OVERVÆGT. Med skemaet opnås overblik over:

Transkript

1 Kortlægning af forebyggende indsatser i Middelfart Kommune ift. anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om henholdsvis OVERVÆGT og STOFFER Nedenstående skema indeholder anbefalinger på grund- (G) og udviklingsniveau (U) i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Som I ved, blev de første ni forebyggelsespakker kortlagt i samarbejde med forvaltningerne i Middelfart Kommune i foråret 2013: Alkohol, tobak, fysisk aktivitet, mental sundhed, seksuel sundhed, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, solbeskyttelse. De sidste to pakker om Overvægt og Stoffer skal nu kortlægges på samme vis. Med skemaet opnås overblik over: Aktører i forhold til anbefalingerne. Aktørerne er opdelt i Social- og Sundhedsforvaltningen (SS), Børn, Unge og Fritidsforvaltningen (BUF), Teknik- og Miljøforvaltningen (TM), Job- og Vækstcenter (JV) og Staben. Kryds af i forhold til den enkelte anbefaling i skemaets anden kolonne. Nuværende og kommende (planlagte) indsatser i forhold til anbefalingerne. Beskriv indsatsen i forhold til den enkelte anbefaling i skemaets tredje kolonne. Graden af opfyldelse i forhold til anbefalingerne. Vurder og begrund graden af opfyldelse i forhold til den enkelte anbefaling i skemaets fjerde kolonne og påfør farverne grøn, gul eller rød. Grøn = Vi lever op til anbefalingen. Gul = Vi lever i nogen grad op til anbefalingen. Rød = Vi lever ikke op til anbefalingen. Nuværende og kommende (planlagte) forebyggende indsatser inden for de ni emner, som ikke kan relateres til selve anbefalingerne i emnerne. Beskriv indsatsen i skemaets femte kolonne i en ny række, som tilføjes nederst inden for det pågældende emne. OVERVÆGT Anbefaling Aktører SS BUF TM JV Stab Nuværende og kommende (planlagte) indsatser ift anbefalingen Opfyldelse RAMMER KOMMUNAL POLITIK FOR OVERVÆGT (G) Kommunen indarbejder overvægt i den kommunale sundhedspolitik med fastsættelse af mål for udviklingen i andelen af borgere med overvægt. Politikken anbefales at omfatte rammer, tilbud, information og undervisning samt tidlig opsporing og endvidere at omfatte samarbejde på tværs af Alle: Overvægt ligger implicit i Middelfart Kommunes Sundhedspolitik via inddragelse af KRAM-faktorerne kost og motion. Herudover skal overvægt ses i tæt sammenhæng med kommuneplanens indarbejdelse af fysisk aktivitet i de lokale politikker, herunder Børn- og ungepolitikkens kost- og bevægelsespolitikker. Teknik- og Miljøs bidrag til forebyggelsen af overvægt ligger implicit i tilgængeligheden af gode rammer for udfoldelse af fysisk aktivitet i naturen og i byrummet, som bl.a. Cykelplanen og Stiprojekterne er 1

2 forvaltninger og sektorer om børn, unge og voksne, herunder udsatte målgrupper. Politikken må ses i sammenhang med politikker for mad- og måltider (forebyggelsespakke mad & måltider s. 14) samt fysisk aktivitet (forebyggelsespakke fysisk aktivitet s. 16), og have fokus på fremme af hensigtsmæssig vægtudvikling og trivsel, herunder forebyggelse af mobning, social isolation og stigmatisering (forebyggelsespakke mental sundhed s.15). eksempler på. Der stilles endvidere i planlægningen krav om friarealer, der kunne indbyde til mere motion. Overordnet er fysisk aktivitet indarbejdet i Kommuneplanen, Sundhedspolitikken og i lokale politikker som Natur- og miljøpolitikken, Bosætningspolitikken, Kultur- og fritidspolitikken. Staben: Nej, der er ikke indarbejdet mål for udviklingen af overvægt i den overordnede kommunale sundhedspolitik, men der eksisterer information og tilbud i forlængelse af arbejdet med KRAM og forebyggelsen i BUF-regi. HANDLEPLANER PÅ KOMMUNENS ARBEJDSPLADSER OG INSTITUTIONER (G) Med udgangspunkt i kommunens politik for overvægt udarbejdes lokale handleplaner for forebyggelse af overvægt på kommunens arbejdspladser og institutioner. Handleplanerne skal ses i sammenhæng med handleplaner for mad og måltider (forebyggelsespakke mad & måltider s ), fysisk aktivitet (forebyggelsespakke fysisk aktivitet s. 16) samt mental sundhed (forebyggelsespakke mental sundhed s. 15). FOREBYGGELSE AF OVERVÆGT I DAGTILBUD (G) Medarbejdere i dagtilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt forskolebørn, fx ved at understøtte sunde madpakker og sund mad i dagtilbuddet, øge den fysiske aktivitet og skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Kommunen støtter de ansatte i dagtilbud i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. FOREBYGGELSE AF OVERVÆGT I SKOLER OG FRITIDSORDNINGER (G) Medarbejdere i skoler og fritidsordninger medvirker til forebyggelse af overvægt blandt skolebørn, fx ved at understøtte sundere skolemad og madpakker, øge den fysiske aktivitet og skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. Børnene og de unge kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde. FOREBYGGELSE AF OVERVÆGT PÅ BOSTEDER OG BOFORMER SAMT PÅ AKTIVERINGSTILBUD OG SAMVÆRSTILBUD (G) Medarbejdere på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud, som fx væresteder, Der er ikke særlige handleplaner med udgangspunkt i en kommunal politik for overvægt. Sundhed Indefra er Middelfart Kommunes tilbud til alle medarbejdere. Der tilbydes individuelle behandlinger, aktiviteter og arrangementer, der er gavnlige for en sund livsstil. BUF: Alle daginstitutioner udarbejder lokale kost- og bevægelsespolitikker i samarbejde med forældrebestyrelsen. BUF & SS: KOSMO-netværket er udsprunget af arbejdet med kost og bevægelse hos børn og unge i projektet Sundhed med omtanke. Formålet er inspiration og ny viden på området på tværs af daginstitutionerne. BUF: Skoler og Fritidsordninger udarbejder lokale kost- og bevægelsespolitikker i samarbejde med forældrebestyrelsen. BUF: Det tværfaglige samarbejde om Skolesundhedsprofilerne har medført, at skolerne er gået sammen med sundhedsplejen om forskellige arrangementer, der sætter fokus på mad og bevægelse. SS: Samarbejder med BUF om SFO-netværket. Formålet er inspiration og ny viden på området med kost og bevægelse. SS: Der er opmærksomhed på at anvende de nationale kostråd samt på vigtigheden af fysisk aktivitet, men der er ikke egentlige politikker på området. Kompetenceudvikling specifikt ift. at styrke medarbejdernes sundhedsfremmende arbejde ift. overvægt foregår ikke isoleret set. 2

