SLÆDESPORET. Nr. 50 December årgang. Knud Rasmussen Selskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLÆDESPORET. Nr. 50 December årgang. Knud Rasmussen Selskabet"

Transkript

1 SLÆDESPORET Nr. 50 December årgang Knud Rasmussen Selskabet 294

2 Indholdsfortegnelse Ipiutak kulturens tilstedekomst Inuit samfundene - samfund uden en stat Den store slæderejse for 4. gang på russisk Gensidighed en arktisk leveregel Forældreløse børn Hollænderne i arktisk Så lær dog grønlandsk Kunst i læ af polarcirklen Juullimi pilluaritsi Med dette eksemplar af Slædesporet runder vi nummer 50 og det er da noget af en præstation. Ved denne milepæl går mine tanker til Hans Engelund Kristiansen, som var tidsskriftets første redaktør. Hans nåede at redigere 23 numre, inden han døde i Han havde en stor grønlandserfaring og der, hvor hans indsigt hørte op trådte hans kone Arina beredvilligt til, f.eks. med oversættelser til og fra grønlandsk. Hun var fra Østkysten og sammen havde de tilbragt mere end 18 år i Qaanaaq. Det gav en ballast, jeg ikke mente at kunne spænde over. Alligevel sagde jeg ja til tjansen som redaktør efter Engelund, fordi jeg mente, at bladet sagtens kunne tåle at få en ny profil. Mere arktisk stof med plads til de arktiske urfolks kulturer, som var mit eget kompetenceområde. Imidlertid uden vores trofaste medlemmer er der intet blad. Det er jer der betaler bladet, og som Hans Engelund skrev i Slædesporet nr.1, gennem jeres medlemskab er med til at sikre Knud Rasmussens minde og bidrage til forskningen, omkring det arbejde han påbegyndte. Kilaasi Forsiden af den grønlandske kunstner Jukke Rosing. Hun skriver: Billedet er sammensat af 2 billeder fra en serie, jeg lavede til udstillingen Assinga 4x4, der blev udstillet under Nuuk Nordiske Festival i Billederne er henholdsvis fra venstre: Havets Moder og Maliina (solen). Afbildet er det Forside: I Nanortalik kan man se denne naturlige sten, der af mange bliver kaldt Kununguak (Lille Knud - Knud Rasmussen). Ligheden er også slående. Stenen har også et gammelt og mere oprindeligt navn nemlig Kiinarsivasi mig som Havets som betyder moder, ansigtet. og som Maliina ses min lillesøster Malu. Foto: Jan Færk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne og dækker ikke nødvendigvis Knud Rasmussen Selskabets synspunkter. Eftertryk af artikler kun med forfatterens tilladelse Layout: Alu Petrussen Oplag: 300 eks. ISSN

3 Ipiutak kulturens tilstedekomst Af Claus Oreskov På Statens Museum for Religionshistorie i Sct. Petersborg så jeg i sommer en åndefigur fra et af de sibiriske urfolk. Figuren tiltrak sig min opmærksomhed af flere grunde. Først af alt den figurlig udformning med de bevægelige led. To associationer faldt mig øjeblikkelig ind. Kæder og kædeled udskåret af hvalrostand fra den alaskanske ipiutak kultur. Inuits arkaiske trosforestillinger om sjælene, der befinder sig i leddene på dyr og mennesker. Religiøse forestillinger om mennesket Lad os tage det sidste først. Inuit opdelte mennesket i et navn, et legeme og en sjæl. Navnet er også en slags sjæl, der bliver tilbage på jorden når nogen dør, for igen at tage bolig i en nyfødt krop. Det nye menneske, navnesjælen tager bolig i, får andel i de kræfter, dygtighed og intelligens der knytter sig til navnet. Kroppen er et midlertidigt opholdssted for sjælene som forgår til sin tid. Sjælene er mange og fordelt forskellige steder i kroppen. Ethvert led har sin sjæl, og disse sjæle ligner små mennesker på størrelse med en tommelfinger, som en af Knud Rasmussens informanter fra Kædeled 296 Østkysten forklarede ham. Efter døden samles sjælene for at tage ophold i de dødes land i havet eller himmelen. Her får de efter nogen tid bolig i et legeme, der til forveksling ligner det de havde på jorden. Sygdom mente man skyldtes, at en eller flere af kroppens sjæle var stjålet af en åndemaner eller heks. Så gjaldt det om at alliere sig med en magtfuld åndemaner, der kunne opspore sjælene og bringe dem tilbage inden de rådnede. Kom det så vidt var sygdommen til døden. Ved mord var det vigtigt, at man parterede liget på den måde, at man skar samtlige led over for på den måde at sikre sig, at sjælene ingen magt havde til at gå igen eller andre ubehagelige finurligheder 1). Ipiutak kulturen Den danske arkæolog Helge Larsen opdagede i Alaska en hidtidig ukendt inuit kultur. Det var i 1930, hvor han sammen med de amerikanske arkæologer Froelich G. Rainey og James L. Giddengs opdagede ipiutak bopladsen, under udgravninger der fandt sted Bopladsen blev fundet ved Point Hope eller Tikeraq (pegefingeren) som stedet hedder på Inupiaq. Ipiutak kulturen var i fuldt flor omkring år 400 e.kr. og blev ved med

