Høringsudkast juli Sundhedspolitik Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - I Halsnæs samarbejder vi om sundheden i hverdagen.
|
|
- Philippa Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedspolitik Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - I Halsnæs samarbejder vi om sundheden i hverdagen Indhold: Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes af mange forhold Temaer og mål i den brændende platform Sundhed og Velvære Samarbejde om sundhed i hverdagen Idékatalog Indledning Halsnæs Kommune har fokus på sundhed og velvære Byrådet vedtog i 2014, at der i de kommende år skal fokuseres på tre brændende platforme i Halsnæs Kommune: Vækst, Uddannelse, Sundhed og Velvære. Sundhedspolitikken bygger på platformen Sundhed og Velvære, der med afsæt i Halsnæs Kommunes sundhedsprofil angiver en række mål om forbedringer i borgernes sundhed. Målet er færre rygere, færre overvægtige, flere skal være fysisk aktive og færre skal rammes af stress. Derudover skal der være færre borgere, som bliver genindlagt på hospitalet, inklusiv de psykiatriske afdelinger. Sundhedspolitikken er udviklet i dialog I Halsnæs Kommune tør vi og vi tør sammen. Derfor er Halsnæs Kommunes sundhedspolitik udviklet sammen med borgerne. Vi ved, at arbejdet med at løfte sundheden kræver et samarbejde mellem alle i kommunen. På et dialogmøde i Gjethuset i februar 2015 deltog over 100 borgere, politikere, frivillige, erhvervslivet, foreningslivet, repræsentanter fra interesseorganisationer og medarbejdere fra kommunen. På mødet arbejdede deltagerne i grupper på tværs af interesser og organisationer med, hvordan vi sammen kan indfri målene i platformen og løfte sundheden i kommunen. Udover de forskellige temaer i den brændende platform, var der på dialogmødet også fokus på, at indsatsen for at forbedre sundheden på langt sigt begynder hos børn og unge. Der blev talt om, at mental sundhed - altså hvordan vi har det, og hvordan vi trives i hverdagen - har betydning for, om vi har overskud til at tabe os, motionere eller stoppe med at ryge. Der var også fokus på, at der er borgere, som på grund af forskellige omstændigheder har dårligere forudsætninger for at leve sundt, og derfor kan have sværere ved at ændre på deres sundhed. Fokus på børn og unges sundhed, mental sundhed og social ulighed i sundhed understøtter indfrielsen af målene i den brændende platform om end i et længere perspektiv. 1
2 Der kom mange ideer til, hvordan målene i den brændende platform Sundhed og Velvære kan realiseres nogle meget konkrete og andre af mere tværgående og principiel karakter. Der blev peget på vigtigheden af, at vi inspireres og motiveres til at leve et sundt liv. Det handler blandt andet om at formidle og informere om mulighederne for at få sundhed ind i hverdagen. Politikken synliggør sammenhæng frem til 2020 Sundhedspolitikken skal først og fremmest være med til at synliggøre og skabe sammenhæng mellem målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Byrådet har med den brændende platform prioriteret de temaer, som er vigtige at arbejde med for at forbedre sundheden i Halsnæs Kommune. Der er skabt et grundlag for, at vi kan samarbejde på tværs om at nå målene. Tidsperspektivet for at nå målene i den brændende platform er, at forbedringerne skal kunne ses i kommunens nye sundhedsprofil, som udkommer i starten af Sundhedspolitikken rækker længere, nemlig til Det betyder, at vi kan fastholde indsatser og videreudvikle nye, som kan være med til at forbedre kommunens kommende sundhedsprofiler. Med sundhedspolitikken har vi et styringsredskab, som strækker sig over en længere periode, så vi kan igangsætte længerevarende og sammenhængende indsatser med et klart fokus på tværs af borgere, politikere, frivillige, foreningslivet, erhvervslivet og kommunen. Sammen kan vi skabe sundhed i hverdagen - hver dag, så vi opnår forbedringer i sundheden på kort og lang sigt. Sundhedspolitikken er bygget op omkring temaerne i den brændende platform Sundhed og Velvære. Temaerne er: Rygning Overvægt Fysisk inaktivitet Stress Genindlæggelser på hospitaler Genindlæggelser på psykiatriske afdelinger I sundhedspolitikken beskrives temaerne med de tilhørende mål. 2
