ANSØGNING FRA REGION HOVEDSTADEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANSØGNING FRA REGION HOVEDSTADEN"

Transkript

1 1. oktober 2009 ANSØGNING FRA REGION HOVEDSTADEN Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

2 Indledning Hermed fremsendes Region Hovedstadens ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i I processen med udformning af regionens ansøgning har der været løbende kontakt og dialog mellem regionen og kommunerne. Der har i august og september været afholdt 2 møder i Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse 1, hvor fælles temaer for ansøgningerne har været drøftet. Regionen har desuden deltaget i et møde med samtlige kommuner i regionen om ansøgningerne. Endelig har Sundhedskoordinationsudvalget drøftet koordination af ansøgningerne fra kommunerne og regionen. Desuden har der været orienterende drøftelser med Praksisudvalget om indsatsområderne i relation til almen praksis. Inden for den givne ansøgningsfrist har det ikke været muligt at foretage en egentlig koordination med de øvrige regioner om ansøgningerne. Af informationsudvekslingen undervejs fremgår det imidlertid, at regionernes ansøgninger på flere områder omfatter parallelle indsatser. Region Hovedstaden vil efterfølgende samarbejde og koordinere sine indsatser med de øvrige regioner, således at der opnås størst mulig udbytte af puljemidlerne. 1 Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse har ifølge sundhedsaftalen til opgave at udfylde aftalens indsatsområde 5 om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder udarbejde forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden. 2

3 Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i 2008 en forebyggelsespolitik 2 og en strategi for kronisk sygdom 3 og i 2009 en plan for den ældre medicinske patient 4. Dette indledende afsnit beskriver de overordnede strategiske rammer for indsatsen og elementer fra implementeringsdelen af to godkendte forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes. Det kræver et langsigtet udviklingsarbejde at skabe bæredygtige forbedringer i indsatsen for kronisk syge. Strategien og de tilknyttede indsatser skal kvalificere den samlede organisation til også at kunne implementere fremtidige forløbsprogrammer. Udgangspunktet for Region Hovedstadens overordnede strategiske ramme for udvikling og implementering af indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme er, at regionen har den naturlige, overordnede rolle at facilitere sammenhæng mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Målet for Region Hovedstadens indsats er at tilbyde alle patienter med en kronisk sygdom den bedst mulige behandling, som er koordineret mellem sektorerne. Målet skal nås ved en systematisk og sammenhængende tilrettelæggelse af sundhedsfaglige indsatser baseret på det bedst mulige vidensgrundlag. Delmålene er: At den enkelte patient oplever, at der er sammenhæng mellem indsatserne fra alle sektorer, At sikre sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfaglige indsatser imellem sektorerne, At sikre, at de involverede sundhedsprofessionelle og patienten har en ensartet og fælles målsætning med forløbet, At personalet har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer, At sikre, at de enkelte komponenter i et forløb giver de bedst opnåelige kliniske resultater, At sikre en effektiv anvendelse af de samlede økonomiske og personalemæssige ressourcer. Den strategiske ramme består af nogle overordnede grundprincipper for indsatsen i Region Hovedstaden og en strategi for den konkrete implementering af forløbsprogrammerne. Populationsbaseret tilgang Målgruppen for et forløbsprogram er den del af befolkningen, som allerede har fået stillet diagnosen for den pågældende kroniske sygdom. Det er imidlertid et overordnet princip for Region Hovedstadens tilgang til kronisk sygdom, at der på alle niveauer arbejdes med hele den population af borgere/patienter, som regionen har et ansvar for, og ikke kun den enkelte patient, når denne møder frem. Regionen skal derfor også have en særlig opmærksomhed rettet mod den del af befolkningen, som er i øget risiko for at udvikle den pågældende kroniske sygdom og den del af befolkningen, som har sygdommen, uden at den er blevet diagnosticeret. Grundlaget for at vurdere det eksisterende og kommende behov for indsats over for kronisk sygdom baseres på viden om hele befolkningens sundhedsvaner, risikofaktorer og sygdom. Sundhedsprofilerne er her et centralt redskab

4 Det proaktive element er centralt i populationstilgangen. Det indebærer, at regionen som myndighed forholder sig til de behov, der er i hele befolkningen. Det vil sige, at indsatser i forhold til risikogrupper og tidlig opsporing overvejes. Hospitalerne skal ligeledes organisere deres virksomhed under hensyn til ikke blot det aktuelle patientflow, men også til behovet i lokalområdets befolkning. Hospitalsafdelinger og den enkelte praktiserende læge skal følge op på, om alle patienter følger de aftalte kontroller og aktivt indkalde de patienter, som ikke følger behandlingsplanen. Det samarbejdende sundhedsvæsen Det er en grundlæggende forudsætning for en succesfuld indsats over for kronisk sygdom, at sundhedsvæsenet ser sig selv som en samlet og samarbejdende organisation, der arbejder for at understøtte sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Dette forudsætter, at den enkelte aktør ser det som en del af løsningen af sin egen opgave, at der er sammenhæng til de øvrige aktørers indsats. Det forudsætter tillige, at tilrettelæggelsen ses fra patientens synsvinkel. Forløbsprogrammer anviser en sådan integreret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og for Region Hovedstaden er de dermed en nøgle til at udvikle det samarbejdende sundhedsvæsen. Styrken er, at forløbsprogrammerne medvirker til at øge kendskabet til indsatserne andre steder i systemet end den enkeltes eget. Samtidig medvirker et løbende samarbejde til at opbygge tillid til og indsigt i kompetencerne på tværs af sektorgrænser. For at samarbejdsformerne i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden løbende kan udvikles og effektiviseres, er det afgørende, at der findes velfungerende lokale samarbejdsstrukturer. I Region Hovedstaden er der etableret samordningsudvalg i tilknytning til hvert hospitals optageområde, med repræsentanter for hospitalet, kommunerne og almen praksis 5. Samordningsudvalgene skal udmønte forløbsprogrammerne i praksis og tilpasse dem til lokale forhold. Målet er, at de enkelte samordningsudvalg kan drage nytte af den fælles viden, der er samlet i forløbsprogrammerne, og samtidig i den lokale implementering tage hensyn til de forskelle, der altid vil eksistere. Ledelse og kultur For det samlede sundhedsvæsen og dets forskellige organisationer er det afgørende, at ledelsen aktivt og synligt involverer sig og støtter implementeringen af forløbsprogrammer. Ledere i kommuner, på hospitaler og i almen praksis skal derfor samarbejde på tværs af sektorer om at implementere forløbsprogrammerne. Ledelserne på alle niveauer i kommuner, hospitaler og almen praksis skal i deres arbejde tænke på tværs af sektorer, når de skal løse fælles ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammer og koordinationen af patientforløb. Den tværsektorielle ledelse skal baseres på dialog mellem kommuner, hospitaler og almen praksis og sikre samordning af den praktiske implementering mellem de enkelte sektorer. Samordningsudvalgene er det centrale organ for den tværsektorielle ledelse og for opfølgning på den tværsektorielle ledelse på alle niveauer. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammerne skal skabe grundlaget for, at den informerede, aktive patient møder det velforberedte, proaktive behandlerteam. Forløbsprogrammerne er rammen både for sundhedsvæsenets organisering og 5 Samordningsudvalgene omkring hvert hospital er nedsat i medfør af sundhedsaftalen og består af ledelsesrepræsentanter for hospitalets direktion og kommunernes social/sundhedsforvaltninger. Desuden er en praksiskoordinator samt en repræsentant for Praksisudvalget medlemmer. Samordningsudvalgene har som opgave at forestå den lokale udmøntning af sundhedsaftalen. 4

