Trivsel i familier til børn med handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel i familier til børn med handicap"

Transkript

1 Trivsel i familier til børn med handicap En eksplorativ undersøgelse Marie Høstrup & Sofie Ilsvard

2 Trivsel i familier til børn med handicap. En eksplorativ undersøgelse. Metodecentret Olof Palmes Allé Aarhus N Marie Høstrup & Sofie Ilsvard Udgivet april 2021 Download på Der kan frit citeres fra rapporten, korrekt angivelse er: Høstrup, M. & Ilsvard, S Trivsel i familier til børn med handicap. Metodecentret. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning Metode Er handicap som livsvilkår lig med fravær af trivsel? Barnets handicap sætter rammen for hverdagen Der kan være negative følelser forbundet med barnets handicap Barnets og familiens trivsel hænger uløseligt sammen Forældrenes bud på hvad der kan løfte deres trivsel Visitering til dette rette tilbud Samarbejdet med myndighedssagsbehandler i børnehandicapregi Overblik over tilbudsviften Helhedsorientering i bevilling af støtte og indsatser Et langsigtet perspektiv Tilbud og indsatser af høj kvalitet Kompetente fagprofessionelle, der kan skræddersy indsatsen Lydhørhed hos de fagprofessionelle Forståelse og anerkendelse i mødet med de fagprofessionelle Betyder samarbejdet med myndighedsrådgiver så ingenting? Et godt samarbejde kan fjerne sten på vejen Samarbejdet med myndighed er blot én ud af mange samarbejdsrelationer 20 7 Opsummering og konklusion Bevilling af de rette indsatser Tilbud og indsatser af høj kvalitet Betydningen af samarbejdsrelationen med rådgiver Litteratur

4 1 Indledning Forældre til børn med handicap trives generelt dårligere end resten af befolkningen. Dette er desværre veldokumenteret (se fx Jensen et al., 2019; Lyk-Jensen et al., 2018), men alligevel er der langt mellem løsningerne på netop denne udfordring. Da Aarhus Kommune besluttede sig for at styrke handicapområdet for børn under projekttitlen Tættere på Familien, var spørgsmålet om forældrenes trivsel derfor helt centralt og udgjorde en central del af udgangspunktet for afprøvningen. Foruden øget kvalitet og et forbedret samarbejde mellem familie og myndighedsrådgiver på børnehandicapområdet, var øget trivsel blandt forældrene et erklæret effektmål for projektet. Resultaterne fra evalueringen af Tættere på Familien, som er afprøvet fra 2016 til 2019, peger entydigt på, at projektet er lykkedes med at øge kvaliteten af sagsbehandlingen og forbedre samarbejdsrelationen mellem familien og rådgiver. Men samtidig viser evalueringen, at projektet ikke er lykkedes med at øge forældrenes trivsel (se Ilsvard & Høstrup, 2020). Resultatet er opsigtsvækkende, fordi en af antagelserne var, at et godt samarbejde med myndighedsrådgiverne ville have en positiv effekt på forældrenes trivsel, fordi rådgiverne dermed bedre kunne sikre, at familien fik den hjælp, som den har brug for og mest gavn af. Forældrenes trivsel ligger generelt lavt gennem hele projektperioden 1, både i sammenligning med den generelle danske befolkning og samme målgruppe i andre kommuner. Den eksisterende evaluering bidrager til gengæld kun med sparsomme forklaringer på dette resultat. Samtidig er det gennemgående for de (få) evalueringer, der foreligger af lignende tiltag på såvel udsatte- som handicapområdet, at der ikke kan påvises en positiv udvikling i hverken barnets eller forældrenes trivsel (Ilsvard & Høstrup, 2020; Socialstyrelsen, 2018; Pedersen & Kloppenborg, 2017). Det har derfor givet anledning til at foretage en større eksplorativ undersøgelse blandt forældre til børn med handicap. Mere konkret vil vi undersøge: 1. Hvad påvirker trivslen i familier, der har børn med handicap? 2. Hvad peger familierne selv peger på som elementer, der kan understøtte deres trivsel? Med udgangspunkt i resultaterne af Tættere på Familien giver vi forældrene mulighed for at give deres bud på, hvordan trivsel kan forstås ud fra deres perspektiv og dermed i konteksten af forældreskab til børn med handicap eller funktionsnedsættelse. Forhåbningen er at tilvejebringe viden, som kan anvendes som inspiration for kommuner og 1 Trivslen er målt gennem WHO-5, og den gennemsnitlige trivsel for forældrene i Tættere på Familien er 42 på skalaen fra Forældrene ligger således gennemsnitligt under scoren på 50, der angives som grænseværdi til potentiel depression eller stressbelastning (Sundhedsstyrelsen, 2019). 4

5 andre parter, som ønsker at gå vidensbaseret og løsningsorienteret til værks med det formål at øge trivslen blandt familier til børn med handicap. 5