3 dagcentre og plejecentre, medvirker til at forebygge overvægt blandt brugerne, fx ved at understøtte sundere mad, øge den fysiske aktivitet og skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. Brugerne kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde. FOREBYGGELSE AF MOBNING OG STIGMATISERIONG RELATERET TIL OVERVÆGT I DAGTILBUD, SKOLER OG FRITIDSORDNINGER (G) Som led i arbejdet med børn og unges trivsel i dagtilbud, skoler og fritidsordninger arbejdes der med forebyggelse af drilleri og mobning relateret til overvægt, fx ved at integrere emnet i institutionens trivsels- eller mobbepolitik samt handleplaner. FOREBYGGELSE AF MOBNING OG STIGMATISERIONG RELATERET TIL OVERVÆGT PÅ KOMMUNENS ARBEJDSPLADSER, BOSTEDER OG SAMVÆRSTILBUD (G) Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på bosteder, aktiverings- og samværstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner. BUF: Der er etableret Politikker fokuseret på børn i fællesskaber, hvor overvægt kan være en af problematikkerne. På skolerne anvender man klassetrivsel som redskab til identifikation af problematikker og ditto løsning. På dagtilbudsområdet gennemføres en børnemiljøvurdering hvert 3. år, hvor mobning indgår. På alle skoler gennemføres Skolesundhedsprofilen og Skolemiljøvurderingen/UMV sætter ligeledes fokus på mobning og stigmatisering ift. overvægt mhp. at iværksætte handling. ALLE: Der forebygges via den kommunale personalepolitik, herunder arbejdsmiljøpolitikken og stresspolitikken. Mobning og stigmatisering relateret til overvægt er en af mange faktorer, som hører under her. Nu udarbejdes der APV særskilt på trivsel. TILBUD SUNDHEDSPLEJERSKEN VEJLEDER OM SUNDE VANER I FAMILER MED BØRN I FØRSTE LEVEÅR (G) Ved hjemmebesøg hos familier med børn i første leveår drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner overføres til barnet. TILBUD OM HJEMMEBESØG AF SUNDHEDSPLEJERSKEN TIL ALLE FAMILIER MED 3- ÅRIGE BØRN (U) Alle familier i kommunen tilbydes et sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, når barnet er omkring tre år. Besøget tager udgangspunkt i barnets vaner og trivsel, men inddrager hele familiens vaner og behov. Såfremt barnets vægt ikke udvikler sig BUF: Ja sundhedsplejen vejleder familier med børn i første leveår om sunde vaner. BUF: Nej, der er ikke tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejen til alle familier med 3-årige børn. 3

4 hensigtsmæssigt, tilbydes opfølgende indsatser, fx i form af hjemmebesøg eller andre kommunale indsatser. Ved behov henvises til yderligere udredning i regionen, herunder almen praksis. SUNDHEDSPLEJERSKEN VEJLEDER OM SUNDE VANER I FAMILER MED BØRN I FØRSKOLEALDEREN (U) Ved hjemmebesøg hos familier med børn i førskolealderen drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner overføres til barnet. Ved behov kan sundhedsplejersken henvise til yderligere udredning i det regionale sundhedsvæsen, herunder almen praksis, og til relevante tilbud i kommune eller region. TILBUD TIL FØRSKOLEBØRN MED MODERAT OVERVÆGT (G) Kommunen tilbyder forebyggelsestilbud til familier med førskolebørn med moderat overvægt. Indsatsen rettes mod hele familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og adfærdsmodifikation samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Indsatsen varetages i et samarbejde mellem almen praksis, dagtilbuddet og den kommunale sundhedstjeneste, ligesom andre aktører kan inddrages, fx sundhedscentre og frivillige foreninger. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats. VEJLEDNING OM VÆGT VED DEN KOMMUNALE SUNDHEDSTJENESTES SKOLEUNDERSØGELSER (G) Den kommunale sundhedstjeneste har fokus på barnet og den unges vægtudvikling ved ind- og udskolingsundersøgelser samt de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet og rådgiver om vægt ved behov. Der henvises ved behov til yderligere udredning og tilbud i kommune eller region, herunder almen praksis. BUF: Nej, sundhedsplejen vejleder ikke om sunde vaner i familier med børn i førskolealderen BUF/SS: Tilbuddet Sundhed med Omtanke til børn og unge i alderen 3 18 år der er overvægtige samt deres forældre - tilbuddet er implementeret. BUF: Sundhedstjenesten har indskolings- og udskolingsundersøgelser inkl. mål og vægt i 0. og 8. klasse, men ikke i kl., som Sundhedsstyrelsen anbefaler. TILBUD TIL SKOLEBØRN MED MODERAT OVERVÆGT (G) Kommunen tilbyder indsatser til skolebørn med moderat overvægt opsporet af den kommunale sundhedstjeneste, andre sundhedsprofessionelle eller omsorgspersoner. Indsatsen inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og BUF/SS: Tilbuddet Sundhed med Omtanke til børn og unge i alderen 3 18 år der er overvægtige samt deres forældre - tilbuddet er implementeret 4

