TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS TIL UDVINDING AF PROTEIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS TIL UDVINDING AF PROTEIN"

Transkript

1 FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 150 MAJ 2018 FarmTest TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS TIL UDVINDING AF PROTEIN

2 FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 150 MAJ 2018 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS TIL UDVINDING AF PROTEIN Titel Teknikker til høst og presning af græs til udvinding af protein Forfattere Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, KJN Maskinrådgivning Seniorkonsulent Lone Abildgaard, SEGES Review Kasper Stougård, SEGES Forsidefoto Torben Spanggaard Frandsen, SEGES Layout Connie Vyrtz Pedersen, SEGES Oplag 10 stk. Udgiver SEGES Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Telefon Fax ISSN Tryk PrimaPrint Udgave 1. udgave, maj TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

3 INDHOLD SAMMENDRAG... 4 BAGGRUND OG FORMÅL... 5 Baggrund... 5 Formål... 5 FARMTESTENS METODE... 6 Opgavebeskrivelse... 6 BESKRIVELSE AF PROCESSEN FRA HØST TIL PROTEINFREMSTILLING... 7 Step 1. Høst og transport fra mark til procesanlæg... 7 Step 2. Presning af saft... 7 Step 3. Udfældning af proteiner... 7 Step 4. Centrifugering af den grønne juice... 7 Step 5. Tørring af proteinpasta... 7 TEKNIK TIL HØST PÅ MARKEN... 8 Teknik til hentning af frisk græs på marken... 8 Skårlægning og snitning i samme arbejdsgang - system Opsamlevogn med lang snitlængde - system Skårlægning og opsamling med snittevogn - system Selvkørende finsnitter med to frakørselsvogne - system Selvkørende finsnitter med efterspændt vogn - system Andre systemer Udstyr til læsning fra mark direkte i lastbil UDBYTTER I MARKEN OG MÆNGDE DER SKAL BEHANDLES...15 Udbytte af græs i form af vådvægt, tørstof og protein hen over sæsonen HÅNDTERING PÅ FABRIK...17 Modtageanlæg Modtageanlæg med aflæsning i påslag med vandregulv Modtageanlæg med aftipningsgrav Modtageanlæg med aflæsning på gulv og ifyldning med læssemaskine Opsummering på modtageanlæg FRA MODTAGEANLÆG TIL SKRUEPRESSER...21 Hammermølle til håndtering af langstrået høstet græs før skruepresse Forbehandling og presning af finsnittet græs og langstrået græs Beskrivelse af skruepresse og system til forbehandling af finsnittet græs Presning af saft med mobilt forbehandlingsanlæg SAMARBEJDE MED BIOGASANLÆG...25 PERSPEKTIVER, KONKLUSION OG KOMMENTARER...26 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 3

4 SAMMENDRAG Farmtestens formål er at belyse forskellige teknikker til høst af græs og kløvergræs på marken, og senere efterbehandling på bioraffinaderi til udtrækning af protein fra græsset. Det er afgørende for den videre udvikling med udtrækning af protein, at høsten foregår effektivt og rationelt. Dels for at få omkostninger ned i et niveau, hvor græsproteinet kan konkurrere med alternative proteinkilder men også fordi proteinets kvalitet let forringes. Høstteknikken skal minimere saftudløb fra græsset og sikre, at græsset kan processeres så hurtigt som muligt efter høsten. Endelig kræver den videre forarbejdning af græsset at høsten gennemføres med en teknik, der sikrer mindst mulig opsamling af sand- og jord sammen med græsset. På bioraffinaderiets modtageanlæg skal der være et flow, der sikrer, at græsset forbehandles i den rækkefølge, det ankommer. Den bedste løsning vurderes at være et indtag med vandregulv, hvor der kan aflæsses direkte ned i påslaget. Det sikrer minimum håndtering, og at græsset automatisk føres hen mod forbehandlingsanlægget. Inden saften skal presses ud af græsset med en skruepresse, bør græsset findeles i en shredder, grinder eller lignende. Det vil sikre en ensartet dosering, og at en større del af saften kan presses ud. Under udarbejdelse af rapporten har det vist sig, at der udvikles videre på et mobilt anlæg til presning af saft på bedriften. Anlægget har større kapacitet end hidtil kendte anlæg. Presning af græsset på bedriften vil kunne reducere transportomkostninger og omkostninger til modtageanlægget betydeligt, da pressekagen forbliver på bedriften mens græssaften køres til videre forarbejdning på bioraffinaderiet. Pressekagen vil kunne anvendes til kvægfoder på bedriften eller anvendes til biogasproduktion. Valg af høstmetode og teknik til forbehandling på bioraffinaderiet hænger sammen, da høst af græs med minimal snitning vil stille større krav til oprivning og forbehandling på anlægget, end hvis græsset blev fint snittet allerede ude på marken. Valg af system vil afhænge af hvordan den højeste kvalitet af grønsaft kan opnås, og i den sidste ende, hvor meget protein, der kan udvindes pr. ton græs. Rapporten er udarbejdet i projektet Det Biobaserede Samfund som støttes af Promilleafgiftsfonden 4 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

5 BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund Farmtesten bygger videre på erfaringer og resultater indhentet fra andre projekter som BioValue og OrganoFinery. I disse projekter er det undersøgt, hvordan processen med udvinding af protein fra græs kan gennemføres, og hvor højt udbytte der kan forventes. På Aarhus Universitet, Foulum, er der gennemført forsøg med et pilotanlæg til håndtering af ca. 1 ton vådt græs i timen. Erfaringer fra disse forsøg og teknikken, der anvendes, indgår også i farmtesten. Formål At undersøge mulighederne for effektivt at høste, transportere og forbehandle græs i et bioraffinaderi med fokus på stordrift. Der opstilles eksempler på flow fra høst til produktion af grønsaft som første del af raffineringsprocesses med fokus på høj kapacitet, lavt energiforbrug og vedligehold. Udgangspunktet er høst af tre slæt græs på ha med en afstand til bioraffineringsanlægget på højst 25 km. TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 5

6 FARMTESTENS METODE Opgavebeskrivelse At beskrive de bedst mulige teknikker til høst og håndtering af kløvergræs, hvorfra der skal udtrækkes protein til fodring af en-mavede dyr. Der tages udgangspunkt i et græsareal på hektar i en afstand af maksimalt 25 km fra anlægget, hvor græssset forarbejdes. Der tages 3 slæt græs fra hver af syv markblokke i løbet af perioden uge 19 til uge 39. Formålet er at undersøge om behandlingsomkostningerne kan reduceres med udstyr, der har stor kapacitet og dermed kan åbne op for håndtering af større mængder på bioraffinaderiet end det nuværende pilotanlæg. 6 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