6 2 Sammenfatning I denne publikation præsenteres resultaterne af en interviewundersøgelse blandt 12 forældre til børn med handicap, der har været en del af Tættere på Familien i Aarhus Kommune. Undersøgelsen følger op på resultaterne af effektevalueringen fra 2020, og formålet er belyse hvordan man kan arbejde med at understøtte familiernes trivsel. Det er aktuelt og vigtigt at fokusere på trivsel i familier, der har børn med handicap. Det skyldes, at et markant forhøjet stressniveau og en lavere trivsel i denne gruppe af forældre er en veldokumenteret problematik (se fx Høgh & Schmidt, 2015; Ilsvard & Høstrup, 2020; Bengtsson, Hansen & Røgeskov, 2011; Lyk-Jensen et al., 2018). I litteraturen fremhæves blandt andet samarbejdet med den kommunale børnehandicapenhed som én af stressorerne for familierne (Høgh & Schmidt, 2015). Det var netop udgangspunktet for projektet Tættere på Familien, som lykkedes med at skabe et godt samarbejde mellem rådgivere og familier på børnehandicapområdet. Men det resulterede ikke i øget trivsel for forældrene. Tilbage står derfor spørgsmålet om, hvorvidt samarbejdsrelationen til rådgiver er uvæsentlig for familierne? Baseret på denne undersøgelse er svaret: Nej - et godt samarbejde er betydningsfuldt, fordi det dels kan fjerne sten på vejen og dels kan øge sandsynligheden for, at den rette hjælp til familien iværksættes. Men undersøgelsen peger også på, at et godt samarbejde formentlig ikke kan stå alene, fordi samarbejdet med rådgiver blot er ét af mange elementer, som forældrene skal forholde sig til i det daglige. Forældrene i undersøgelsen peger blandt andet på, at deres trivsel påvirkes af de vilkår, der er forbundet med at have et barn med handicap, herunder en stor omsorgsopgave, planlægning, omstillingsparathed, struktur, søvnunderskud og nedprioritering af sig selv. Det kan i sig selv være kilde til stress og lav trivsel. Dernæst skal familier også håndtere de følelser, der kan opstå, hvor afmagt, sorg og utilstrækkelighed er gennemgående. Familierne er pressede på flere fronter, og det er formentlig ikke realistisk, at man kan fjerne eller afhjælpe alle de udfordringer, som familierne står overfor, men ethvert skridt på vejen er et vigtigt skridt. Vi har derfor givet forældrene ordet og bedt dem reflektere og komme med deres bud på, hvordan deres egen og familiens trivsel kan understøttes. Metodecentret har på baggrund af interviews med forældrene udledt nedenstående anbefalinger: 6

7 Visitering til det rette tilbud Der bør være fokus på at understøtte den gode samarbejdsrelation mellem familie og myndighedsrådgiver Der bør etableres et overblik over tilbudsviften Der bør anlægges et helhedsorienteret fokus på hele familien i bevilling af støtte og indsatser Muliggør længerevarende bevillinger på børnehandicapområdet, så velfungerende støtte ikke skal genbevilliges hvert år Tilbud og indsatser af høj kvalitet Familien bør mødes af kompetente fagprofessionelle, der evner og har mulighed for at skræddersy indsatsen De fagprofessionelle bør være lydhøre og inddrage forældrene som eksperter på netop deres børn Familien bør mødes med anerkendelse og forståelse for barnets problematik 7

8 3 Metode Undersøgelsen er gennemført som en eksplorativ interviewundersøgelse bestående af enkeltinterview med i alt 12 forældre 2 til børn med handicap, hvor barnets sag er blevet varetaget af rådgivere i Tættere på Familien-teamet i Aarhus Kommune. Interviewene er gennemført i august og september 2020, hvor størstedelen er foretaget over telefon, mens enkelte er gennemført ved fysisk fremmøde. Familierne er udvalgt strategisk på baggrund spørgeskemadata fra evalueringen af projekt Tættere på Familien. Da formålet med denne del af undersøgelsen specifikt er at blive klogere på trivslen i familier, der har børn med handicap, har vi udvalgt forældre, der varierer i deres gennemsnitlige trivselsniveau. Forældrenes trivsel er målt gennem det valideret redskab, WHO-5, hvis skala går fra 0-100, hvor høj værdi udtrykker høj trivsel. Skalaen kan desuden inddeles i tre risikogrupper: Pointtal mellem 0-35: Der kan være stor risiko for depression eller stressbelastning. Pointtal 36-50: Der kan være risiko for depression eller stressbelastning. Pointtal over 51: Ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning. Trivselsniveauet for de udvalgte forældre i undersøgelsen ligger mellem 4 og 52 på WHO's trivselsscore, og alle forældre på nær en enkelt udviser risiko for depression eller stressbelastning baseret på deres trivselsscore. Som beskrevet ovenfor er dette kendetegnende for målgruppen. Familierne er herudover stratificeret på baggrund af barnets alder og sagens udgiftsniveau for at sikre variation på disse forhold, der kan formodes at påvirke forældrenes trivsel. For uddybning om undersøgelsens design og metode henviser vi til metodebilaget, hvori der ligeledes præsenteres et samlet overblik over de udvalgte familier (Ilsvard, Høstrup & Hansen, 2021). 2 I udgangspunktet var der rekrutteret 15 familier til undersøgelsen, men af forskellige årsager har tre familier været nødt til at trække sig som informanter. 8

9 4 Er handicap som livsvilkår lig med fravær af trivsel? At blive forældre til et barn med handicap eller funktionsnedsættelse medfører ofte en gennemgribende forandring af det liv, man hidtil har levet. Forældre til børn med handicap skiller sig generelt ud som befolkningsgruppe relativt til almenbefolkningen ved at have en markant lavere trivsel og en øget stressbelastning (se fx Ilsvard & Høstrup, 2020; Bengtsson, Hansen & Røgeskov, 2011; Lyk-Jensen et al., 2018). Det gør sig også gældende for forældrene i denne undersøgelse. Det er gennemgående, at forældrene har vanskeligt ved at sætte ord på, hvad trivsel er, fordi det er en tilstand, som stort set er fraværende i deres tilværelse: "Vores dreng startede med at blive indlagt den samme dag, som han blev født og har været igennem en masse operationer de første mange år og havde det rigtig dårligt, havde mange smerter og alle sådan nogle ting. Og så er det egentlig bare det ene med det andet ( ) Jeg synes ikke, der har været noget tidspunkt, hvor vi har været i trivsel. Det synes jeg ikke." (Case 1) Sådan fortæller en af forældrene om fraværet af trivsel, og hvordan det er en implikation af omstændighederne omkring barnets handicap. Oplevelsen af, at man som handicapfamilie lever et parallelliv relativt til familier med normalt udviklende børn, er gennemgående i flere af forældrenes fortællinger. De fremhæver særligt tre aspekter af, hvordan barnets handicap har betydning for deres trivsel, hvilket er: 1. Barnets handicap sætter rammen for hverdagen 2. Der kan være negative følelser forbundet med barnets handicap 3. Barnets og familiens trivsel hænger uløseligt sammen 4.1 Barnets handicap sætter rammen for hverdagen Forældrene fortæller, at der i langt størstedelen af deres dagligdagsaktiviteter må tages en række nødvendige hensyn til barnet. Som en forælder fortæller: "Det kræver simpelthen så meget at være forældre [til et barn med handicap, red.], man har så meget ekstra på mange fronter." (Case 2) Det indbefatter bl.a. planlægning og hensyntagen, som samtidig er forbundet med en vished om, at selv den bedste planlægning og strukturering pludselig kan blive afløst af noget, man ikke kan forudse. Det gælder fx ændringer i barnets fysiske eller mentale tilstand, og i det hele taget dét at forældrene sjældent kender dagsformen. Det betyder, 9