4 at blomstre indtil engang i 1500-tallet. Der er tale om en Beringstræde kultur, som trak på multiple påvirkninger fra nær og fjern i tid og sted. Ruinbopladsen, Helge Larsen var med til at udgrave, havde man længe kendt til, bl.a. omtaler Knud Rasmussen den i Fra Grønland til Kædeled med dyrehoved fra Ipiutak kulturen Stillehavet bind 2. Det var imidlertid de kulturlag man afdækkede der fremviste en helt ukendt inuit kultur. Her 200 kilometer nord for polarcirklen findes ruinerne af den største kendte inuit boplads. Stedet er ideelt for en befolkning der lever af fangst og jagt, idet hvalrosser på træk her søgte op på stranden for at hvile ud. Hvalrossen var et eftertragtet bytte både på grund af den store mængde kød, men også på grund af stødtænderne, hvis elfenben man forarbejdede til redskaber, kunstgenstande og vidste det sig til kultiske genstande. Desuden blev hvalrossens stødtænder brugt i gaveudveksling eller tuskhandel. Arkæologisk udgravning Hjulpet godt på vej af lokalbefolkningen lykkedes det arkæologerne at udgrave 167 gravsteder, hvoraf 138 var fra ipiutak-kulturen. Scenariet fremviste to forskellige gravskikke. Grave der bestod af et gravkammer en halv til en hel meter under jorden. Gravgaverne, 297 man fandt i disse grave, svarede til hvad man fandt af genstande i husruinerne. De andre grave var anlagt over jorden, oprindeligt på et stillads som i årenes forløb var hensmuldret og forsvundet. Skeletterne, tøjstumper og gravgaver fandt man i selve græstørven. Det forunderlige ved disse grave var gravgodsets art, der for størstedelen bestod af udskæringer i hvalrostand og rentak, hvis lige man aldrig havde set før, og som kom til at give forskerne megen hovedbrud. Fundene kunne kategoriseres i tre typer: 1. type) kæder og kædeled udskåret i hvalrostand. Nogle af kæbeleddene kunne være udskåret med dyrehoveder eller andet. 2. type) Svirvler der består af to dele, en fast og en drejelig (bruges for at forhindre en line i at blive snoet). En stor del af svirvlerne lignede kun svirvler men fungerede ikke som sådanne. De havde en form der var afledt af svirvlen, men som ikke kunne benyttes som sådanne f.eks. fordi der ikke er noget hul til den roterende del. De er ikke beregnet til at fungere, men tjener som symboler på svirvler. 3. type) Dyrefigurer eller udskæringer dekoreret med et dyremotiv samt andre dyr med skelet motiv. Hvordan skulle man tolke disse gådefulde udskæringer på genstande,

5 der tilsyneladende intet praktisk formål havde. Åndefiguren på Statens Museum for Religionshistorie, Sct. Petersborg 298 En sandsynlig fortolkning Nu er det en god regel, hvad angår etnografika og arkæologiske fund, at hvis noget har lighed med praktiske ting og sager uden at kunne bruges til samme formål, så er der tale om magi. Et sådant objekt forelå i svirvler, som var efterligninger men ikke brugbare. Her var allerede et indicie der pegede på den magiske forestillings verden. Adskillige udskæringer af et lomhoved viste i hvilken retning af det magiske man skulle lede, nemlig i retning af åndemanerinstitutionen. Lommen forbindes med åndemaning både blandt inuit østover fra Alaska og blandt de sibiriske shamaner. Hos flere sibiriske folk er lommen en kraftig hjælpe ånd for shamanen/ åndemaneren. Man kender til shamangrave i Sibirien der er prydet med en lomfigur. I Canada var lommen ligeledes en vigtig del af åndemanerens danse udstyr. Vi kender fra moskusoksefolket åndemaner hætter med et lomnæb på toppen. Knud Rasmussen hjembragte fra 5. Thule ekspedition sådanne åndemaner hætter, der kan ses på Nationalmuseets etnografiske samling. Det giver god mening, idet Ipiutak kulturen befinder sig midt mellem Sibirien og Canada. En stor del af Ipiutak kulturen stammer fra påvirkninger fra den sibiriske side af Beringstrædet. Mange af disse kulturtræk bredte sig ind over Canada og Grønland sammen med den senere Thule kultur, der som en stormflod skyllede hen over Arktis fra Bering strædet til Grønlands Østkyst. Alt dette gav god mening og konklusionen på det hele blev, at man i disse gravgaver stod overfor en hidtil ukendt kult samt kultisk udstyr for inuit åndemanere. Rekvisitter der på en eller anden måde havde hørt til åndemanernes kultiske handlinger. Det gjaldt for lomnæb figurerne, dyrefigurerne med skeletmotiver, samt for de mystiske kæder. Kæderne blev identificerede som hørende til åndemanerhåndgerningen idet lignede kæder bare af metal ofte forekom på sibiriske

