Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Transkript

1 Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

2 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

3 Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S Forsidefoto: Peter Clausen, Master Media Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN ISBN pdf Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf

4 Indhold 5 Indledning 6 Sammenfatning 8 Behov for dokumentation 10 Netværk mellem kommuner 12 Temperaturmåling 14 Kvalitetsrapport 17 Nye dokumentationskrav

5

6 Indledning I denne pjece fortælles om kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som har været et af KL s 18 projekter i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet forløb i 2008 og 2009, og 35 kommuner deltog. Det tog udgangspunkt i en politisk aftale mellem de deltagende kommuner og KL, hvor kommunerne og KL i et gensidigt forpligtende samarbejde styrkede udviklingen af god kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Formålet med kvalitetsprojektet har været at vise, at kommunerne tager teten i en systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbud og dokumentationen heraf. Det har tillige været et formål at anvende og fremme den synergi, der opstår, når flere kommuner bringer deres viden og erfaring i spil til udvikling af kvalitet i dagtilbud. Til dokumentation af kvaliteten har kommunerne i projektet udarbejdet redskaber, der kan vise resultaterne af det pædagogiske arbejde med dagtilbuddets kerneydelse. Udgangspunktet for udvikling af redskaberne har været dagtilbuddenes erfaringer og den eksisterende forskning på området. Relevante forskere har været inddraget for at give sparring og rådgivning på de konkrete områder, som dokumentationsredskaberne sætter fokus på. De resultater, der er udviklet i projektet, skal anvendes i en dialog mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse om den faglige kvalitet i kommunens dagtilbud. I denne pjece kan du læse om redskaberne og om kommunernes samarbejde om opgaven. 5

7 Sammenfatning Det har været kvalitetsprojektets formål, at kommunerne bevarer styringen og tager teten i en systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbud og dokumentationen heraf ved: at sætte fokus på den pædagogiske praksis og faglighed og udarbejde forslag til, hvad der beskriver god kvalitet i dagtilbud, at sikre en systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation af kerneydelsen i dagtilbud fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring, at sikre, at det er kommunerne, der sætter dagsordenen for udarbejdelse af den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation for kvalitetsudviklingen, at synliggøre, at kommunerne fortsat løfter det kommunalpolitiske ansvar på dagtilbudsområdet. Kvalitetsudvikling og dokumentation I kvalitetsprojektets formål indgår systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen og udarbejdelse af dokumentation. Kommunerne har udvalgt følgende indsatsområder i dagtilbuddets kerneydelse, som kvalitetsudviklingen og dokumentationen sætter fokus på: de pædagogiske læreplaner: sociale kompetencer og sprog, ledelse til understøttelse af personalets faglige arbejde, lærings- og udviklingsmiljøer, personalets faglige kompetencer. Netværk De deltagende kommuner har arbejdet i geografiske netværk. Netværkene har dannet udgangspunkt for videndeling og sparring om udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbud. Netværkene har også samarbejdet om konkrete opgaver i projektet og ydet gensidig sparring til den enkelte kommunes arbejde med indsatsområderne. 6

8 Temperaturmåling I projektperioden har kommunerne udviklet et redskab til dokumentation af kvaliteten, en temperaturmåling. Temperaturmålingen viser resultater om børnenes trivsel, udvikling og læring i projektets indsatsområder. Kommunerne har udarbejdet mål og tegn for hvert indsatsområde til afdækning af, hvad der er god kvalitet, og hvordan denne kvalitet kommer til udtryk. I 2010 udvikles temperaturmålingen til at omfatte alle seks læreplanstemaer. Kvalitetsrapport For at skabe sammenhæng i dokumentationen på dagtilbudsområdet har kommunerne udarbejdet et koncept for en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal samle alle de oplysninger, politikerne har brug for i deres politiske overvejelser om dagtilbud. Den kan anvendes i dialogen mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og dagtilbud om kvalitetsudviklingen. I 2010 afprøves kvalitetsrapporten i 12 kommuner. 7