3 Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper er udarbejdet på baggrund af dialogen med borgere, politikere, frivillige, foreningslivet, erhvervslivet, repræsentanter fra interesseorganisationer og medarbejdere fra kommunen. Byrådet har prioriteret de overordnede temaer og mål, og borgerne har budt ind med deres erfaringer fra hverdagen om, hvad der er vigtigt i arbejdet med at realisere målene. Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i visionen om, at sundhed skal være en naturlig del af vores hverdag, så vi har mulighed for at leve godt hver dag. En forbedring af sundhedstilstanden kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er ofte den længerevarende og daglige indsats, der giver resultater. Vision I Halsnæs Kommune er sundhed en naturlig del af hverdagen Det betyder, at vi i Halsnæs tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind alle de steder, hvor vi færdes og møder hinanden i vores hverdag. Det kan fx være ved at gøre det attraktivt at cykle, gerne sammen med andre, at der er sund mad i skolerne, at vi kan købe sund mad i butikkerne og meget mere. Vi skal støtte op om, at sundhed bliver en del af hverdagen, og ikke noget ved siden af. De sunde vaner begynder hos børn og unge med sundhedsfremme og bevægelse i skolen, som fremmer trivsel, læring og sundhed. Når vi føler os sunde og trives, er der også større sandsynlighed for, at vi får en uddannelse og et arbejde. Når vi trives og har et godt helbred, øger det muligheden for at leve godt liv. Det skal være let og naturligt for alle at træffe de sunde valg. Fra vision til hverdag Sundhedspolitikkens vision rummer grundlæggende værdier og principper, som kan inspirere vores arbejde med at nå målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Sundhedspolitikkens værdier og principper Sundhed i Halsnæs handler om det hele menneske Sundhed handler både om fysisk og mental sundhed. Det betyder fx, at indsatser for at fremme den mentale sundhed, kan være et udgangspunkt for at opbygge den fysiske sundhed og omvendt. I Halsnæs tænker vi sundhed i bred forstand og fra flere aktører Der er et stort potentiale i, at sundhedstilbud til borgerne kommer flere steder fra. Dels fra de traditionelle tilbud som læge, hjemmepleje, fysioterapi m.v., og dels at sundhed tænkes ind i kultur- og naturtilbud, på arbejdspladser, i fritidslivet, når vi køber ind m.m. 3
4 I Halsnæs skaber vi sundhed sammen Sundhedsindsatserne skal tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker og erfaringer fra hverdagen. Sundheden skal være tæt på borgeren og ikke nødvendigvis leveres af kommunen. Frivillige kan fx spille en anden og større rolle end i dag, og kommunen kan ændre sin rolle fra primært at levere eller finansiere, til i højere grad at understøtte sundhed. Derfor skal vi arbejde sammen om at skabe sundhed i hverdagen. I Halsnæs bruger vi det, vi allerede har, bedst muligt I Halsnæs har vi en fantastisk natur og kultur, og det skal vi bruge bedst muligt. At forbedre sundheden handler ikke kun om at have flere ressourcer og mere økonomi, men at bruge det, vi har i Halsnæs. Vi gør allerede en masse for sundheden og trivslen. Sundhed påvirkes af mange forhold Vores sundhed påvirkes af mange forhold, livsstil, levevilkår, alder, uddannelse og arv. På dialogmødet var det fremhævet, at det vigtigt have fokus på disse forhold, når vi arbejder med temaerne i den brændende platform. Der var særlig fokus på tre områder: mental sundhed, social ulighed i sundhed samt en tidlig forebyggende indsats, særligt overfor børn og unge. Mental sundhed, som handler om, hvordan vi trives og har det i hverdagen. Om vi har overskud og motivation til at stoppe med at ryge, motionere eller tabe os. Social ulighed i sundhed betyder, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i kommunen. At der er borgere, som på grund af fx arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og manglende netværk kan have sværere ved at ændre på deres sundhed. Kommunens sundhedsprofil skal forbedres, og det er vigtigt at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats, som begynder med børn og unge. De sunde vaner tillæres tidligt, og det gør de dårlige også. Det kan være sværere at ændre på ens vaner, når man er voksen. Byrådet har vedtaget, at der skal være tilbud om sund mad, i skolerne fra skoleåret 2015/2016 4
