Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012

Transkript

1 Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten i 2011 og 2012, herunder omfanget af tillægsbelåning. Epinion har samlet interviews for lidt over repræsentative boligejere, der enten har omlagt deres realkreditlån eller taget et realkreditfinansieret tillægslån i 2011 eller 2012, eller som har planer om at gøre det i Undersøgelserne viser, at : konverteringsaktiviteten har været lav i 2011, men høj i 2012 flertallet af boligejerne har opnået ydelsesbesparelse ved omlægningen, ydelsesbesparelsen er på kr. om måneden i gennemsnit før skat, ydelsesbesparelsen primært anvendes til at styrke opsparingen, o det gælder især blandt de unge boligejere, tillægslånene har ligget på / kr. i gennemsnit i 2011/2012, tillægslån primært anvendes til investering i boligen, boligejerne er tilfredse med rådgivningen i forbindelse med omlægningen. Realkreditrådet har i en årrække fået gennemført lignende konverteringsundersøgelser. Nedenfor præsenteres resultaterne af 2011/2012-undersøgelsen. Resultaterne sammenlignes, hvor muligt, med resultaterne i 2009 og Konverteringsaktiviteten var lav i 2011 og høj i 2012 Det anslås, at boligejere har omlagt deres lån i løbet af 2011, hvilket er betydeligt færre end i 2009 og Konverteringsaktiviteten har derimod været høj i 2012, hvor boligejere anslås at have omlagt deres realkreditlån (opgjort til og med september). Yderligere ca boligejere forventer at omlægge i Flertallet af boligejerne har fået reduceret deres ydelse i forbindelse med omlægningen. I 2011 var det 66 pct., og i 2012 var det 58 pct. Det svarer til, at boligejere har fået reduceret deres ydelse i 2011 og i Disse boligejere har fået reduceret deres ydelse med i gennemsnit kr. om måneden (før skat). Det anslås desuden, at boligejere har taget et tillægslån i 2011 og i 2012 (opgjort i september). Yderligere ca boligejere forventer at tage tillægslån i Den gennemsnitlige størrelse af tillægslånene er på kr. i 2011 og i Ydelsesbesparelser og tillægslån ligger i 2011 og 2012 beløbsmæssigt på linje med undersøgelsen. Men begge størrelser er lavere end ved 2009-konverteringerne.

2 Tabel 1: Omlægninger og ydelsesbesparelse (om måneden før skat) og tillægslån Antal låntagere Ydelsesbesparelse/tillægslån Har omlagt lån heraf fået reduceret ydelse Har taget tillægslån Note: Bemærk, at antal låntagere er anslået og ikke en observerbar størrelse dækker omlægninger og tillægslån foretaget til og med september Figur 1: Hvordan har ydelsen på lånet ændret sig efter omlægningen? Højere ydelse Samme ydelse Mindre ydelse Ved ikke % 58% % 23% Ydelsesbesparelse og værn mod rentestigninger er de primære mål med omlægninger Ca boligejere går i tanker om at omlægge deres realkreditlån i Af disse boligejere har tre ud af 10 allerede indhentet lånetilbud. Boligejerne går i tanker om at omlægge af primært to årsager: For at opnå en lavere ydelse (3 ud af 10 angiver dette som årsag) og for at opnå bedre beskyttelse mod rentestigninger (3 ud af 10 angiver dette som årsag). Dertil angiver to ud af 10, at de har planer om at omlægge deres realkreditlån for at reducere restgælden på deres lån. 3% 3% Figur 2: Boligejernes primære motiv for at omlægge deres realkreditlån 2

3 Opnå en lavere ydelse 33% Opnå en bedre beskyttelse mod rentestigninger 3 Reducere restgælden 17% Forlænge afdragsfriheden 2% Andet/ved ikke 18% 5% 15% 2 25% 3 35% Ydelsesbesparelse anvendes primært til opsparing De boligejere, der har fået reduceret ydelsen på deres realkredit lån i forbindelse med en omlægning, har primært valgt at opspare det øgede rådighedsbeløb. 46 pct. af boligejerne anvender den økonomiske lettelse til at styrke opsparingen i I 2012 var det 48 pct. Det kan eksempelvis være gennem øgede pensionsindbetalinger eller ved at nedbringe anden gæld. I 2009 og 2010 var andelen henholdsvis 48 pct. og 33 pct. To ud af 10 boligejere angiver kompensation for ændrede økonomiske vilkår, fx. ved indkomstnedgang, som primær anvendelse af ydelsesbesparelsen. Én ud af 10 anvender primært besparelsen til investering i boligen, mens én ud af 10 primært anvender den til forbrug. Figur 3: Boligejernes primære anvendelse af reduceret ydelse ved låneomlægning 3

4 6 Øget opsparing Kompensation i privatøkonomien Investering i boligen Øget forbrug 5 48% 46% 48% % 27% 2 21% 15% 14% 12% 12% 12% Reduceret ydelse ved omlægning Note: Øget opsparing dækker opsparing i form af fx pensionsopsparinger og øget afbetaling på lån samt øget investering i øvrigt, fx køb af sommerhus. Anvendelsen af den reducerede ydelse ved låneomlægning varierer med boligejers alder. Jo yngre boligejer er, jo højere er andelen, der vælger at øge opsparingen. Hele 65 pct. af boligejerne på eller under 39 år opsparer det øgede rådighedsbeløb. For boligejere over 60 år er det 25 pct. Omvendt er andelen er boligejere, der investerer i boligen eller kompenserer for ændringer i privatøkonomien højere, jo ældre boligejerne er. Figur 4: Boligejernes primære anvendelse af reduceret ydelse ved låneomlægning i 2011 og 2012, aldersfordelt 4