9 Behov for dokumentation Der er i samfundet tiltagende efterspørgsel på dokumentation af kvaliteten i de kommunale serviceydelser. Dokumentation danner samtidig udgangspunkt for fremadrettede politiske beslutninger om indsatser på dagtilbudsområdet samt for udvikling af den pædagogiske praksis i det enkelte dagtilbud. Grundlag for den politiske beslutningsproces Kommunalbestyrelsen har ansvar for at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes virksomhed. Derfor skal kommunalbestyrelsen kende vilkår, muligheder og udfordringer for de lokale dagtilbud. Det betyder, at kommunalpolitikerne skal have kendskab til, om tilbuddene styrker børnenes trivsel, udvikling og læring. Kommunalpolitikerne har behov for at kende output af mål og resurseudnyttelsen. Det betyder fx, at dagtilbuddene skal dokumentere udbyttet af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og den sproglige indsats. Forvaltningen bør forelægge væsentlige nøgletal for resurseudnyttelsen og eventuelt gennemføre forældretilfredshedsundersøgelser. Det er i den forbindelse vigtigt med systematik fx at dokumentere data skriftligt og fremlægge dem samlet, så der bliver gennemsigtighed om alle kommunens dagtilbud. Kommunalbestyrelsen drøfter det fremlagte og beslutter efterfølgende, hvordan der skal følges op på dokumentationen. Dokumentationen bør understøttes med den nødvendige dialog mellem kommunalpolitikere, forvaltning, ledere og forældrebestyrelser. Det er vigtigt at afstemme den daglige praksis med de politiske ønsker og omvendt. Ledere og forældrebestyrelser kender de lokale forudsætninger og muligheder. De kan have konkrete ideer til videreudvikling af arbejdet med børne- 8

10 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud ne. Kommunalpolitikerne har det overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbudslovens rammer. KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Projektrapport 2009 Udviklingen af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene Dokumentation af kvaliteten i dagtilbuddenes kerneydelse skal bidrage til, at det enkelte dagtilbud kan gennemføre en systematisk kvalitetsudvikling. Ved at måle og dokumentere får den enkelte pædagogiske medarbejder og det enkelte dagtilbud en større viden om resultaterne af deres indsats. Det enkelte dagtilbud kan anvende resultaterne i deres pædagogiske overvejelser og drøftelser. Det handler om at udvikle praksis, så miljøet omkring børnene giver gode rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring. 9

11 Netværk mellem kommuner Et af projektets formål har været at udnytte den synergi, der ligger i at bringe flere kommuners erfaringer sammen omkring udvikling af dagtilbud. Netværksdannelse kan være en platform for systematisk erfaringsudveksling inden for dagtilbuddets kerneopgaver. At gå på opdagelse hos naboen Ideen med netværk er, at hver kommune ikke behøver at opfinde nyt fra bunden, men kan bruge erfaringer fra andre kommuner. Der er masser af inspiration at hente ved at gå på opdagelse i andre kommuners måder at løse konkrete opgaver på. Netværkene i projektet har især overrasket på to områder: kommunerne har nogenlunde de samme udfordringer, kommunerne løser imidlertid opgaverne på meget forskellige måder. Det er drøftelserne af de forskellige metoder, der kan bidrage til nye løsninger af opgaver. Fokus på det, der virker Netværkene har både drøftet indhold og organisering indenfor projektets indsatsområder. Gode erfaringer fra flere kommuner åbner mulighed for at skabe nyt i den enkelte kommune, og eksempler på god praksis kan påvirke og inspirere til nye måder at arbejde på. Netværkene har drøftet, hvad der kan bidrage til dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, udvikling og læring. I de konkrete og praksisnære drøftelser har kommunerne brugt hinandens viden og erfaringer. De har derved skabt nye muligheder i opgaveløsningen. 10 Konkrete drøftelser i netværkene Netværkene har drøftet projektets indsatsområder og forholdt sig til den pædagogiske praksis ud fra spørgsmål som: Hvordan arbejder dagtilbud med børns sprog og med børns sociale kompetencer? Hvad vil det sige at udvikle

12 gode lærings- og udviklingsmiljøer, der støtter trivsel, udvikling og læring hos alle børn? Hvad er ledelsens rolle i udvikling af personalets arbejde med børns læring? Hvilke kompetencer skal personalet have for at arbejde systematisk med børns læring? Kvalitetsprojektet ét stort netværk Løsninger på dagtilbuddets opgaver er mangfoldige. For at vise denne mangfoldighed afholdt projektet en konference for de deltagende kommuners dagtilbudsledere og medarbejdere. På konferencen Pædagogikken blomstrer præsenterede medarbejdere og dagtilbudsledere eksempler på deres pædagogiske arbejde. 50 stande viste eksempler på, hvordan arbejdet med børns udvikling kan foregå, og hvad der kendetegner et inspirerende læringsmiljø. Gode råd til netværksarbejde Erfaringerne fra netværkene er, at både praktikere, embedsfolk og politikere har stor glæde af de fælles drøftelser på tværs af kommunerne. For at opnå størst mulig synergieffekt er det vigtigt, at: formålet med netværket er klart, deltagerkredsen er afklaret, dagsordenen til hvert møde er tydelig, der er en mødeleder, det er afklaret hvordan, der følges op, og af hvem. 11