5 Temaer og mål i den brændende platform Sundhed og Velvære Byrådet har i den brændende platform Sundhed og Velvære defineret, hvilke temaer kommunen aktivt vil arbejde med, og vedtaget en række overordnede mål, som skal nås. Nedenfor er temaerne uddybet og målene sat ind. Rygning Ifølge sundhedsprofil 2013, var der 4700 dagligrygere i Halsnæs Kommune, svarende til 19 procent. Syv ud af ti rygere vil gerne stoppe med at ryge. Størsteparten af alle rygere begynder med at ryge inden 20 årsalderen. Den bedste effekt af det forebyggende arbejde opnås ved at iværksætte indsatser indenfor tre områder: 1) Fremme af rygestop, det vil sige tilbud om hjælp til rygestop. 2) Fremme af røgfrie miljøer, hvilket betyder, at er områder, hvor der ikke må ryges. 3) Forebygge rygestart som handler om, at unge under 20 år ikke begynder at ryge og bliver afhængige af tobak. Mål: Andelen af dagligrygere er faldet med 10 procentpoint Halsnæs Kommune tilbyder et af Danmarks bedste rygestopkursus Overvægt Fedme og overvægt er ikke et nemt tema at arbejde med, men det er vigtigt at prioritere i forebyggelsesarbejdet. Selv en mindre reduktion i vægten vil reducere en række risikofaktorer, der er knyttet til overvægten, fx forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Personer med overvægt har mange helbredsmæssige udfordringer, fx større forekomst af hjertekarsygdomme, diabetes og flere former for kræft. Børn med overvægt oplever at blive drillet, og giver udtryk for, at livet kan være svært. Over halvdelen af de børn, der er overvægtige som barn, forbliver overvægtige som voksne. Børn af forældre med overvægt udvikler hyppigere svær overvægt. Ifølge sundhedsplejerskernes målinger var 24 procent, svarende til 354 elever i Halsnæs Kommune, overvægtige i skoleåret 2012/ Over halvdelen af dem er enten svært eller ekstremt overvægtige. Ifølge sundhedsprofil 2013, var der i Halsnæs Kommune 9200 personer med moderat overvægt svarende til 38 procent, og 3700 personer med svær overvægt, svarende til 16 procent. Hos personer med moderat overvægt ønsker 78 procent at tabe sig, og hos personer med svær overvægt gælder det for 94 procent. Mål: Andelen af svær overvægtige er faldet med 5 procentpoint. Mål: Andelen af moderat overvægtige er faldet med 5 procentpoint 5
6 Fysisk inaktivitet Vi bevæger os for lidt i løbet af dagen. Ifølge sundhedsprofil 2013 var 8000 personer fysisk inaktive, svarende til 35 procent. Mål: Andelen af fysisk inaktive er faldet med 10 procentpoint 7500 personer, svarende til 32 procent, er stillesiddende i fritiden mindst fire timer dagligt. Manglende motion og fysisk inaktivitet er medvirkende til en række livsstilssygdomme, og hænger sammen med udviklingen af overvægt. Vi skal have gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele dagen og hele livet for at forebygge sygdom og bevare funktionsevnen. Gode motoriske færdigheder hos børn har bl.a. positive effekter på barnets selvværd og indlæring. I Halsnæs Kommune findes fantastiske muligheder for motion og bevægelse, både uorganiseret og organisereret Stress Stress er en tilstand, der påvirker os både fysisk, psykisk og socialt, og kan være vanskelig at håndtere. Mål: Antallet af stressramte borgere falder til gennemsnittet for Region Hovedstaden. Det betyder, at andelen er faldet med 3 procentpoint Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgere med højt stressniveau. Andelen af borgere med et højt stressniveau er større blandt borgere, som er i den erhvervsaktive alder og udenfor arbejdsmarkedet, sammenlignet med borgere som er i beskæftigelse. 21 procent af borgerne i Region Hovedstaden tilkendegiver i sundhedsprofilen fra 2013 at have et højt stressniveau, mens dette gælder for 24 procent i Halsnæs Kommune. Der har været en stigning på 6 procentpoint i Halsnæs Kommune siden sundhedsprofilen fra 2010, hvor andelen af borgere med højt stressniveau, var på 18 procent. Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksenlivet, men desværre er mistrivsel og stress også et problem, der i stigende grad rammer børn og unge. På landsplan angiver en ud af fire unge i alderen år at have et højt stressniveau, fordi de oplever et liv præget af uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav. Halsnæs Kommune rummer unikke muligheder for fordybelse og ro, natur og vand samt mange kulturelle tilbud 6