5 indsats og for at understøtte patienten med kronisk sygdom til at mobilisere og udnytte egne ressourcer, dvs. patientuddannelse og støtte til egenomsorg. Disse indsatser er en integreret del af forløbsprogrammet. Forløbsprogrammerne er endvidere et væsentligt instrument i regionens indsats for at formindske den sociale ulighed i sundhed. De standardiserede ydelser og forløb kommer i særlig grad de socialt dårligt stillede til gode. I Region Hovedstaden skal forløbsprogrammerne sikre, at sundhedsvæsenet med patienten i centrum og på tværs af sektorer, tilgodeser relevante sundhedsfaglige behov i forløbet af en kronisk sygdom, hvor almen praksis, hospitaler og det kommunale sundhedsvæsen indgår i et tværfagligt, tværsektorielt og integreret samarbejde, og dermed skaber en effektiv og koordineret indsats over for den enkelte patient. I Region Hovedstaden er der udarbejdet forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes 6. Begge programmer er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget i foråret Forløbsprogrammer for hjerte-kar sygdomme og demens er under udarbejdelse. Arbejdet med forløbsprogram for muskel-skelet sygdomme iværksættes i Styrkelse af primærsektor Hovedvægten i indsatsen i forløbsprogrammerne kommer til at ligge i almen praksis og i kommunerne. Forløbsprogrammerne beskriver de faglige og organisatoriske forudsætninger for, at indsatsen over for de kronisk syge kan foregå på det laveste, effektive omkostningsniveau. Det er derfor afgørende, at almen praksis og kommunerne bliver oprustet til at varetage de nye opgaver og roller i forbindelse med forløbsprogrammerne. Det er ligeledes vigtigt, at der sker en koordineret udvikling af arbejdsdelingen og samarbejdet mellem kommuner og almen praksis samt hospitaler. Det er centralt i Region Hovedstadens strategi at understøtte disse to dele af sundhedsvæsenet. Regionen vil udbyde fælles, tværsektoriel kompetenceudvikling som et hovedinstrument til at understøtte kommuner og almen praksis samt hospitalerne i at opfylde målet om at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Strategien er desuden at skabe forandringer på en række centrale områder, som er forudsætninger for, at almen praksis kan få en styrket position i behandlingen af kronisk syge. Det drejer sig om kompetenceudvikling af læger og klinikpersonale både gennem undervisning og en facilitatorordning, udvikling af tovholderfunktionen, styrkelse af den elektroniske kommunikation, udbredelse af ICPC kodning, m.v. Evidens Forløbsprogrammerne er baseret på den tilgængelige evidens, både i relation til sundhedsfaglige ydelser og i relation til organisering og tilrettelæggelse af ydelserne. Det er et mål for Region Hovedstaden, at implementeringen af forløbsprogrammerne tilrettelægges, så det bliver muligt at generere ny evidens på begge disse områder gennem dokumentation af aktiviteter og resultater samt gennem forskning. Det er en nødvendig forudsætning for implementering af forløbsprogrammer, at der ud fra en fælles platform løbende kan indsamles og formidles viden om indsatser, metoder og organisering. Der vil i forbindelse med de lokale implementeringer skabes nye projekter og samarbejder mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Denne nye viden skal udbredes til parterne i hele regionen og udveksles med de øvrige regioner til en fortsat udvikling af praksis på området. Forskningen skal forbedre indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme ved at skabe øget viden om tilrettelæggelsen af indsatsen i sundhedsvæsenet i samspil med den sygdomsspecifikke kliniske forskning

6 Monitorering og fælles datagrundlag Monitorering, dokumentation og evaluering er afgørende elementer i det kommende arbejde med kronisk sygdom. Monitoreringen skal omfatte: Kliniske resultater, Organisatoriske faktorer, Patientens oplevelse af forløbet, Omkostningsudviklingen. Monitoreringen skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i sammenstilling og analyse af de data, som kan indhentes fra eksisterende datakilder. Region Hovedstaden vil tilvejebringe analyser og data, som kan stilles til rådighed for hospitaler, kommuner og den enkelte praksis. En effektiv indsats af høj kvalitet sikres gennem et løbende kvalitetsudviklingsarbejde. Der skal derfor arbejdes med fælles evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber på tværs af sektorgrænser og inden for rammerne af det eksisterende kvalitetsudviklingsarbejde som f.eks. Det Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsprojekt, DAK-E, og Den Danske Kvalitetsmodel. Konkret implementeringsstrategi Den overordnede grundtanke i Region Hovedstadens implementeringsstrategi er, at implementeringen ikke sker automatisk. Grundtanken i forløbsprogrammer indebærer et paradigmeskift i sundhedsvæsenet. At implementere nye tænkemåder og ny viden kræver fagkundskab, viden om metoder til implementering og metoder til opnåelse af forandring. Det kræver desuden, at der iværksættes aktive, systematiske og understøttende tiltag for at sikre, at indholdet af forløbsprogrammerne faktisk bliver bragt i anvendelse i de konkrete indsatser over for de kronisk syge patienter, og for at sikre koordineringen mellem de tre dele af sundhedsvæsenet og koordineringen på tværs af regionen. Der skal således arbejdes systematisk og målrettet med udvikling af redskaber og metoder til brug for den praktiske implementering af forløbsprogrammer. Disse redskaber og metoder skal understøtte den samlede implementeringsproces i hele Region Hovedstaden. Implementeringen af den konkrete indsats over for patienterne foregår i samarbejdet mellem de lokale udførende enheder. Implementeringen af forløbsprogrammer forudsætter en række understøttende værktøjer, som skal udvikles og anvendes i det lokale samarbejde. Disse værktøjer vil blive udviklet i tværgående projekter og skal derefter tages i anvendelse lokalt af hospitaler, kommuner og almen praksis. Værktøjerne er tværsektoriel kompetenceudvikling, it-værktøjer, forløbskoordination, patientuddannelse og evaluering. 6