6 shamaners dragter. Det kan give et fingerpraj, men nogen forklaring på hvorfor kæder hører til de magiske ting i tilværelsen mangler stadig. Vi graver et mentalt spadestik dybere Det bringer os tilbage til åndefiguren på Museum for Religionshistorie, og mit eget bidrag til tolkningen af Ipiutak kulturens mystiske åndemaner udstyr. Da jeg så kæde leddene på figuren udskåret som led på et menneskes arme, forstod jeg med det samme meningen med kæderne fra Ipiutak åndemanernes grave. Tænker man lidt analogisk bliver selve leddet det centrale, ikke om det er et led i en kæde eller et led på den menneskelige krop. Derfor tør jeg godt våge at overføre forestillingen om leddet som bolig for sjælene, til de omtalte kædeled og svirvler fra udgravningerne ved Point Hope. Men hvorfor blev led associeret med sjæle og magiske kræfter. Lomnæbbet fra Ipiutak Kulturen Folk fra Point Hope finder stadig gravgaver. Her et kædeled fundet i Åndskræfternes skjulte steder Det kan vi få klarhed over gennem antropologien. Flere antropologer har gjort opmærksom på overgangsfænomeners magiske betydninger. Hvor der er en overgang fra et fænomen til et andet er der også altid et punkt (mere eller mindre definerbart), hvor fænomenet hverken er det ene eller det andet eller både det ene og det andet. Tærsklen til et hus, f.eks. når man træder ind i huset kommer man ude fra og ind i huset. På dørtrinet eller tærsklen er der et usynligt øjeblik, hvor man hverken er ude eller inde eller både og. Disse både og/ hverken eller situationer forekommer f.eks. gennem naturlige hændelser, som fødsel, død og udvikling fra barn til voksen. Som sociale og kulturelle fænomener kan bl.a. nævnes: ægteskab, uddannelser, præstevielse, studenterhuen osv. Alle disse fænomener bliver ofte omgivet af ritualer, som vi kalder overgangsritualer. Overgangsritualerne skal sikre en lykkelig overgang, især gælder det om at være på vagt overfor både og/ hverken eller fænomenet der blev set på som et

7 farligt øjeblik. Farligt fordi dette fænomen unddrog sig samfundenes sædvanlige logik og indlysende betydninger. Overgangen var ikke kun farlig, men spækket med kaotiske, magiske eller guddommelige kræfter fandt man ud af gennem sammenlignende studier. Nogle forskere gik videre og opdagede at overgangsritualerne kunne udvides til at omfatte allehånde tabu og påbud samt alverdens farligheder. Mere kortfattet så mener man, at mange kulturer (for ikke at sige alle) betragter hverken eller /både og fænomener som kraftfulde, magiske, guddommelige, dæmoniske og så videre. Her har vi så forklaringen på, at sjælene i inuits trosforestillinger befinder sig i leddene (overgangene), de beskytter disse overgange og er også i besiddelse af overgangenes kraft potentialer. Det samme kan siges om åndemanernes kædeled, de har besiddet et voldsomt kraftfelt, som i hænderne på åndemaneren kunne anvendes til magiske helbredelser, rejser ind i trancens områder og lignende. Disse studier må ikke opfattes som eksempler på arketyper som Carl Jungs tog bestik af, men derimod en erkendelse baseret på et krav om en forståelig kulturel omverden. Noget som er karakteristisk for alle mennesker i alle kulturer. Et par ord til sidst Forskerne, der forklarede gravgaverne som åndemaner rekvisitter, nåede frem til dette resultat gennem sammenligninger af arktiske kulturer der var adskilt både gennem tid og sted. Jeg brugte samme metode i mine tilføjelser til deres konklusioner. Vi befinder os altså forskningsmæssigt på tynd is, men bare man er bevidst om dette og også erkender, at det fremførte er en hypotese og intet absolut. For mig blev kædens forskellige led, arkæologiske, etnografiske og mytologiske studier der berigede hinanden og derigennem kastede lys over et forhistorisk trossystem, der ikke har efterladt skriftlige udsagn. Bøger til natbordet: Larsen,Helge & Fr.Rainey: Ipiutak and the Arctic Whale Hunting Culture Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet ) Vil man vide mere om inuits livsanskuelser og trosforestillinger findes der en ganske god introduktion hertil i Knud Rasmussen Myter og Sagn fra Grønland bind 1, om østgrønlænderne Inuitsamfundene - samfund uden en stat Af Erik Winther Eller fortællingen om sociale relationer der udelukkede, at inuitsamfundene udviklede sig til lagdelte 300

8 samfund med undertrykkere og undertrykte. Måske synes nogen det er indlysende, at andre samfund end vores eget kan have indrettet sig anderledes og personerne i disse samfund aldeles ikke anstrenger sig for at blive som os i den vestlige verdens komplekse industrisamfund. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Når etnografer før i tiden så på naturfolkene mente man med bestemthed, at de repræsenterede et laverestående stadie på vej hen imod samme komplekse samfund som vores eget. Vi spejlede os i dem og troede vi på denne måde kunne smugkikke ind i vores egen fjerne fortid. At dette var forkert, udelukker selvfølgelig ikke, at der kan være masser af paralleller mellem samfund med identiske naturforhold, såsom de arktiske naturfolks samfund før koloniseringen og vores egne fjerne fortid som arktiske jæger samfund. Eller måske deler vi en fælles fortid som istidsjæ- 301 gere og tundrabeboere, sådan som Knud Rasmussen mente. Stater i form af kongedømmer, feudalsamfund og imperier fremstod i Mellemøsten og Kina sammen med agerbruget og fortrængte tidligere jæger, samler og hyrdesamfund. Jeg tror de fleste kender historien om Kain og Abel, hvor Gud tager imod offergaven fra agerdyrkeren Abel og afviser offergaven fra fårehyrden Kain. Historien stammer fra genesis og levendegør overgangen fra et hyrdesamfund til et samfund Fanger fra Avanersuaq, år 1903, dette samfund var fulstændig egalitær domineret af agerbrug og en begyndende statsdannelse. Inuitsamfundene De gamle før koloniale inuitsamfund i det cirkumpolare område kendte ikke til stater og politisk magt, selvom der fandtes social lagdeling i samfundene omkring Bering strædet. Man har kaldt dem for lighedssamfund eller med et fint ord egalitære samfund. Det

