Beskæftigelsestilskud. Møde i KKR Nordjylland 26. August 2011

Transkript

1 Beskæftigelsestilskud Møde i KKR Nordjylland 26. August 2011

2 Tilbagebetaling ctr. tab/gevinster En række kommuner har henvendt sig til KL i løbet af sommeren vedr. efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet i 2010 og midtvejsreguleringen i 2011 Tilbagebetaling: Når ledigheden bliver lavere end skønnet, skal kommunerne tilbagebetale Tab/gevinster: Tab/gevinster på enkeltkommuneniveau er foreneligt med finansieringsmodellen...men der bør ikke være hele landsdele, der oplever væsentlige tab

3 Analyse af beskæftigelsestilskud og ledighedsudvikling KL s bestyrelse har igangsat et analysearbejde vedrørende beskæftigelsestilskuddet Der fokuseres bl.a. på sammenhæng mellem ledighedsudvikling og beskæftigelsestilskud på landsdels- og kommuneniveau Formålet er at afdække de forskellige mekanismer, som kan give en afvigelse mellem faktiske udgifter og beskæftigelsestilskud

4 Hvorfor kan nogle kommuner opleve et tab? Har en kommune haft en mindre gunstig ledighedsudvikling end gennemsnittet i landsdelen kan kommunen opleve et tab Manglende tilpasning af indsats i forhold refusionsomlægningen som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2011 Forhold i modellen - KL undersøger i samarbejde med Indenrigsog sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen bl.a. betydningen af karensperioden

5 Tab ved en mindre gunstig ledighedsudvikling Beskæftigelsestilskuddet består af grundtilskud og merudgiftsbehov Grundtilskuddet er en kommunes beskæftigelsestilskud 2 år før tilskudsåret Merudgiftsbehovet er forskellen mellem det samlede regnskab og grundtilskuddet på landsplan Fordeling af merudgiftsbehovet: på landsdel ud fra landsdelens andel af ledighedsudviklingen fra år -2 til tilskudsåret. på kommuneniveau på baggrund af kommunens andel af ledigheden i landsdelen i år -2

6 Manglende tilpasning til refusionsomlægning Med refusionsomlægningen blev der gennemført en gennemgribende ændring af refusionssatserne Fra 1. januar 2011 er det kun virksomhedspraktik, løntilskud og ordinær uddannelse, der udløser høj refusion, mens al øvrig aktivering sidestilles med passiv forsørgelse Fra og med 2011 kan en kommune derfor opleve et tab, såfremt kommunen ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset aktiveringsindsatsen til de nye refusionssatser.

7 Betydning af karensperiode I Foreløbige analyser tyder på, at karensperioden har betydning for fordelingen af beskæftigelsestilskuddet på landsplan. Karensperiode og merudgiftsbehov: Nogle landsdele har haft et højt ledighedsniveau i 2009, men en begrænset ledighedsstigning fra 2009 til Dette medfører færre nyledige og dermed færre i karensperioden Men merudgiftsbehovet fordeles ud fra landsdelens andel af stigningen i antallet af samtlige forsikrede ledige fra 2009 til 2010 Disse landsdele kompenseres derfor ikke i merudgiftsbehovet for de højere enhedsudgifter, der følger af færre ledige i karensperioden

8 Betydning af karensperiode II Karensperiode og grundtilskud: Det endelige grundtilskud for 2010 er beregnet i juni 2010, hvor man ikke kendte den faktiske andel ledige i karensperioden i 2010 I landsdele, som havde et relativt højt ledighedsniveau i 2009, men en begrænset ledighedsstigning fra 2009 til 2010, er den faktiske andel ledige i karensperioden i 2010 lavere end forudsat ved beregningen af grundtilskuddet Grundtilskuddet for kommuner i disse landsdele tager dermed ikke højde for de øgede enhedsomkostninger som følge af de færre ledige i karensperioden i visse landsdele. Grundtilskuddet kompenserer derfor heller ikke disse landsdele for de færre ledige i karensperioden

9 Videre proces KL har rejst sagen i Finansieringsudvalget Foreløbig analyse indikerer at karensperioden har betydning for fordelingen af beskæftigelsestilskuddet mellem landsdele Resultatet af analyserne vil indgå i afrapporteringen fra Finansieringsudvalget ultimo 2011