13 Temperaturmåling Projektet har udarbejdet et materiale til systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation i kommunens dagtilbud en temperaturmåling. Temperaturmålingen måler den samlede kvalitet i dagtilbuddet, hvor kerneydelsen er at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Anvendelse Resultaterne af temperaturmålingen kan anvendes: af de kommunale politikere, forvaltning og borgere i forbindelse med kommunalbestyrelsens prioritering og opfølgning på kvaliteten i kommunens dagtilbud, i dialogen mellem politikere, forvaltning og dagtilbud om kvalitet i dagtilbud, af medarbejdere og ledere i kommunerne til at beskrive og måle den faglige kvalitet og som grundlag for refleksion og dialog i udviklingen af den pædagogiske praksis såvel internt i dagtilbuddet som på tværs af kommunens dagtilbud. Hvad måles Temperaturmålingen måler på følgende områder: de pædagogiske læreplaner: sociale kompetencer og sprog, ledelse til understøttelse af personalets faglige arbejde, lærings- og udviklingsmiljøer, personalets faglige kompetencer. Målingerne understøtter hinanden. Hvis fx resultatet inden for børnenes sociale kompetencer ikke er så højt, kan der være tegn i miljøet, hos personalet eller i ledelsen, som kan give et fingerpeg om, hvor der skal sættes ind. 12

14 Hvordan måles Projektet har opstillet mål og tegn for et godt lærings- og udviklingsmiljø og personalets faglige kompetencer. Der er også opstillet mål og tegn på god ledelse, og tegn der gennem observation kan vise, at børn er i gang med at udvikle et godt sprog og gode sociale kompetencer. Ud fra alle tegn er der formuleret spørgsmål til både personale, ledelse, forældre og forvaltningsledelse. Disse spørgsmål udgør temperaturmålingen. Det er forskelligt, hvem der bliver spurgt. Inden for sociale kompetencer og sprog er det personalet, der observerer grupper af 2- og 4-årige børn. Inden for de andre områder svarer personale, dagtilbudsledelse, forældre og forvaltningsledelse på elektroniske spørgeskemaer. Observationerne foregår ud fra dagtilbuddets normale pædagogiske praksis og i de forskellige situationer, børnene indgår i. Det vil sige, at observationerne ikke er en isoleret aktivitet med en konstrueret gruppe børn. Ligesom det ikke er en screening af enkeltbørn. Resultaterne opsamles i rapporter dels i det enkelte dagtilbud og dels i en sammenfattende rapport for hele kommunen. Spørgsmål fra forældrenes spørgeskema Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Mit barn virker glad for at komme i dagtilbuddet Mit barn føler sig værdsat af børn og voksne 13

15 Kvalitetsrapport For at samle den nødvendige dokumentation i ét materiale har projektet udarbejdet et koncept for en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Anvendelse Kvalitetsrapporten kan anvendes: til at samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne, til at opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation, som grundlag for det kommunale pædagogiske tilsyn, der kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og politikere. Politikere Dagtilbudsledelse Forvaltning 14

16 Indhold Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven. Kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som forvaltningen leverer. Temaer Kvalitetsrapporten indeholder følgende temaer: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Sammenlignelighed Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse ensartede data for de fire første af ovenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring kommunerne imellem indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Derudover kan den enkelte kommune under det sidste tema supplere med egne mål og resultater. Kommunen kan også beskrive de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus den enkelte kommune har på den pædagogiske praksis. 15

17 Den Kommunale Kvalitetsmodel Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, så det er muligt for kommunen at koble kvalitetsrapport og model sammen. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010, at Den Kommunale Kvalitetsmodel anvendes på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Den Kommunale Kvalitetsmodel og kvalitetsrapporten Resurser Faglige resultater Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Resurser Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder og processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejderresultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresultater Ledelse Medarbejdere Udvikling og læring Lokale indsatser 16

18 Nye dokumentationskrav Dagtilbudsområdet står over for nye dokumentationskrav. Det drejer sig om udarbejdelse af kvalitetskontrakter og afgivelse af faglige kvalitetsoplysninger. Kvalitetskontrakter Der er pr. 19. februar 2009 lovgivet omkring udarbejdelse af kvalitetskontrakter. Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. juli 2010 vedtage og offentliggøre kommunens kvalitetskontrakt på I kvalitetskontrakten skal kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen. Kvalitetsrapporten i denne pjece kan være et godt udgangspunkt for fastsættelse af de krævede kvantificerbare mål på dagtilbudsområdet. Faglige kvalitetsoplysninger Regeringen og KL er i økonomiaftalen for 2010 enige om oplysning om den faglige kvalitet i dagtilbud. Dette betyder, at kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Kommunerne bestemmer selv hvilket materiale, de vil anvende til at opnå en viden om den faglige kvalitet. Temperaturmålingen beskrevet i denne pjece er velegnet til det. 17

19 KL Weidekampsgade København S Tlf Prod.nr ISBN