9 geografiske område, jeg tænker på, er omtrent identisk med 5. Thule ekspeditions forskningsområde. Medtager man Grønland har vi et område, der dækker begge sider af Bering strædet, strækker sig videre øst over Alaskas kystområder og gennem Canadas kyst og tundra, for endelig at slutte på Grønlands østkyst. Hele dette gigantiske område var op gennem tiden beboet af små løst organiserede grupper af mennesker, der migrerede omkring efter fangstforholdende og de muligheder disse forhold bød på. Denne livsstil beholdt man helt op til koloniseringen og delvis i tiden lige derefter. Netop Knud Rasmussen beskriver inuit grupper i Canada som lever efter samme principper og normer tilpasset naturens rytme, som de har gjort i årtusinder. Det betyder ikke, at kulturerne er fuldstændig ensartet eller uforanderlige. Man kan imidlertid genkende meget ensartethed, der legitimerer forestillingen om en form for kontinuitet. I denne artikel er jeg specielt interesseret i kontinuiteten i de før koloniserede inuitsamfunds egalitære sociale strukturer og praksis. Filmen Palos Brudefærd viser et lighedsamfund 302 For mig er det interessant, om der i disse samfundsstrukturer var en faktor der udelukkede, at man udviklede hierarkiske samfund og dermed også statsdannelse. Erhverv og arbejdsdeling Fanger og jægererhvervet var karakteriseret ved en enkelt arbejdsdeling efter køn. Kvindearbejde og mandearbejde. Mændene tog sig af jagten og kvinderne tog sig af jagtprodukterne som de forarbejdede til mad og tøj. En vigtig del af denne samfundsorganisation var fordelingen af kødgaver gennem sindrige regler og kulturelle mønstre. Ofte var det kvinderne der stod for fordelingen af kødgaver, hvis ikke denne fordeling allerede var foregået ude på selve fangstpladsen. Et totalt socialt faktum Den franske antropolog Marcel Mauss udviklede i bogen Gaven, gaveudvekslingens sociologi i mindre komplekse samfund. Mauss så gaven som et totalt socialt faktum. Gavegivningen producerede og reproducerede sociale forbindel-

10 ser og dermed sociale institutioner, som udgjorde samfundenes juridisk, religiøse og økonomiske strukturer og praksisser. Gavegivningens former forandrede sig efter omstændighederne. Et typisk grønlandsk fangersamfunds kødgavegivnings former kunne se sådan ud: kødgave - forpligtigelser til nære slægtninge, til dem i jagtfælleskabet, til de der er født samme år, til konebytnings fæller og til sangkampsfæller og i nogle tilfælde til drille partnere (joking relationships). Omkring et sådan kompleks af muligheder stillede man forventninger til hinanden, samt gjorde hvad man kunne for at indfri disse forventninger. Der er altid nogen som vil smutte udenom, dem gjorde man grin med, den værste forhånelse i inuitsamfundene. En doven fanger, der blev lavet grin med, tog sig som regel sammen. Det er let at se ud fra dette simple eksempel, at gavegivningen understøttede sociale relationer samt sociale institutioner som: sangkamp, konebytning, slægtskab. Samfund uden en stat Fra det ovenstående fremgår det, at de gamle inuitsamfund indefra med gavegivnings strukturen var immune overfor at udvikle hierarkisk autoritet, magt relationer, undertrykkelse af mennesket, kort sagt et statssamfund. Arbejdsdelingen var som sagt mellem kvinder og mænd ellers fandtes der meget lidt specialisering og dermed ingen opsplitning af samfundet. Uden denne opsplitning af samfundet er der ingen stridende samfundsgrupper og dermed ingen lejlighed for en bestemt gruppe til at tage magten over andre grupperinger. En tese der er helt i tråd med antropologien og sociologiens grundlægger Émile Durkheims udsagn, at politisk magt forudsætter social differentiering. Man kan ud fra ovenstående ræsonnere at fanger og jæger samt nomadesamfund, var samfund med en meget lille eller ingen politisk magt. Lidt etnografisk drøvtyggeri Klassens opvakte pige eller dreng har for længst regnet ud, at inspirationen til denne klumme kommer fra den franske antropolog/etnograf Pierre Clastres, der forfægter en tese om statsløse samfund, som jeg har brugt. Clastres studier stammer fra Amazonas, hvor der modsat inuitsamfundene fandtes høvdinge. Ganske vidst høvdinge uden magt, der bliver symboler på afmagten i forhold til samfundshelheden. Gennem en bestandig fremhævelse af høvdingens magtesløshed, bekæmpede naturfolkene i Amazonas fremkomsten af hierarkiske strukturer og dermed statsdannelser. Inuit havde ingen høvdinge, men man havde vejledere f.eks. storfangeren, åndemaneren eller de ældste, men ingen behøvede at lytte efter dem. På denne måde fremstår inuits vejledere lige så magtesløse som Amazonas indianernes høvdinge. Omvendt havde og har indianerne i Amazonas gavegivnings kulturer, der ligner inuits 303