7 Tabel 1. Oversigt over ansøgte midler fra puljen vedrørende forløbsprogrammer Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 1 Implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler 27,0 2 Regional koordinerende funktion 5,7 3 Kompetenceudvikling Fælles skolebænk 7,0 4 Facilitatorkorps til implementering af forløbsprogrammer i almen praksis 14,4 5 Demonstrationsprojekt om it-understøttelse af forløbsprogrammer 10,0 6 Styrket indsats af implementering af elektronisk kommunikation ved 8,0 sektorovergange 7 Videreudvikling af den fælles kommunale/regionale portal for Sundheds- 0,5 og forebyggelsestilbud under Sundhed.dk 8 Udbredelse af ICPC kodning i almen praksis 0,6 9 Afprøvning af model til sikring af efterbehandling for hjerte-kar-patienter 1,6 10 Udvikling af forløbskoordinator 1,8 18 Optimering af tværsektoriel sammenhængende patientforløb for 3,7 mennesker med KOL 11 Kommunal praksiskoordinator 1,5 16 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og 3,4 patientuddannelse 17 Estimering af behovet for sundhedsfaglige ydelser til mennesker med 0,4 kroniske sygdomme KOL case I alt 85,6 2.1 Implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler Der ansøges om midler til at igangsætte lokale implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler inden for forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis forankret i det lokale samordningsudvalg. Inddragelse af patienternes erfaringer sker via brugerrådene ved de enkelte hospitaler. Arbejdet med at implementere forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes samt hjerte-kar sygdomme vil på en række punkter have en generisk karakter og vil således også kunne understøtte implementering af fremtidige forløbsprogrammer. Udvikling af forløbsprogram for muskel-skelet-lidelser vil blive igangsat ultimo Implementerings- og samarbejdsprojektet skal sikre, at der skabes overblik over hvilke sundhedsfaglige tilbud, der etableres i hvilket regi samt omfanget heraf, ligesom der skal være sikret en klar og tydelig opgavedeling mellem hospital, almen praksis og kommuner. Hvert hospital er ansvarlig for at gennemføre implementerings- og samarbejdsprojektet, som består af en række pakker. 7

8 Pakke 1: Hvert hospital skal i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis formulere en plan for implementering af forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme. Der skal foretages en gap-analyse dvs. en vurdering af afstanden mellem de ønskede indsatser og de faktiske indsatser. På baggrund af gap-analysens resultater udfærdiges en procesplan og en tidsplan for indgåelse af aftaler, opgavedeling og koordination. Proces- og tidsplaner danner grundlag for arbejdet i det lokale samordningsudvalg. Pakke 2: Hospitalet formulerer en plan for den faktiske igangsættelse af patientuddannelser udviklet i projektet Sygdomsspecifikke patientuddannelsesprogrammer i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis. Pakke 3: Hospitalet formulerer en plan for den faktiske igangsættelse af kompetenceudviklingsprogrammer udviklet i projektet Fælles Skolebænk i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis. Pakke 4: Centralt udviklede it-værktøjer, der skal anvendes til at understøtte forløbsprogrammerne med henblik på at understøtte effektive behandlingsforløb og informationsudveksling på tværs af sektorer og afdelinger i sundhedsvæsenet. Pakke 5: Hospitalet formulerer en plan for anvendelse og implementering af kvalitetsværktøjer og - metoder formuleret i projektet Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og patientuddannelser i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis. 8

9 Derudover skal hvert hospital, repræsentanter for almen praksis og kommuner understøtte lokal videndeling omkring fælles patientgrupper med henblik på effektive sammenhængende forløb. Hvert hospital skal endvidere udvikle en lokal procedure for relevant adgang til hurtig klinisk vejledning herunder speciallægerådgivning til almen praksis. Der er anvendt en fordelingsnøgle for puljemidler for de enkelte hospitaler, der tager udgangspunkt i hospitalsopgaver samt størrelsen af hospitalets medicinske optageområde. Tabel 2. Fordelingsnøgle for størrelsen af hospitalers puljetildeling til implementerings- og samarbejdsprojekterne HOSPITAL Ansøgte midler i mio. kr. Bornholms Hospital 0,9 Frederikssund Hospital 0,8 Herlev Hospital 3,6 Helsingør Hospital 2,0 Gentofte Hospital 2,9 Frederiksberg Hospital 2,1 Glostrup Hospital 2,2 Amager Hospital 2,5 Hillerød Hospital 2,5 Rigshospitalet 0,7 Hvidovre Hospital 2,9 Bispebjerg Hospital 3,9 I alt 27,0 Tabel 3. Projektoversigt over implementerings- og samarbejdsprojekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 1 Implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 27,0 hospitaler I alt 27,0 2.2 Tværgående projekter/værktøjer til den lokale implementering Implementeringen af forløbsprogrammer forudsætter en række understøttende værktøjer, som skal udvikles og anvendes i det lokale samarbejde. Værktøjer vil blive udviklet i tværgående projekter og skal derefter tages i anvendelse lokalt af hospitaler, kommuner og almen praksis. Værktøjerne er: Regional koordinerende funktion, Tværsektoriel kompetenceudvikling, It-værktøjer, Forløbskoordination, Patientuddannelse (beskrives under pulje vedrørende patientuddannelse og egenbehandling), Evaluerings- og analysemodel (beskrives i et særskilt kapitel, da det omfatter projekter inden for begge puljer). 9

10 2.2.1 Regional koordinerende funktion Region Hovedstadens strategi forudsætter en aktiv, igangsættende og understøttende indsats for at sikre implementering af forløbsprogrammerne i alle dele af sundhedssektoren. I forhold til denne opgave er der behov for at udvikle en regional koordinerende funktion. Som anbefalet i Sundhedsstyrelsens Generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom etableres i implementeringsfasen en regional koordinerende funktion. Region Hovedstadens regionale koordinatorfunktion skal være tovholder for de tværgående projekter i regionen og understøtte den lokale brug af de udviklede værktøjer og metoder for den praktiske implementering af forløbsprogrammerne. Den regionale koordinatorfunktion skal udøve en aktiv støtte til den praktiske implementering af forløbsprogrammerne lokalt i såvel hospitalerne, kommunerne som almen praksis og i det lokale samarbejde. Det skal bl.a. ske ved systematisk og målrettet at udvikle redskaber og metoder for den praktiske implementering af forløbsprogrammerne. Den koordinerende funktion skal understøtte de lokale projekter i at vurdere uddannelsesbehov, behov for organisatoriske ændringer, understøtte igangsætning af patientuddannelsesprogrammer, informere om itværktøjer, medvirke til at vurdere ressourcebehov mv. De lokale projektledere kan søge sparring og støtte samt indhente konkret faglig, organisatorisk og processuel rådgivning hos den regionale koordinerende funktion. Der skal skabes et solidt grundlag for opsamling og systematisering af erfaringer og løbende opsamling af erfaringer fra implementeringsarbejdet med udgangspunkt i projekterne i regionen. Derudover skal der indhentes nye erfaringer og viden fra projekterne i de øvrige regioner, nationale og internationale erfaringer. Denne viden skal formidles til de relevante aktører i regionen dvs. de lokale samordningsudvalg, hospitaler, kommuner og almen praksis. Den regionale koordinerende funktion skal samtidig være tovholder på den overordnede evaluering af indsatsen for kronisk syge i Region Hovedstaden. Den koordinerende funktion vedrører den samlede indsats over for kronisk syge, dvs. også patientuddannelse og egenomsorg og -behandling. Derfor søges der om støtte både fra puljen vedrørende forløbsprogrammer og fra puljen vedrørende patientuddannelse og egenbehandling. Tabel 4. Projektoversigt over koordinationsprojekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 2 Regional koordinerende funktion 5,7 I alt 5, Kompetenceudvikling - tværsektoriel kompetenceudvikling og facilitatorordning Tværsektoriel kompetenceudvikling For at kunne opfylde målet om sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er der brug for kompetenceudvikling på tværs af fag og sektorer. Arbejdet med forløbsprogrammer stiller både krav til den enkelte medarbejders specifikke faglige kompetence og krav om gensidig forståelse af hinandens opgaver og vilkår på tværs af fag- og sektorgrænser. Der er således behov for kompetenceudvikling, der kan give medarbejderne i sektorerne både faglige kompetencer, ny viden og redskaber til at håndtere de forventninger og udfordringer, som samarbejdet indebærer. 10

