REFERAT FRA DIALOGMØDET D

Transkript

1 REFERAT FRA DIALOGMØDET D Muligheder og udfordringer i det generelle samarbejde mellem kommunen og det frivillige sociale arbejde Nedenstående temaer blev drøftet i grupper og herefter debatteret i paneldebat med de deltagende rådmænd: Susanne Crawley, Børn og Ungeforvaltningen, Brian Skov, Ældre og handicapforvaltningen og Claus Houden, Beskæftigelses og socialforvaltningen 1. Synlighed til frivilligheden: Hvordan får vi i fællesskab på tværs af forening/kommune skabt mere synlighed og overskuelighed over alle mulighederne inden for frivillige sociale arbejde i Odense. 2. Det økonomiske fundament for frivilligheden i Odense: En drøftelse omkring størrelsen på 18 puljen i forbindelse med kommunens ønske om vækst i den frivillige sektor. 3. Kommunal frivillighed vs. forenings/civil frivillighed? Hvordan forholder kommune og foreninger sig til denne overvejelse fordele/ulemper? 4. Åbne temaer til drøftelse 1 SYNLIGHED TIL FRIVILLIGHEDEN Forslag fra grupper Fælles kampagne opgradering af Den Sociale Vejviser Forslag om fælles kampagne om en ny Sociale Vejviser. Ny hjemmeside oprettes, suppleres med videofilm, banner kampagne i gågaden, biografreklamer m.m. Det skal være en interaktiv side, som er tilpasset både mobiltelefoner og tablets. Der skal generelt arbejdes for større synlighed og kendskab til Frivilligcentret. Input fra Frivilligcenter Odense: Vi arbejder aktuelt på en ny hjemmeside til den Sociale Vejviser. Det er planen, at de frivillige foreninger inddrages i processen, så vejviseren lever op til jeres behov i foreningerne. Paletten En del kender ikke Paletten. Der ytres en idé om en fast tovholder, som sikrer at alle kender Paletten, både de frivillige og de borgere, der skal benytte den. Der ønskes mere synlighed omkring paletten. Alt det gode vi gør de gode historier Mere opmærksomhed på alt det gode arbejde som frivillige yder. Der er rigtig mange ting, som slet ikke ville fungere godt, hvis ikke de frivillige var der. Fx en månedens ildsjæl, en månedlig klumme i Stiftstidende/ Ugeavisen, hvor man præsenterede en forening. 1

2 Input fra Frivilligcenter Odense: Vi arbejder aktuelt på at få en fast klumme i Fyens Stiftstidende om frivillighed. Der er afholdt møde med avisen og der er grønt lys til at vi kan prøve konceptet af. Vi arbejder videre med det, for synlighed er netop én af de ting vi gerne vil hjælpe jer foreninger med, og vi arbejder hele tiden på at skaffe nye måder, hvor vi kan synliggøre jeres gode aktiviteter. Synlighed i forhold til studerende Nye studerende og borgere i byen skal gøres opmærksomme på de muligheder der ligger i at være frivillig. Evt. sammensætte et katalog med tilbud. Overskuelig liste De ting der eksisterer i forvejen: vejviseren, frivilligjob.dk og Paletten, de fungerer fint, der skal bare være større synlighed omkring det. Én måde at gøre det på, er at lave en liste på både kommunens hjemmeside og frivilligcentrets hjemmeside over hvad vi har af frivillige foreninger, hvad står de hver især for. Det er en jungle at finde rundt i. Frivilligcentret som centralen synlighed om tilbuddet, Puljeguide. Frivilligcentret skal i højere grad være centralen for hvor borgere kan søge oplysninger om de forskellige foreninger. Opfordring til Frivilligcentret om at nævne tilbud som gratis adgang til Puljeguiden i fx nyhedsmailen. En forening har været nødt til at købe adgang til puljeguiden, fordi de ikke kendte til tilbuddet. Større synlighed omkring frivilligcentrets tilbud Udfordringer i, at der er manglende kendskab til Frivilligcentrets tilbud. Opsøgende personlig kontakt folk skal opfordres Fx. unge ensomme kan være en udfordring for foreningerne, fordi de ikke selv henvender sig som brugere og frivillige. Ofte handler det om at folk ikke bliver spurgt om de vil indgå i frivilligt arbejde. Så det er vigtigt i højere grad at tage ud og spørge borgerne Det kræves et godt samarbejde mellem foreninger og kommune, en fælles indsats. Foreningernes dag flere fælles arrangementer Mere fokus på synlighed, fx via en foreningernes dag. Flere arrangementer om frivillighed, som kunne gøre de frivillige foreninger mere synlige i samfundet. Synlighed på videregående uddannelser Her skal skabes kontakt til de studerende. Man bør tage fat i de studerende, som også selv har en fordel ved at arbejde som frivillige, mange vil fx have gavn af en større kontaktflade. Kommentar fra rådmænd/politikere: Kommentar fra Susanne Crawley Den væsentligste årsag til at man ikke er frivillig, det er at man ikke er blevet spurgt. Det kunne være en idé at være mere synlig fx på SDU. 2