11 og dermed en stærk tilskyndelse til at bevare samfundsforholdene som de er. Clastres ræsonnerer, at det er os der mangler noget i forhold til naturfolkene, nemlig den sociale solidaritet som forhindrer, at en person eller gruppe tager magten over de andre i samfundet. Denne tanke videreudviklede antropologerne Kirsten Hastrup og Jan Ovesen i deres Etnografisk grundbog, hvor de i bogens slutning skriver: Hvis vi mangler den sociale solidaritet der får de primitive samfund til at fremstå som egalitære enheder, så mangler vi også den kosmologiske indsigt, som får primitive til at føle, at deres handlinger og naturens gang er integreret i et sammenhængende betydningssystem. Måske er det disse civilisationens mangler, som i sidste instans vil vise sig at være fatale for overlevelsen af såvel vores samfundsorden som vort økosystem. Det ville være rationelt at forsøge at rette op på dem Bøger til natbordet: Kirsten Hastrup og Jan Ovesen: Etnografisk grundbog Marcel Mauss: Gaven Pierre Clastres: Society against The State Den store slæderejse for 4. gang på russisk En ny oversættelse af den Store Slæderejse har set dagens lys i Rusland på forlaget Ripol Klassik. For oversættelsen står marketingog kommunikationskonsulent Natalya Clark. Forordet er skrevet af museumsinspektør Søren la Cour Jensen fra Knud Rasmussen Hus og museum. Efterskriftet er af Peter Jessen og Claus Oreskov, ligesom sidstnævnte har bidraget med billedtekster. Nordlys sammen med isbjerge 304 Efterskriftet præsenterer fortrinsvis ny viden om Knud Rasmussens korte ophold på Tjukotka i USSR, bl.a. en russisk dagbog fra perioden, som omtaler Knud Rasmussens besøg. Det er den eneste samtidige russiske beskrivelse, der findes om denne begivenhed. Peter Jessen fandt frem til et længe glemt forfatterskab, som igen er dukket op fra bibliotekernes gemmer. Hele historien kan læses i Slædesporet

12 42 december 2015: Handlen og polarfolkene på Tjukotka. Knud Rasmussens Den store slæderejse er tre gange tidligere udkommet på russisk. Første gang i 1935 i oversættelse af Anna Hansen, en kendt danskoversætter, der var bosat i Moskva. Bogen blev genudgivet i billigudgave i Den tredje udgivelse, fra 1987 var kædet sammen med den russiske udgave af Rockwell Kents Greenland Journal. Rockwell Kents forfatterskab og billedkunst har altid haft en høj stjerne i Sovjetunionen og Rusland. I alt fem af Kents bøger, herunder også Salamina er udkommet derovre. Alle de tidligere udgaver af Knud Rasmussens bog havde valgt at bibeholdt den originale titel. Hvorfor man denne gang har valgt at kalde værket Den hvide eskimo, kan man spekulere over. I øvrigt kom Peter Freuchen ud til de russiske læsere fem år før Knud Rasmussen. To af Freuchens romaner, Storfanger og Rømningsmand, udkom på russisk allerede i Desuden er værket Det arktiske år tilgængeligt for landets læsere. Peter Freuchen skrev det sammen med zoologen Finn Salomonsen (far til Sannes S.). Den blev i øvrigt en af Freuchens mest oversatte og internationalt udbredte bøger. 305

13 Af Claus Oreskov På Jamal Nyheder, der både er en hjemmeside, radio og Tv-kanal, kom der for nylig en sensationel meddelelse ved korrespondent Marina Pormina: Arktisk og gensidig hjælp er et og det samme. Barmhjertighed på tundraen eller en historie om, hvordan urfolkene hjælper hinanden. Gensidig assistance er livsgrundlaget i Nord. Uden dette grundlag er der situationer i Arktis, hvor man ikke kan overleve. Indbyggerne på Jamal halvøen forstår dette. Her, i dette kolde område, finder man mange mennesker med hjertet på rette sted og en varm sjæl. Urfolkene, der lever her, er utrættelige når det gælder at hjælpe hinanden. De er altid parate til at hjælpe folk der har problemer, hvad enten det er deres egne eller gæster udefra. Gensidighed - en arktisk leveregel 306 Vi behøver ikke gå langt for at finde et frisk eksempel - landsbyen Laborovaya, lidt over 180 km fra Salekhard. Her reddede den berømte nenetsiske forfatterinde Anna Nerkagi sammen med sin familie en anden familie fra kuldedøden. Den reddede familie boede i en iskold og utæt hytte, hvor sne og vand samlede sig. Det kunne have medført en tragedie, idet familien i denne situation ikke selv kunne klare problemerne. Hvem er Anna Nerkagi? Forfatterinden Anna Nerkagi er af nenetsisk oprindelse. Nenetserne er et nordrussisk urfolk, der bor i de polare egne omkring Ural og på Jamalhalvøen. De udgør mere en personer, hvoraf en stor del lever af nomadisk rendrift. Anna Nerkagi blev født i 1952, hun voksede op på tundraen men måtte som alle andre nomadebørn gennemgå et kostskoleophold, der på mange