7 BESKRIVELSE AF PROCESSEN FRA HØST TIL PROTEINFREMSTILLING Step 1. Høst og transport fra mark til procesanlæg Græsset høstes som udgangspunkt i 3 slæt pr. år i perioden fra uge 19 til uge 39. Græsset høstes og transporteres til modtageanlægget på raffinaderiet hurtigst muligt. Afstanden til bioraffinaderiet er indregnet til max. 25 km, og transport foregår med lastbiler. Det er vigtigt, at tiden fra græsset bliver skårlagt til saften presses ud, er så kort som muligt for at reducere tabet af protein. Undersøgelser på AU Foulum har dog vist, at 8-9 timer fra høst til presning ikke reducerer tabet af protein.* * Udtalelse fra Morten Ambye Jensen, Aarhus Universitet Step 2. Presning af græs Det første der sker på bioraffinaderiet - figur 1- efter græsset er ankommet til modtageanlæg er, at det forbehandles mekanisk og presses i en skruepresse for at få den grønne saft udvundet til videre forarbejdning. Den tørre presserest (ca. 30% tørstof) anvendes primært til kvægfoder eller biogasproduktion. Presseresten køres væk fra bioraffinaderiet til ensilering enten hos kvægbrugere eller på biogasanlæg. Alternativt kan presseresten lagres på stedet, hvilket dog vil være pladskrævende. Step 3. Udfældning af proteiner Den grønne saft fra den kolde separering opvarmes til ca. 80 C for at udfælde proteinet. Før opvarmningen skal den grønne saft igennem en proces, hvor sand og jord udskilles. Det kan være via bundfældningstanke, cykloner eller andet udstyr, hvor sand og jord kan adskilles fra saften. Step 4. Centrifugering af den grønne saft Den grønne saft adskilles i en dekantercentrifuge til en pasta indeholdende størstedelen af proteinet samt en væskefraktion, der efterfølgende kan anvendes i biogasproduktion. Væskefraktionen kan enten lagres i tanke på bioraffinaderiet eller pumpes/køres til behandling på biogasanlæg, hvor metanen udvindes, og den afgassede biomasse anvendes til gødning på marken. Step 5. Tørring af proteinpasta Proteinpastaen tørres og granuleres til det færdige proteinprodukt. En anden mulighed er at anvende pastaen i sin oprindelige form til foder ved iblanding i f.eks. vådfodringsanlæg eller iblanding i foderblanding før presning af foderpiller. Græshøst Proceslinje for OrganoFinery-proteinfoder Presning Presserest Biogasanlæg Grønsaft Brunsaft Mælkesyregæring Centrifugering Proteinpasta Foderproduktion Tørring Figur 1. Proceslinje for produktion af protein. Kilde: Landbrugsinfo. TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 7

8 TEKNIK TIL HØST PÅ MARKEN Teknik til hentning af frisk græs på marken Høstmetoden for græs til proteinfremstilling skal optimeres i forhold til traditionelle høstmetoder ved at mindske saftudtrækningen fra græsset og ved at sikre, at der følger mindst muligt sand og jord med, når græsset indsamles. Endelig skal græsset ikke tørre på marken, men hurtigst muligt bringes til bioraffinaderiet for at mindske nedbrydning af proteinet. Traditionelt bliver græsset finsnittet, og græsstrået åbnes derved mange steder med risiko for tab af væske og protein. Den optimale høstteknik i dette scenarie vil være at høste græsstråene hele og køre dem direkte til modtageanlægget uden omlæsning. Det er ikke nyt at hente frisk græs på marken, det gjorde man tidligere ved hjælp af en grønthøster og aflæsservogn, hvor man dagligt kørte frisk græs hjem til køerne. Grønthøsteren klippede græsset af med slagler, der kastede det direkte op i vognen, som derved blev løst læsset med frisk græs. Kapaciteten var ikke stor, og der var ikke mange ton i vognen. I dag er det sjældent, at der køres frisk græs hjem. I stedet finsnittes forvejret græs med enten snittevogn eller selvkørende finsnitter. Disse maskiner er udviklet til at have en stor kapacitet og til at kunne fylde vognene med mange ton. Det harmonerer ikke helt sammen med, græsset til proteinfremstilling skal være så friskt som muligt, og at saftafløb fra snitter og vogne skal undgås. En typisk snittevogn skubber græsset op i vognen forbi en persillehakker (tromle, der trækker græsset forbi modskær/knive). Hvis den fyldes for hårdt, vil der være stort saftafløb. Opsamlevogne med få eller ingen modknive vil være mere skånsomme overfor græsset, men kapaciteten vil være mindre, fordi vognene ikke kan rumme så mange ton, når snittelængden er lang, og græsset ikke presses hårdt sammen i vognen. En almindelig selvkørende finsnitter kan indstilles til at snitte græsset groft med minimalt saftafløb i snitter og vogne. Det gælder også for selvkørende finsnittere, at der kan være færre ton på frakørselsvognene, jo længere snittelængden er. I følgende afsnit beskrives 5 forskellige systemer til bjærgning af græsset. For sammenlignelighedens skyld er alle systemer sat sammen til at nå en kapacitet på 120 ton i timen. Skårlægning og snitning i samme arbejdsgang - system 1 Græsset kan høstes med en traktor med frontmonteret skærebord på ca. 3,5 meter og efterfølgende opsamles med en opsamlevogn/snittevogn, se billede 1. Den forholdsvis smalle arbejdsbredde giver mange kørsler og vendinger i marken, hvilket medfører en lav kapacitet. Det vil ikke være muligt at øge fremkørselshastigheden så meget, at der kan opnås sam- FOTO: PÖTTINGER (POETTINGER.AT) Billede 1. Opsamlevogn med frontmonteret skårlægger. 8 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

9 me kapacitet som ved skårlægning med en 9 meter skårlægger og opsamling med opsamlevogn eller finsnitter. Kapaciteten i marken vurderes at være under det halve af et system med 9 eller 12 meter arbejdsbredde. De mange kørespor kan resultere i udbyttenedgang i forhold til skårlægning og opsamling i et 9 eller 12 meter system med faste kørespor. Skårlægning og opsamling i én arbejdsgang er til gengæld et enkelt system, som også er brugt af landmænd, når der hentes frisk græs direkte i marken. For at opnå en kapacitet på 120 ton/timen skal der anvendes 3 skårlæggere med opsamlevogne. Umiddelbart er det ikke muligt at undgå, at skårlæggeren lægger græsset på marken, før det opsamles igen af opsamlevognen. Dette er ellers ønsket for at undgå opsamling af sand og jord, som vil påvirke de efterfølgende processer under proteinekstraktionen. Alternativt kan anvendes en ny type opsamlevogn en zero grazer, Maksigrass.dk se billede 2, hvor skårlæggeren er monteret direkte på opsamlevognen. Derved skal græsset ikke ned på jorden, men opsamles direkte i vognen. Græsset kan høstes med lang snittelængde og transporteres skånsomt, hvorved tabet af græssaft mindskes. Skårlæggerbredden på denne vogntype er også smal som ved den frontmonterede skårlægger, og dermed ligner de kapacitetsmæssigt hinanden. Det kan ikke afvises, at der i fremtiden kan udvikles teknik, der kan høste græsset i bredder på 9-12 meter, og opsamle det i en opsamlevogn uden at græsset kommer ned at ligge på jorden. Det vil kræve ny sammensætning af teknik, men ved opbygning af selvkørende maskiner der skårlægger og samler med bånd, bør det være muligt at holde græsset over jorden, indtil det kommer i opsamlevogn eller lignende. SYSTEM 1. FRONTMONTERET SKÅRLÆGGER 3,5M OG OPSAMLEVOGN KAPA- CITET ton/time OMKOST- NING kr./time Skårlægger med opsamlevogn Skårlægger med opsamlevogn Skårlægger med opsamlevogn Overlæssebord og traktor 650 I alt FOTOGRAF: TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Billede 2. Opsamlevogne med indbygget skårlæggere. Billede indlejret: Opsamlevognen kan høste langstrået græs. Skånsom høst og pakning i vognen mindsker saftafløbet fra græsset. Kilde: Grasstech.ie TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 9

10 Opsamlevogn med lang snitlængde- system 2 En anden mulig teknik til høst af græsset kan være ved hjælp af en opsamlevogn på 48m3 med 6 knive, hvilket giver en teoretisk snitlængde på 210 mm. Da vognene har en kapacitet på 60 ton i timen, skal der anvendes to vogne for at opnå 120 ton/timen. Som vist på principskitsen på billede 3 snittes græsset ikke, men modskæret og knivene bevirker, at græsset kan komprimeres mere, end når det går igennem opsamlesystemet uden at møde modskær. Det er muligt at afmontere knive helt eller delvist for mere skånsom opsamling. Fordelen ved at anvende en opsamlevogn fremfor en snittevogn er, at energiforbruget er væsentlig lavere, vognen er mere simpel med mindre egenvægt, og der er mindre risiko for saftafløb. Et eksempel på en opsamlevogn ses på billede 4. Af de fem beskrevne systemer er system 2 det billigste system. SYSTEM 2. SKÅRLÆGGER OG OPSAMLEVOGNE UDEN SNITNING AREAL Ha Traktor med skårlægger ca. 10 m KAPACITET Ton/time OMKOST- NINGER Kr./time OMKOST- NINGER Kr./time Opsamlevogn Opsamlevogn Overlæssebord og traktor 650 I alt Billede 3. Principskitse af opsamlesystem med modskær. FOTO: PÖTTINGER (POETTINGER.AT) Billede 4. Opsamlevogn med to rækker knive som græsset presses op imod. 10 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