11 Den tværsektorielle kompetenceudvikling organiseres som en fælles skolebænk, som skal være med til at sikre, at alle de medarbejdere, der er en del af et forløbsprogram, bliver i stand til at bidrage til et samlet forløb af høj kvalitet. En fælles skolebænk skal sikre: At medarbejderne har den fornødne faglige viden i forhold til de krav, forventninger og behov, som borgerens/patientens situation kræver, At medarbejdere, der skal samarbejde om konkrete patientforløb, har en fælles faglig/teoretisk forståelsesramme og viden også om aktuelle udviklingstendenser og nye faglige tiltag, At medarbejderne får kendskab til hinandens vilkår, tilbud og funktioner på tværs af fag og sektorer, kan drøfte fælles problemstillinger og opnå ny viden og erkendelser, At medarbejderne får kompetencer til at arbejde i tværsektorielle teams. Specielt i regionens kommuner har der været en stor efterspørgsel efter fælles kompetenceudvikling, som også deres medarbejdere kan deltage i. Regionen har derfor besluttet, at programmerne for kompetenceudviklingen udvikles i et samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis, men at regionen vil stå for selve gennemførelsen af kompetenceudviklingen. Det ligger således i projektet, at regionen vil stå for afviklingen af kompetenceudviklingen for ansatte i hospitaler, kommuner og almen praksis. Der vil ikke blive opkrævet deltagerbetaling for kompetenceudviklingen. Efteruddannelse i almen praksis facilitatorbesøg Almen praksis skal med forløbsprogrammerne i højere grad indgå i opsporing, diagnosticering, behandling og opfølgning af patienter med kronisk sygdom. Kroniske sygdomstilstande kræver en kompleks indsats, og almen praksis spiller en central rolle. I forløbsprogrammerne får almen praksis en tovholderfunktion, som indebærer nye opgaver, og som stiller krav om en mere proaktiv rolle over for patienterne. Den praktiserende læge skal diagnosticere, stratificere, behandle, kontrollere og følge op på patienten, og samtidig gøre patienten i stand til i så høj grad som muligt at tage vare på egen sygdom. De praktiserende læger og deres klinikpersonale har derfor brug for at udvikle kompetencer, så de kan varetage opgaverne i forløbsprogrammerne. Facilitatorbesøg er en kendt metode til kompetenceudvikling i almen praksis. Et facilitatorbesøg er et praksisbesøg, hvor en trænet person, en facilitator, mødes med praktiserende læger og klinikpersonale i klinikken for at udvikle deres kompetencer og hjælpe med at implementere nye tiltag. Grundideen i konceptet for facilitatorbesøg er, at læring bedst finder sted i den kontekst, hvor den skal bruges og sammen med de kolleger, der indgår i det daglige team. Tabel 5. Projektoversigt over kompetenceudvikling Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 3 Kompetenceudvikling Fælles skolebænk 7,0 4 Facilitatorkorps til implementering af 14,4 forløbsprogrammer i almen praksis I alt 21, It-projekter Regionen ønsker at igangsætte en række it-initiativer med henblik på at understøtte effektive behandlingsforløb på tværs af sektorer og enheder i sundhedsvæsenet. Regionen har i formuleringen af projekterne afholdt møde med Digital Sundhed for at sikre, at initiativerne er i overensstemmelse med den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og tilhørende handlingsplaner. 11

12 Demonstrationsprojekt af it-understøttelse af forløbsprogrammer I udviklingen af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes er der ikke taget stilling til it-understøttelse af patientforløb på tværs af sektorerne samt internt i kommuner, almen praksis og hospitaler. Der er behov for at analysere, hvilke arbejdsprocesser i det tværsektorielle og sammenhængende patientforløb der skal understøttes, herunder patientuddannelse og egenbehandling. Implementering af forløbsprogrammerne på tværs af sektorerne og internt i hver organisation lader sig ikke gøre uden stillingtagen til it-arkitekturen, som skal binde informationsudveksling, videndeling, kvalitetsmonitorering og koordination af forløb sammen. Der er behov for at udarbejde et analysegrundlag, der skal anvendes som et beslutningsgrundlag til fastlæggelse af en løsning for it-understøttelse af patientforløb inden for kronisk sygdom. Projektet vil dermed bidrage med ny viden om, hvordan it-understøttelse kan fremme patientens aktive deltagelse i egenomsorg og -behandling, kontrol samt informationsøgning og videndeling. Løsningen for it-understøttelse skal afprøves i et demonstrationsprojekt. Demonstrationsprojektet vil fokusere på effektiv it-understøttelse af forløbsprogrammer, der bidrager til at: Øge patientens aktive deltagelse i egenomsorg og behandling og kontrol bl.a. ved anvendelse af reminders og alerts samt informationsøgning og videndeling, Forbedre de sundhedsprofessionelles muligheder for at yde en bedre forebyggelsesindsats, bedre diagnostik og forøget behandlingskvalitet bl.a. baseret på anvendelse af reminders og alerts, Fremme bedre koordination og kontinuitet i patientforløbet, Kunne monitorere kronikerpopulationens sundhedstilstand og kvaliteten af den tværsektorielle behandlingsindsats. Styrket indsats af implementering af elektronisk kommunikation ved sektorovergange Der er patienter, der oplever mangelfuld behandling, usammenhængende patientforløb eller direkte fejl, som følge af manglende rettidig information eller informationer, der bliver væk i kommunikationsgangene. Derudover oplever sundhedspersonale manglende information eller tab af vigtige informationer særligt ved sektorovergange. Region Hovedstaden ønsker at fremme og udbrede anvendelsen af MedCom standarder i hele det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren. Derved forbedres patientoplevelsen, idet sundhedspersonalet i alle sektorer har rettidig og ensartet information om patientens sygdomsstatus, samtidig med at projektet forventes at give væsentlige forbedringer af den faglige kvalitet af ydelserne, samt patientsikkerhedsmæssige fordele ved øget fokus på rettidig afsendelse og ensartede arbejdsgange. I forbindelse med opfølgning på 1. generation sundhedsaftaler står det klart, at der stadig udestår et væsentligt arbejde førend den elektroniske kommunikation på tværs af alle sektorerne er gennemført og velfungerende. De tekniske løsninger er i hovedtræk på plads både på hospitalerne, i kommunerne og i praksissektoren. Udfordringerne ligger i at tage meddelelserne i brug og tilpasse arbejdsgangene til den elektroniske kommunikation. Mange steder er fax og telefon stadig de foretrukne kommunikationsmidler. Den uensartede understøttelse af den elektroniske kommunikation berører store dele af sundhedsvæsnet. Der er i forhold til forløbsprogrammerne brug for hurtig omlægning til entydige, mere effektive og sikre kommunikationsformer. Videreudvikling af den fælles kommunale/regionale portal for sundheds- og forebyggelsestilbud under Sundhed.dk Når patienter går til konsultation i almen praksis eller på et hospitalsambulatorium, skal den praktiserende læge eller sundhedspersonalet på hospitalet være i stand til at anbefale sundheds- og forebyggelsestilbud. 12