10 at forældrene oplever, at de "hele tiden skal være omstillingsparate og have en plan b og c" (case 14). Forældrene er i et konstant alarmberedskab. Det er tydeligt, at fravær af ro omkring barnet og manglende kontrol over, hvordan barnets tilstand udvikler sig, skaber bekymringer og er stressudløsende. Barnets særlige behov betyder, at familierne oplever, at de må leve på helt andre måder, end de gjorde tidligere, og barnets handicap er i de fleste tilfælde dagsordssættende for hvad, hvordan og hvornår bestemte aktiviteter kan foregå. Det har den konsekvens, at forældrene må nedprioritere sig selv, ligesom der sjældent er tid eller overskud til fritidsinteresser og sociale begivenheder. Det betyder for nogle forældre, at de føler sig socialt isoleret eller fravalgte, da vennekredsen over år ofte kan være relativt begrænset. 4.2 Der kan være negative følelser forbundet med barnets handicap Flere forældre fortæller, at barnet og barnets handicap betyder, at de "helt klart er anderledes mennesker end de var tidligere" (case 3) hvilket skyldes, at omdrejningspunktet for deres liv er barnets handicap og dets særlige behov. Hertil kommer mange blandede følelser af fx sorg, utilstrækkelighed og afmagt, der er koblet til barnets situation, som er både svære og forvirrende at håndtere. En forælder fortæller i det følgende interviewuddrag om, hvordan hun oplever det: Den person, der er skyld i, at du har det sådan, kigger du jo på hver eneste morgen, når du står op. Det vil ikke gå væk. Og det kan jeg da også kende fra mig selv. At den person og det er ikke, fordi jeg ikke elsker [mit barn red.] overalt på jorden, fordi det gør jeg men den person, der har taget mit liv og ændret det, ser jeg på dagligt. Hele tiden. Og det er de samme udfordringer hele tiden Man kan jo ikke fjerne handicappet, det er et livslangt handicap, og man er bare nødsaget til at være i det og få det bedste ud af det." (Case 8) Når omdrejningspunktet for hverdagen er barnets handicap, fortæller nogle forældre, at det er forbundet med dårlig samvittighed og en følelse af skyld, hvis forældrene prioriterer at bruge tid på sig selv. Hertil nævnes, at hensyn til barnet med handicap kan gå ud over andre søskende, som kan føle sig oversete. Forældrenes hverdagsliv er således fyldt med dilemmaer og følelsesmæssige rutsjeture. Som andre forældre på lignende vis fortæller, så er det en del af "det levevilkår man har fået, ved at få et barn med handicap" (Case 12). I det følgende afsnit ser vi derfor nærmere på, hvad det konkret betyder, og hvordan barnets og familiens trivsel skal ses som sammenbundne størrelser. 10

11 4.3 Barnets og familiens trivsel hænger uløseligt sammen Det er gennemgående i forældrenes fortællinger, at familiens samlede trivsel i høj grad hænger sammen med barnets trivsel. Det er formentlig en almengyldig konklusion for alle forældre, at deres trivsel hænger uløseligt sammen med, hvordan deres barn har det uanset om barnet har et handicap eller ej. Men som flere af interviewuddragene er med til at eksemplificere, så kan der være større udfordringer i familier til børn med handicap, som eksemplificeret her: "Så jeg tænker, at igen handler det om, om hun er i trivsel på en eller anden måde. Jeg tror det er helt almenmenneskeligt, at når ens børn de ikke trives, så er man ikke i trivsel. Og da slet ikke, når vi er bange for, at hun skal dø fra os." (Case 1) Når barnet ikke er rask eller på anden vis er i mistrivsel påvirker det hele familien. Det kan eksempelvis gå ud over forældrenes søvn og overskud, men i tilgift hertil kan det også skabe en følelse af utilstrækkelighed og tvivl på sig selv som forælder: "Hvad kan jeg selv gøre? Har jeg gjort noget forkert? Hvorfor skal barnet lide sådan? Eller hvorfor skal alting være så svært? Det er bare en ond spiral, når man begynder at blive fanget i det der sortsyn." (Case 12) Mistrivslen kan have vidtrækkende konsekvenser og påvirke forældrenes mentale velbefindende i form af fx stress, depression eller andre psykiske belastningsreaktioner. Det er da også mere reglen end undtagelsen, at forældrene i kortere eller længere perioder har været sygemeldte eller stået uden for arbejdsmarkedet som følge af barnets handicap. Denne pointe er desuden veldokumenteret i mange andre undersøgelser, som beskæftiger sig med forældre til børn med handicap (Bengtsson, Hansen & Røgeskov 2011: 50). 11