11 FOTO: LELY TIGO SNITTEVOGN (FARMTEST NR. 112, 2010, SNITTEVOGNE TIL GRÆS). Billede 5. Snittevogn fås med teoretisk snitlængde fra ca. 34 mm og opefter. Skårlægning og opsamling med snittevogn - system 3 Græsopsamling med snittevogne er et ret udbredt system i Danmark, billede 5. Snittevognene har samme kapacitet som opsamlevognene i system 2, og der vil derfor også skulle anvendes to vogne. Snittevognene er dog lidt dyrere end opsamlevognene. Snittevogne har monteret et persillehakkersystem, som giver en teoretisk snitlængde i størrelsesordenen 35 mm. Det er muligt at afmontere knive, hvis der ønskes en længere snitlængde. Da snittevogne presser græsset nedefra og op i vognen for at fylde den, vil der ved for højt pres komme saftafløb under høst i marken, hvilket medfører tab af græssaft og dermed protein. SYSTEM 3. SKÅRLÆGGER OG OPSAMLING MED SNITTEVOGNE AREAL Ha Traktor med skårlægger ca. 10 m OMKOST- NINGER Kr./time KAPACI- TET Ton/time OMKOST- NINGER Kr./time Snittevogn Snittevogn Overlæssebord og traktor 650 I alt TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 11

12 Selvkørende finsnitter med to frakørselsvogne - system 4 En selvkørende snitter med motoreffekt på hk har en stor kapacitet på 120 ton/timen sammenlignet med de øvrige skårlæggertyper. Den skal bruge to frakørselsvogne, der hver aftager 60 ton/timen, billede 6. Snitlængden kan justeres både ved hurtigere indfødning i snittecylinder og ved afmontering af knive i snittecylinderen. En lang snitlængde svarende til ca. 40mm vil reducere effektforbruget, det giver mindre risiko for saftafløb under transport, og der opnås en mere skånsom behandling af græsset. FOTO: MASKINBLADET 20. JUNI 2014 Billede 6. Frakørselsvogn der kan hæve bagenden for aflæsning i lastbil. Den optimale frakørselsvogntype vil have kædeaflæsning eller være afskubbervogne, der kan hæve bagenden og læsse direkte over i lastbil med over 4 meters sidehøjde. To af disse vogne, en selvkørende snitter, og lastbiler til videre transport til fabrik kan holde en samlet høj kapacitet. Kapaciteten for hele systemet svarer dog til de øvrige systemer, og eftersom der stadig er brug for både traktor med skårlægger samt frakørselsvogne er systemet det dyreste af de 5 beskrevne. SYSTEM 4. SELVKØRENDE FINSNITTER OG FRAKØRSELSVOGNE AREAL Ha Traktor med skårlægger ca. 10 m KAPACITET Ton/time OMKOST- NINGER Kr./time OMKOST- NINGER Kr./time Finsnitter Frakørselsvogn med højaflæsning Frakørselsvogn med højaflæsning I alt TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

13 Selvkørende finsnitter med efterspændt vogn - system 5 Der findes flere varianter af snittere, hvor vognen enten er efterspændt eller bygget sammen som en samlet enhed, se billede 7. Det giver mulighed for, at snitteren kan fylde vognen, bakke hen til en lastvognstræk eller container og læsse direkte over. Det giver mere spildtid til finsnitteren, da den skal køre hen til lastbilen for aflæsning i modsætning til en snitter og frakørselsvogne, hvor den kan køre hele tiden. Derfor indregnes, at der skal to selvkørende finsnittere til at opnå en kapacitet på 120 ton i timen. Hvis snitteren er monteret med helsædsbord (7 meter), kan den høste græsset direkte uden forudgående skårlægning, se billede 8. Det system kendes fra høst af helsæd og vil være muligt, da græsset ikke skal forvejres først. Systemet er det mindst mandskabskrævende af dem alle, da to finsnittere løser alle opgaver i marken. Prismæssigt ender høsten på kr./time og dermed den næstbilligste, kun overgået af system 2 på kr./time. Ulempen ved kun at have 7 meters arbejdsbredde er, at der bliver flere kørespor i marken, og det går imod udviklingen i forhold til at have faste kørespor på 9 14 meters bredde. SYSTEM 5. SELVKØRENDE FINSNITTERE, HELSÆDSBORD OG VOGN MED HØJ AFLÆSNING KAPA- CITET Ton/time OMKOST- NINGER Kr./time Finsnitter Finsnitter I alt Andre systemer En selvkørende snitter kan bygges sammen med et kroghejselad. Det er tidskrævende for lastbilen at hive to containerkasser op, når der køres med anhænger, hvorimod der er mindre spildtid, når det læsses direkte i lastbilen. Når kasserne hives op fra en græsmark er det vanskeligt at undgå at græsset hives op, hvor rullerne er, og det giver risiko for jord i græsset næste gang, der snittes på marken. Det kunne løses ved at have en opsamlingsplads i hver mark, men det gør det vanskeligere at inddrage nye marker efter behov. Billede 8. Skærebord med 7 meters arbejdsbredde, der monteres på finsnitter til direkte høst af græsset, hvorved forurening med sand og jord reduceres. FOTO: NYBRO TØRRERI A.M.B.A. Billede 7. Selvkørende snitter med høj aflæsning. Pickup en på snitteren kan erstattes af et helsædsbord for direkte høst. FOTO: VINCENTCORP.COM TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 13

14 Udstyr til læsning fra mark direkte i lastbil Der er også mulighed for at anvende høstteknik, hvor græsset køres fra snitteren med almindelige kædeaflæsservogne. Da vognene ikke kan aflæsse direkte op i lastbilen, vil der være behov for udstyr, der kan flytte græsset fra vognen til ladet på lastbilen. Der findes et overlæssebord, hvor vogne aflæsser på et mobilt transportbånd, der fører græsset over i lastbilen som vist på billede 9. De nuværende systemer er udviklet til majs, som er et meget homogent og fint snittet materiale. Det vil derfor kræve konstruktionsændringer at få systemet til at håndtere vådt græs. Det vurderes dog, at systemet kan tilpasses vådt græs. Billede 9 viser en majslæsserampe fra firmaet NiAgri Engineering (niagri.co.uk), hvor rampen er ført hen over traktoren. Ulempen ved dette system er, at vognen skal holde, mens aflæsserampen transporterer afgrøder over i lastbilen. Læssekapaciteten i majs er ca. 200 ton i timen, hvilket er højt, men systemet er ikke udviklet til græs endnu. Billede 10 viser et overlæssebord fra Fliegl, hvor der er mulighed for at udnytte et mindre påslag, og hvor siderne kan løftes op for at tømme påslaget. Som vist på billede 10 kan den anvendes til overlæsning af græs. Som trækkraft kræver begge systemer en traktor, og der skal være en mand til bemanding. Anvendelse af overlæsseborde kan især være en fordel ved høst med opsamlevogn som normalt er med kædeaflæsser og uden højtip i bagenden for aflæsning direkte i lastbiler. FOTO: NIAGRI.CO.UK Billede 9. Overlæssebord uden ekstra påslag. FOTO: FLIEGL - AGRARTECHNIK.DE Billede 10. Overlæssebord med lille påslag. 14 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