13 Region Hovedstaden er ved at etablere en fælles kommunal/regional portal under Sundhed.dk. Portalen giver sundhedsprofessionelle mulighed for på en let og overskuelig måde at hente relevante informationer om de sundheds- og forebyggelsestilbud, som kommuner og hospitaler udbyder. Der er udarbejdet en fælles national skabelon til at systematisere og præsentere sundheds- og forebyggelsestilbuddene. Region Hovedstaden har valgt et begrænset antal kategorier inden for sundheds- og forebyggelsestilbud. Der ansøges derfor om puljemidler til at udvide portalen til at indeholde sundheds- og forebyggelsestilbud inden for samtlige af de kategorier, som er blevet aftalt på nationalt niveau. Derudover er der behov for at kvalitetssikre data på portalen samt iværksætte en brugerundersøgelse for at sikre, at almen praksis finder portalens informationer brugbare og let tilgængelige. ICPC-udbredelse 7 i Region Hovedstaden til praktiserende læger Det er centralt for kvaliteten i patientforløbet i almen praksis, at den praktiserende læge ICPC koder patientens diagnose i de sundhedsfaglige systemer, således at patienten modtager de ydelser, der er behov for. Derudover er ICPC kodning i almen praksis en forudsætning for datafangst til støtte for kvalitetssikring af patientforløb inden for kronisk sygdom. Kodningen er tillige en væsentlig forudsætning for lægens proaktive indsats over for patienterne. Der ansøges derfor om puljemidler til at udbrede brugen af ICPCkodning til alle regionens praktiserende læger samt at højne kvaliteten af kodningen hos de læger, der så småt er kommet i gang. Tabel 6. Projektoversigt over it-projekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 5 Demonstrationsprojekt om it-understøttelse af forløbsprogrammer 10,0 6 Styrket indsats af implementering af elektronisk kommunikation ved 8,0 sektorovergange 7 Videreudvikling af den fælles kommunale/regionale portal for 0,5 Sundheds- og forebyggelsestilbud under Sundhed.dk 8 Udbredelse af ICPC kodning i almen praksis 0,6 I alt 19, Forløbskoordination Koordination mellem sektorerne drejer sig hovedsagelig om samarbejde, hvor målet er at forbedre effektiviteten og kvaliteten. For at sikre at den enkelte patient modtager og oplever et sammenhængende, koordineret forløb, er der behov for at udvikle og kvalitetssikre metoder, der både generelt og i forhold til specifikke patientgrupper understøtter dette mål. En mindre gruppe af patienter har særlige behov for yderligere understøttelse af deres forløb. Dette gælder for gruppen af ældre, svage patienter, patienter med flere kroniske sygdomme, patienter af anden etnisk herkomst samt børn med kroniske sygdomme. For disse patientgrupper er der gode erfaringer fra andre landes sundhedssystemer med anvendelse af en forløbskoordinator. Udvikling af effektive metoder til forløbskoordination vil udgøre en væsentlig indsats i forhold til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Der ansøges om puljemidler til fire projekter, der fokuserer på at opbygge ny viden og kompetencer i forhold til koordination af patientforløb. Generel forløbskoordination Projektet fokuserer på udvikling af metoder til den generelle forløbskoordination. I projektet ønskes forløbskoordinatorfunktionen udviklet og afprøvet i en dansk kontekst på patienter med komplicerede forløb, dvs. ældre, svage medicinske patienter eller patienter med flere kroniske sygdomme, samt børn med kroniske 7 ICPC International Classification of Primary Health Care er sygdomsklassifikationen i almen praksis. 13

14 sygdomme. Der ønskes gennemført tre projekter på hvert sit hospital, med forskellige målgrupper, og i forhold til kommuner, der har søger om etablering af en forløbsfunktion og kommuner, der ikke gør det. Implementering af delmængde af forløbsprogram for hjerte-kar sygdomme Projektet fokuserer på efterbehandlingen af patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHD) og hjertesvigt. Nyere studier tyder på, at individuelt tilrettelagte programmer i højere grad sikrer at behandlingsmålene nås. Viden om, hvordan den individuelle tilrettelæggelse bedst organiseres i det danske sundhedsvæsen er sparsom og ønskes afdækket og beskrevet i projektet. Optimering af tværsektoriel sammenhængende patientforløb for mennesker med KOL Projektet har sit udgangspunkt i forløbsbeskrivelser vedrørende KOL, som er implementeret mellem et hospital, en kommune og almen praksis i området. Projektet sigter på at udvikle samarbejdet om forløbsprogrammet til en egentlig integreret indsats over for patientgruppen mellem sektorerne og på patientniveau. Kommunal praksiskoordinator Projektet sigter på at styrke samarbejdsrelationen mellem kommunerne og almen praksis ved at udvikle en koordinatorfunktion for de kommunale praksiskonsulenter. Tabel 7. Projektoversigt over forløbskoordinationsprojekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 9 Afprøvning af model til sikring af efterbehandling for 1,6 hjerte-kar-patienter 10 Udvikling af forløbskoordinator 1,8 18 Optimering af tværsektoriel sammenhængende 3,7 patientforløb for mennesker med KOL 11 Kommunal praksiskoordinator 1,5 I alt 8,6 14