14 måder fjernede hende fra hendes kultur. Hun gennemgik en akademisk uddannelse, men vendte tilbage til tundraen efter en svær sygdomsperiode. Hun er forfatter til flere bøger, hvoraf nogle er blevet filmatiseret f.eks. Belyy yagel hvidt lav, som i parentes er en af renens ernærings midler. Hun har oprettet en hel lille koloni for hjemløse børn ca. 40 i alt, der alle kalder hende for mor. Alt arbejde udføres af børnene selv - pigerne, laver mad og syer, drengene fisker, tænder op og vogter renflokken. For Anna er det meget vigtigt at vænne børn til hverdagen. Alle, der besøgte hendes familie har bemærket, at selv de mindste børn arbejder her. Et Arktisk vilkår Selv har jeg mange gang bevidnet lokalbefolkningens store generøsitet i Nordrusland. Kommer man ud for en storm, tæt tåge eller heftigt snevejr og derved ikke er i stand til at komme videre, kan man altid få ly i den nærmeste hytte. Det kan blive til en overnatning eller to, med fuld forplejning og ingen forventer nogen modydelse. Hvis jeg i forvejen vidste, at en sådan situation kunne opstå, tog jeg gerne en flaske vodka med som gave til husholdet der tog imod mig. Den gemmer jeg til min fødselsdag fik jeg engang til svar sammen med et varmt smil. Gaver tager man imod, men sjældent betaling. Betaling vil bryde sædvanens lov som strengt overholdes heroppe som overalt i arktisk. Dansk eskimologis nestor William Thalbitzer ( ) fremhæver ved flere lejligheder gensidighedsprincippet i Arktis. Dette princip kom til at danne grundlaget for hans sociologiske fremstillinger af østkystens befolkninger. I hans hovedværk om ammassalikernes kultur og samfund er det ham magtpålæggende at vise vigtigheden og nødvendigheden af den gensidige hjælp i livskampen i arktiske egne. 4. del af bogen The Amassalik Eskimo kom til at hedde Social Customs and Mutual Aid. Thalbitzer var heller ikke blind for tilrejsendes afhængighed af denne gensidighed, hvilket fremgår af en bemærkning han fyrer af i beskrivelsen af den danske administration i Grønland: Andre steder i verden kunne europæerne undvære urfolkene; i de arktiske egne er de afhængige af dem. 307

15 Af Kathrine Kielsen, Nanortalik Kathrine Kielsen vil i de kommende numre af Slædesporet overlevere en lang række beretninger. Disse beretninger er overlevet mundtligt både fra hendes egen familie - primært hendes bedstemor, som kom fra en lille bygd Nûk i Kap Farvel området og overleveringer fra hendes mands familie. I flere af disse beretninger vil vi møde kendte personer som Knud Rasmussen, Gustav Holm og Autdlâritâ (Kristian Poulsen), men især overleveringer fra personer, der ikke kom med i hverken de tidligere opdagelsesrejsendes beretninger og heller ikke i de nyere beretninger fra bl.a. Nationalmuseets omfattende beskrivelser af indvandringen fra Østgrønland til den sydligste del af Vestgrønland Kap Farvel landet. Den første overlevering kommer fra Kathrines mands familie og er fortalt af Regine. Regines mor Peqinngitaq (èn der ikke er rask) er fra åndemanernes tid og har selv overværet åndemaning. Denne overlevering handler nu om, hvordan forældreløse børn blev behandlet og foregår omkring Forældreløse børn erne. Peqinngitaqs mor boede på en boplads på Østkysten nær Skjoldungen. Hendes mand var omkommet på havet under fangst. De havde fire børn, hvoraf det mindste endnu var et spædbarn. Da der i forvejen var nød på bopladsen, vidste hun, at de ville komme til at sulte. Hun blev vanvittig og skør ved tanken om dette og begyndte at gøre skade på sig selv ved at skrabe huden af ansigtet (nasaarak). Hun fik skrabet næsten al huden af ansigtet. De andre beboere på bopladsen begravede den vanvittige kvinde sammen med spædbarnet levende i sandet. Efter dette flygtede de fra bopladsen i umiaq og efterlod de tre andre børn i en lille tørvehytte med kun ganske lidt spæk. Det ville hurtigt brænde op, og så ville de være alene i mørket. Børnene kunne høre moderens skrig og gråd, da hun blev begravet i sandet med det lille barn. De sad alle tre på briksen i tørvehytten og var rædselsslagne. Efter nogen tid kunne de høre nogen kravle i husgangen. De blev nu endnu mere bange, da de troede, det var moderen, der som spøgelse var stået op af sin grav og nu kom efter dem. Det var ikke moderen, men en mand fra bopladsen Issiavik (en stol med et ben, så man kan lære kajakroning). Issiavik var venlig og fik vasket børnene og gav dem tøj på. Umiaqen med de andre fra bopladsen kom tilbage for at

16 hente nogle ting, og han sagde til dem, at de skulle tage børnene med. Issiavik sagde til børnene: jeg har hørt, at dem, der bliver døbt, de får en anden tro, og dér smider man ikke børn væk. Børnene kom med umiaqen, og på vejen kunne de se en lysende skikkelse, og den rørte ved de tre børn. Måske var det en engel eller Jesus, sagde de altid bagefter. Først kom de til Itivdleq, hvor det første de mødte var en dame med en lang sort kjole. Inde i hendes hus samlede hun noget op fra gulvet og kastede det ind bag en lille dør. Sådan noget havde de aldrig set, og det var meget mærkeligt. Det var handelsbestyrerens kone, og hun havde kastet lidt kul i kakkelovnen. Fra Itivdleq blev de sejlet til Frederiksdal og blev døbt af de tyske missionærer, som også fik sat dem i pleje. Børnenes navne var Heinrich, Aappili og Peqinngitaq. Heinrich og Aappili kom til at bo i en nu nedlagt bygd Tupamiu for enden af det store bjerg Tunuseriaat. Peqinngitaq havde ikke et nemt liv. Som barn og ung blev hun behandlet som en slave. Da hun blev voksen, var hun skarp i munden og talte sårende til folk, hvis hun ikke blev behandlet ordentligt. Hun blev gift tre gange og fik tre børn i alt, hvoraf den ene var Regine, som har overleveret denne historie. Arktisk kunstudstilling i Holland Frem til 1. marts 2020 præsentere Panorama Mesdag en opsigtvækkende udstilling af tegninger og skitser fra Novaja Zemlja af den hollandske maler Hendrik Apol. Sted: Zeestraat 65, Den Haag Holland. Tid: 19 oktober marts 2020 Af Erik Winther I 1880 kom den hollandske kunstner Louis Apol ( ) fra Perle udsnit fra national dragt Hollænderne i Arktisk 309 Den Haag på sit livs rejse. Han sluttede sig til en gruppe videnskabsmænd på en ekspedition til Novaja Zemlja hvor han tilbragte fire måneder om bord på polarskonnerten SS William Barens. Som specialist i maling af vinterlandskaber bød denne rejse ham de ideelle muligheder for at studere de mest bemærkelsesværdige is formationer og øde snedækkede landskaber på nært hold. Han portrætterede også den nenetsiske