7 Genindlæggelser på somatiske afdelinger Når vi bliver indlagt på hospitalet eller bliver behandlet for fx en brækket arm, betaler den kommune vi bor i en andel af indlæggelsen/behandlingen til hospitalet. Nogle bliver indlagt igen kort tid efter udskrivelsen, og sker indlæggelsen inden for 30 dage efter første indlæggelse, er der tale om en genindlæggelse. I Halsnæs Kommune har vi mange genindlæggelser, og en del af disse kan forebygges. Mål: Antallet af genindlæggelser er faldet med 5 procentpoint Der er flere grunde til at fokusere på at reducere antallet af genindlæggelser. Dels har det store økonomiske omkostninger for kommunen, og dels kan det for den enkelte borger/patient have store menneskelige omkostninger at skulle på hospitalet igen. I 2014 betalte Halsnæs Kommune ca. 150 mio. kr. til medfinansiering af sundhedsvæsenet Genindlæggelser på psykiatriske afdelinger På psykiatriske afdelinger er der borgere/patienter, som bliver genindlagt af forskellige årsager. Kommunen skal medfinansiere de sundhedsudgifter, der knytter sig til indlæggelser og ambulant behandling i psykiatrien. Reduktion af antallet af genindlæggelser skal ske i et tæt samarbejde mellem flere parter: Kommune, praktiserende læge, hospital, hjemmet (pårørende) og arbejdsplads. Psykisk syge er en sårbar patientgruppe, og derfor er det vigtigt at følge op, så der ikke sker tilbagefald. Ved at arbejde forebyggende med stress og fremme mental sundhed, vil det få indflydelse såvel på indlæggelser, som på genindlæggelser. Mål: Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procentpoint fra 2013 til ultimo
8 Samarbejde om sundheden i hverdagen I indledningen til folderen, som beskriver de brændende platforme i Halsnæs Kommune, skriver borgmester Steen Hasselriis: Vi ved, at det er ambitiøse mål og pejlemærker, vi sætter op. Men det er nødvendigt, når vi skal imødegå kommunens fremtidige udfordringer. Men vi ved også, at vi ikke alene kan klare den opgave, som de brændende platforme udgør. Det kræver samarbejde mellem alle i kommunen. Og det kræver, at vi alle spørger: Hvordan kan jeg som borger eller virksomhed være med til at slukke branden på de brændende platforme?. For at vi kan opnå en mærkbar forandring i kommunens sundhedsprofil, er det afgørende med et fælles ejerskab, hvor alle forpligter sig til at bidrage til at realisere visionen om, at i 2020 er: Sundhed i Halsnæs Kommune en naturlig del af hverdagen. Områder og kommunale virksomheder i Halsnæs Kommune har udarbejdet handleplaner med indsatser, som skal være med til at nå målene. Indsatser over for ældre med særlige behov, sund mad og bevægelse i børn og unges hverdag, forbedrede stier og stiforbindelser i kommunen, som skal gøre det nemt at komme rundt uden bil, er blot nogle eksempler på indsatser, som borgerne vil komme til at mærke i hverdagen. For at vi kan indfri målene i den brændende platform Sundhed og Velvære, vil der være brug for at samarbejde og oprette partnerskaber, hvor aktører med forskellige ressourcer, kompetencer og tilgange bidrager til arbejdet. Der skal måske findes nye veje til at styrke sundheden i Halsnæs, og her kan vi som halsnæsborgere byde ind med vores erfaringer fra hverdagen. Vi skal alle tage aktivt tage del i en sund hverdag i kommunen. Der er allerede mange indsatser og initiativer i lokalområderne, foreningslivet, erhvervslivet og blandt frivillige. Dialogen med borgerne har vist, at der er mange kræfter, som ønsker at være med til at løfte sundheden. Idékataloget indeholder ideer til, hvordan vi kan nå målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Alle kan tage initiativ til at arbejde med ideerne. Vi har hver især forskellige netværk og muligheder, vi kan byde ind med. Sundhedspolitikken skal spille en aktiv og strategisk rolle i arbejdet med at løfte sundhedstilstanden og være et redskab for alle, som ønsker at bidrage til en sund hverdag i Halsnæs. 8