15 Tabel 8. Oversigt over ansøgte midler fra puljen vedrørende patientuddannelse og egenbehandling Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 12 Sygdomsspecifikke patientuddannelser 12,2 13a og 13b Telemedicin - Udbredelse af AK behandling (13 a) - Analyse- og demonstrationsprojekt (13 b) 3,4 4,9 14 Patientportal 1,3 15 Sunddialog 9,0 16 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og 1,6 patientuddannelse 2 Regional koordinerende funktion 2,8 I alt 35,2 3.1 Patientuddannelse Patientuddannelse er helt central, for at patienter med kroniske sygdomme kan indgå i et frugtbart, ligeværdigt og udbytterigt samarbejde med sundhedsprofessionelle. Formålet med patientundervisningen kan kort sammenfattes til, at patienterne opnår en høj grad af egenomsorgskapacitet med evne til at tage vare på eget helbred på en måde, der er hensigtsmæssig for patienten. I Region Hovedstaden findes en række patientuddannelser, som har forskelligt indhold, og hvis effekt i varierende grad evalueres struktureret og løbende. Derfor er ønsket at udvikle og beskrive en generel model for de sygdomsspecifikke patientuddannelser i regionen baseret på evidens og de erfaringer, der allerede findes på regionens hospitaler. Modellen skal tilpasses de enkelte sygdomme og de lokale forhold, så den opfylder de enkelte organisationers behov. Modellen skal beskrive mål for undervisningen af patienterne i hver enkelt uddannelse. Derudover skal modellen beskrive de sygdomsspecifikke elementer af undervisningen og de pædagogiske metoder og principper, der skal anvendes i undervisningen. Modellen skal desuden beskrive de organisatoriske rammer for patientuddannelserne, her tænkes på undervisningssted, holdstørrelse etc., ligesom den løbende evaluering og kvalitetsudvikling skal beskrives. Grundlæggende skal modellen hvile på den kendte evidens både hvad angår pædagogiske metoder og sundhedsfagligt indhold. Der skal udarbejdes undervisningsmateriale til både undervisere og patienter. 3.2 Egenbehandling AK-behandling Der ansøges om midler til et udbredelsesprojekt inden for AK-behandling. En nylig britisk MTV rapport konkluderer, at selvmonitoreret AK-behandling er en sikker og effektiv metode for udvalgte og motiverede patienter med særlige behov, der gennem oplæring i selvmonitoreret behandling opnår en øget sygdomsforståelse. Selvmonitoreret AK-behandling giver patienterne en øget frihed, da de ikke skal møde op til så mange kontroller på hospitalet, og de tager mere ansvar for deres behandling. Målet med udbredelsesprojektet er, at flere hjertepatienter i regionen kan selvmonitorere deres blodfortyndende behandling. 15

16 Demonstrationsprojekt Anvendelsen af telemedicinske løsninger kan for patienten medføre en række fordele, fx hurtigere og bedre diagnosticering, færre ekstra undersøgelser, ingen overflødig og unødvendig transport m.v. Telemedicin indeholder muligheder for at sikre en mere rationel udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen. For det sundhedsfaglige personale giver det muligheder for at kunne konsultere eksperter, bedre beslutningsstøtte, ingen unødvendige rejser m.v. Der er allerede skabt erfaringer med telemedicinske løsninger i regionen, fx sårcenter på Bispebjerg Hospital og KOL-kuffert på Frederiksberg Hospital. På nationalt plan er der under Digital Sundhed vedtaget et telemedicinsk program, der lægger vægt på, at der i de konkrete projekter tages højde for: At fokus ikke alene er på speciallægemanglen, men også på understøttelse af patienternes egenomsorg og behandling, At fokus i højere grad rettes mod tværsektoriel anvendelse af telemedicin mellem kommuner, praksissektor og hospitaler, frem for intern anvendelse i hospitalssektoren, At fokus i højere grad rettes mod hjemmemonitorering. Der er behov for at kortlægge og vurdere eksisterende løsninger i regionen med henblik på at konkludere, hvilke af disse løsninger, der er brugbare og lønsomme med henblik på udbredelse i regionen. Projektet vil tage udgangspunkt i Digital Sundheds ovenstående vægtning i forhold til hvilke telemedicinske løsninger, der skal udbredes. Patientportal for den kronisk syge Nem adgang til information, instruktion m.v. om egen sygdom er medvirkende til, at patienterne kan agere som informerede og aktive medspillere i deres eget forløb og dermed til at støtte patientens kapacitet til egenomsorg. Til at understøtte dette, etableres der på Region Hovedstadens hjemmeside en patientportal for kronisk syge. Udviklingen af patientportal er inspireret af Kaiser Permanente, hvor man arbejder meget aktivt med at give patienter med kronisk sygdom elektroniske værktøjer via en hjemmeside. Der arbejdes bevidst med en række forskellige værktøjer, således at patienterne kan vælge at modtage information og læring på den måde, der fungerer bedst for dem. Grundlaget for indhold og opbygning af patientportal er en analyse af patienternes behov i forhold til forløbsprogrammerne. Projektet skal ses i tæt sammenhæng med udviklingen af patientuddannelser og afdækning af behov for telemedicinske løsninger i forbindelse med egenstyring af patienternes kroniske sygdomme. En patientportal vil være under løbende udvikling i hele projektperioden. Det er målet, at der i projektperioden skal ske opbygning af selve hjemmesiden, at der skal ske en afdækning af patienternes behov, og at de første værktøjer skal udvikles og lægges på hjemmesiden. Det forventes, at portalens første produkter bl.a. bliver borgerrettede versioner af de allerede udviklede forløbsprogrammer. Sunddialog Sunddialog er en webapplikation. Et internetbaseret, interaktivt samtaleværktøj beregnet til praksispersonalets dialog med patienter med henblik på livsstilsændringer. Der søges om midler til at udbrede værktøjet i hele regionen. Samtaleværktøjet strukturerer, dokumenterer og målretter ydelsen aftalt forebyggelseskonsultation (0106) i almen praksis. Værktøjet har fokus på pædagogiske redskaber, hvor patienterne i højere grad lærer at forvalte livet i retning af sundere adfærd. For at kunne udnytte værktøjet kræves en uddannelse af praksispersonalet i brugen af værktøjet og den tilhørende samtaleteknik og pædagogik. Med værktøjet er det endvidere muligt at indsamle data til brug for fremtidig forskning og kvalitetssikring inden for forebyggelse og livsstilsændringer. 16

17 Tabel 9. Projektoversigt over patientuddannelse og egenbehandling Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 12 Sygdomsspecifikke patientuddannelser 12,2 13a og 13b Telemedicin - Udbredelse af AK behandling (13a) - Analyse- og demonstrationsprojekt (13b) 3,4 4,9 14 Patientportal 1,3 15 Sunddialog 9,0 I alt 30,8 17