15 UDBYTTER I MARKEN OG MÆNGDE DER SKAL BEHANDLES Udbytte af græs i form af vådvægt, tørstof og protein hen over sæsonen Beregningerne er lavet ud fra, at der skal leveres frisk græs til et bioraffinaderi med størst mulig udnyttelse af sæsonen. Det første slæt tages i uge 19, og det sidste slæt tages i uge 39. Fuld udnyttelse af sæsonen betyder, at nogle af blokkene ikke høstes på det optimale tidspunkt. Der tages udgangspunkt i et areal på hektar kløvergræs fordelt på 7 blokke af hver 429 hektar. I uge 19 høstes første blok, i uge 20 høstes anden blok og så fremdeles så blok 1 høstes i uge 19, 26 og 33 og blok 2 i uge 20, 27 og 34. Hvis beregningen skal skaleres op eller ned, skal alle blokke være af samme størrelse, hvis denne beregning stadig skal gælde. Det forventede udbytte per hektar i protein såvel som tørstof er beregnet på ugebasis ud fra den forventede udvikling i proteinindhold og i tilvækst hen over sæsonen. På de to første blokke, hvor det første slæt tages tidligt, kan der nås yderligere et slæt i uge 40 og 41. Udbyttet fra disse blokke er dog så lavt, at det ikke kan dække høstomkostningerne ved disse ekstra slæt, og udbyttet fra disse uger er derfor udeladt fra beregningen. Tørstofindholdet i græsset er sat til 17,5% På figur 2 ses den samlede produktion af tørstof, vådvægt og protein gennem høstperioden ved konventionel græsdyrkning. Tørstofmængden følger grønmassen (vådvægt), da der i hele forløbet er regnet med et tørstofindhold på 17.5% ved høst. Proteinmængden er afbilledet på den sekundære akse. Ugenumrene står på den horisontale akse. Af figur 2 ses, at den højeste mængde vådvægt, der modtages på en uge ved konventionel dyrkning er ton. Tallet kan bruges til at beregne, hvor stor kapacitet, presserne skal have, samt logistikken omkring levering og håndtering af græsset. I det tilsvarende økologiske scenarie er den højeste mængde vådvægt ton. Ud fra figur 2 ses også, at proteinudbyttet i uge 39 er højt, og at tørstofmængden og vådvægt er stabil. Forventningen kunne være, at et slæt i uge 40/41 også kunne være relevant. Men da slætstrategien er bygget op omkring 7 blokke, betyder dette, at blok 1 og 2 skal have taget et fjerde slæt. Disse fjerde slæt vil være langt lavere i proteinudbytte (122 og 94 ton) og biomassemængde ( ton vådvægt), og det er derfor ikke rentabelt at tage disse slæt med. Det tredje slæt kan derimod godt udsættes en uge eller to uden at det påvirker udbyttet væsentligt, såfremt en udsættelse er nødvendig af andre årsager Udbytte, ton grønmasse/tørstof Proteinudbytte, ton Uge Grønmasse v 17,5 % ts (ton) Tørstofmængde (ton) Proteinmængde (ton) - Figur 2. Variation i udbytter fra uge 19 til uge 39 ved en slætstrategi baseret på 7 blokke á 429 hektar. TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 15

16 På figur 3 er det tydeligt, at blok 1, der slættes først, får en samlet lavere proteinproduktion end blok 4, hvor slættene startes 4 uger senere. Grafen illustrerer, at slætstrategien giver en suboptimal produktion af protein på bekostning af ønsket om at kunne levere græs til bioraffinaderiet jævnt gennem sæsonen uafhængigt af det mest optimale slættidspunkt. Derudover vil der være dage, hvor vejrliget forhindrer et optimalt slæt. Tørstofproduktionen fra de enkelte blokke er ligeledes påvirket af slættidspunktet. Hvis denne slætstrategi følges, kan der forventes en produktion på ton tørstof og ton protein på de hektar, det vil sige en gennemsnitlig produktion af 10,4 ton tørstof per hektar og 1,40 ton protein per hektar. Ser man alene på blok 4, som er den blok, der giver den højeste proteinproduktion per hektar, så er proteinproduktionen 1,53 ton per hektar. I beregninger af økonomien i produktionen af protein fra konventionelt græs regnes der ofte med 12 ton tørstof med et indhold på 24% protein, altså 2,88 ton protein per hektar. Der er derfor en risiko for, at mængden af protein per hektar er overvurderet, da den optimale proteinproduktion ikke kan opretholdes ved at tage slæt hver uge Tørstof, ton Protein, ton B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 Tørstof Protein 400 Figur 3. Tørstof og protein pr. blok. 16 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

17 HÅNDTERING PÅ FABRIK Græsraffinaderiet skal kunne håndtere modtagelse og behandling af ca ton græs om året i perioden fra uge 19 til og med uge 39. Som det fremgår af figur 2, sker den højeste ugeproduktion af våd grønmasse i uge 25, hvor ca ton græs med 17,5% tørstof skal behandles. Denne mængde er dimensioneringsgivende for systemet til indfødning af det våde græs og presning af græssaft. Det svarer til en døgnproduktion på ton eller ca. 101 ton i timen. Ved indkalkulering af driftsstop og ventetid forudsættes, at bioraffinaderiet kører fuld drift i 20 timer, svarende til at kapaciteten skal være ca. 125 ton/time. Denne kapacitet vil være minimum, der bør dimensioneres efter. I forhold til indtransport vil der i den travleste periode (uge 25) skulle indleveres ton græs svarende til 567 læs a 30 ton eller 81 læs i døgnet. Det vil være muligt at høste og indtransportere døgnet rundt, om end 1 ud af 10 døgn i sommerperioden sandsynligvis vil være så våde at det vanskeliggør kørsel i marken. Hvis der tages hensyn til denne risiko, vil der i stedet skulle indtransporteres 90 læs i døgnet. Der vil derfor være behov for mere end en linje til aflæsning af lastbiler med græs for at undgå kødannelse, da det er ca. 4 læs i timen, og det kan ikke undgås at de til tider ankommer samtidig. Der skal etableres en brovægt til vejning og registrering af mængder, der køres til og fra bioraffinaderiet. Der findes automatiske systemer, der kan registrere mængderne, der køres til bioraffinaderiet fra de forskellige avlere. FLOW PÅ BIORAFFINADERIET Figur 4. Flowdiagram for våd grønmasse fra ha. TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 17