12 5 Forældrenes bud på hvad der kan løfte deres trivsel Ovenfor har vi gennemgået forældrenes fortællinger om deres hverdagsliv samt deres forklaringer på, hvorfor familier til børn med handicap er særligt udfordrede, når det gælder trivsel. Vi har dernæst bedt familierne om at give deres bud på mulige veje at gå i forhold til at løfte deres trivsel. I de følgende afsnit gennemgås familiernes løsningsforslag, og der udledes en række konkrete anbefalinger på baggrund heraf. De centrerer sig om følgende to overskrifter, der er knyttet til hhv. myndigheds- og tilbudsområdet. 1. Visitering til det rette tilbud 2. Tilbud af høj kvalitet 5.1 Visitering til dette rette tilbud Forældrene beretter enstemmigt, at bevilling af de rigtige tilbud og indsatser er afgørende for både barnets trivsel og den samlede families velbefindende. Det er tydeligt i fortællingerne, at det har vidtrækkende konsekvenser for både barn og familie, om indsatser og ydelser matcher familiens behov. Derfor er det forbundet med både frustration og afmagt, hvis familierne oplever, at velfungerende støtte forsvinder, eller at rådgiver er opsat på at afprøve andre indsatser end dem, familien selv ser behov for. En forælder beskriver følgende: "reglen hed pludselig, at tingene skulle afprøves, før at man kunne få hjælp, og det var et problem. Og det følte man lidt var sådan en gambling med ens barn, som faktisk ikke kunne mere. Og det er altså ikke særlig nemt at få hende på fode igen, hvis hun først er knækket, det har vi prøvet. Så det var vi ikke lige helt fan af." (Case 5) Forældrene i undersøgelsen nævner en bred vifte af vigtige og virksomme indsatser og støtte, alt fra fysioterapi til aflastning og skoletilbud. Det oplagte spørgsmål er derfor, hvordan man sikrer, at familierne får bevilget det, de har behov for? Baseret på interviewene fremhæver vi nedenfor fire tiltag, der kan øge sandsynligheden for et match mellem indsatser og familiens behov, hhv. samarbejdet med myndighedssagsbehandler, et samlet overblik over tilbudsviften, helhedsorienteret fokus i bevilling af indsatser og mere langsigtede bevillinger Samarbejdet med myndighedssagsbehandler i børnehandicapregi Som forældre til et barn med handicap er samarbejdet med en myndighedssagsbehandler i børnehandicapregi en forudsætning for at få tildelt kompenserende ydelser 12

13 eller særlig støtte i form af foranstaltninger. Der er for mange familier tale om et nødvendigt samarbejde, som er en fast bestanddel af at være en "handicapfamilie". Som en af forældrene giver udtryk for, så er samarbejdet til det offentlige en så central del af familiernes hverdagsliv, at det føles som at have "et delebarn med kommunen" (Case 3). Evalueringen af Tættere på Familien viste en markant stigning i forældrenes oplevelse af at få bevilget det, de har behov for (Ilsvard & Høstrup, 2020). Flere forældre kæder i denne undersøgelse eksplicit den gode samarbejdsrelation og herunder rådgiverens kendskab til og forståelse af familiens livssituation sammen med, at de oplever at få bevilget individuelt tilpasset hjælp. Den forbedrede samarbejdsrelation kommer fx til udtryk, når familierne beskriver rådgiverne som deres "forbundsfælle" eller "sparringspartner" (Case 4), samt oplever at de er på "bølgelængde" (Case 5). For familierne betyder et bedre samarbejde, at de i højere grad oplever, at rådgiver vil og kan hjælpe dem. Anbefaling 1: Der bør være fokus på at sikre den gode samarbejdsrelation mellem familie og myndighedsrådgiver Overblik over tilbudsviften På trods af et velfungerende samarbejde med rådgiver beskriver nogle familier, at de oplever selv at skulle være initiativtagere, "få øje på muligheder" eller "få de gode ideer" (case 10). Flere familier efterspørger på den baggrund et samlet overblik over tilbudsviften, så tilbuddene i kommunen synliggøres. "Der burde simpelthen fra kommunen og fra handicapcentrets side være et eller andet form for katalog, der sagde: De her tiltag findes, og det er ikke sikkert, du får dem, men nu ved du, de er der" ( ) Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være den næstbedst bevarede hemmelighed i danmarkshistorien, hvilke nogle muligheder der er for de her børn med funktionsnedsættelser for at få noget hjælp og noget støtte og noget vejledning. Jeg kan ikke begribe det." (Case 8) I tråd med citatet ønsker flere af familierne, at rådgiver er åben om mulighederne for at få hjælp og rådgiver i familiernes rettigheder, frem for at de føler, de altid selv skal opdage relevante tilbud. Det ville ifølge flere af familierne øge sandsynligheden for at få igangsat de rigtige indsatser og løsninger til gavn for både barnet og familien. Anbefaling 2: Der bør etableres et overblik over tilbudsviften 13

14 5.1.3 Helhedsorientering i bevilling af støtte og indsatser Familierne i Tættere på Familien oplever generelt deres rådgiver som mere helhedsorienteret i forhold til at opnå kendskab og indsigt i hele familien. Men i forbindelse med selve bevillingen af indsatser oplever flere familier imidlertid et enstrenget fokus på barnet med handicap. Det gælder dels i forhold til hjælpemidler og støtte, fx bolig eller handicapbil, hvor der bør være plads til hele familien, og dels tilbud specifikt rettet mod forældre og søskende. "[D]en der altid er fokus på i et hjem med et handicappet barn, det er den handicappede. Andre i familien [ ], de retter ind, fordi det er det, vi kan. Men der er rigtig meget brug for, at der er støtte til familien. Der er rigtig meget brug for, som forældre, at man får talt om den her cirkulære sorg og den stress, man står i." (Case 3) "Altså det er jo ikke "bare" et barn, der bliver ramt i en familie her. Det er jo også det, jeg tænker, at man nogle gange får kigget enormt isoleret på barnet og indsatsen til barnet." (Case 9) Såvel forældre som søskende kan have brug for hjælp til at forstå og håndtere de følelser, der kan være forbundet med at have et familiemedlem med handicap, herunder sorg, afmagt og i flere tilfælde også skyld og en følelse af utilstrækkelighed. Men forældre og søskende kan også have brug for hjælp til at håndtere de mere afledte konsekvenser af barnets handicap, som for mange medfører et markant forhøjet stressniveau. Flere familier beretter om gode erfaringer med psykologtilbud og netværksgrupper, hvor fællesskabet med andre familier kan være gavnligt og give en følelse af "at høre til et sted". Der er imidlertid en udbredt oplevelse af, at det er vanskeligt at få bevilliget hjælp til forældre og søskende. Derfor efterspørges et mere helhedsorienteret fokus på den samlede familie i selve støtten. Anbefaling 3: Der bør anlægges et helhedsorienteret fokus på hele familien i bevilling af støtte og indsatser Et langsigtet perspektiv Det generelle billede i denne undersøgelse er, at familierne grundlæggende beskriver deres nuværende indsatser og støtte som velfungerende. Men de fortæller samtidig om en konstant frygt for, at den velfungerende støtte ophører, fordi den er så afgørende for barnets trivsel. Derfor går det også igen, at den årlige genbevilling er behæftet med usikkerhed, som formuleret her "Den ene gang om året der, hvor de er ved at behandle det hele, man ved ikke om man er købt eller solgt" (Case 14). En familie fortæller helt eksplicit, at de trives bedst lige efter den årlige genbevilling af indsatser, men: 14