17 urbefolkning, som på den tid boede på Novaja Zemlja. Udstillingen viser et udvalg af de 200 blyanttegninger, skitser og akvareller Apol skabte i løbet af turen. Når vi ser med gennem denne usædvanlige kunstners øjne, oplever vi selv den eventyrlige ekspedition til Nova Zemlja: vi får unik indsigt i livet om bord på polarskonnerten. Vi kan følge kunstnerens arbejdsmetode og introduceres til de mange bemærkelsesværdige væsener, mennesker, og naturfænomener han stødte på under rejsen. Oplevelserne fra denne rejse blev en inspirationskilde for resten af livet. Kaptajnen skriver i skibets logbog: Apol tegner og tegner overalt; han vil ikke engang efterlade sin skitsebog, når vi går ud på jagt. Novaja Zemlja Novaja Zemlja det nye land, er et arkipelag i Ishavet i det nordlige Rusland, og det nordøstlige hjørne af Europa samt vestlige del af Eurasien. Urfolket, som boede her frem til 1950 erne, bestod af ca nenetsere, der hovedsageligt ernærede sig af fiskeri, fældefangst, rensdyrhold, samt jagt på isbjørn og sæler. Under den kolde krig blev der testet underjordiske atombombe sprængninger på Novaja Zemlja. Den sidste nukleare eksplosion fandt sted i 1990 (det var også den sidste test af denne slags for hele Sovjetunionen og Rusland). Ministeriet for Atomenergi har udført en række nukleare undervands- 310

18 undersøgelser nær test stedet hvert efterår siden Den færøske eventyrer Sigurd O. Petusson besøgte også Novaja Zemlja på sin færd gennem Nordrusland der begyndte i Herom kan man bl.a. læse i hans fascinerende bog: Sibirien i vore dage. Hollænderne i russisk Arktisk Mod slutningen af femtenhundredetallet bragte ærgerrige og eventyrlystne hollandske købmænd Holland på det Arktiske verdenskort. I de følgende århundreder bekræftede dristige hollandske personer polarforskernationen, som en arktisk faktor man måtte regne med. Oprindelig var det drømmen om en arktisk vej til Kina, der drev hollænderne ind i arktiske farvande. Den nordlige vej til Kinas eftertragtede markeder var kun muligt østover langs med Nordrusland og Sibiriens kyster, så dette var indsatsområdet. Man oprettede et handelsfirma for handel på disse egne. Flere ekspeditioner blev sendt afsted, men måtte opgive ved indløbet til Kara havet på grund af isskruninger. Nåede man ikke Kina var der alligevel store fortjenester at hente på den russiske handel, så der var mange gode grunde til at forsætte ekspeditionerne. Stjernen i dette var William Barens første navigatøren på tre hinanden efterfølgende ekspeditioner til det russiske Arktis i 1594, 1595 og Han opdagede Bjørnøya, der fik sit navn efter hollændernes kamp med en isbjørn, og Spitsbergen og fandt frem til Novaja Zemlja. På den sidste ekspedition omkom William Barens samt fire andre af mandskabet. Barens fik senere opkaldt havet heroppe efter sig. I farevandede mellem Jan Mayen, Spitsbergen og Novaja Zemlja udfoldede der sig de kommende århundreder en stærk konkurrence mellem England og Holland om fangsten af hval, sæl og hvalros 2). Al denne foretagsomhed medførte, at Hollænderne oprettede en arktisk by på Amsterdam øen, ved Spitsbergen. Herom skriver Knud Rasmussen i sin bog Polarforskningens Saga : Holland blev uden sammenligning den 311