18 Modtageanlæg Generelt har det ret stor betydning for bioraffinaderiet, om græsset er afskåret på marken og kørt til bioraffinaderiet mere eller mindre uden snitning, eller om det er snittet i forbindelse med opsamling fra marken. Ved skårlagt og opsamlet med opsamlevogn vil der være tale om langt græs, se billede 11, der er skånsomt opsamlet i vogne. Dette stiller større krav til opriveren i bioraffinaderiet, da græsset hænger mere sammen. Når græsset er skårlagt og snittet med finsnitter, vil det være mere fint snittet, det vil sige en teoretisk snitlængde på ca. 40 mm. Dermed er det langt lettere at skille ad og græssets tendens til at vikle sig om roterende dele eller danne bro vil være mindre. Når græsset ankommer til raffineringsanlægget, er der behov for et modtageanlæg til midlertidig lagring af græsset, før det processeres videre i anlægget. I de følgende afsnit beskrives tre overordnede principper til opbygning af et modtageanlæg på raffineringsanlægget. Det første beskrevne anlæg er et helt eller delvist nedbygget anlæg med vandregulv, som lastbilerne tipper ned i, det næste er en aftipningsgrav med en traverskran til videre fordeling af græsset og den sidst beskrevne er et anlæg med aflæsning på en betonplads eller i en plansilo, hvor læssemaskiner flytter græsset videre til neddeling. Modtageanlæg med aflæsning i påslag med vandregulv Når lastbilerne, evt. traktor og vogn, ankommer til bioraffinaderiet, skal græsset aflæsses direkte ned i et påslag. Påslaget kan nedbygges helt eller delvist, så lastbilerne kan tippe direkte ned i påslaget, og der skal være kapacitet til hele volumen fra en tiptrailer med op til 40 ton nyttelast. Det kræver en stærk konstruktion for at kunne modstå belastningen af 40 ton vådt græs, der læsses af på én gang. Et påslag som vist på billede 12 fra Hüningen (Huning Maschinenbau GmbH), kan bygges helt eller delvist ned, så der kan aflæsses direkte. Konstruktionen kan modstå en stor belastning. Påslaget skal være konstrueret til, at det tømmer i samme rækkefølge, som græsset kommer ind, for at sikre at intet græs ligger for længe, før det kommer til den videre forarbejdning. Det kan være et anlæg med vandrende gulv eller skrabere på gulv, som kan skubbe græsset frem mod en opriver, der doserer det ned på bånd. Påslaget skal være konstrueret således at saftafløb holdes inde i påslaget og føres videre med i forarbejdningsprocessen. Et indtag som vist på billede 12 kan i princippet bygges ned i terræn, så det fyldes fra siden, ved at lastbiler tipper direkte ned. Det kræver, at indtaget er så bredt, at et helt læs kan tippes af. Det kræver ikke mandskab til at fylde dem, og de kan placeres udendørs, så det kun er selve opriverdelen som er indendørs. Opriverdelen på indtaget som vist på billede 12, vurderes ikke at være velegnet til langstrået græs, da der er risiko for, at det vikler om rotoren. Et større anlæg hvor opriveren har større diameter og eventuelt flere oprivere vurderes at være bedre egnet. Billede 11. Langstrået græs. 18 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

19 KILDE: THORSØ MILJØ & BIOGASANLÆG. FOTOGRAF: KARL JØRGEN NIELSEN, KJN MASKINRÅDGIVNING KILDE: THORSØ MILJØ & BIOGASANLÆG. FOTOGRAF: KARL JØRGEN NIELSEN, KJN MASKINRÅDGIVNING Billede 12. Modtageanlæg med vandrende gulv der fører biomassen hen mod opriveren. TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 19

20 Modtageanlæg med aftipningsgrav I denne type modtageanlæg aflæsser lastbilerne direkte ned i en grav, der har kapacitet til at modtage flere læs. En traverskran flytter græsset videre fra graven til en opriver, der igen kan dosere det ned i findelingsudstyr og videre til skruepressen. Dette system vurderes ikke at være velegnet, da det vil kræve en meget stor kapacitet for en traverskran at løfte ton i timen, og samtidig vil der være risiko for, at det nederste græs ligger for længe i graven, før det behandles i skruepressen. Ved for lang opholdstid i graven, vil risikoen for tab af protein ved nedbrydning være stor. Modtageanlæg med aflæsning på gulv og ifyldning med læssemaskine I dette modtageanlæg aflæsses græsset på et betongulv eller i en plansilo. Græsset flyttes videre med læssemaskine til en opriver, der kunne være en stationær biomikser med samme opbygning som en vertikal fuldfoderblander, billede 13. Det giver mulighed for at have en stor modtageplads, hvor flere lastbiler kan læsse af samtidigt, og selve bioraffinaderiet kan opbygges mere kompakt, fordi der ikke etableres et stort påslag som lastbiler læsser direkte ned i. Der er større risiko for urenheder som jord og sten fra lastbilernes dæk, når de kører ind og læsser af på en fast plads. En stationær biomikser med vertikale eller horisontale snegle kan dosere græsset hen imod en opriver/fordeler, der kan dosere græsset videre til et transportsystem, der føder direkte ned i en neddeler og skruepresse. Der bør være to linjer, der kører separat med indfødning både for at skabe plads til aflæsning, og for at sikre driftssikkerheden i tilfælde af driftsstop i indfødningssystemet. Dette system kræver, at der konstant er en medarbejder til at køre med læssemaskinen for at fodre opriveren. Et system med en læssemaskine, der fylder påslag, og lastbiler, der læsser af på betonplads, er en udmærket løsning, men fravælges alligevel af flere årsager. Det kræver mandskab til at køre læssemaskine, det giver risiko for spild af græs på pladsen, og risiko for at græs kommer til at ligge for længe på pladsen, før det forarbejdes. Indfødningsanlægget på billede 13 har et lager på hver side af en vertikal snegl i midten. Græsset fyldes i med en læssemaskine, og et afskubbesystem skubber græsset ind mod midten, hvor vertikalsneglen river det op og doserer ned i en skruesnegl eller et bånd, der fører det videre til neddeler og skruepresse. Systemet, hvor der fødes fra begge sider, gør, at læssemaskinen kan fylde i den ene side, mens den anden side tømmes. Kapaciteten i et system som dette, forventes ikke at være tilstrækkelig til 60 ton i timen, da det er beregnet til langsom fødning til biogasanlæg. Systemopbygningen vurderes dog at kunne anvendes, såfremt det ombygges til større kapacitet. Der findes mange stationære indfødningssystemer, hvor der fyldes med læssemaskine. Opsummering på modtageanlæg Ved høst af græs på marken, der køres ind til bioraffinaderiet vurderes et system, hvor der aflæsses direkte ned i påslag med vandregulv som det bedste. Det skyldes, at det er mindre mandskabskrævende, risiko for spild af græs minimeres, og græsset kommer ikke til at ligge for længe i påslaget, men føres løbende ind til bioraffinaderiet. Samtidig reduceres energiforbruget, når der ikke er behov for at have en læssemaskine kørende til fyldning af bioraffinaderiet. Det kan dog være nødvendigt at bruge en læssemaskine, hvis bioraffinaderiet bliver overbelastet, og der i en kortvarig periode ikke er plads til alt græsset i påslaget. KILDE: BVL 20 Billede 13. Indfødningcontainer fra maskinproducenten Bernard van Lengerich (BVL). Udskubbevægge samt en undermonteret snegl TEKNIKKER sørger for TIL at græsset HØST kan OG udføres PRESNING jævnt i AF bunden GRÆS eller midtfor i siden.