5 adfærdsmodifikation samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Indsatsen kan være forankret i den kommunale sundhedstjeneste eller på anden vis i kommunen. Ved behov henvises til udredning i almen praksis. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, den kommunale sundhedstjeneste og eventuelle andre relevante aktører, fx sundhedscentre og frivillige foreninger. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats. TILBUD TIL BØRN MED TRIVSELSPROBLEMER RELATERET TIL OVERVÆGT (G) Kommunen sikrer den nødvendige hjælp til børn og skoleklasser, der har trivselsproblemer, og som oplever drilleri og mobning pga. overvægt. Indsatsen iværksættes i et koordineret samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre og sundhedsplejen samt andre relevante aktører og integreres i kommunens generelle tilbud til børn, der bliver mobbet. TILBUD TIL UNGE MED MODERAT OVERVÆGT (U) Kommunen tilbyder opfølgende indsats til unge med moderat overvægt ved udskolingsundersøgelsen, eller som er henvist af andre sundhedsprofessionelle, omsorgspersoner eller fx UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Indsatsen inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og adfærdsmodifikation samt en vurdering af den unges psykosociale situation. Indsatsen kan være forankret i den kommunale sundhedstjeneste eller være organiseret på anden vis i kommunen. Ved behov henvises til udredning i almen praksis. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, den kommunale sundhedstjeneste og eventuelle andre relevante aktører, fx sundhedscentre og frivillige foreninger. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats. RÅDGIVNING OM OVERVÆGT VED RYGESTOP (G) Rådgivning om forebyggelse af overvægt indgår i kommunens rygestoptilbud. TILBUD TIL VOKSNE MED MODERAT OVERVÆGT, PRIMÆRT EFTER HENVISNING (U) Kommunen har et forebyggelsestilbud til voksne med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig. Tilbuddet BUF: Klassetrivsel er med til at koordinere tilbud. Målrettes gennem skolesundhedsprofilerne. Der arbejdes på kvalificering af mere formaliserede handleplaner på begge områder. Hvis en lærer eller pædagog henviser til en sundhedsplejerske handles der på det. SS & BUF: Nej der er ikke aktuelt nogle opfølgende tilbud rettet specifikt mod unge med overvægt ved udskolingsundersøgelsen. Sundhed med omtanke tilbydes dog op til 18 år, men det er sjældent benyttet af de årige. SS: Alle rygestoppere er uddannet ved Kræftens Bekæmpelse og rådgiver om forebyggelse af overvægt SS: Er netop startet op med motivationssamtaler til psykisk syge borgere, som henvises fra egen læge, sygehus eller andre kommunale afdelinger. I forlængelse heraf gives der ved individuel vurdering tilbud om deltagelse på et vægtstopkursus. 5

6 retter sig primært mod borgere, hvor den praktiserende læge eller sygehuset vurderer, at der vil være en sundhedsmæssig gevinst af et vægttab. Indsatsen omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og adfærdsmodifikation samt en vurdering af psykosociale forhold. Kommunen sikrer, at tilbuddene også tilgodeser specifikke målgrupper som nye mødre, der har udviklet overvægt under graviditet, borgere med etnisk minoritetsbaggrund samt borgere med psykisk sygdom, psykisk eller fysisk handicap. VEJLEDNING OM OVERVÆGT VED SUNDHEDSPLEJERSKENS GRAVIDITETSBESØG (U) Såfremt kommunen tilbyder graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske, indgår vejledning om anbefalet vægtøgning under graviditet og forebyggelse af overvægt som en del af den samlede vejledning, der tilrettelægges efter familiens behov. Ved behov henvises til opfølgning i region, herunder almen praksis, og til relevante tilbud i kommune eller region. VEJLEDNING OM VÆGT VED FOREBYGGENDE HJEMEBESØG TIL ÆLDRE (G) Ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt i forbindelse med vejledning om sunde mad- og måltidsvaner samt fysisk aktivitet. Ved behov henvises til almen praksis. VEJLEDNIG OM VÆGT VED HJEMMESYGEPLEJENS BESØG I HJEMMET (U) Ved hjemmesygeplejerskens besøg i hjemmet hos ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt og sunde mad- og måltidsvaner samt fysisk aktivitet. Ved behov henvises til almen praksis. FOREBYGGELSE AF OVERVÆGT HOS ANSATTE PÅ KOMMUNALE ARBEJDSPLADSER (U) På kommunale arbejdspladser, hvor medarbejderne er i særlig risiko for at udvikle overvægt, har kommunen forebyggelsestilbud til medarbejdere med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig. SS: Der tilbydes i øvrigt vægtstopkurser, som et tilbud til alle borgere. Det annonceres lokalt. BUF: Kommunen tilbyder ikke graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske. SS: Ja der vejledes om vægt ved forebyggende hjemmebesøg og der udvikles på det med udarbejdelse af en folder som redskab til dialogen her er også fokus på den samboende pårørende ift. kostomlægning I forbindelse med besøg i eget hjem forholder sygeplejerskerne sig til vejledning i både kost og motion, der hvor det skønnes relevant for borgeren SS: Sundhed indefra tilbyder et vægtstopkursus små skridt til varigt vægttab som afholdes x 2 årligt. Sundhed Indefra er Middelfart Kommunes tilbud til alle medarbejdere. Der tilbydes individuelle behandlinger, aktiviteter og arrangementer, der er gavnlige for en sund livsstil. INFORMATION OG UNDERVISNING 6