5 7 6 Øget opsparing Kompensation i privatøkonomien 65% 57% Investering i boligen Øget forbrug % 32% 25% 23% 19% 14% 14% 11% 8% <= 39 år Note: Tallene dækker konverteringer i 2011 og Øget opsparing dækker opsparing i form af fx pensionsopsparinger og øget afbetaling på lån samt øget investering i øvrigt, fx køb af sommerhus. Tillægslån anvendes primært til investering i boligen De boligejere, der har taget et tillægslån, vælger primært at bruge det øgede rådighedsbeløb på investeringer i boligen - nemlig 47 pct. i 2012 og 45 pct. i Det er en lavere andel end i 2009 og Fire pct. af boligejerne benytter tillægslånet til at kompensere for ændringer i privatøkonomien. I 2010 var andelen 14 pct. I stedet opsparer boligejerne beløbet - nemlig 25 pct. og 26 pct. i henholdsvis 2011 og 2012 mod 13 pct. i 2010 og 16. pct. i Andelen af boligejere, som øger det private forbrug ved hjælp af et tillægslån, er på 15 pct. og 16 pct. i henholdsvis 2011 og Det er på linje med 2010 og Figur 5: Boligejernes primære anvendelse af tillægslån 5

6 7 Øget opsparing Kompensation i privatøkonomien Investering i boligen Øget forbrug % 5 47% 45% % 26% 14% 14% 15% 15% 7% 4% 4% Provenu ved tillægslån Note: Øget opsparing dækker opsparing i form af fx pensionsopsparinger og øget afbetaling på lån samt øget investering i øvrigt, fx køb af sommerhus. Omlægninger fra faste til variable lån Låneomlægningerne i 2011 har givet en mærkbar forskydning fra faste lån til variabelt forrentede lån. 52 pct. af boligejerne, der valgte at omlægge deres lån i 2011, sad forud for omlægningen med fastforrentede lån. Efter omlægningen var denne andel reduceret til 32 pct. Låneomlægninger i 2012 er i højere grad sket fra faste lån til faste lån. Men der ses dog en lille forskydning fra faste lån til variabelt forrentede lån. Andelen af fastforrentede lån er gået fra 62 pct. før omlægning til 54 pct. efter omlægning. Der ses i 2012 desuden er forskydning fra lån med helt kort rentetilpasning (F1 og variabelt forrentede) til lån med længere løbetid (F3-F10). Figur 6: Boligejere, der valgte at omlægge lån, har omlagt fra/til 6

7 Fast rente F1 F3-F10 Variabelt forrentede lån % 62% 54% % % 23% 2 14% 23% 7% Før låneomlægning Efter låneomlægning Før låneomlægning Efter låneomlægning Når man ser på den samlede fordeling af lånene med og uden afdrag, så har omlægningerne i 2011 og 2012 givet en svag bevægelse væk fra lån med afdrag til lån uden afdrag. Figur 7: Boligejere, der valgte at omlægge lån, har omlagt fra/til Lån med afdrag Lån uden afdrag 56% 65% 61% 52% 42% 45% 33% 37% Før låneomlægning Efter låneomlægning 7

8 Stor tilfredshed med rådgivning ved omlægningen Boligejerne er som helhed tilfredse med den rådgivning, de har modtaget i forbindelse med omlægningen. Ca. otte ud af 10 svarer, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med den rådgivning, de har modtaget i 2011 og Tilfredshedsniveauet svarer nogenlunde til det, som har været gældende i de tidligere år. Kun 3-4 pct. af låntagerne svarer, at de enten er meget utilfredse eller utilfredse med rådgivningen. Figur 8: Vurdering af rådgivning i forbindelse med låneomlægningen Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds 3% 2% 3% 3% 1% 2% 9% 11% 11% 7% 42% 37% 41% 36% 37% 48% 41% 49% Tilfredshedsgraden i forhold til realkreditinstitutternes rådgivning afviger en anelse på tværs af aldersgrupper. Andelen af "meget tilfredse" daler med alderen, mens andelen af "tilfredse" stiger med alderen. Samlet er låntagere over 60 år mere tilfredse end de yngre låntagere. Ni ud af 10 boligejere over 60 år er meget tilfredse eller tilfredse mod ca. otte ud af 10 i de øvrige aldersgrupper. Figur 9: Vurdering af rådgivning i forbindelse med omlægningen i 2011 og 2012, aldersfordelt 8

9 <= 39 år % 49% 46% 44% 4 37% 36% 33% 2 Note: Tallene dækker konverteringer i 2011 og Et fåtal af boligejerne har skiftet realkreditinstitut i forbindelse med deres låneomlægninger. Ni ud af 10 har fastholdt deres realkreditinstitut. Figur 10: Andel af boligejere, der har skiftet realkreditinstitut i forbindelse med låneomlægningen % 12% 9% Pressen er primær informationskilde 4% 2% 1% 3% 1% Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Har skiftet Har ikke skiftet 89% 9 88% 12% Når låntagere orienterer sig om, hvorvidt der er grund til at konvertere deres eksisterende lån, er den primære kilde til information pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit. 8% 91% 9

10 Figur 11: Hvordan følger boligejerne med i mulighederne for konvertering? Pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit Aftale med banken som fortæller om muligheder jeg bør overveje Holder øje med kurslisten Gennem min bank Gennem mit realkreditinstitut Gennem familie, venner, bekendte, kollegaer Andet/følger ikke med/ved ikke 17% 12% 26% 26% 25% 19% 17% 21% 11% 17% 7% 34% 36% 33% 51% 62% 71%