21 FRA MODTAGEANLÆG TIL SKRUEPRESSER Fra modtageanlægget føres græsset videre til skruepresning, hvor saften presses ud af græsset. Langstrået græs skal findeles/snittes, før det kan doseres ned i en skruepresse. Hvis græsset føres videre fra modtageanlægget på et bånd, bør der monteres magnetriste eller lignende til registrering af metaldele, så båndet kan standses, før metallet kommer i neddelingssystemet. Risikoen for metaldele vurderes ikke stor, hvis græsset snittes med finsnitter, da de normalt har indbygget metaldetektor. Opsamlevogne har derimod normalt ikke metaldetektorer på, men det kan evt. eftermonteres. Fra transportbåndet til skruepresseren, kan der være forskellige systemer til neddeling af græsset før skruepresning. Fælles for systemerne er, at det gælder om at sikre en ensartet indfødning i skruepresseren for at sikre en høj kapacitet og for at få så meget græssaft ud af græsset som muligt. Efter skruepresseren skal græsfiberdelen videre til brug som kvægfoder eller til biogasanlæg. Saften skal videreforarbejdes for udtrækning af protein til en-mavede dyr. Dog skal eventuelle sandpartikler først sorteres fra. Det kan ske enten ved naturlig sedimentering i kar, via cykloner eller anden teknik. Huning Maschinenbau blev ligeledes kontaktet. Deres vurdering er, at Huning hammermøller ikke har tilstrækkelig kapacitet til, selv med fire linjer at klare en kapacitet på 125 ton/ time. Selv med fire hammermøller med en effekt på kw vil ikke være tilstrækkeligt, og de har ikke planer om at udvide deres sortiment til højere kapacitet. Virksomheden Andritz leverer også hammermøller, men tilbagemeldingen er også her, at de ikke er velegnede til våde biomasser. Energiforbruget vil med hammermøller være højere end 3 kw/ton når der skal mere en fire linjer til at håndtere 125 ton/time. Med de nuværende tilbagemeldinger fra fabrikanterne vurderes hammermøller ikke at være interessant til håndtering af græs før skruepresning, uanset om det er langt eller kort græs. Hammermølle til håndtering af langstrået høstet græs før skruepresse Målet med at anvende hammermøller som en del af bioraffinaderiet er at kunne håndtere langstrået græs høstet med minimal snitning på marken. Hammermøllen skal kunne findele græsset tilstrækkeligt til, at det kan doseres direkte i en skruepresse. Hammermøllen kunne være af fabrikatet Huning eller Promill. Huning har hammermøller, der består af skarpe roterende knive og modskær med knive, der afviger i mødet med fremmedlegemer. Hammermøllen kan køre med og uden sold. Til findeling af græs er erfaringerne, at det skal være uden sold, og det er derfor centrifugalkraften, der skal findele græsset. Promill blev kontaktet i forbindelse med denne Farmtest og deres tilbagemelding var, at deres hammermøller ikke er velegnede til håndtering af så våde materialer som græs med 17,5% tørstof, og derfor kan de ikke levere udstyr dertil. Promill hammermøllen består af en rotor med mange knive, der ved hjælp af rotationshastigheden findeler græsset, når det kommer ind i rotoren. Billede. 14 Principskitse af hammermøller. Ved at skifte hammertypen, afstanden til kammerets indervægge eller soldenes porestørrelse kan fraktioneringen af produktet ændres. Kilde: Himanshu Srivastav, youtube. TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 21

22 Forbehandling og presning af finsnittet græs og langstrået græs Før græsset doseres ned i skruepresseren, bør det findeles i en shredder, grinder eller lignende. Langstrået græs er dog stadig for langt til at gå direkte i shredderen. Da hammermøller ikke umiddelbart er anvendeligt til neddelingen, bør langstrået græs snittes i en knivcylinder, før det føres videre til shredderen. En knivcylinder er normalt monteret på selvkørende snittere. Den har en høj grad af driftsikkerhed og høj kapacitet. En snittecylinder med indfødningsvalser fra en 600 hk snitter vil have en kapacitet på mere en 60 ton i timen. I stedet for montering på en snitter, kan knivcylinderen monteres efter modtageanlæggets transportbånd umiddelbart før shredderen. Afhængig af antal knive i cylinderen kan snitlængden komme ned på 10-20mm. Driftsmæssigt vil det være enklere at finsnitte græsset på marken, og hvis der skulle ske nedbrud på snitteren, vil der være mulighed for at tilkalde en anden snitter. Udfordringen er større hvis nedbruddet sker med en snitterenhed monteret i indfødningslinjer på bioraffinaderiet. Hvis græsset snittes med finsnitter, der er indstillet til langsom indfødning, bliver snitlængden kortere end de ca. 40mm som betegner det langstråede græs, og græsset kan da gå direkte i shredderen. I princippet kan græs på ca. 40mm fødes direkte ned i skruepresseren, men det vil reducere kapaciteten og effektiviteten i forhold til, hvor meget saft der presses ud. Græsset skal derfor stadig igennem en shredder, grinder eller lignende der kan forbehandle og dosere det ned i skruepressen. Vedligehold for en Vincent TSP presser er ca. 5,0 kr./ton våd masse Vedligehold snitterenhed til knive, modskær mm. ca. 2,5 kr./ton MODELOPSÆTNING FOR LANGSTRÅET GRÆS ENERGI- FORBRUG ANLÆGSKOMPONENT kwh/ton Modtageanlæg med vandregulv 1,5 Transportbånd fra modtageanlæg til shredder 0,5 Snittecylinder med fødevalser: 60 ton/time 250 kw elmotor 4,2 Shredder uden sold med kapacitet på 40 ton/time 3 stk. Ca. 2,5 Skruepresser, 3 stk. TSP 24 (3x40 ton/time) 200 kw motor pr. stk. Ca. 5 Diverse 2 I alt 15,7 Beskrivelse af skruepresse og system til forbehandling af finsnittet græs Finsnittet græs kan indføres gennem en shredder eller en grinder direkte til skruepresseren. Shredderen er med til at øge kapaciteten og der presses mere saft ud af græsset som en følge af forbehandlingen. Skruepresseren kunne være en Vincent skruepresser, da den fås i meget store størrelser med kapaciteter op til 60 ton i timen. Fordelen ved et anlæg med meget stor kapacitet er, at den er lettere at føde, fordi indgangsåbningen til presseren er større. Samtidig opnås normalt en bedre energieffektivitet i større enheder. Selv i anlæg med skruepressere med høj kapacitet, vil der skulle være minimum to skruepressere. Ved at have mere end en skruepresser, sikres en fortsat presning af græsset med nedsat kapacitet, såfremt den ene presser skulle gå ud af drift. KILDE: VINCENTCORP.COM KILDE: VINCENTCORP.COM Billede 15. Dobbelt skruepresse tv. med brudte vindinger og th. ses mere tydeligt hvordan modskær går ind imellem vindingerne. 22 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

23 Opbygningen af Vincent pressen er speciel, idet den har sneglevindinger som er brudte, se billede 15, og hvor modskær/ tænder går ind imellem vindingerne. Dermed undgås, at græsset blot følgerne vindingernes vandring. I stedet brydes græsset og væltes rundt, hvorved nyt fugtigt græs presses ud mod skurepressens si. Vincent TSP (Twin Screw Press) (Vincent Corporation) er valgt ud fra, at det er den model, der giver den største udvanding af indgangsmaterialet ud fra fabrikkens egne test. Denne model har to overlappende snegle og er velegnet til vådt og glatte materialer. Egenvægten på presseren er ca. 22 ton. Vedligehold for en Vincent TSP presser er ca. 5,0 kr./ton våd masse. Dette er ekskl. vedligehold til shredder mm. MODELOPSÆTNING ANLÆGSKOMPONENT ENERGI- FORBRUG kwh/ton Modtageanlæg med vandregulv 1,5 Transportbånd fra modtageanlæg til shredder 0,5 Shredder uden sold med kapacitet på 40 ton/time Ca. 2,5 Skruepresser, 3 stk. TSP 24 (3x40 ton/time) 200 kw motor pr. stk. Ca. 5 Presning af saft med mobilt forbehandlingsanlæg Virksomheden AST Advanced Substrate Technologies har igangsat opbygningen af en mobil enhed med en kapacitet på 5 ton tørstof i timen, svarende til ca. 30 ton græs i timen. Denne enhed kan håndtere halm, frøgræs, græs og dybstrøelse mikset med halm. Udstyret vil blive sat i drift, demonstreret og brugt i tilknytning til et AST demo anlæg på AU Foulum Biogas fra februar Det vil også være muligt at få udstyret leveret i en stationær udgave med kapacitet på 10 ton ts/time pr. linje, svarende til ca. 60 ton græs i timen. I løbet af foråret forsommeren 2018 forventes det at kunne teste det mobile anlæg til neddeling og forbehandling af nyhøstet og vådt græs. Udstyret, billede 16, vil blive suppleret med en mobil twin skruepresse for decentralt at kunne fremstille græssaften og efterfølgende transportere den direkte til proteinfabrikken i lukkede tankvogne. Den grønne masse fra skruepressen kan bruges som foder på lokale kvægbedrifter, eller tilføres lokale biogasanlæg som grøn biomasse. Med et mobilt anlæg vil tiden fra høst til presning kunne reduceres for de marker, der ligger længere væk fra bioraffinaderiet, og transport af det grønne fibermateriale reduceres ved at det bliver på stedet, hvor forbehandlingen sker. Det kunne være en mulighed at lade denne forbehandling ske på biogasanlæg, som kan ensilere og anvende fibermaterialet til metanproduktion. Diverse 20% 2 I alt 11,5 Billede 16. Forsøg med neddeling med grinder. FOTOGRAF: GEERT OLESEN (GOLESEN.COM) TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 23