18 Målet for en overordnet evaluering af indsatsen over for kronisk syge patienter i Region Hovedstaden er at dokumentere og følge udviklingen i kvaliteten i indsatsen i det samlede sundhedsvæsen. Det er endvidere et mål at foretage en samlet opfølgning på fremdriften af implementeringen af indsatsen i hele regionen. For at opfylde disse mål skal der udvikles en samlet evaluerings- og analysemodel, der understøtter en dynamisk kvalitetsudvikling af den samlede indsats til patienter i specifikke forløbsprogrammer i hospitaler, almen praksis og kommuner. Målet er således at udvikle en simpel, valid og forståelig model, der afspejler effekten af centrale kliniske indsatser og samtidig vurderer, om disse indsatser har en effekt på patientniveau med henblik på at sikre patientforløb af høj faglig kvalitet. Den samlede, løbende evaluering af forløbsprogrammerne omfatter såvel kvalitetssikring og kvalitetsudvikling med fokus på kliniske, patientbaserede og organisatoriske kvalitetsmål. Samtidigt skal programmernes cost-effectiveness vurderes, hvor dette skønnes relevant. Modellen udformes, således at evalueringen kan foregå i de enkelte organisationer og samtidigt muliggør en tværgående, overordnet opfølgning på indsatsen. Modellen skal sikre, at data løbende stilles til rådighed for ledelser på hospitalerne, i kommunerne og i almen praksis og i de fagligt udførende enheder, så de kan indgå i kvalitetsudviklingsarbejdet i de enkelte organisationer og i den tværsektorielle kvalitetsudvikling i regionen. Som figur 1. illustrerer, skal ledelsesdata baseres på klinisk forskning, klinisk evidens og i særdeleshed på data om kvaliteten i den kliniske praksis. Det er centralt, at regionen står for indhentning og bearbejdning af data og også for formidlingen til hospitaler, kommuner og almen praksis. Figur 1. Ledelse baseret på data 18

19 Data, der indgår i kvalitetsarbejdet, skal, hvor dette er muligt, indhentes fra allerede eksisterende datakilder, såsom NIP data (Det Nationale Indikator Projekt), DAK-E registreringer fra datafangst modul, landspatientregisteret, medicin registeret, brugerundersøgelserne etc. Akkrediteringsstandarderne og tilhørende indikatorer skal også inddrages som datakilder til vurdering af forløbsprogrammernes kvalitetsopfyldelsesgrad. Projektet skal løbende evaluere: Den kliniske kvalitet, Den patientoplevede kvalitet, Den organisatoriske kvalitet, Cost effectiveness estimater. Evalueringsopgaven vedrører den samlede indsats over for kronisk syge, dvs. både forløbsprogrammerne og patientuddannelse og egenomsorg og -behandling. Derfor søges der om støtte til den samlede evalueringsmodel både fra puljen vedrørende forløbsprogrammer og fra puljen vedrørende patientuddannelse og egenbehandling. Tabel 10. Projektoversigt over evaluering Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 16 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og 5,0 patientuddannelse 17 Estimering af behovet for sundhedsfaglige ydelser til 0,4 mennesker med kroniske sygdomme KOL case I alt 5,4 19

20 20

21 Projekt 1 Projektbeskrivelse 1 Projektets titel Implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler. 2 Projektets baggrund Implementering af forløbsprogrammerne er en stor udfordring, og det er derfor helt essentielt for anvendelsen, at der arbejdes målrettet med den praktiske implementering af forløbsprogrammet. Region Hovedstaden skal opfylde deres del af forløbsprogrammerne, mens det er frivilligt for kommunerne og de praktiserende læger at indgå i aftaler om implementering af forløbsprogrammerne. Implementerings- og samarbejdsprojekter skal dagsordensætte, at patienter med langvarige kroniske sygdomme har behov for en række sundhedsfaglige indsatser der tilbydes i henholdsvis kommune, almen praksis og hospital. Det er derfor en vigtig målsætning, at kommuner og almen praksis også implementerer forløbsprogrammerne. Mellem parterne (hospitaler, kommuner og de lokale praktiserende læger) skal der indgås lokale aftaler om implementering af de specifikke forløbsprogrammer, herunder en præcisering af hvem, der har ansvar for at varetage de enkelte indsatser i det specifikke forløbsprogram samt koordinationen af indsatserne. I de konkrete implementeringsaftaler mellem det lokale hospital, kommune og praktiserende læger fastsættes rammerne for, hvorledes det konkrete forløbsprogram skal udmøntes. 3 Projektets formål Der igangsættes implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler inden for forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis. Udvikling af forløbsprogram for muskel-skelet-lidelser vil blive igangsat ultimo Erfaringer fra implementering af forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme skal inddrages ved implementeringen af forløbsprogrammet for muskel-skelet-lidelser. Formålet med implementerings- og samarbejdsprojektet er at sikre, at der skabes overblik over hvilke sundhedsfaglige tilbud, der skal implementeres i hvilket regi samt omfanget af tilbuddene. Derudover skal projektet sikre en klar og tydelig opgavedeling mellem hospital, almen praksis og kommuner. 4 Projektets mål og delmål At forløbsprogrammerne for KOL, diabetes type 2 og hjerte-kar-sygdomme (og muskel-skelet-lidelser, når forløbsprogrammet foreligger) implementeres på hospitalerne samt i flest mulige kommuner og almen praksis i hospitalernes lokalområder. At der formuleres klare og præcise aftaler for opgavedeling mellem hospital, 21

22 Projekt 1 kommune og almen praksis. At de sundhedsprofessionelle tilbydes kompetenceudvikling for at kunne varetage de sundhedsfaglige opgaver i forløbsprogrammerne. At patienter tilbydes standardiserede patientuddannelsesprogrammer. At it-understøttelsen af forløbsprogrammerne understøtter udveksling af information mellem patient/sundhedsprofesionelle og sundhedsprofesionelle/ sundhedsprofessionelle 5 Projektets metode (indsatser i projektet beskrives, samt design), målemetoder Hvert hospital er ansvarlig for at gennemføre implementerings- og samarbejdsprojekterne for de omtalte forløbsprogrammer. Implementeringen hviler på en pakke med definerede indsatser samt en række delpakker : Pakke 1: Hvert hospital skal i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis formulere en plan for implementering af forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Planen skal indeholde: Præcisering og tydeliggørelse af indhold og omfang af de sundhedsfaglige indsatser og organisering af disse i forhold til opgaverne mellem de tre sektorer. Beskrivelse af afstanden mellem de ønskede indsatser og organiseringer og det faktiske niveau, gap-analyse. Afklaring af opgavefordeling mellem hospital, almen praksis og kommune herunder identificere snitflader i forhold til stratificeringsmodellen med henblik på at udarbejde en klar ansvars og opgavefordeling, så forløbsprogrammerne kan anvendes i praksis. Beskrivelse af minimering af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og hospitalskontakter, ikke mindst i forhold til ældre, medicinske patienter. Beskrivelse af, hvorledes koordination og sammenhæng sikres i patientforløbets enkeltdele inden for hvert forløbsprogram. Beskrivelsen af koordination skal også fremstille, hvorledes effektiv koordination sikres for patienter med samtidig forekomst af flere kroniske sygdomme, høj alder, dårligt socialt netværk eller behandlingsbehov, der vanskeligt rummes inden for standardiserede patientforløb. Procesplan baseres på gap-analysens resultater og beskriver den samlede plan med tidsplan for indgåelse af aftaler om snitflader, opgavedeling og koordination, der danner grundlag for arbejdet i det lokale samordningsudvalg. Evalueringsplan baseret på den evalueringsmodel, der er planlagt udviklet for regionen Pakke 2: Hvert hospital implementerer centralt udviklede sygdomsspecifikke patientuddannelser, baseret på Projekt sygdomsspecifikke patientuddannelser. Hospitalet skal formulere en plan for implementering af patientuddannelser i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis. Planen iværksættes i samarbejde med det lokale samordningsudvalg. Pakke 3: Hospitalet arbejder med de centralt udviklede kompetenceudviklingsprogrammer, baseret på Projekt Fælles Skolebænk med det formål at fremme klinisk kompetenceudvikling hos sundhedspersoner, herunder især klinikpersonalet i almen praksis samt personalet i den kommunale sygepleje, især med henblik på at fremme effektive forløb og sikre en høj faglig kvalitet af de 22

