSE DE SOCIALE PROBLEMER I LANDSOGNENE? OG SKAL DEN? Et debatoplæg om kirkens rolle i forhold til de sociale udfordringer i Danmarks landsogne. En arbejdsgruppe under initiativet Kirken på landet har i første halvdel af 2015 sat fokus på diakonien i de danske landsogne. Målet har været at se nærmere på, hvilken rolle kirken spiller og bør spille i forhold til de sociale udfordringer, der findes i de mindre samfund på landet. Udfordringer, der blandt andet har sin rod i landsbysamfundenes affolkning og tæller eksempelvis ensomhed og social fattigdom, både mentalt og materielt. For at belyse området er der blevet udarbejdet en rapport, Kirken på landet og de sociale udfordringer, som bygger på en række interviews med personer, der alle har viden om og erfaringer med socialt arbejde og/eller udfordringerne i de danske landdistrikter. Det er denne rapport, som danner grundlag for Syv teser til debat, som præsenteres i denne publikation. For hvilken rolle om overhovedet nogen bør kirken spille i forhold til de sociale problematikker, der knytter sig til Danmarks yderområder? 09

6 HVAD RAPPORTEN KIRKEN PÅ LANDET OG DE SOCIALE UDFORDRINGER I KORTE TRÆK FORTÆLLER DET ER OGSÅ EN KIRKELIG OPGAVE Kirken bør spille en rolle i forhold til de sociale problematikker, der knytter sig særligt til de danske landsogne. Naturligvis. Det mener i hvert fald så godt som alle, der har givet deres mening til kende i rapporten Kirken på landet og de sociale udfordringer. For mig mister en kirke sin berettigelse, hvis den ikke driver diakoni. Jeg mener faktisk også, at kirken bør være pionér på området også kirken på landet. Det er en kirkes pligt at tage sig af samfundets svageste. Sådan lyder det blandt andre fra Johannes Nissen, ekstern lektor på Institut for Kultur og Samfund Kirkehistorie og Praktisk Teologi på Aarhus Universitet. HVORDAN GÅR DET MED DIAKONIEN PÅ LANDET? Hvordan det helt konkret står til med kirkens sociale arbejde eller med et kirkeligt ord, diakonien, i landsognene netop nu, er der forskellige opfattelser af. Der findes adskillige gode initiativer rundt om i landet af både traditionel og mere nytænkende karakter. Samtidig er der dog plads til forbedringer. Det bemærker blandt andre Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær: Der er en interesse mange steder, men også en famlen. Meget kører i tomgang, og jeg tror, at der er mange, som situationens alvor ikke er gået op for. En del af de interviewede er fortalere for, at mange af de sociale indsatser bør tage udgangspunkt i fællesskabsfremmende og inkluderende initiativer, hvor der ikke tages udgangspunkt i dem og os, men hvor der er rum til forskellighed. Kritiske spørgsmål om, hvorvidt alle kirkelige tiltag kan høre ind under kategorien diakoni, kan være med til på positiv vis at skærpe fornemmelsen af, hvad diakoni er for en størrelse. En fornemmelse som kan være individuel fra sogn til sogn. DIAKONI LØNNET ELLER FRIVILLIG INDSATS? Der er relativ stor enighed blandt de interviewede om, at kirkens sociale arbejde ikke kan fungere uden frivillige. Disse er dog blevet sværere at rekruttere, lyder det fra flere. Men hos mange er oplevelsen samtidig, at prikker man folk på skulderen og spørger dem personligt, er de fleste interesserede i at give en hjælpende hånd. De frivillige kan dog ikke stå alene med den store opgave, det er at få organiseret og udført et egentligt stykke socialt arbejde i landsognene. Flere taler således varmt for ansættelser af kirke- og kulturmedarbejdere, som eventuelt kunne deles mellem små nabosogne. NOGET FOR INGENTING To af folkekirkens i alt fire hovedopgaver er diakoni og mission. Men disse to bør ingenlunde gå hånd i hånd det er langt de fleste medvirkende i rapporten enige om. Kirken skal således aldrig lade sin hjælp betinge af, at den hjulpne bagefter engagerer sig i kirken. Men, lyder det fra flere, naturligvis skal kirken bekende kulør undlader den dette, risikerer den først at fremstå sektagtig, som det lyder fra en af de interviewede. HVEM STÅR BAG PROJEKTET? Pjecen samt rapporten Kirken på landet og de sociale udfordringer er blevet til i et samarbejdet mellem Grundtvigsk Forum og en arbejdsgruppe bestående af: Birger Nygaard Sekretariatsleder ved Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Birgitte Stoklund Larsen Generalsekretær i Bibelselskabet. Birgitte Rosager Møldrup Sognepræst i Kollerup og Vindelev Kirker. Holger Villadsen Provst emeritus. Rapporten Kirken på landet og de sociale udfordringer er udarbejdet af journalist Jannie Iwankow Søgaard og kan læses i sin helhed på