24 Kapacitetsmæssigt skal et mobilt anlæg matche høstudstyrets kapacitet, det vil sige helst minimum 30 og gerne 60 ton vådt græs i timen, svarende til ca ton tørstof i timen. Det mobile anlæg, der har et fødebord/påslag på 25m3 hvori græsset kan aflæsses, består af en biomikser, der neddeler det på samme måde som en fuldfoderblander. Efter biomikseren køres materialet igennem grinderen og neddeles derved til en let presselig masse. Grinderen, som ses på billede 17, presser det våde græs ned igennem en matrice som på en pillepresser. Materialet køres igennem grinderen, og derved neddeles den til en let presselig masse. Matricen har hulstørrelser på ca. 10 mm, og er udformet til at græsset presses igennem uden at det bliver hårdt presset sammen som en pille. I modsætning til f.eks. hammermøller bliver energiforbruget mindre desto mere fugtigt materiale, der håndteres. Fra grinderen føres materialet over i en skruepresse som eksempelvis Vincent pressen. Der vil være en væskedel fra grinderen, som skal opsamles videre forarbejdning. Græssaften opsamles i tankvogn, og presseresten anvendes til biogas eller opfodring i kvægbrug. Med et mobilt anlæg, hvor presseresten forbliver på stedet, hvor det senere skal bruges, vil transporten til bioraffinaderiet kunne reduceres med de ca. 35%, som presseresten udgør. Det giver også mulighed for meget hurtig behandling fra skårlægning til presning af saften. MODELOPSÆTNING MED MOBILT ANLÆG MED KAPICI- TET PÅ 5 TON TØRSTOF PR. TIME, SVARENDE TIL CA. 30 TON VÅDT GRÆS ENERGI- FORBRUG ANLÆGSKOMPONENT Kwh/ton Energiforbrug til neddeling i et mobilt anlæg med påslag og grinder til ca. 30 ton/time Elforbrug ca. 10 Transportbånd fra grinder til skruepresser 0,5 Skruepresser Ca. 7 Diverse 2 I alt 19,5 Til gengæld vil de færreste landbrug have tilstrækkeligt med el til rådighed på ejendommen, og derfor skal der medfølge en generator, som giver et lidt højere energiforbrug i kwh, idet der fra dieselgeneratoren vil være et varmetab. Umiddelbart skal græsset aflæsses på en betonplads, og senere fyldes i biomikseren, det vil ikke være muligt at aflæsse større mængder direkte i biomikseren. Vedligehold til sliddele for neddeling i et mobilt anlæg er ca. 5,25 kr./ton våd masse (Geert Olesen, KAHL Group). Vedligehold til skruepresser anslås til 5-7 kr./ton våd masse. Billede 17. Skitse af Kahl (KAHL Group), grinder til pillepresning. 24 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

25 SAMARBEJDE MED BIOGASANLÆG Biogasanlæg vil få en betydelig rolle i forhold til udvinding af protein af græs, idet de er tænkt som aftagere af væskedelen. Efter udfældning af proteiner kan restsaften afsættes til biogasanlæg. Da tørstofindholdet i restsaften er lavt, vil det være oplagt at anvende den på de biogasanlæg, der i forvejen har en biomasse med højt tørstofindhold og derfor kan have brug for væske til at holde biomassen pumpbar i anlægget. Mange nye biogasanlæg er baseret på høje tørstofmængder for at kunne opnå en høj gasproduktion, enkelte anlæg bruger tilsætning af vand til fortynding, og andre bruger recirkulering af afgasset biomasse til fortynding. Næringsstofindholdet og gaspotentiale i væskedelen vil have stor betydning for, i hvor høj grad biogasanlæg kan og vil aftage væskedelen. Gaspo- tentiale og gødningsværdien er dog relativ lave. Biogasanlægget bør derfor ligge i umiddelbar nærhed af anlægget for at nedbringe omkostningerne til transport af brunsaften. Samspillet med et biogasanlæg der producerer kraftvarme vil være positivt, idet bioraffinaderiet skal bruge varme til opvarmning af græssaften til ca. 80 o C om sommeren, og det er samme periode, hvor disse biogasanlæg ofte har udfordringer med afsætning af varme. Ofte er det varmeværkernes grundlast, der er begrænsende for, hvor meget varme der kan afsættes om sommeren, og her kan bioraffinaderiet være med til at øge afsætningsmulighederne af varme. TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS 25

26 PERSPEKTIVER, KONKLUSION OG KOMMENTARER Den mest skånsomme høst af græsset sker med en opsamlevogn med skårlægger monteret, så græsset ikke kommer til at ligge på jorden. Der er minimal beskadigelse af græsset og direkte opsamling. Desværre er arbejdsbredde og kapacitet ikke høj, og vognene kan ikke aflæsse direkte over i lastbil. I forhold til energiforbrug og omkostninger er det at foretrække at græsset finsnittes til ca. 40mm på marken og køres direkte til bioraffinaderiet. Hvis det kan accepteres, at græsset snittes ned til ca. 40mm, vil det være at foretrække at bruge selvkørende finsnittere med helsædsbord til direkte høst af græsset. Her samles græsset også direkte op og blæses over i en frakørselsvogn. Dette system har høj kapacitet og frakørselsvognene kan aflæsse direkte over i lastbiler uden omladning. Ulempen er, at selve finsnitningen giver en hårdere behandling af græsset, før det kommer til bioraffinaderiet. På raffineringsanlægget bør modtagelsen af græsset ske ved at lastbiler aflæsser direkte ned i et påslag med vandregulv. Derved sikres hurtig aflæsning, og at der ikke kommer til at ligge græsrester, der kommer for sent ind i forbehandlingsudstyret. Samtidig er et påslag med vandrende gulv meget lidt energikrævende. Uanset om det er opsamlet græs eller finsnittet græs, der kommer til bioraffinaderiet, kræver det en forbehandling, før græsset kan doseres ned i skruepresseren, der efterfølgende presser græssaften ud af græsset. Uden forbehandling redu- ceres skruepresserens kapacitet og mængden af græssaft, der kan presses ud af græsset. Forbehandlingen kan ske med en shredder eller Muncher type, der både kan forbehandle og dosere ned i skruepressen. Det skal undersøges nærmere, hvilke typer der er bedst egnede til vådt og til tider uhomogent græsmateriale. I forbindelse med forbehandlingen, skal der monteres en magnetfælde, der kan opsamle og registrere metaldele i græsset. Normalt opfanges metal i metaldetektorer på de selvkørende finsnittere, men disse sidder ikke på opsamlevogne. Der bør også tænkes ind, at småsten så vidt muligt skal sorteres fra før skruepresning og forbehandling. Vincent skruepressere er umiddelbart at foretrække, da de har brudte sneglevindinger og modskær, der gør at græsset vendes rundt under skruepresningen, og det giver større muligheder for at få mest muligt græs ud. Desuden fås Vincent skruepressere med en høj kapacitet. I fremtiden kan det kan vise sig at være en mulighed at bruge mobile anlæg helt eller delvist. Med mobile presseanlæg, hvor presseresten kan forblive på bedriften og efterfølgende anvendes der, vil transport til bioraffinaderiet kunne reduceres med ca. 35%. Dette vil være med til at betale eventuelle mérudgifter til den mobile enhed. En mulighed kan være at have et eller to mobile anlæg, kombineret med et mindre forbehandlings- og presseanlæg på bioraffinaderiet. Udstyr til senere behandling og udtræk af protein vil være det samme. 26 TEKNIKKER TIL HØST OG PRESNING AF GRÆS