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune 2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018 Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Københavns Kommune har modtaget Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 i høring.

Københavns Kommune har modtaget Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 i høring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen UDKAST Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis c/o Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 27-09-2012 Sagsnr. 2012-141580 Dokumentnr. 2012-764049

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Greve Kommunes ansøgning til puljen vedr. forløbsprogrammer

Greve Kommunes ansøgning til puljen vedr. forløbsprogrammer Greve Kommunes ansøgning til puljen vedr. forløbsprogrammer A) Hjerterehabilitering 1. Projektbeskrivelse Dansk Sundhedsinstitut udsendte i april 2009 en publikation på baggrund af resultaterne fra en

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN HALSNÆS KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Halsnæs Kommune

Læs mere

KOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d. 17.09.11 Version nr.

KOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d. 17.09.11 Version nr. KOMMISSORIUM A. Titel på projekt Forbedret patientuddannelse En antropologisk undersøgelse af hvorfor borgere med iskæmisk hjertesygdom fravælger eller falder fra de kommunale tilbud om patientuddannelse.

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Et program til undervisning

Et program til undervisning Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.

Læs mere

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".

Høring: Evaluering og afrapportering projekt det sammenhængende sundhedsvæsen. Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Indhold Formål:...2 Organisatorisk forankring:...2 Projektstyring:...2 Økonomi...2 Særlige afsatte puljemidler...2 Eksterne aktiviteter:...3

Læs mere

Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg

Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg I Region Nordjyllands mission indgår det som et centralt element, at det nordjyske sundhedsvæsen drives og udvikles,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud vedr. en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Ansøgning om økonomisk tilskud vedr. en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 & Omsorg Ministeriet for og Forebyggelse Kontoret for Regional Att. Lone Vicki Petersen Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 30. september 2009 Telefon direkte 76 16 32 63 E-mail bbj@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg

Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg 1. maj 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder

Læs mere

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland Baggrund

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume

Læs mere

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund. Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER 08-10-2013 17:00. Regionsgården H5. Udvalget vedr. udsatte borgere dagsorden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER 08-10-2013 17:00. Regionsgården H5. Udvalget vedr. udsatte borgere dagsorden DAGSORDEN Udvalget vedr. udsatte borgere dagsorden MØDETIDSPUNKT 08-10-2013 17:00 MØDESTED Regionsgården H5 MEDLEMMER Danni Olsen Jannie Hjerpe Karin Helweg-Larsen Lene Kaspersen Lise Müller Per Seerup

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9 Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:

Læs mere

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016. UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen

Læs mere

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Lægeforeningen Midtjylland Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Juni 2016 Indhold 1. BAGGRUND FOR

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud til. forstærket indsat til borgere med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud til. forstærket indsat til borgere med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud til forstærket indsat til borgere med kronisk sygdom Titel Etablering og udvikling af kronikerindsats i Jammerbugt kommune for borgere med hjertesygdom, KOL og diabetes.

Læs mere

Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn): Region Hovedstaden Projektnummer/numre: Kronikerprogrammets

Læs mere

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 25. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hørsholm Kommune

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Specifikke kommunale sundhedsaftaler. mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune 2011-2014

Specifikke kommunale sundhedsaftaler. mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune 2011-2014 4. november 2010 Specifikke kommunale sundhedsaftaler mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune 2011-2014 1 Indholdsfortegnelse Specifikke aftaler vedr. værdier, samarbejde og organisering... 3 Specifikke

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt

Læs mere

Dato 10-09-2014. Bilag 2 Kravspecifikation. Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling

Dato 10-09-2014. Bilag 2 Kravspecifikation. Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling Dato 10-09-2014 Sagsnr. 2014090868 maha maha@sst.dk Bilag 2 Kravspecifikation Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af evalueringens elementer

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN GRIBSKOV KOMMUNE 16. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gribskov Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Gribskov Kommune

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN FREDENSBORG KOMMUNE 16. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Fredensborg

Læs mere

Sundhedspædagogik og patientuddannelse

Sundhedspædagogik og patientuddannelse Sundhedspædagogik og patientuddannelse ERFA-møde med regioner og kommuner på Professionshøjskolen Metropol 1. februar 2011 Patientuddannelse 2. ERFA møde Velkomst og introduktion v. Jette Blands Sundhedsstyrelsen

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand 10.11.2008

ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand 10.11.2008 ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand 10.11.2008 ICF som, grundlag for kvalitetsudvikling på handicapområdet Dagens oplæg: Rammesættende

Læs mere

2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007

2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007 2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007 2 eksemplarer sendes i papirform til Ansøgningsfrist 28. marts 2007 kl. 12.00 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen

Læs mere

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Lone Vicki Pedersen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Dato: 25. august 2011 Sags

Læs mere

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne. I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med

Læs mere

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012. Puljen vedr. forløbsprogrammer. Sundhed og Handicap

Projektbeskrivelse. Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012. Puljen vedr. forløbsprogrammer. Sundhed og Handicap 1. oktober 2009 TLSO/lghe Sundhed og Handicap Projektbeskrivelse Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012 Puljen vedr. forløbsprogrammer Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3

Læs mere

Region Syddanmark. Det gode genoptræningsforløb

Region Syddanmark. Det gode genoptræningsforløb Region Syddanmark Det gode genoptræningsforløb Projektbeskrivelse til ansøgning om projektstøtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklingsog analysepulje 2006 Odense den 3. april 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk

Læs mere

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt

Læs mere

Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital

Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital Vedtaget 3. marts 2015 Ledelsesstrukturen på hospitalerne i Region Hovedstaden. I det overordnede ledelsesregulativ for Region Hovedstaden fremgår

Læs mere

Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere

Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere Ansvar og kompetence beskrivelse for områdee og pædagogiske e Nærværende skrivelse, er tænkt som et dynamisk dokument, der konstant vil være under forandring. Vi er e af en politisk styret organisation,

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik

Læs mere