9 Idékatalog På de følgende sider er listet en lang række ideer til realisering af målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Ideerne i idékataloget er udarbejdet på baggrund af dialogmødet, og kommer fra borgere, politikere, frivillige, foreningslivet, erhvervslivet, repræsentanter fra interesseorganisationer og medarbejdere fra kommunen. Det er ikke en udtømmelig liste af indsatser til, hvordan der kan arbejdes med målene. Så vidt det har været muligt er ideerne formuleret med respekt for den måde, mødedeltagerne formulerede dem. Idékataloget er ikke en oversigt over eller prioritering af samtlige initiativer eller projekter, som Halsnæs Kommune vil understøtte eller gennemføre, men er ment som inspiration for alle, til det videre arbejde. Ideerne er knyttet til temaerne i den brændende platform, men der vil være en naturlig synergi mellem temaerne. Eksempelvis kan ideer omkring fysisk inaktivitet også være med til at forebygge overvægt. Der kom ikke specifikke ideer til opfyldelse af målene om at nedbringe genindlæggelser på hospitaler eller genindlæggelser på psykiatriske afdelinger. Men størsteparten af ideerne har fokus på at forbedre sundheden og skabe sociale netværk, som også er medvirkende faktorer i forhold til at reducere antallet af genindlæggelser. Sundhedspolitikken og målene i den brændende platform vil i de kommende år blive fulgt op af politiske prioriteringer, resultatkrav og handlinger, som kan medvirke til at realisere politikkens vision. Ideerne kan inspirere forskellige aktører, lige fra borgere til erhvervslivet, frivillige, foreningslivet, kommunen med flere. Flere af ideerne er lige til at gå til. Lad os alle komme i gang med at skabe sundhed i hverdagen. 9
10 IDEKATALOG Rygning - Andelen af dagligrygere skal falde med 10 procentpoint Fremme af steder og områder, hvor der ikke ryges: Nul rygning-dage i Halsnæs, fx 10. oktober 2015 Minus røg i arbejdstiden Minus røg på alle kommunale matrikler Tilbud: Rygestop og motivation i idrætscentre, fx Rygestopkursus Konkurrence mellem firmaerne i Halsnæs, eller foreninger og firmaer, hvor mange kan klare et rygestop Samarbejde med idrætsforeninger ift. psykisk syge som ønsker rygestop Overvægt - Andelen af svært overvægtige skal falde med 5 procentpoint - Andelen af moderat overvægtige skal falde med 5 procentpoint Fremme af sunde rammer, omgivelser og faciliteter: Fremme sundhed i børnefamilierne og inddrage forældre/bedsteforældre/den primære voksne og foreninger i daginstitutioner Bedre udnyttelse af køkkenkapaciteten i Halsnæs Halsnæs Kommune kontakter virksomheder/foreninger for at starte madordninger / giver de gode ideer Partnerskab fx madvogn / forretning i Halsnæs Tilbud: Særlige tilbud Mænd med maver Hold for overvægtige, som ved rygestop Sund kantinemad (erhvervslivet) Spisekammeret Halsnæs. Sund og let mad lokalt Det skal være nemt at have mulighed for at købe sund frokost i Halsnæs Weekend med fokus på kost og motion 10
11 Fysisk inaktivitet - Andelen af fysisk inaktive skal falde med 10 procentpoint Ideerne til, hvordan vi kan bevæge os mere vil også have en indflydelse på at reducere andelen af borgere med overvægt. Omgivelser og faciliteter: Byrum og haller er oplagte til bevægelse Hvide Klint Bro Stålsat By Sundhedslaug Paraplyen kunne være mulighed for at blive brugt om aftenen både af ældre, børnefamilier og unge måske også samtidig Tilbud: Naturfitness og pladser med aktiviteter til alle aldre i fællesskab Børn aktiveres, mens forældre laver motion Frivillige går ture med ældre Gå-busser til skolerne/mere sikre skoleveje Motionsvenner / mentalt samvær / livskvalitet Motivere til andre sportsformer / bevægelse Samarbejde med idrætsforeninger ift. psykisk syge Grupper for enlige Samtænke med job og beskæftigelse Åben Halsnæs / Singletrack Information og formidling: Spændende aktiviteter, som du ikke kan lade være med at deltage i! Ikke dele brugerne op i sygdomme og diagnoser, brugerne styrer selv gruppesammensætning APP inspiration til ture, gå/løbe/cykel/mountainbike ruter, geocatching Foldere, turistkort Løbe-, gang-, og naturforeninger byder ind med ruter, fx aviskampagne Vis os din bedste gåtur 11