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund

Læs mere

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION DME, Vejle 13. okt. 2016 Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION GRUNDMODELLEN Græssaft Udfældning Pastakoncentrat Tørt koncentrat Frisk græs Skruepresse Kvægfoder Presserest Biogas

Læs mere

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. Perspektiver, udfordringer og muligheder i grøn bioraffinering Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. september 2018 Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger Proteiner

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer

Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer

Læs mere

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

Rapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller

Rapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller 21. november 2017 Rapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller Som et led i gennemførelsen af forsknings- og udviklingsprojektet OrganoFinery 1 er gennemført en test

Læs mere

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

LIFE Projekt Teknisk beskrivelse

LIFE Projekt Teknisk beskrivelse LIFE Projekt Teknisk beskrivelse INDHOLD Langelinie, problemer side Opsamling Pumpe Frontskovl Gummiged Svinglæsser Tipvogn Containervogn Forarbejdning Møgspreder Tørring på mark Tørretrumle Sammenrivning

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Biogas2020 Skandinaviens Biogaskonference, 8/11-2017, Skive Indlæg ved Thorkild Qvist Frandsen, Teknologisk Institut Disposition Hvorfor raffinering

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?

Læs mere

Bugserede eksaktsnittere. FCT 955 Pro Tec FCT 1050 ProTec

Bugserede eksaktsnittere. FCT 955 Pro Tec FCT 1050 ProTec Bugserede eksaktsnittere FCT 955 Pro Tec FCT 1050 ProTec Hvorfor eksaktsnitte? Græssaften og eventuelle additiver bliver fordelt jævnt på alle overfladerne. Ensileringsprocessen starter hurtigere og kvaliteten

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

Forbehandling af organisk affald

Forbehandling af organisk affald Forbehandling af organisk affald - Kan det lade sig gøre? - Er det meget dyrt? - Og er det besværligt? Louise Kreilgård, NIRAS Disposition Gennemgang af vurderede teknikker Beskrivelse af teknologier til

Læs mere

Status over høstteknologi og tekniske barrierer i Danmark. Jørgen Pedersen, TI AgroTech 2. marts 2016.

Status over høstteknologi og tekniske barrierer i Danmark. Jørgen Pedersen, TI AgroTech 2. marts 2016. Status over høstteknologi og tekniske barrierer i Danmark Jørgen Pedersen, TI AgroTech 2. marts 2016. Disposition Maskiner til lavbundarealer Maskiner til grøftekanter Overvejelser ved valg af udstyr Motoreffekt

Læs mere

SAMMENRIVNING AF KLØVERGRÆS

SAMMENRIVNING AF KLØVERGRÆS FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 141 NOVEMBER 2016 FarmTest SAMMENRIVNING AF KLØVERGRÆS FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 141 NOVEMBER 2016 SAMMENRIVNING AF KLØVERGRÆS Redaktion Specialkonsulent Henning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad

Læs mere

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet

Læs mere

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.

Læs mere

Udvikling af prøveopsamlingsmetode og test af in-line NIR på finsnitter

Udvikling af prøveopsamlingsmetode og test af in-line NIR på finsnitter Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Fodervurdering og analyser > Udvikling af prøveopsamlingsmetode og test af in-line NIR på finsnitter Kvæginfo - 2549 Oprettet: Udvikling af prøveopsamlingsmetode

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

KUHN GF 8702. Maskinen: Demo maskine har kørt ved nogle landmænd i Sverige. Fakta: Data: Vilkår:

KUHN GF 8702. Maskinen: Demo maskine har kørt ved nogle landmænd i Sverige. Fakta: Data: Vilkår: KUHN GF 8702 Vejle 25 marts 2014 Maskinen: Demo maskine har kørt ved nogle landmænd i Sverige Fakta: Denne effektive vender er godt beskyttet af den effektive affjedring, som absorberer stød og bump fra

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Triotrac 17-20-24 kbm

Triotrac 17-20-24 kbm Bevarelse af foderstruktur Lavt effektbehov Efterlader silooverfladen glat og lufttæt. Hurtig læsning. Læsning af alle fodertyper Optimal og ensartet blandings kvalitet Hurtig og jævn fordeling af foderet

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Procesudstyr, bi-produkt, Stålkonstruktioner, smedarbejde. KOM BARE IND

Procesudstyr, bi-produkt, Stålkonstruktioner, smedarbejde. KOM BARE IND Procesudstyr, bi-produkt, Stålkonstruktioner, smedarbejde. KOM BARE IND Industri, speciale i kundebaserede løsninger på et højt niveau. Vi har egen produktion og en industriafdeling der løser design &

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Biomassehøsten august 2014 omkring biogasanlægget Krogenskær ved Brønderslev

Biomassehøsten august 2014 omkring biogasanlægget Krogenskær ved Brønderslev Biomassehøsten august 2014 omkring biogasanlægget Krogenskær ved Brønderslev Indbudt licitation Opgaven blev udbudt i starten af juli 2014, og viste, at der på dette tidspunkt kun var meget få entreprenører

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

For og imod GMO i foder og mælk

For og imod GMO i foder og mælk For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Bugserede eksaktsnittere

Bugserede eksaktsnittere Bugserede eksaktsnittere FCT 960 FCT 1060 FCT 1360 FCT 1460 Eksaktsnitning Hvorfor eksaktsnitte? Græssaften og eventuelle additiver bliver fordelt jævnt på alle overfladerne. Ensileringsprocessen starter

Læs mere

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation

Læs mere

Ny viden fra Bio-Value

Ny viden fra Bio-Value Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering og energi December 2015 Konsulent, landbrugsmaskiner, Henning Sjørslev Lyngvig Seniorkonsulent, bioenergi, Niels Østergaard SEGES, Agro Food Park 15,

Læs mere

CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER

CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER Udfordringen Fremstilling af substrat til optimal udvinding af biogas kræver en grundig forbehandling inden mediet pumpes til reaktortanken. Forskellige medier og biomasse

Læs mere

NEW HOLLAND BB9O9O PLUS

NEW HOLLAND BB9O9O PLUS NEW HOLLAND BB9O9O PLUS 2 3 UOVERTRUFFEN KAPACITET MED MINIMAL ANSTRENGELSE FOR FØREREN GIGANTISK UOVERTRUFFEN PRÆSTATION Den største model i den fremragende New Holland BB9000 storballepresserserie er

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr Avne- og halmspredning

FarmTest - Planteavl nr Avne- og halmspredning FarmTest - Planteavl nr. 21-2004 Avne- og halmspredning Avne- og halmspredning Af Hans Henning Sørensen, Østlige Øers Maskinrådgivning, Kjeld Vodder Nielsen og Jens Johnsen Høy, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

FarmTest Alternativer til gyllevogne

FarmTest Alternativer til gyllevogne FarmTest Alternativer til gyllevogne Maskiner og planteavl 117 vfl.dk farmtest.dk Titel: Alternativer til gyllevogne Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech Review: Maskinkonsulent Kim Brodersen,

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

NYHED Syre-N tilsætning

NYHED Syre-N tilsætning 2013 HED Syre-N tilsætning Tlf. 20 16 02 66 Udkørsel og omrøring Staldgødning Lavt marktryk Vores TerraGator kan køre med forskudte spor det såkaldte»dogwalk«. Resultatet heraf er, at marken kun overkøres

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Så er vi klar til sæsonen 2011. Med et par nyheder

Så er vi klar til sæsonen 2011. Med et par nyheder Så er vi klar til sæsonen 2011 Med et par nyheder Husdyrgødning Vi udbringer gylle selvkørende eller med vogn: Vi bruger en Terra Gator 3244 18 m³ i stub- og sortjord, samt i græsmarker. Vor Terra Gator

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere