LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

Transkript

1 LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf Fax da@da.dk

2 HVORFOR NØGLETAL? INDSATS GØR EN FORSKEL har DA udarbejdet et sæt nøgletal til hver enkelt jobcenter om udvalgte områder i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret skal hjælpe de ledige til at fi nde job og være med til at sikre virksomhederne mulighed for at fi nde kvalifi cerede medarbejdere. Derfor spiller jobcentrenes indsats en rolle for virksomhedernes vækst, som er grundlaget for vores velfærd. De udvalgte områder er: Indsats og økonomi Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte jobcentre klarer sig. Og der er betydelige milliongevinster at hente for de kommuner, som er i stand til at Ministermålene Varighed af ledighed Forgæves rekrutteringer forbedre resultaterne på beskæftigelsesområdet. Data er hentet i uge 3. Derfor er det vigtigt, at der er fokus på jobcentrets indsats og resultater. For at understøtte dette fokus Alle DA's nøgletal fi ndes på KOMMENTARER ESBJERG/FANØ JOBCENTER 1. Der er fortsat plads til forbedringer i jobindsatsen. Der er særligt behov for en indsats på førtidspensionsområdet, hvor Esbjerg/Fanø er 131,5 mio. kr. dyrere end gennemsnittet blandt sammenlignelige jobcentre. Det fremgår af side Esbjerg/Fanø ligger i top blandt sammenlignelige kommuner, når man måler på beskæftigelsesministerens fokusområder, de såkaldte ministermål. Særligt i forhold til personer på permanente forsørgelsesordninger, hvor der er sket et fald på 23,7 pct. i løbet af det seneste år, skiller jobcentret sig fortsat positivt ud. Læs mere på side 4. METODE Det nationale forskningscenter for Velfærd (SFI) og Anvendt Kommunalforskning (AKF) har udarbejdet et redskab, der gør det muligt at sammenligne resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i landets kommuner. Kommunerne bliver rangordnet og inddelt i såkaldte klynger ud fra befolkningens karakteristika bl.a. køn, alder, helbred, etnisk oprindelse, familie-, bolig- og arbejdsmarkedsforhold. Alle jobcentre i de enkelte klynger har nogenlunde samme rammevilkår og derfor også sammenlignelige resultater på beskæftigelsesområdet. De jobcentre, som indgår i jobcentrets klynge, fremgår bl.a. af ministermålene på side 4. Beskæftigelsesministeriet offentliggør løbende jobcentrenes resultater og indsats på hvor hvert enkelt jobcenters resultater er sammenlignet med de øvrige jobcentre inden for klyngen. Alle tal i DA s LBR Nøgletal er tilgængelige på 2

3 1. INDSATS OG ØKONOMI INDSATS OG ØKONOMI Der er en direkte sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og kommunekassen. Jo færre ledige og jo kortere tid de modtager offentlig forsørgelse, jo færre udgifter er der for jobcentret. Oversigten over indsats og økonomi viser, hvor meget jobcentret kan spare på enkelte områder. Et positivt tal er udtryk for, at jobcentret er dyrere end gennemsnittet, mens et negativt tal betyder, at jobcentret gør det bedre end gennemsnittet. HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER INDSATS OG ØKONOMI BRUGES I LBR? Der kan tages udgangspunkt i de områder, hvor jobcentret er dyrere end sammenlignelige jobcentre og spørges til, hvad jobcentret vil gøre for at få reduceret antallet af personer på de relevante ydelser Jobcentrets indsats skal vurderes under ét - eksempelvis kan højere udgifter på et område, hænge sammen med lavere udgifter på et andet område Den økonomiske gevinst ved reducerede udgifter burde være inden for rækkevidde, da pejlemærket er gennemsnittet i tilsvarende jobcentre og ikke det mest effektive jobcenter INDSATS OG ØKONOMI ESBJERG/FANØ Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i jobcentret i alt: kvartal kvartal 2012 A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Øvrige Bedre end gennemsnittet (mio. kr.) -9,9-8,6-13,4-12,9 Dyrere end gennemsnittet (mio. kr.) 15,0 131,5 ANM.: KILDE: Beløbene beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Refusion er medregnet. Øvrige indeholder revalidering inkl. forrevalidering og ledighedsydelse. Antal personer på offentlig forsørgelse er eksklusiv efterløn. Jobindsats.dk. 3

4 2. MINISTERMÅL HVAD ER MINISTERMÅL? Ministermålene er en række centrale fokusområder, som ministeren melder ud for hele landet, og som skal indgå i de lokale beskæftigelsesplaner. Derfor har jobcentret et særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på de områder, som indgår i ministermålene. De fi re ministermål for 2012 er: Arbejdskraftreserven (ledig i mere end tre måneder) Personer på permanente forsørgelsesordninger (fl eksjob, ledighedsydelse og førtidspension) Unge på offentlig forsørgelse (ledige under 30 år) Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER MINISTERMÅLENE BRUGES I LBR? Der kan fokuseres både på udviklingen i de enkelte mål og på jobcentrets samlede placering sammenlignet med de tilsvarende jobcentre Der kan spørges til, hvorfor jobcentrets resultater er dårligere på enkelte ministermål, og hvad jobcentret vil gøre for at forbedre resultaterne og den samlede placering. Jobcentret kan eksempelvis tage kontakt til det bedste jobcenter inden for et område for at høre om best practice Oversigten viser udviklingen i antallet af personer i jobcentret i forhold til året før. Endvidere indeholder oversigten jobcentrets samlede placering bedømt ud fra resultaterne på ministermålene. MINISTERMÅL ESBJERG/FANØ Ikke-vestlige Oktober 2012 Samlet placering Arbejdskraftreserven Personer på permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter Hvidovre 1-5,3-22,9 5,5 3,3 Esbjerg/Fanø 2 1,1-23,7-2,5 4,5 Helsingør 3-0,5-21,8 8,4-0,5 Rødovre 4-3,0-25,2 9,2 8,9 Horsens 5 0,5-10,3 4,2 6,4 Herlev 6 8,1 3,3 2,0 8,6 Hele klyngen -0,1-18,1 2,9 4,7 ANM.: KILDE: Jobcentrets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcentret har været for hvert ministermål ift. året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcentret har opnået ift. de andre jobcentre i klyngen. Jobindsats.dk og egne beregninger angående placering. 4

5 3. VARIGHED AF LEDIGHED HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER VARIGHED AF LEDIGHED BRUGES I LBR? Spørg til, om jobcentret har tilstrækkeligt fokus på den tidlige indsats over for de ledige Spørg til, om jobcentret har en strategi for kontakt til virksomhederne, og om jobcentret kender deres ønsker til medarbejdernes kvalifikationer VARIGHED AF LEDIGHED Det danske arbejdsmarked er præget af en meget stor dynamik med ca jobskifte om året. I en international sammenhæng er denne dynamik i en klasse for sig. Også i en økonomisk lavkonjunktur er der mange jobåbninger. Det er en væsentligt målsætning, at ledige kommer så hurtigt i arbejde som muligt. Både for at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for, og fordi jo længere man har været ledig, desto sværere er det at fi nde beskæftigelse igen. Der er stor bevægelse ind og ud af ledighed i jobcentrene. I 2011 modtog eksempelvis ledige dagpenge i kortere eller længere perioder på landsplan. Hvis man kunne reducere længden af perioden med en dag, vil det offentlige spare knap 265 mio. kr. til dagpengeudgifter. VARIGHED AF LEDIGHED ESBJERG/FANØ A-dagpenge Kontanthjælp (match 1) Andel der stadig modtager ydelsen, pct. Andel der stadig modtager ydelsen, pct. Personer, der blev ledige i 2. kvartal 2012 Placering Efter 4 uger Efter 13 uger Efter 4 uger Efter 13 uger Esbjerg/Fanø Hvidovre Horsens Helsingør Rødovre Herlev Hele landet ANM.: KILDE: Oversigten viser, hvor stor en andel af de personer, som er blevet ledige i 2. kvartal 2012, der fortsat er ledige og modtager offentlig forsørgelse. Efter 0 uger er 100 % således på henholdsvis A-dagpenge og Kontanthjælp (kun jobklare kontanthjælpsmodtagere). Personer, der overgår til en anden ydelse, tæller således også med, fordi de ikke er kommet ud af ledighed. Placeringen er givet på baggrund af et simpelt gennemsnit af de fire indikatorer ift. de andre jobcentre i klyngen. Jobindsats.dk og egne beregninger angående placering. 5

6 4. FORGÆVES REKRUTTERINGER HVAD ER FORGÆVES REKRUTTERINGER? Forgæves rekrutteringer er de situationer, hvor virksomheder har søgt efter en ny medarbejder inden for en bestemt stillingskategori uden held. Opgørelsen over forgæves rekrutteringer offentliggøres to gange om året af Beskæftigelsesministeriet og bygger på tilbagemeldinger fra ca virksomheder. Oversigten nedenfor over forgæves rekrutteringer viser i hvilket omfang virksomheder ikke har adgang til HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER FORGÆVES REKRUTTE- RINGER BRUGES I LBR? Samarbejde mellem jobcentrene er centralt for at matche ledige og virksomheder og derigennem undgå mangel på arbejdskraft Spørg til, hvad jobcentret gør, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor der er paradoksproblem (ledige samtidig med at der er mangel på arbejdskraft) tilstrækkelig kvalifi ceret arbejdskraft og derfor i stedet enten må opgive at få stillingen besat eller søge stillingen besat af en person med andre kvalifi kationer. efter kommunens ledige inden for et bestemt område, Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænser. Selv om der ikke er nogle virksomheder, som søger kan det sagtens være, at der er virksomheder i nabokommunen eller i regionen, som søger efter lige netop den type kvalifikationer. FORGÆVES REKRUTTERINGER Hovedstaden og Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet 2. halvår halvår 2012 Udvikling pct pct pct pct pct. ANM.: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge KILDE: Beskæftigelsesministeriet. STILLINGER MED HØJ LEDIGHED (HELE LANDET) Stillingsbetegnelse Stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til Ledige med mere end tre måneders ledighed Salgskonsulent Taxichauffør Tjener Butiksassistent Severingsmedarbejder ANM.: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge Personer med mere end tre måneders ledighed dækker over personer, der i perioden uge til uge var arbejdsmarkedsparate og havde været på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Kolonnen kan ikke summeres lodret, idet den samme person kan angive at kunne varetage flere forskellige typer af job. KILDE: Beskæftigelsesministeriet. 6