3 Kommentar fra Brian Skov Kunne man oprette et satellit frivilligcenter på Syddansk Universitet, hvor man havde et lokale hver fredag? Det kunne måske kombineres med universitetets fredagsbar. Kommentar fra Susanne Crawley Odense Kommune har fået nyt hjemmeside layout: Opbakning til idéen om ny hjemmeside til Den Sociale Vejviser. Kunne hjemmesiden opbygges af frivillighedens vej? Kommentar fra Claus Houden Både med hensyn til Paletten og Den Sociale Vejviser, kunne det være godt, med en ny hjemmeside. 2 ØKONOMISK FUNDAMENT FOR FRIVILLIGHEDEN Forlag fra grupper Fælles strategi for at løfte foreningerne (økonomisk) Vi (foreninger og Frivilligcentret) bør lave en strategi. Koordinere hvem der tager fat i de politiske partier og dem der bevilger penge til området. Kigge nærmere på hvad der er søgt om i 18 midler gennem årene. Hvor mange flere midler er der behov for og hvordan får vi hentet dem hjem i næste års budget. Oprette en strategi og gennemføre den. Det kræver at man ser mere overordnet på det, end blot fra ens egen forenings perspektiv, hvor man har tendens til at sammenligne sig med andre foreninger og tænke hvordan får vi mere end de andre?. Istedet for skal vi tænke: Hvordan får vi mere sammen? Vi har fået at vide idag, at der vil ikke komme flere penge til 18 puljen. Men hvorfor egentlig ikke, hvis behovet er der? Mere ud af boksen tænkning 19 pulje? Det er nemt at få midler til at starte noget, når det så kører godt, er det svært at få midler til driften. Selvom vi godt kan høre at der ikke er midler her at komme efter, så mener vi at der er behov for at tænke nyt ud af boksen, evt. oprette en ny paragraf, 19, som supplement til 18. Vi (foreningerne) kan også tænke mere i at søge private fonde eller lignende. Oversigt over muligheder Der kunne med fordel laves lister over forskellige fonde, måske med en kort beskrivelse af hvad der skal gøres for at kunne søge denne fond. Kommentar til ovenstående fra Center for Civilsamfund Kommunen har købt adgang til hvor man gennem Frivilligcentret kan få adgang og vejledning til, hvordan man bruger det. Her kan man beskrive, hvad man søger penge til og søge efter relevante fonde/puljer. For et halvt års tid siden da vi skulle evaluere 3