15 "et halvt år før den skal bevilliges igen, så kan man så gå og have ondt i maven over, om den nu bliver genbevilliget ( )"Det ville være rart, hvis man får at vide, at: Nå, men sådan er tingene, og sådan er det indtil [barnets red.] tilstand ændrer sig. (Case 13) Når barnets situation er stabil, forstået på den måde, at barnet ikke forventes at få det markant bedre, efterspørges mulighed for længerevarende bevillinger, fordi uvisheden er vanskelig at være i. Derfor er nedenstående anbefaling rettet mod myndighedsområdet bredt set. Hermed ikke sagt, at det er nemt, da det vil kræve ændringer i lovgivningen 3. Men det er ikke desto mindre familiernes bud på et tiltag, som kan understøtte deres trivsel. Anbefaling 4: Muliggør længerevarende bevillinger på børnehandicapområdet, så velfungerende støtte ikke skal genbevilliges hvert år 5.2 Tilbud og indsatser af høj kvalitet Ovenstående anbefalinger er i høj grad rettet mod myndighedsområdet, men familiens rådgiver er ofte kun én ud af flere kommunale aktører, der som konsekvens af barnets handicap er involveret i familiernes liv. Størstedelen af familierne er også i kontakt med fagprofessionelle i de tilbud, som deres barn og familie modtager. På tværs af familierne er der enighed om, at selve kvaliteten i indsatser og tilbud samt samarbejdet med de fagprofessionelle her er fuldstændig afgørende for både barnet og familiens trivsel. Familierne fremhæver vigtigheden af kvaliteten i tilbuddene og samarbejdet med kompetente fagprofessionelle, der har viden og ekspertise til at skræddersy indsatsen til netop deres barn. Men de fremhæver også betydningen af, hvordan de konkret bliver mødt af de fagprofessionelle, hvor særligt lydhørhed og forståelse fylder i familiernes fortællinger. 3 Det ligger i Servicelovens 70, at særlig støtte i form af foranstaltninger skal følges op første gang efter tre mdr. og efterfølgende hvert halve år. For kompenserende ydelser fremgår det af Servicelovens 148, at stk. 2, at kommunalbestyrelsen har pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. I Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) ser tidshorisonten, jf. punkt , ud til at være et år. 15

16 5.2.1 Kompetente fagprofessionelle, der kan skræddersy indsatsen Familier til børn med handicap samarbejder ofte med mange forskellige fagprofessionelle, som er involveret i barnets, og dermed også familiens dagligdag. Forældrene beretter generelt om gode oplevelser med kompetente fagprofessionelle i alt fra fysio- og musikterapi til psykolog og skoletilbud. Men særligt barnets dag- og skoletilbud fylder i familiernes fortællinger, da barnet bruger en stor del af sin dagligdag her. "[Barnet] har virkelig fået det godt og det har været fantastisk, at han kom på [skoletilbuddet]. ( ) Altså, der skulle ikke mere til end at skifte fra almenskole" (Case 1). Adspurgt direkte om familiens trivsel fremhæver størstedelen velfungerende skoletilbud, der er tilpasset barnets behov. Flere forældre i denne undersøgelse fremhæver særligt specialskoler, hvor de har oplevet, at skiftet til specialskole (enten fra almenskole eller dagtilbud) har haft positive konsekvenser for netop deres barn 4. "( ) da han startede i skole, der var vi simpelthen ved at gå helt på røven over, hvor dygtige de var til at forstå ham." (Case 13) Forældrene i denne undersøgelse oplever, at de fagprofessionelle i specialtilbud har en anden ekspertise, viden og indsigt i barnets udfordringer. Der er netop brug for både ekspertise og indsigt i det enkelte barn og familiens udfordringer, så hjælpen kan tilpasses herefter. Det er ofte nødvendigt, fordi barnets udfordringer kan være meget komplekse. Det har store konsekvenser for både barn, forældre og eventuelle søskende, når tilbuddet ikke er tilpasset eller matcher behovet. Som en forælder forklarer: "[H]vis [barnet] ikke trives, så er [barnet] ked af det alt den tid [barnet] er hjemme og sover ikke om natten. Og alle de her ting påvirker jo mig selvfølgelig til, at jeg ikke kan trives og jeg ikke kan passe mit arbejde ( ) Det at [barnet] trives i hverdagen, alt det som er ude fra mine hænder det er mega vigtigt." (Case 6) Anbefaling 5: Familien bør mødes af kompetente fagprofessionelle, der evner og har mulighed for at skræddersy indsatsen Lydhørhed hos de fagprofessionelle Flere af børnene i undersøgelsen har multiple udfordringer. Flere forældrene fortæller, at det oftest kun er familien selv, der har det fulde billede. Der kan eksempelvis være et 4 Dermed kan ikke sagt, at alle børn og unge med handicap eller funktionsnedsættelse nødvendigvis vil drage gavn af et specialskoletilbud. Det centrale er, at tilbuddet matcher barnets behov. 16