19 nation, der bragte sin virksomhed på Spitsbergen til den mest strålende udfoldelse. Imponerende var de flåder der sendtes den lange vej op til Ishavet, og forbløffende det sømandskab, der stod bag fangsten og sejladsen. Men som følge af det held der fulgte disse togter, opstod der dog snart det berettiget ønske om at få en basis i nærheden af fangstfelterne. Dette førte til oprettelsen af Smeerenburg, en af de ejendommeligste arktiske bosteder der nogensinde har eksisteret. En hel by voksede frem omkring de vældige trankogerier, der udgjorde nerven i industrien der på stedet. Her boede i perioder tusinder af folk og bugten var fyldt med skibe. Arbejdere, fangstmænd, håndværkere, købmænd og søfolk trængtes omkring telte, pakhuse og bødkerværksteder. Stedet fik sine egne traditioner og skikke, f.eks. lød der hornsignaler udover hele bygden om morgenen når bageren var færdig til at levere det nybagte varme brød. 2) Danskerne kunne også være med i denne kamp om arktiske ressourcer. Det gjaldt bl.a. den givende sælfangst i Hvidehavet, som forsatte langt ind i det tyvende århundrede. En dansk sømand, Peter Tutein, har fortalt om disse fangstrejser i sin bog: Fangstmænd. Sprog er meget mere end tale, det er også kulturkoder samt mimik. Vi fik Julia til at demonstrere, nogle grønlandske udsagn, som ikke stå i ordbogen. Løftede øjenbryn betyder ja og det sammentrukne ansigt betyder nej så man forstår Så lær dog grønlandsk det. På dansk kan løftede og hurtig sænkede øjenbryn betyde at man flirter, men hvis I møder Julia og hun løfter øjenbrynene, skal I ikke tro at det er flirt, få så risikere I at hun straks, kniber ansigtet sammen Ja Neutral Nej 312

20 KNUD RASMUSSEN SELSKABET Bestyrelse: Formand Claus Oreskov Næstformand Jacob Motzfeldt Kyed Kasserer Nancy Pedersen Sekretær Birte Haagen Bestyrelsesmedlem Erik Fleischer ( Barn ) Suppleanter Jytte Bloch-Kelsen Naja Mikkelsen Knud Michelsen Redaktionen af Slædesporet udgøres af bestyrelsen med Claus Oreskov som ansvarshavende redaktør. Kunst i læ af polarcirklen Som overvejende dansktalende grønlænder har der været mange spørgsmål om min oprindelse og min autenticitet som grønlænder. Noget der både har såret, men så sandelig også provokeret. Det har sat mange spørgsmål i gang og dermed også en lyst til at vise hvad og hvem jeg mener jeg er. Mit hovedfokus er ofte selvportrætter eller stærke kvinder, der finder styrke i deres svagheder. En stor del af min inspiration har jeg fundet hos min farfar Jens Rosing, hans søster Qunerseeq Rosing og blandt grønlandske sagn og myter. Farfar sad altid og tegnede med sådan en ro at man ikke kunne andet end at blive betaget og søge efter det samme som han besad. Blandt myterne var det særligt myten om Havets Moder og om Maliina (solen) der har gjort indtryk. Den rå styrke som disse kvinder besad, trods umådelig modgang, har været meget inspirerende. Lige pt. er jeg udstillingsaktuel med en udstillingen De Sprogløse der er lavet i samarbejde med en same fra Norge; Marte Lill Somby, og handler om ikke at beherske sit modersmål. Jukke Rosing Alle henvendelser vedr. udgivelsen bedes rettet til redaktøren ISSN

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 15-04-2017. Tekst: Markus 16,1-8. På en rejse i Etiopien kom vi til en by ved navn Lalibela. Den er kendt for de helt specielle kirker, som der er mange af i og rundt om byen. Byen blev skabt

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

15. DECEMBER. Sjøberg

15. DECEMBER. Sjøberg 15. DECEMBER Sjøberg Jeg elsker at lege med mit episkop. Siden jeg fik det i fødselsdagsgave for 2 år siden, har jeg lavet rigtigt mange film med det. Det er jo ikke rigtige film, det ved jeg godt, men

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

Aqipi den lille hjælpeånd

Aqipi den lille hjælpeånd Naja Rosing-Asvid Aqipi den lille hjælpeånd milik publishing Langt oppe mod nord boede engang en åndemaner på en lille boplads. Han havde ganske særlige evner. Han kunne se og høre ting, som var skjult

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Dyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen

Dyr og deres føde.  Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

STORM P. TEKST OG TEGNING

STORM P. TEKST OG TEGNING TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Storytelling motiv til en kommune

Storytelling motiv til en kommune Storytelling motiv til en kommune Mit navn er Vitus. Jeg er opkaldt efter den berømte søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering, som blev født i Horsens. Det var i 1681. Vitus Bering lod sig hverve til

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse.

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 22. JANUAR 2017 3. SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 5. Mos. 10,17-21; Rom. 12,16b-21; Matth. 8,1-13 Salmer: 739,52,365,582,400 Herre Jesus, kom at røre mig ved din den

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2012

IBELCAMPING Bibeltimer 2012 JUNIORHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2012 TEma jesus er ved Genesaret sø Dette hæfte tilhører: Jesus fra Kapernaum...hvem er du? 1 Spørgekasse: - Hvor bosatte Jesus sig? - Hvordan kan vi se, at Jesus var

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Sophie:56 ISSN

Sophie:56 ISSN Sophie:56 ISSN 1602-9631 Sophie Brahe (1556 1643) var Danmarks første kvindelige astrolog Astrologen Brachma FAGHISTORIE af Claus Houlberg Det er lykkedes Astrologisk Museum at opspore en meget tidlig

Læs mere

Prædiken til søndag, 1. februar 2015

Prædiken til søndag, 1. februar 2015 Prædiken til søndag, 1. februar 2015 Prædikenen i dag handler om at føle sig og at være svag, at være lille, at erkende og acceptere, at man af og til er så magtesløs og hjælpeløs, at man har brug for

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang

Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang 2013-2014 Pyramider Manden går ved siden af to okser, fordi okserne skulle trække stenen. Stenen skulle bruges til bygge pyramiderne. Der

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere