Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Transkript

1 Chefforeningernes konference 4. april 2014 Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet 1

2 tankegang Jeg vil tematisere koncernledelse og udviklingen af koncernstrategier som udspændt imellem et ideal (om ledelse) og en illusion (om styring) Som noget der indgår i et hierarki af politik og koncernunderstøttende delstrategier Herunder pege på problemer og strategiske dilemmaer knyttet til koncerntænkningen Og vejen ud: strategisk kommunikation i og ud af strategiske rum og strategiske samtaler Jeg skriver på en bog herom som udkommer til efteråret 2

3 3 Corpus: idealet om koncernledelse

4 Idealet om koncernledelse Corporate strategy, culture, HR, IT, branding, religion, identity osv. Et ideal om sammenhængskraft horisontalt såvel som vertikalt: et klart center beslutningskraft handlekraft koordination og integration fælles identitet og Loyalitet Et modsvar på mangel på beslutnings- og handlekraft, koordination, identitet og loyalitet 4

5 værktøjer En ny struktur (direktion, koncernledelse osv.) Nye lederroller (for politikere som ledende embedsmænd) Min påstand vil være, at mens koncerntænkning i staten primært drejer sig om styring Så drejer koncerntænkning sig i kommunerne primært om ledelse Det store fælleskab og det lille fællesskab Kontraktstyring, økonomistyring, kvalitetsstyring, performancestyring m.m. overfor strategisk samtale Styring over for ledelse og samtale Den strategiske samtale 5

6 Hierarkiet: idealet om omsætning af politik til strategi kommunens planstrategi (kommunalbestyrelsens/byrådets overordnede strategi for kommuneplanlægningen, et program for kommunens udvikling i lyset af den strategiske situations udfordringer, muligheder og trusler) kan evt. udarbejdes i et samarbejde mellem flere kommuner med henblik på bedre at kunne se og udvikle kommunens egen rolle i regionen kommuneplanen (hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen, dvs. mål for kommunens/byens udvikling og arealanvendelse, kommunalbestyrelsens/byrådets samlede rammeplan for arealanvendelsen, boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, energiforsyning og betjening af borgerne med servicetilbud, institutioner og rekreative områder) sektorpolitikker (udvalgenes politikker for hvilke politiske mål der er på området og hvordan midlerne skal fordeles bringes med ind i den overordnede budgetlægning) kommunes budgetlægning (udmøntning gennem økonomisk allokering af prioriteringen af områder og indsatser) koncernstrategien (direktionen og koncernledelsens udmøntning af kommunens overordnede politikker og budgetter, planstrategi og kommuneplan) sektorstrategier (forvaltningschefen og det strategiske ledelsesforum på sektorområdets udmøntning heraf i overensstemmelse med sektorpolitikker) koncernunderstøttende delstrategier (f.eks. koncern økonomi, koncernudvikling, HR-strategier, kommunikationsstrategier; IT/digitaliserings strategi, fælles værdigrundlag, ledelsesgrundlag m.v.) strategier i enkeltinstitutioner (i overensstemmelse med og som en udmøntning af koncernstrategien under hensyn til institutionens specifikke strategiske situation og historie 6

7 Problemerne og dilemmaerne Hvordan skabes integrationen mellem politik og administration i tilblivelsen af koncernstrategierne? Kan udvalgsstyret forenes med koncerntænkningen eller må folkestyret genopfindes? Hvordan sikres, at der sker en integration mellem top og bund? Hvordan undgå dekobling af ledelsesssystemet (horisontal og vertikal integration) Hvordan respektere forskelligheden samtidig med, at I ønsker enshed (corporate/koncern kultur, identitet, loyalitet)? Kan koncerntænkningen rumme innovationsdagsordenen? Hvordan integrere det lille fælleskab i det store koncernfællesskab? Kan man have multible identiteter i en periode, hvor man kæmper for at skabe en ny fælles identitet (efter fusionerne)? 7

8 illusionen Illusionen om styring: i Statens og ikke mindst Finansministeriets optik et spørgsmål om styringskæden som en kontraktkæde Og som et spørgsmål om gennemlysning med artificiel intelligens: økonmistyring, kvalitetsstyring, performance measurement køb SAS! Men stol ikke på tal: TALE ikke TAL! Den strategiske samtale: hvem skal inddrages, hvor ofte, med hvilke spilleregler? Strategisk ledelse i det offentlige vil som regel udspilles på mange arenaer, og koncernstrategier skulle suppleres med en lang række delstrategier på forskellige arenaer 8

9 9

10 Jeg har testet teorien af gennem 10 års forskning i regioners og kommuners udvikling

11 Offentlige fusioner Fasebevidsthed: det strategiske fokus flytter sig Sekventiel aktivering af og manøvrering mellem strategiske arenaer Postmerger management 11

12 ORGANISATORISK IDENTITET som eksempel på brug af arenateorien Hvis postulatet om en nyfusioneret organisation skal få indhold for medarbejdere og samarbejdspartnere må der opbygges en ny fælles organisatorisk identitet Det kræver at der skabes (del)strategier, der kan virke som koncernunderstøttende strategier i dannelsen af en sådan identitet på indtil flere af de otte strategiske arenaer: typisk Bevidsthedsarenaen (ny fælles fortælling at se sig selv i det store billede) Den kulturelle arena (nye fællers værdier at identificere sig med værdierne) Den sociale arena (inklusion at identificere sig med og blive en del af det sociale fællesskab) Samt om muligt arena for arkitektur og æstetik (symbolsk identifikation og fysisk udtryk) Dermed vil det eksterne image også kunne ændres 12