17 barn uden sprog eller et barn, som i udgangspunktet begår sig fint ude, men som efterfølgende afreagerer hjemme i trygge rammer. Flere forældre italesætter derfor betydningen at blive mødt med lydhørhed af de fagprofessionelle, de samarbejder med: "Hvis vi kommer og siger: prøv dét og dét, så er de [skoletilbuddet] ligesom samtlige sygeplejesker også siger til os, og læger: "Jamen, dem der kender barnet bedst, det er altså barnets forældre og nogle gange, så skal man altså bare lytte. Også selvom man ikke er enig, så prøv det af eller prøv og inkludere det i noget af det, man laver, så man får et godt resultat". Det kan man sige, den der lydhørhed den har simpelthen været optimal." (Case 13) Endnu en gang fremhæves de fagprofessionelle på specialskolerne, der af flere forældre både betegnes som respektfulde og lydhøre i samarbejdet: "de[skoletilbuddet] er gode til at tage hånd om ting, som vi foreslår (case 14)". Der er en tendens i forældrenes fortællinger til, at de tilbud og indsatser, der opleves som mest virksomme for barnet, samtidig er dem, hvor samarbejdet har været præget af gensidig respekt og lydhørhed. Men det er væsentligt at påpege, at forældrene også sætter stor pris på den viden og ekspertise, der eksisterer i de specialiserede tilbud, som kan hjælpe familien med nye metoder eller perspektiver på netop deres barn. Det væsentlige er, at viden og gode råd gives i gensidig respekt. Det kobler sig i høj grad til forældrenes oplevelser med myndighedsrådgiver, hvor lydhørhed og gensidig respekt ligeledes værdsættes. Anbefaling 6: De fagprofessionelle bør være lydhøre og inddrage forældrene som eksperter på netop deres børn Forståelse og anerkendelse i mødet med de fagprofessionelle Ligesom vigtigheden af, at rådgiver spejler og anerkender familien (jf. afsnit 5.1), gælder det også for de øvrige fagprofessionelle, som familien samarbejder med. Det har stor betydning for forældrene at blive mødt med anerkendelse og respekt. Som en forælder formulerer det her: "jeg har brug for at blive anerkendt i det arbejde, jeg gør" (Case 9). Der er flere eksempler på familier i denne undersøgelse, der har negative erfaringer i bagagen, hvor de eksempelvis har oplevet fagprofessionelle, der har mistænkt, at manglende trivsel hos barnet er koblet til mangelfulde forældrekompetencer. Betydningen af kompetente fagprofessionelle, der udviser forståelse og anerkendelse for barnets problematik, understreges gennem flere eksempler, fx: "Vores relation til dem er jo vigtig, at de har tillid til os og at der er respekt omkring det ( ) det har kæmpe stor betydning når man har handicappede børn, at de mennesker der arbejder med dem, har viden og indsigt i de problematikker, som er til stede. Så der ikke hele 17

18 tiden bliver stillet spørgsmålstegn ved, om det har noget med forældreevner at gøre." (Case 1) Forældrene kan i forvejen være præget af dårlig samvittighed over for eksempel barnet, barnets søskende, deres ægtefælle, arbejde eller omgangskreds. Som en forælder formulerer det: "Det er bare rart at blive mødt med forståelse i stedet for skældud, for det får man sgu nok af i forvejen som forælder til et barn med [handicap]( ) at man bliver mødt positivt i stedet for negativt, det tager da 'ondt-i-maven-følelsen' væk" (case 8). Anbefaling 7: Familien bør mødes med anerkendelse og forståelse for barnets problematik 18

19 6 Betyder samarbejdet med myndighedsrådgiver så ingenting? En af forventningerne til projektet Tættere på Familien var, at et forbedret samarbejde med myndighedsrådgiverne ville have en positiv effekt på forældrenes trivsel, fordi rådgiverne dermed bedre kunne sikre, at familien fik den rette hjælp. Denne forventning lykkedes projektet imidlertid ikke med at indfri. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at samarbejdet med rådgiver ikke er vigtigt for familierne. For det første ser vi i afsnit 5.1., at et godt samarbejde kan have betydning for familiernes oplevelse af at få bevilget det, de har behov for. For det andet har et godt samarbejde mellem familie og myndighedsrådgiver værdi i sig selv, hvilket vil være omdrejningspunktet for de følgende afsnit, der kredser om den betydning, familierne selv tillægger samarbejdet. 6.1 Et godt samarbejde kan fjerne sten på vejen Når forældrene har en oplevelse af, at samarbejdet glider lettere, betyder det også, at familierne har en gennemgående oplevelse af, at det frigiver energi til at fokusere på det mest essentielle; nemlig børnene. Men samtidig er samarbejdet med sagsbehandler blot ét ud af mange parametre. Som en forælder fortæller her: "Jamen, jeg tænker da alle sten, der kan tages af vores veje er jo mega godt! Fordi jeg, altså jeg tænker bare, at man som handicapfamilie jo halvt hænger ude over klippen hele tiden altså, så jo længere du kan krybe op på klippen... Altså, det er jo bare sådan et sårbart system hele tiden. Og fordi man hele tiden kan blive mødt af nogle store ting, og hele tiden tænke; fungerer det nu? Eller altså, jamen så fungerer det og skal man så have en stor operation eller så sker der et eller andet i skolen, eller så kommer der en ny taxachauffør eller Altså på den måde er det bare helt vildt sårbart hele tiden." (Case 2) På tværs af forældrenes fortællinger ses, at et godt samarbejde med rådgiver er med til at fjerne sten på vejen, hvilket betyder at mange "systemkampe" (case 2) fjernes. Det fremhæves som væsentligt, at rådgiverens kendskab til familien er blevet større under Tættere på Familien. Forældrenes oplevelse af kontinuiteten i samarbejdet er ligeledes væsentlig, så de ikke skal starte "helt tilbage ved Adam og Eva" (Case 8). Det er en positiv gevinst, at familien skal bruge mindre af deres i forvejen sparsomme tid på at sætte rådgiveren ind i sagen. Samtidig fremhæves det som af væsentlig betydning, når rådgiveren anerkender og spejler familien. Det gælder lige fra frustrationer i forbindelse med afslag på ansøgninger til en mere generel anerkendelse af familiens situation og livsvilkår. En forælder fortæller her: 19