7 DEN KOMMUINALE SUNDHJEDSTJENESTES KONSULENTFUNKTION I DAGTILBUD (G) Kommunale dagtilbud inddrager den kommunale sundhedstjeneste både som sundhedsfaglig ekspert og som ekspert i at sætte sundhedsfremmende processer i gang i arbejdet med fremme af normalvægt og forebyggelse af overvægt. SUNDHEDSUNDERVISNING I SKOLEN (G) Kommunens skoler inddrager vægt, herunder bevarelse af normalvægten samt sunde mad- og fysisk aktivitetsvaner, kropsopfattelse og trivsel, i sundhedsundervisningen. Skolen kan med fordel inddrage den kommunale sundhedstjeneste både som sundhedsfaglig ekspert og som igangsætter af sundhedsfremmende processer. BUF: Alle dagtilbud har tilknyttet en sundhedsplejerske, som konsulteres ved behov. Der er dog ikke igangsat særlige sundhedsfremmende processer med fremme af normalvægt og forebyggelse af overvægt. BUF: Skolerne har opmærksomhed på det hele. Faghæftet 6, 11 og 21 om madkundskab og idræt inddrages i undervisningen. Det er skolens ansvar at inddrage sundhedsplejen. SS & BUF: Skolesundhedsprofilerne kvalificerer samarbejdet med sundhedsplejen. Aktuelt har sundhedsafdelingen ikke et formaliseret samarbejde med skolerne, men ved henvendelse kan der tilbydes konsulentbistand om kost. Et mere formaliseret samarbejde vil være et godt supplement til det forebyggende og sundhedsfremmende sundhedsarbejde i skolerne. SUNDEHDSSAMTALE PÅ UNGDOMSUDDANNELSER (U) Kommunen kan etablere et samarbejde med ungdomsuddannelser i kommunen med henblik på at udvikle en sundhedssamtale for de unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Denne opgave kan fx gennemføres i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste og UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i kommunen. OVERSIGT OVER TILBUD TIL BØRN OG VOKSNE MED MODERAT OVERVÆGT (G) Kommunen har en let tilgængelig oversigt til borgere og fagpersoner over kommunale og eventuelle regionale tilbud til børn, unge og voksne med moderat overvægt. Oversigten kan indeholde henvisningskriterier og fx vises på kommunens hjemmeside, i sundhedscentret, på kommunale arbejdspladser, på relevante sundhedsportaler som og via apoteket. INFORMATION TIL BORGERNE OM VÆGT (G) Kommunen sikrer borgerne let adgang til information om betydningen af at bevare normalvægten og information om at få hjælp til at tabe sig, fx via sundhedscentre, sundhedsplejebesøg i hjemmet, forebyggende besøg til ældre, på kommunens hjemmeside, via apoteket, jobcentre og SS: Produktionsskolens unge opfordres til at benytte sig af det etablerede tilbud om sundhedssamtaler. Der er ikke etableret et lignende samarbejde om sundhedssamtaler for unge på ungdomsuddannelser i øvrigt. SS: Tilbud findes på kommunens hjemmeside under borger/sundhedstilbud til dig samt der er pjecer om tilbud, som lægges ud på andre offentlige afdelinger, fx borgerservice. Tilbuddene er også placeret på sundhed.dk samt på en A4-oversigt som skal være i alle lægepraksisser. SS:Tilbud findes på kommunens hjemmeside under borger/sundhedstilbud til dig samt der er pjecer om tilbud, som lægges ud på andre offentlige afdelinger, fx borgerservice. Tilbuddene er også placeret på sundhed.dk samt på en A4-oversigt som skal være i alle lægepraksisser. 7

8 arbejdspladser i kommunen. TIDLIG OPSPORING OPSPORING AF FØRSKOLEBØRN MED OVERVÆGT ELLER RISIKO FOR OVERVÆGT (G) Sundhedsplejersken identificerer børn med overvægt eller børn med øget risiko for at udvikle overvægt ved besøg i hjemmet i barnets første leveår og eventuelle efterfølgende besøg. Ved identifikation af et barn med overvægt sikres et samarbejde mellem sundhedsplejersken, familien og den praktiserende læge. Ansatte i dagtilbud og den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, medvirker også til tidlig opsporing af børn med overvægt (uden dog at foretage målinger af barnet) i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste. OPSPORING AF SKOLEBØRN MED OVERVÆGT ELLER RISIKO FOR OVERVÆGT (G) Skolesundhedstjenesten identificerer børn og unge med overvægt eller børn med øget risiko for overvægt ved ind- og udskolingsundersøgelserne samt ved funktionsundersøgelserne i 1. klasse og midt i skoleforløbet. Den kommunale tandpleje og tandlæger i privat praksis, der behandler børn, kan understøtte opsporingen (uden dog at foretage målinger af barnet). Ved identifikation af et barn eller en ung med overvægt inddrages familien. Sundhedsplejersken tilbyder relevant opfølgning og vurderer, om der er behov for at involvere almen praksis. OPSPORING AF VOKSNE MED OVERVÆGT ELLER RISIKO FOR OVERVÆGT (G) Sundhedsprofessionelle i kommunen, fx i sundhedscentre og hjemmeplejen, identificerer voksne med overvægt eller med øget risiko for at udvikle overvægt og henviser ved behov til i almen praksis. Andre kommunale medarbejdere kan understøtte opsporingen i relevante arenaer, fx jobcentre og væresteder. BUF: Ja, det gør sundhedsplejen ved besøg i hjemmet i barnets første leveår samt ved førskoleundersøgelsen og inddrager andre relevante fagfolk ved behov herfor i samarbejde med familien. Ansatte i dagtilbud er opmærksomme på overvægtsproblematikker. Der er ikke et formaliseret samarbejde med de praktiserende læger og tandlæger. Den kommunale tandpleje: rådgiver individuelt børn og familier om kost, såfremt tandstatus taler herfor, men der er ikke et formaliseret samarbejde med andre fagfolk omkring tidlig opsporing. BUF: Sundhedsplejen medvirker til tidlig opsporing ved ind-. og udskoling, 0. og 8., men ikke 1. kl eller midt i skoleforløbet Den kommunale tandpleje: rådgiver individuelt børn og deres familier om kost, såfremt tandstatus taler herfor, men der er ikke et formaliseret samarbejde med andre fagfolk omkring tidlig opsporing. SS + JV: Der er opmærksomhed på problematikken og nogle identificeres under samtaler, men der er ikke specifikke tiltag ift. opsporing. OPSPORING AF BØRN OG VOKSNE MED OVERVÆGT PÅ BOSTEDER OG BOFORMER SAMT PÅ AKTIVERINGSTILBUD OG SAMVÆRSTILBUD (G) Ansatte på bosteder og -former samt på aktiverings- SS: Ja, de ansatte er opmærksomme på overvægtsproblematikker ift. opsporing 8

9 og samværstilbud identificerer børn, unge, voksne og ældre med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos den kommunale sundhedstjeneste. OPSPORING AF ÆLDRE MED OVERVÆGT VED FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG (G) I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg til ældre identificeres ældre med overvægt. Dette kombineres med en vurdering af den ældres funktionsevne. Ved hjemmebesøgene er det desuden vigtigt at opspore undervægt. Ved behov henvises til yderligere udredning i region, herunder almen praksis, og til relevante tilbud i kommune eller region. SS: Der udarbejdes som rutine en funktionstest og via denne går man i dialog om eventuelle overvægtsproblematikker STOFFER Anbefaling Aktører SS BUF TM JV Stab Nuværende og kommende (planlagte) indsatser ift. anbefalingen Opfyldelse RAMMER KOMMUNAL POLITIK OM STOFFER (G) Kommunen indarbejder stoffer som en del af den kommunale sundhedspolitik. Politikken anbefales at omfatte rammer, tilbud, information, undervisning og tidlig opsporing med fastsættelse af relevante målbare mål, samt at adressere samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer, fx samarbejdet mellem stofforebyggelses- og behandlingsområdet i kommunen. Politikken må ses i sammenhæng med politikker for alkohol og tobak og have fokus på fremme af trivsel og mental sundhed. Inspiration til handling: Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen 2, Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 30. Sundhed på tværs 59. Sundhedspolitikken har ikke stoffer / rusmidler indarbejdet som et specifikt indsatsområde det er alene alkohol og tobak. Kvalitetsstandard for Middelfart Rusmiddelcenters behandling af stofmisbrug jf. Serviceloven samt alkoholbehandling ifølge Sundhedsloven. Heri er primær forebyggelse ikke nævnt i forhold til debut. Den sekundære forebyggelse ift. at forebygge et fortsat brug af stoffer blandt unge i risiko for at udvikle et regelmæssigt stofbrug ligger implicit i Rusmiddelcentrets tilbud om rådgivning og vejledning i en koordinerende indsats med BUF, SSP, med ungdomsskolen, produktionsskolen og indsatser i handicap og psykiatri. Den Tværfaglige Ungestrategi har i 2013 sat fokus på psykisk sårbare unge og unge med misbrugsproblemer bla. med det formål, at den samlede indsats i kommunen, for at få særligt de helt unge ud af begyndende misbrug, bør forbedres. 9

10 HANDLEPLAN OM STOFFER PÅ KOMMUNENS INSTITUTIONER (G) På baggrund af sundhedspolitikken udarbejdes handleplaner om stoffer for kommunens institutioner (fx grundskolen) med fokus på at forebygge brug af stoffer blandt børn og unge samt medarbejdere, der benytter institutionen, herunder handleplaner for hvordan mistanke og viden om brug af stoffer håndteres. Handleplanerne skal ses i sammenhæng med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed. Målgrupper med behov for særlig fokus er udsatte unge, unge udenfor uddannelsessystemet, unge der mistrives og unge med psykiske lidelser. Inspiration til handling: Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen 2, Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 30, Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 35. Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer 56. STOFFOREBYGGELSE PÅ LOKALE UNGDOMSUDDANNELSESINSTITUTIONER OG PRODUKTIONSSKOLER (G) Kommunen etablerer et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner (erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser mv.) og produktionsskoler for at styrke institutionernes stofforebyggende indsats med rusmiddelpolitikker, handleplaner, trivselsfremme, tidlig opsporing og rådgivning. Kommunen faciliterer dialog og erfaringsudveksling mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og produktionsskolerne i kommunen med henblik på at sikre fælles målsætninger for arbejdet. Inspiration til handling: Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 32, Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 33, Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på SSP-organisationen har udarbejdet handleplaner for indsatser på kommunalt niveau. SSP-organisationen har med det kriminalpræventive arbejde også fokus på rusmiddelforebyggelsen i skoler og klubber samt i festmiljøer og på samlingssteder. Alle kan henvende sig om en bekymring til SSPkonsulenten. Det SSP-opsøgende arbejde er her en vigtig del af forebyggelsen. SSP-konsulent: Som noget nyt, kommer SSP-konsulenten ud med en pakke til alle 9. klasser, hvor også de private skoler får tilbuddet (information om rusmidler i et samarbejde med lærerne samt møder med forældre, hvor de klædes på til at tackle råd og støtte til deres unge). Dette er et obligatorisk tilbud. SSP udbyder kurser for alle kommunens skoler og bruger systemet om flertalsmisforståelser et koncept med metoden social pejling/sociale overdrivelser. BUF: Faghæfterne er handleplaner for, hvad man gør på skoleniveau også når det gælder stoffer. SSP har forsøgt at invitere til et formelt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Handelsskoler og tekniske skoler ligger i Fredericia og det betyder, at der også er unge fra andre kommuner på uddannelserne. Der er holdt møde med IBC, som var meget motiveret, fordi de har store problemer med hash her skal der flyttes en hel kultur. Gymnasiet er, trods gentagne opfordringer til samarbejde med SSP-konsulenten, svære at komme ind på, da ledelsen ikke mener de har problemer med rusmidler. Der arbejdes aktuelt med etablering af en kontakt gennem elevfora, som kan vise sig at være positiv. Produktionsskolen har der egen handleplan med fokus på en Nul-tolerance, herunder med forebyggende sigte, og har et tæt samarbejde med konsulenter fra Rusmiddelcentret 10

11 erhvervsuddannelserne 37, Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen 43, Kommunale eksempler: Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 68, satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer. Se STOFFOREBYGGELSE I FESTMILJØER (G) Kommunen etablerer en forebyggende indsats i festmiljøer. I et fast samarbejdsforum med de involverede aktører (kommune, politi, bevillingsindehavere, SSP, ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger mv.) indgås aftaler om "Ansvarlig udskænkning". Et fokus i indsatsen er reduktion af tilgængeligheden af stoffer og håndtering af stofrelaterede situationer i nattelivet. Inspiration til handling: Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen 2, Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, Ansvarlig udskænkning 4, 30, Forebyggelse i festmiljøer om alkohol og stoffer 5, Unge i byen 18, Feststoffer og forebyggelse evaluering, aktuel viden og erfaringer 62. Nul tolerance guide mod stoffer i nattelivet 63 og forebyggelsespakken om alkohol. Læs mere om STAD-projektet på og om projektet Trygt natteliv på STOFFOREBYGGELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER (U) Kommunen etablerer en stofforebyggende indsats i boligmiljøer, hvor sociale problemer og stoffer er særligt udbredte. Det være sig i særlige udsatte boligområder i kommunen, på bosteder og døgninstitutioner for kriminelle unge mv. Inspiration til handling: Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen 2, Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3. Der er fokus på forebyggelse af alkohol og ikke på stofforebyggelse i festmiljøer. SSP har stor dog opmærksomhed på stoffer. Trygt natteliv og ansvarlig udskænkning er i fokus. Det handler dog mest om alkohol. Prøver aktuelt at etablere et samarbejde med restauratørforeningen omkring fokus på den udskænkning, der ikke må ske til mindreårige. Middelfart har et tæt samarbejde med Holstebro Kommune omkring problematikken, da der her er stort fokus på stoffer i nattelivet via succesfuldt projekt. I Middelfart Kommune arbejdes der lige nu helt konkret med app og kort til de unge med kontaktnumre til fx. Rusmiddelcentret. Staben: planlægger at indarbejde stoffer som en del af Restaurationsplanen. SSP: Der er et samarbejde mellem kommunen og Melfarparken. Der er nylig afsluttet et projekt, hvor SSP har deltaget 2 timer om ugen med rusmiddelforebyggelse. Der skønnes ikke for nuværende at være unge her, som ikke får den hjælp, de skal have. De øvrige er familier, hvor børn og unge får information via skolen. SS: Det er ikke Rusmiddelcentret, men SSP der agerer her. Kan med fordel udbygges med repræsentanter fra boligområderne der har med de unge at gøre fra klubmiljøer m.v. samt med en større tværfaglighed indover. TILBUD KORT RÅDGIVENDE SAMTALE TIL UNGE MED ET EKSPERIMENTERENDE BRUG AF STOFFER (G) Kommunen tilbyder en kort rådgivende samtale baseret på evidensbaserede metoder til unge med et SS: Rusmiddelcentret tilbyder samtaler, når der henvises hertil og der handles indenfor 8 dage. Dette tilbud kunne ønskes udbygget med et web-baseret tilbud, som kan nå ud til flere. 11

12 eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Det er vigtigt, at rådgivningen tilbydes kort efter, at stofbruget er blevet kendt, og at der er opmærksomhed på, om den unge har en samtidig psykisk lidelse. Tilbuddet placeres og tilpasses, så det svarer til målgruppens behov, fx i ungerådgivningen eller som udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner, ungdomsuddannelsesvejledningen, ungdomsklubber og udsatte boligmiljøer. Rådgivningen kan også tilbydes online. Inspiration til handling: International Standards on Drug Use Prevention 1, Hashsamtalen om unge og hashrygning 15, Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 30, Hashgrupper på Ungdomsuddannelser 42, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer 56. Læs mere om webbaseret rådgivning på STØTTEINDSATS TIL BØRN OG UNGE I FAMILIER MED STOFPROBLEMER (G) Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier med stofproblemer. Tilbuddene skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med alkoholproblemer samt andre sociale indsatser til udsatte familier. Inspiration til handling: Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer 44, Børn i familier med alkoholproblemer gode eksempler på kommunal praksis 45, En børnehave-fe, en skolealf og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer 46, Når forældre har alkoholproblemer pædagogisk støtte til børn i dagtilbud 47, Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel 48, Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer 60. STØTTEINDSATS TIL FAMILIER MED UNGE MED STOFBRUG (U) Kommunen etablerer en støtteindsats/rådgivning /uddannelse til familier med unge med et stofbrug. Indsatsen samtænkes med rådgivningsindsatsen til den unge og kan fx omfatte forældre- og familiesamtaler. SSP: er forebyggende også på gadeplan. SSP ville ønske at Rusmiddelcentret havde ressourcer til at tage med ud på gaden for at afmystificere de unges skræk for at henvende sig og bruge centret det er meget grænseoverskridende for de unge at bede om hjælpen i centret de opfatter centret som en autoritet sidestillet med fx jobcenter, socialforvaltning og praksislæge. Opsøgende SSP-medarbejder beretter om mødet med unge, som italesætter denne barriere for aktivt at modtage den hjælp, som de kan få. SS: Der er tilbud og netværker til stoffrie unge samt et botilbud for unge der er blevet stoffri. BUF: Den Tværfaglige Ungestrategi har fokus på dette. BUF: Bifa støtter op om børn fra familier, som har problemer med alkohol og rusmidler. SSP: kan sende et bekymringsbrev til forældrene og tilbyde en samtale i første omgang kan følges op med tlf.samtale og fysisk møde. Der henvises ofte til familiehuset, fordi det ofte er familieproblemer. SS: Rusmiddelcentret tilbyder samtaler til børn der vokser op i familier med alkohol og stoffer. Aktuelt søges puljemidler til denne familieorienterede indsats. Man sikrer med forældresamtykke, at kunne henvise videre til familieafdelingen. SSP: Se ovenstående. Der vil evt. ske genetablering af forældrenetværk i et samarbejde med familiehuset og rusmiddelcentret. Det har været stillet i bero, fordi der ikke var fremmøde. SS: Rusmiddelcentret Inddrager altid forældre for at understøtte den behandling, der gives, men der er ikke etableret en egentlig rådgivning/uddannelse 12