4 Puljeguiden, fandt vi ud af at vi havde fået ca. dobbelt så mange penge hjem, fra de foreninger i Odense, der havde søgt midler igennem dem, som det beløb vi betaler for abonnementet. Det er et rigtigt godt redskab. Frivilligcentret tilbyder hjælp, og kan samle foreningerne der søger. Jeg tænker at vi skal gøre mere ud af at fortælle, at Odense Kommune køber adgang til Puljeguiden og at Frivilligcentret kan vejlede i hvordan man bruger den. God idé at få Frivilligcentret ind over i forhold til at samle flere foreninger som søger penge. Bæredygtig deløkonomi fx kunne foreninger dele lokaler i overskud deles om den drift, der automatisk vil være behov for, i en frivillig social forening, hvis den er velfungerende. Oprette Facebookside/gruppe Man kunne oprette en facebookgruppe til kommunikation mellem foreningerne, som kan skabe større synlighed omkring foreningernes idéer. Hvad kan man gøre uden at spørge om lov og bede om penge? Grønspættebog Kunne man forestille sig en grønspættebog til foreninger, hvor der var en side omkring fundraising? Det er rigtigt mange mennesker i hjælper, ved at give penge til det frivillige felt. Derfor tænker vi at der på sigt skal flere penge til området? Overdrevet fokus på penge Det undrer en deltager at økonomi fylder så meget: Det kom som en chok for mig, da jeg havde været med et par måneder, hvor meget der er fokus på økonomi. Der er for meget økonomi ind over og for lidt borgerkontakt. Kommentar fra Susanne Crawley: Alle mangler penge, det er svært at imødekomme behov mange steder fra. Det er muligt at låne infrastruktur ud i forvaltningen er der medarbejdere der kan hjælpe jer. Jeg mener, at der skal mere fokus på naboskab flere skal hjælpe til, der ligger stort potentiale i, at man skal tage sig af hinanden i lokalsamfundet. Kommentar fra Brian Skov:. I forhold til at skaffe lokaler, bør muligheden for at låne lokaler undersøges, f.eks. kunne man låne en af de tidligere skoler ud til udsatte hjemløse i Odense. Der er også muligheder i at låne lokaler i fx børnehaver og på Rådhuset. Kommentar fra Brian Skov: Man kan på biblioteket låne en Fondsvejviser, hvor man kan søge efter fonde og puljer. Man kan søge via en CD rom. Jeg rejste ca kr. til et projekt. 4

5 Kommentar fra Susanne Crawley: 1: Nye 18 retningslinier vedtaget. Her er et nyt tiltag, at man som forening, har mulighed for at møde op, og mundtligt præsentere sit projekt og få en quick bevilling på op til kr. Det synes jeg er en måde at tilgodese, dem der har svært ved at skaffe midler. Jeg sidder ikke selv med ansøgninger, men mine embedsmænd, som sidder med ansøgningerne, kan tydeligt se hvilke foreninger der har ansatte, der kan skrive ansøgninger, typisk de større foreninger. Foreninger, der har en sådan størrelse, at de har råd til at ansætte folk, som kan sidde med ansøgninger, har flere muligheder og andre steder de kan søge. Omvendt er der i de mindre foreninger, få personer, der laver ansøgningen, hvilket er omfattende og tager rigtigt meget tid fra det arbejde de egentlig gerne vil lave. Fidusen er at gøre det lettere for små foreninger at få del i de midler der er. Kommentar fra Brian Skov: I forhold til midlerne fra 18 er det korrekt hvad min kollega siger. I min forvaltning har vi ligeledes større og mindre foreninger. Her kunne det være godt at kigge på om vi kan differentiere lidt på kravene, kan vi gøre det lettere for små foreninger. Det tror jeg er vigtigt. Blive bedre til at anvende Odense Kommunes infrastruktur lidt bedre. Jeg ved at der findes en velkomstmappe, når nye borgere flytter til byen. Der er en relativ stor udskiftning af borgere her i Odense, hver gang et nyt semester starter ude på universitetet, så kommer der mange nye borgere til. Vi bør oplyse dem om de frivillige tilbud vi har hvor man kan søge informationer henne. Det er også et spørgsmål om politisk prioritering. Vi vil gerne være en storby. Vi vil gerne have et sprudlende og levende civilsamfund. Det gælder både de frivillige sociale, det kulturelle område, idrætsområdet m.m. Så kom og vær med, kom og gør brug af de tilbud. Det tror jeg virker. Hvordan kan vi bruge det vi gør i forvejen? Det kan gavne jer at i får adgang til noget infrastruktur, så kan det måske være et plaster på såret i forhold til de penge i ønsker, og som i kan høre at vi holder lidt igen med, fordi der er stort pres på. Kommentar fra Claus Houden: Vi sidder med et stort pres på økonomien. Midlerne er steget til 18 i de her år. Der er ikke mange andre steder at midlerne er steget, så det er et udtrykt for, at man gerne vil frivilligheden. En 19 kan jeg ikke se mig selv være bannerfører for. 3 KOMMUNAL FRIVILLIGHED Forslag fra grupper Foreningsorganiseret frivillighed giver ejserskabsfølelse Vi ser store styrker i at være foreningsorganiseret, fordi det sætter fokus på demokratisk værdi, ejerskab. Hvis man bliver kommunalt organiseret frivillig, så skal man være opmærksom på den glidende overgang, der kan være mellem frivilligt og lønnet arbejde. Konstruktiv samarbejde i fælles interesse 5

6 Det er billigere for kommunen at investere penge i frivilligheden frem for at investere i professionelle. Frivillige kan være medskabere af velfærd. Flere penge til det frivillige felt. Kommentar fra Susanne Crawley: Vi har taget klart stilling til at vi som udgangspunkt ikke vil rekruttere kommunale frivillige. Det sker pt. på ganske få områder, bl.a. Seniorer i folkeskolen. Kommentar fra Brian Skov: I bør fokusere på, at i som frivillige har en værdi, uafhængig af kommunen og 18 midler. I gik ind i arbejdet fordi i ville gøre en forskel for nogle borgere og for jer selv. Det er det der er det vigtige, det i skal satse på. Vi skal holde op med at dele os op i frivillige på den ene side og Odense Kommune på den anden. Vi er allesammen borgere i Odense Kommune. Vi har allesammen en pligt til at gøre en forskel der hvor vi går i skole, arbejder og bor. Det tror jeg er meget vigtigt. 4 ÅBNE TEMAER Forslag fra grupper Tydeligere fælles dør til samarbejdet Hvis man gerne vil i kontakt med kommunen, fordi man som forening, tænker at man gerne vil samarbejde med kommunen. Hvor går man hen og banker på? Hvor er døren ind til kommunen? Hvis man gerne vil samarbejde med en specifik forvaltning eller afdeling. Begrebsafklaring vi taler indforstået Der er rigtig meget selvfølgelighed indenfor den frivillige verden. I vores gruppe er en ny ildsjæl, som kun har kendt den frivillige verden i et par måneder, men som har fået en god idé og som gerne vil starte en forening i Odense. For hende har det været meget utydeligt svært at vide, hvor man skulle få den vejledning, som der er brug for. Hvad er hvad i den frivillige verden? En masse begreber og aktører, hvad er fx Center for civilsamfund? Behov for informationer om: Hvad er hvad? og hvordan kan jeg finde det? Hvordan kommer jeg igang? Borgernes hus som base for samarbejde Borgernes Hus kunne være et godt sted for at foreninger og Odense Kommune kan samarbejde på tværs. Færre penge frivillige tager over på traditionelt kommunale opgaver Der er mange foreninger, der arbejder med borgere i psykiatrien, som løser opgaver, som den danske stat burde tage sig af, fordi der ikke er ressourcer nok i psykiatrien. Derfor er der personer, der arbejder for at deres medmennesker kan få det godt. Hvis vi tænker på den gamle velfærdsmodel burde det være staten der løftede opgaven, men sådan ser virkeligheden ud nu. Det er sådan at strukturen kommer til at være fremadrettet. Kommentar fra Susanne Crawley: 6

7 Frivillige foreninger løser nogle opgaver/gør en forskel for nogle borgere i vores samfund. Jeg ved godt at de supplerer opgaver i vores samfund ift. kommunen. Men jeg har det faktisk sådan, at hvis det er en opgave, som kommunen bør løse, så løser vi den. 7