20 "[Rådgiver] udviser forståelse for det og siger Jeg hører det, jeg forstår det, jeg ved det godt. Det er jeg jo glad for. Og det viser jo sådan en menneskelighed med at kunne, altså gå om på den anden side, kan man sige, af skrivebordet og se det fra mit perspektiv." (Case 9) Det betyder noget for familierne at blive mødt med grundlæggende forståelse og en generel anerkendende tilgang. Det har værdi, at samarbejdet og relationen sker mere gnidningsfrit, men som forældrene ligeledes fortæller, så ændrer en forbedret samarbejdsrelation til rådgiver hverken på familiernes livsvilkår eller fjerner barnets handicap eller funktionsnedsættelse. Samtidig er myndighedsrådgiveren blot én af flere involverede parter i barnets børnehandicapsag. 6.2 Samarbejdet med myndighed er blot én ud af mange samarbejdsrelationer Flere af forældrenes forklaring på, hvorfor et godt samarbejde med myndighedssagsbehandler ikke afspejles i deres trivsel og generelle velbefindende findes i, at samarbejdet med rådgiveren blot er ét af mange elementer, som forældrene skal forholde sig til i det daglige. Går samarbejdet godt er der en ting mindre at bekymre sig om, men der er fortsat mange andre ting, som fylder. Forældrene vurderer derfor, at en negativ relation fylder mere trivselsmæssigt end en positiv relation, hvilket en forælder fortæller om her: Det er en negativ relation, der betyder noget, i forhold til ens trivsel [mere red.] end en positiv relation, hvis jeg skal være helt ærlig. Det der med, at når man har en negativ relation, så ligges det ligesom oven i af pres og skaber stress og bekymring og alle de her ting, ud over det man har i øvrigt i forvejen i forhold til ens børn." (Case 1) Mindre gode relationer og samarbejder med andre involverede kan derfor tære på familiens energi. Set i forhold til familiernes generelle livsvilkår udgør rådgiveren af gode grunde kun en lille brik i det samlede billede. Men som familierne selv understreger, så er det ikke ensbetydende med samarbejdsrelationen ikke betyder noget - for det gør den. I og med at relationen til rådgiver i højere grad er funderet på tillid og anerkendelse, er det nemmere for familierne at indgå i samarbejdsrelationen, ligesom de har en oplevelse af, at rådgiveren er familiens og ikke alene kommunens. Samtidig kan et forbedret samarbejde som nævnt øge sandsynligheden for at få bevilget rette indsatser i rette tid. Det vidner om, at det er værd at sikre et fortsat fokus på en god samarbejdsrelation mellem familie og myndighedsrådgiver. Det gælder også, selvom Tættere på Familien indikerer, at det gode samarbejde ikke er tilstrækkeligt i sig selv, til at det afspejles i familiernes generelle trivsel. Et godt samarbejde med rådgiver skal formentligt i stedet anskues som en nødvendig brik i en større 'trivselskabale'. 20

21 7 Opsummering og konklusion Udgangspunktet for denne undersøgelse har været at undersøge et centralt resultat fra evalueringen af Tættere på Familien, nemlig hvorfor en forbedret samarbejdsrelation til myndighedsrådgiver ikke kom til udtryk i forældrenes generelle trivsel? En central antagelse bag Tættere på Familien var, at et godt samarbejde med myndighedsrådgiverne ville have en positiv effekt på forældrenes trivsel, fordi rådgiverne dermed bedre kunne sikre, at familien fik den hjælp, som den har brug for og mest gavn af. Men eftersom den sammenhæng ikke kunne påvises, gav det anledning til at foretage en større eksplorativ undersøgelse af, hvad trivsel blandt familier til børn med handicap er bestemt af, og samtidig lade familierne komme med deres bud på, hvordan deres trivsel kan understøttes. På den baggrund har vi udledt tre hovedoverskrifter og herunder syv konkrete anbefalinger, som særligt henvender sig til kommunerne. 7.1 Bevilling af de rette indsatser Familierne i undersøgelsen fremhæver, at bevilling af de rette indsatser er væsentligt for deres trivsel. Derfor relaterer flere af anbefalingerne sig til bevillinger. For det første er det vigtigt, at kommunerne fokuserer på at understøtte den gode samarbejdsrelation. Som det fremgår af analysen, har samarbejdsrelationen en vis betydning, idet flere forældre kæder en god relation sammen med oplevelsen af at få bevilget de rette indsatser. Herudover efterspørger familierne et overblik over tilbudsviften, som lægges åbent frem i mødet mellem familie og forvaltning, hvilket ifølge familierne vil øge sandsynligheden for at få igangsat de rigtige indsatser og løsninger til gavn for både barnet og familien. Denne anbefaling kobler sig derfor direkte til den næste, som handler om at sikre et helhedsorienteret fokus i bevillingen af støtte og indsatser. I undersøgelsen så vi, at familiens trivsel hænger uløseligt sammen med barnets, og netop derfor går anbefalingen også på at sikre støtte til den samlede familie, hvor både barnet med handicap og dets forældre og søskende kan have behov for hjælp. Hernæst foreslår familierne en gentænkning af tidsaspektet i bevillinger på børnehandicapområdet. Hvis barnet ikke forventes at få det markant bedre, er det i sig selv stressudløsende at skulle søge om genbevillinger af virksomme støtte og indsatser. Derfor lyder anbefalingen: Muliggør længevarende bevillinger på børnehandicapområdet, så velfungerende støtte ikke skal genbevilliges hvert år. 7.2 Tilbud og indsatser af høj kvalitet De sidste tre anbefalinger kobler sig til kvaliteten i indsatser og tilbud og samarbejdet med fagprofessionelle, hvilket er områder familierne fremhæver som væsentlige parametre, der har betydning for deres trivsel. Det er betydningsfuldt for familierne at blive mødt af kompetente fagprofessionelle, der evner og har mulighed for at skræddersy 21