12 Stress - Antallet af stressramte borgere skal falde til gennemsnittet for Region Hovedstaden Netværk og støtte: Fokus på det hele menneske; mentalt og socialt Kombinere med eksisterende interessefællesskaber (natur/kultur etc.) Undgå at sygeliggøre dem, hvis vi kan Større støtte til/i hjem med alkoholmisbrug, psykisk sygdom o.a. Større fokus på børn der mistrives Inklusion i fællesskaber Bruge eksisterende kulturelle tilbud / større fællesskaber Koordinering af indsatser ift. til borgeren Tilbud: Hotline til unge og fx gratis/anonym psykologhjælp til unge med stress relaterede problemer Spiseven (besøgsven) / spisefællesskaber, gå-ven Tilbud om sundhed i bred forstand flere steder Mentorordningen (voksne som mentor for børn/unge) bruge ideer fra eksisterende mentorordningen, udvidet model med møder med forældre Hvis man skal have en henvisning fra egen læge til psykologsamtaler, kræver det en diagnose. Alternativet er egenbetaling Information og hjælp: Synliggøre, hvor der hjælpemuligheder og værktøjer til at hjælpe stressramte Foreninger, skoler og institutioner m.fl. skal have redskaber og viden om, hvordan man kan hjælpe borgere med stress Samle forskellige aktører om fælles løsninger Sundhedshus: Læge, kiropraktorer, psykologer mulighed for henvendelser fra borgere med ondt i livet, speciallæger, patientforeninger, sociale foreninger, genoptræning, sagsbehandler, netværk 12
13 Information og formidling Vi skal inspireres og motiveres til en sund hverdag her er forskellige ideer, som dækker bredt, og som kan bruges i arbejdet med temaerne, i den brændende platform Sundhed og Velvære. Når vi informerer: Vi skal være konkrete omkring målgruppen, vi skal definere, hvem målgruppen er Ved indsatser, som kræver fremmøde, kan gruppedynamik/body-ordning gøre fremmødet større Vi skal hjælpe folk med at indse, at de har et problem Oplyse om, hvor/hvordan og med- og til hvem Lokkemad, der forpligter skal give lyst til deltagelse Netværk i højsædet Hvor kan vi informere: Vi skal udarbejde en plan for brug af sociale medier Facebook Foreninger, fx åbent hus Erhvervsliv og kommunale virksomheder Stålsat By Camps Fokus på at bruge forskellige medier aktivt, fx Oplev Halsnæs Indtænke lokalsamfundet Genindføre den gamle væg i Gjethuset med oversigt over aktiviteter Mega-infotavler 13
14 Børn og unges sundhed og trivsel Udover ideer til temaerne i den brændende platform Sundhed og Velvære,i var der fokus på børn og unges sundhed og trivsel med fokus på sunde vaner fra barndommen. Ideerne dækker bredt, og vil kunne bruges i arbejdet med, at nå målene. Inddragelse af forældre/familien i børnenes vaner/sundhed En helhedsindsats Oplysning om lighed i sundhed Alle får samme mulighed God sund kost og fysisk aktivitet fremmer læring (Svendborgprojektet, hvor eleverne har 6 timers idræt om ugen, har vist gode forebyggende resultater, fx på børns overvægt) Fælles familieaktiviteter i foreninger Tilbyde morgenmad Fokus på børns dårlige mentale tilstand tidligt / Opdage når børns mental tilstand ændrer sig Forskellige organisationer skal samarbejde med institutioner (partnerskaber) (Førtidspensionister, bruge menneskelige ressourcer), fx ud og hjælpe i skoler/institutioner Politik på baggrund af kommunens sociale profil (demografiske) Kendskab til sundhed, ernæring, motionsopdragelse, lege sundheden ind i børnene Sund mad i institutioner fra start Professionelle lærere, pædagoger, sundhedstjeneste Den svære samtale Klubberne ind i skolerne præsentation af forskellige foreninger og aktiviteter fx i en 3 måneders periode. Eleverne ud i klubberne. Fx om eftermiddagen, hvis man ikke er i lektiecafe, fx som Hundested skolesport 14
15 Social ulighed i sundhed Økonomi og ulighed i sundhed, og at det for nogle borgere er en udfordring at leve et sundt liv, var i fokus i flere af drøftelserne på dialogmødet. Ideerne her handler om, at der er nogle forudsætninger, som skal være til stede for at arbejde med temaerne, og nå målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Fælles politik i alle institutioner i kommunen med fokus på at fremme social lighed i sundhed Udarbejde en politik under sundhedspolitikken indeholdende ansvar/mål med fokus på at skabe og understøtte lighed i sundhed Sundhedsplejersken hvert år tilknyttet skolen Rabatordning på tværs af foreninger / mere økonomisk støtte til foreninger Støtte til de økonomisk dårligt stillede borgere / Bruge flere penge på de få Privat/offentligt samarbejde 15
Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:
Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes
Læs mereSundhedspolitik 2015-2020
Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og velvære i Halsnæs Kommune Vi samarbejder om sundheden i hverdagen Sundhedspolitik 2015-2020 1 Indhold Vejen til vores sundhedspolitik 2 Vejen til vores sundhedspolitik
Læs mereSundhed hos borgerne i Halsnæs Kommune skal være en naturlig del af hverdagen og starte allerede hos børn og unge.
Opsamling fra dialogmøde med politikere, borgere og medarbejdere om en ny sundhedspolitik i Halsnæs Kommune Opsamlingen indledes med en overordnet tilbagemelding fra dialogmødet, som handler om værdier
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs merePartnerskabsaftaler en metode til implementering af Hjørring Kommunes sundhedspolitik. Mette Jakobsen, udviklingskonsulent, april 2010
Partnerskabsaftaler en metode til implementering af Hjørring Kommunes sundhedspolitik Mette Jakobsen, udviklingskonsulent, april 2010 Visionen i Hjørring Kommunes sundhedspolitik Sundhedspolitikken er
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereHjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018
Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes nye sundhedspolitik for perioden 2015 2018. S undhedspolitikken
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereBilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereSundhedspolitikken i MSO
Sundhedspolitikken i MSO indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Annemarie Zacho Broe, sundhedschef i Sundhed og Omsorg og Otto Ohrt, leder af Sundhedsstrategisk Stab i Sundhed og Omsorg 1 Sundhedspolitikken
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune
NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over
Læs mereSkanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013
Skanderborg Kommune Et sundt fællesskab VISION I Skanderborg Kommune er borgerne sunde og raske. Alle borgere er livsduelige, og der er lige muligheder for at leve et langt liv i trivsel. Der er rammer
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
Læs mereFysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag...
e v æ g e l s e s p o l i t i k Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag... Vi leger med andre børn, når vi bevæger os Vi er sammen Vi sprudler Vi trives Vi lærer meget, når vi bevæger os
Læs mereFritidspolitik Langeland Kommune
Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Høringsudkast: Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord...1 Fra vision til virkelighed... 4 Sunde rammer... 6 Lighed i sundhed... 8 Mental sundhed... 9 Sundhed i fællesskab...10
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereHar du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune
Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune Hvordan arbejder vi hen imod Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune? Denne guide er
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs mereHvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:
Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale. Ved 1. behandling af budget 2015-2018
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2015-2018 v/ Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er i en rivende udvikling og det er vores ansvar
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereSundhed - ét leveår mere til kommunens borgere
Den 1. januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af opgaverne tager sit udgangspunkt
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mereSundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg
Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg 1. maj 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereBILAG: Høringssvar til Sundhedspolitikken i deres originale form
BILAG: Høringssvar til Sundhedspolitikken i deres originale form Hoved-MED Hoved-MED har modtaget en sag med mulighed for at give høringssvar. Der er ikke modtaget høringssvar fra Hoved-MED. Tandplejen
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereRanders Kommune. Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden
Randers Kommune Strategigrundlag Psykiatriplan for Randers Kommune - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden Godkendt af socialudvalget d. 23. maj 2012 Vision for psykiatriområdet Visionen beskriver,
Læs mereSundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi
Sundhed på arbejdspladsen Fra fryns til strategi Sundhed på arbejdspladsen Historien Begreberne Handleplan Sundhed på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen har fået en markant plads på det danske
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereDagplejens Søvnpolitik
Dagplejens Søvnpolitik 2 Søvnpolitik for dagplejen i Rudersdal Dagpleje Vi har i dagplejen fokus på den gode søvn, da viden og undersøgelser omkring søvn har vist, at søvnen er en vigtig faktor i forhold
Læs mere