13 Inspiration til handling: Læs mere om forældregrupper på og samt webbaseret rådgivning af forældre og øvrige pårørende på FORÆLDREUDDANNELSE TIL TEENAGEFORÆLDRE (U) Kommunen etablerer tilbud om forældreuddannelse målrettet forældre til teenagere med henblik på at styrke relationen mellem den unge og forældrene, støtte forældrene i deres position som rollemodeller, tale med den unge om rusmidler samt håndtere mistanke om brug af rusmidler, herunder kende til tegn på brug af rusmidler. Inspiration til handling: International Standards on Drug Use Prevention 1, Til forældre på ungdomsuddannelser: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 32, Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 34, Rusmiddelguide. For forældre til teenagere 66. Læs mere om forældregrupper på og om webbaseret rådgivning af forældre på FORÆLDREUDDANNELSE TIL FØRSTEGANGSFORÆLDRE (U) Kommunen etablerer tilbud om forældreuddannelse for at styrke førstegangsforældres generelle viden og færdigheder om betydningen af mental og fysisk sundhed for barnets udvikling og hele familiens sundhed og trivsel. Forældreuddannelse bidrager til at styrkerelationen mellem forældre og barn, som er en beskyttende faktor for stofbrug. Inspiration til handling: International Standards on Drug Use Prevention 1. Projektet En god start sammen, hvor man kan læse udmøntningsmateriale for projektet på Derudover henvises til projektet Klar til barn, der findes på Nej, der er ikke tilbud om forældreuddannelse til teenageforældre. SS: Rusmiddelcentret vejleder forældre, men ikke egentlig uddannelse. Det er SSP-opgaver lige umiddelbart i samarbejde med AKT-lærerne SSP: Et nyt tiltag med et SSP-kursuskatalog er netop udarbejdet og som løbende tilpasses de behov der må være, hvor ovenstående evt. kan indarbejdes. SSP: Nej, men igen fremhæves Holstebro Kommune, hvor de har et godt tilbud med uddannelse af gravide familier, som kunne ønskes overført til Middelfart Kommune. SS: Der er ikke nogen forældreuddannelse til førstegangsforældre. Rusmiddelcentret yder rådgivning til misbrugere, der er blevet gravide eller partnere til misbrugere. INFORMATION OG UNDERVISNING UNDERVISNING I FOLKESKOLEN (G) Kommunen tilbyder systematisk, videns- og dialogbaseret undervisning i folkeskolen om brug SSP og AKT lærerne underviser og der trækkes på rusmiddelcentret som konsulentfunktion ved behov 13

14 af stoffer. Målet er at udskyde rusmiddeldebut og forebygge og begrænse brug af stoffer, alkohol og tobak gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel og holdningsdannelse. I den forbindelse kan der arbejdes med flertalsmisforståelser og social pejling, dvs. at børn og unge forsøger at leve op til de forestillinger, de har, om hvad der er almindelig opførsel blandt andre børn og unge. Herudover kan undervisningen i de ældste klasser berøre, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet og sikrer hjælp, hvis der er brug for det. Inspiration til handling: International Standards on Drug Use Prevention 1. Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen 2, Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, Faghæfte 21 29, Tackling 49, 50, Ringstedforsøget Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet 51. AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital inspirationskatalog og rapport 64, 65. FORÆLDREMØDER OG INDDRAGELSE AF FORÆLDRE (G) Forældre til børn og unge i grundskolen inddrages ved forældremøder med henblik på at skabe dialog om stoffer og forældreaftaler i klasserne. Møderne kan fx omhandle: udskydelse af alkoholdebut (som virker forebyggende i forhold til stofbrug), håndtering af fester, tegn på stofbrug, hvordan man kan gå i dialog med den unge om stoffer og hvordan man håndterer brug af stoffer. Inspiration til handling: Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, For forældre om hash 16, Snifning og unge 17, Stoffer hvordan virker de, og hvordan ser de ud 21, Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 34, Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 35. Ringstedforsøget Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet 51, AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital inspirationskatalog 64, Rusmiddelguide. For forældre til teenagere 66. FRONTPERSONALE INFORMERER OM KOMMUNENS TILBUD (G) Kommunens medarbejdere i skoler, fritidshjem, ungdomsklubber, SSP, social- og jobcentre, SSP-konsulent: Som noget nyt, kommer SSP-konsulenten ud med en pakke til alle 9. klasser, hvor også de private skoler får tilbuddet (information om rusmidler i et samarbejde med lærerne samt møder med forældre, hvor de klædes på til at tackle råd og støtte til deres unge). Dette er et obligatorisk tilbud. SSP udbyder kurser for alle kommunens skoler og bruger systemet om flertalsmisforståelser et koncept med metoden social pejling/sociale overdrivelser. BUF: Faghæfterne er handleplaner for, hvad man gør på skoleniveau også når det gælder stoffer. SSP: inddrages på forældremøder om alkohol og stoffer samt adfærd på sociale medier. De to SSPflagskibe er 1. Unge og alkohol samt det nye tilbud om2. Information/dialog om rusmidler med alle 9. klasser. SS: Rusmiddelcentret inddrages ved behov af SSP og AKT-lærerne og deltager i møder og dialoger med forældre om stoffer. Ja, der informeres fra frontpersonalet med udgangspunkt i forskellige typer af information og de nævnte faggrupper er bekendte med tilbuddene. Inkl. sundhedsplejen. 14

15 sundhedsplejen, tandplejen mv. informerer borgerne om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer. Rusmiddelcentret: Det er lige så relevant med en spørgeguide om brugen af stoffer, som ved brugen af alkohol UNDERVISNING PÅ KOMMUNENS INSTITUTIONER FOR UNGE, PÅ UNGDOMSUDDANNSLSER OG PRODUKTIONSSKOLER (U) Kommunen etablerer en udgående funktion, der tilbyder undervisning og dialog om brug af stoffer og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel, holdningsdannelse, begrænse flertalsmisforståelser samt formidle viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet. Inspiration til handling: Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne 37. Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen 43, Ringstedforsøget Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet 51, AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital inspirationskatalog og rapport 64, 65 samt satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer, der beskrives på Der er ikke etableret en udgående funktion. Rusmiddelcentret tilbyder kun en udgående konsulentfunktion ved henvendelse herom og SSP kan inddrages. TIDLIG OPSPORING TIDLIG OPSPORING VED FRONTPERSONALE (G) Kommunens frontpersonale, der møder de unge i dagligdagen, kan sikre tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder frontpersonale i fx socialforvaltningen, jobcentre, skolesundhedstjenesten, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Inspiration til handling: Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 30, Handlingsvejledning til BUF: Ja det gøres. Man er bekendt med tegn og signaler. SSP: Den opsøgende SSP-medarbejder er en stor forebyggende ressource. Der er et ugentligt tværfagligt SSPmødeforum, hvor man tager aktuelle bekymringer/sager op. SS & JV: Der er tidligere talt om en overbygning på SSP for unge over 18 år. Det er ofte jobcentret, der først henviser videre til Rusmiddelcentret, når de unge er ramt af et stofbrug eller stofmisbrug. Der mangler tilbud til unge efter folkeskolen ift. tidlig opsporing. 15

16 Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug 52, Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug 53, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer 56, satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer. Se HANDLEVEJLEDNINGER TIL FRONTPERSONALE (G) I forlængelse af ovenstående anbefaling udarbejder kommunen handlevejledninger til frontpersonale med fokus på spørgeguides til en kort opsporende samtale om brug af stoffer og henvisning til relevant rådgivning eller behandling. Handlevejledningen til den pædagogiske sektor omfatter retningslinjer for samarbejde med og underretning af socialforvaltningen samt retningslinjer for, hvordan institutionen kan støtte børn og unge, der belastes af forældres stofbrug. Inspiration til handling: Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 30, Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. klienter med alkoholmisbrug 52, Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. klienter med alkoholmisbrug 53, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer 56. UDSKOLINGSSAMTALER OM STOFFER (U) Samtale om stoffer indarbejdes systematisk i den kommunale sundhedstjenestes udskolingsundersøgelse. Ved behov tilbydes en kort rådgivende samtale, og er der behov for yderligere, motiveres den unge til at opsøge relevante rådgivnings- eller behandlingstilbud. Forældre inddrages efter behov. Inspiration til handling: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 54, Skolesundhedsarbejde 55, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer 56. SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OG PRODUKTIONSSKOLER (G) Kommunen etablerer dialog og samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler om at sikre tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af BUF: Ikke spørgeguides, men børn og unges signaler. BUF: Den røde tråd om tværfagligt samarbejde. Det er lige så relevant med en spørgeguide om brugen af stoffer, som ved brugen af alkohol. BUF: Ja med sundhedsplejen, hvor stoffer en del af udskolingssamtalen, forældre inddrages efter behov. SS: Rusmiddelcentret samarbejder med produktionsskolen yder konsulentbistand ved behov, men oftest når der er et stofproblem. Informerer gensidigt om bekymringer for unge med det formål at hjælpe de unge og evt. iværksætte den rusmiddelbehandling, de kører på produktionsskolen. Rusmiddelcentret går ind i dialogen og samarbejdet på konsulentbasis, når de får en henvendelse 16

17 stoffer med henblik på at rådgive og ved behov motivere den unge til videre behandling. Inspiration til handling: Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen 2, Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen 3, Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 30, Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 33, Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne 37, Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen 43, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddel -problemer 56, satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer. Se SAMARBEJDE MED ALMEN PRAKSIS OG SYGEHUSE OM GRAVIDE OG BØRNEFAMILIER (G) Kommunen samarbejder med almen praksis og sygehuse om at identificere brug af stoffer blandt gravide og i børnefamilier. Alle gravide bør spørges om rusmiddelvaner og ved behov henvises til det regionale familieambulatorium. Inspiration til handling: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 54, Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer 44, Børn i familier med alkoholproblemer gode eksempler på kommunal praksis 45, Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel 48. Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer 60, Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel 61. Rusmiddelcentret har et godt samarbejde generelt med almen praksis om deres klientel herunder også om gravide og børnefamilier Kolding Jordemoderkonsultationen og Jordemorcenteret på Odense Universitetshospital spørger alle gravide om rusmiddelvaner. Ved behov henvises til familieambulatoriet/familiecenter, hvor de gravide efterfølgende følges og hjælpes. Kommune og socialrådgiver inddrages ved behov. Sundhedsplejen gør ligeså, hvis de opsporer problematikken i børnefamilier. 17