22 indsatsen til netop deres barn. Omvendt har det store negative konsekvenser for familierne, når tilbud eller indsatser ikke er tilpassede eller matcher barnets behov. Børnenes problembilleder er ofte komplekse, og den næste anbefaling går derfor på væsentligheden af, at familierne bliver mødt med lydhørhed og inddragelse af forældrene som eksperter på netop deres børn. Ligeledes understreger familierne vigtigheden af at blive mødt med anerkendelse og forståelse for barnets problematik. 7.3 Betydningen af samarbejdsrelationen med rådgiver På baggrund af familiernes fortællinger om deres hverdagsliv er det tydeligt, at udfordringerne er uforholdsmæssigt mange, og handicap som livsvilkår af mange familier opleves som fravær af trivsel. Det er derfor ikke en nem opgave at løfte familiernes trivsel, men ovenstående syv anbefalinger kan ses som familiernes egne bud på mulige veje at gå for at lykkes hermed. På baggrund af undersøgelsen er det generelle billede, at den gode samarbejdsrelation ikke synes at kunne flytte familiernes generelle trivsel som et enkeltstående element. Samarbejdet med rådgiver er dog heller ikke uden betydning for forældrene, da en samarbejdsrelation baseret på tillid og anerkendelse gør det nemmere for familierne at indgå i samarbejdet, ligesom det frigiver energi til at fokusere på det mest essentielle; nemlig børnene. For at forbedre familiernes trivsel kan samarbejdsrelationen således være et nødvendigt skridt på vejen i kombination med andre tiltag, som er beskrevet i denne undersøgelse. 22

23 8 Litteratur Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, S. (2011). Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hansen, Ilsvard & Høstrup (2021). Tættere på Familien Det gode samarbejde mellem familie og myndighedsrådgiver. Aarhus N: Metodecentret. Høgh, H. & Schmidt, F. (2015). Mestringsstøtte til pårørende ved fysisk handicap og udviklingsforstyrrelser En litteraturgennemgang. Aarhus: Metodecentret. Høstrup, M. & Ilsvard, S. (2020). Tættere på Familien i Aarhus Kommune - Fra rådgivernes perspektiv. Aarhus: Metodecentret. Ilsvard, S. & Høstrup, M. (2020). Tættere på Familien i Aarhus Kommune - Fra familiernes perspektiv. Aarhus: Metodecentret. Jensen, C. H. S., Ilsvard, S., Høstrup, M., & Høgh, H. (2019). Evaluering af projekt Familiecentreret sagsbehandling og Mestringsstøtte Herning Kommune, Hillerød Kommune og Randers Kommune. Aarhus: Metodecentret. Lyk-Jensen, S.V., Karmsteen, K., Hansen, G.E. & Nielsen, K. (2018). Mestring blandt forældre til børn med handicap Evaluering af en effekt, økonomi og mestringsprogrammet. København: VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Pedersen, H.S. & Kloppenborg, H.S. (2017). Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Socialstyrelsen (2018). Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge. Resultat og analyserapport. Odense: Socialstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2021): Guide til trivselsindekset: WHO-5 [Online]. København: Sundhedsstyrelsen. (tilgået 2021). 23

Tættere på familien. Midtvejsevaluering 2018

Tættere på familien. Midtvejsevaluering 2018 Tættere på familien Midtvejsevaluering 2018 Projekt Tættere på familien Afprøvning af Sverigesmodellen på børnehandicapområdet Med projekt Tættere på familien (TPF) afprøver Aarhus Kommune den såkaldte

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7. INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Generel trivsel på anbringelsesstedet

Generel trivsel på anbringelsesstedet 1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017

Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017 Workshop Projekt Tættere På Familien til socialrådgiverdagene nov. 2017 Programmet for i dag. Baggrund for projektet Rammerne & metode Rådgivernes perspektiv Ca. 30 min. Dialog med salen - ca. 30 min.

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusionsundersøgelse 2018 Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Godkend: Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 2. behandling

Godkend: Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 2. behandling Punkt 11. Godkend: Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 2. behandling 2014-19434 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender At de skitserede

Læs mere

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Forældresamtaler som metode

Forældresamtaler som metode Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende selv

Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende selv Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK - I samarbejde med de pårørende selv 1 PROCESSEN Hvis en pårørendepolitik skal give mening, skal de input, den hviler på, komme fra de pårørende selv. Derfor har de pårørende

Læs mere

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være 2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig

Læs mere

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget. GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

EN NY SOCIALSTRATEGI

EN NY SOCIALSTRATEGI EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent. Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Spørgsmål og Svar til Ulf Rathsach Petersen ved byrådsmødet onsdag den 27.februar 2019

Spørgsmål og Svar til Ulf Rathsach Petersen ved byrådsmødet onsdag den 27.februar 2019 Spørgsmål og Svar til Ulf Rathsach Petersen ved byrådsmødet onsdag den 27.februar 2019 Spørgere - på vegne af forældregruppe til Handicappede børn: Spørgsmål 1 Hvordan er det troværdigt at en forvaltning

Læs mere

Veteranstrategi for Randers Kommune

Veteranstrategi for Randers Kommune Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forebyggelsesmidler 2018

Forebyggelsesmidler 2018 Forebyggelsesmidler 2018 Indsats Problemstilling Metode Målsætning jf. 1: Styrket indsats for overvægtige børn og deres familier Sundhedsplejerskerne i skolesundhedstjenesten udfører opsporing af overvægt

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Appendiks 1 Spørgeskemaundersøgelse Tilbud om fleksibel aflastning til pårørende til personer med demens, som bor i egen bolig 2018 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse 3 Hovedkonklusioner

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere