Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Transkript

1 Juleaften, domkirken : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens navn, Halleluja, Amen", Læsning, Koret: "Opløfter eders hoveder, I porte..." Trosbekendelse synges Når vi kommer her i kirken juleaften, så kommer vi med hvert vores. Vi kommer hver især med vores tanker og følelser og fornemmelser og ærgrelser og bekymringer og glæder og sorger. Nogle af os er forhåbentlig en hel del - er godt gammeldags glade i låget. En hel del vil jeg skyde på - føler sig både lidt forædte og mellemfornøjede. Så er der dem af os, der går og bakser med nogle bekymringer, så julestemningen ikke rigtigt kan komme til. Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle være så godt, og måske ikke rigtigt er det. Og så er der den store ungdommelige delmængde, alle jer der bare glæder sig og har det godt med at være hjemme og alle os, der er rigtig glade for, at I er det. Der er rigtigt mange forskellige tanker, følelser og fornemmelser og stemninger, der er indover her i dag og i aften, og de kan heldigvis alle rummes i det her store hus, som vi er kommet til. Og det kan de, fordi årsagen til at vi har bevæget

2 os ud af lune og velduftende stuer eller lidt for tomme lejligheder, er en stor glæde, som vi alt efter humør og sindstilstand kan hægte os på, støtte os til, læne os op af. Det er glæden som englene sang om for hyrderne. En glæde som skal være for HELE folket. Hele folket. Os alle sammen. Lige meget hvor på den store glædesskala vores eget private, individuelle humør, befinder sig lige nu. En STOR glæde for HELE folket. For os ALLE SAMMEN, der er kommet her og sidder her med hvert vores. Og den glæde er, at det her liv, vi lever, ikke bare er et kort glimt i et stort tomt mørke, at den her klode, som vi bebor, ikke svæver rundt i verdensrummet som bare er en blind tilfældighed, at det, at vi sidder her og lever og ånder og er og har et hjerte, der banker for nogen, at det ikke bare skyldes et eller andet molekylært lykketræf. Glæden er, at vores liv i det hele taget ikke bare er et eller andet. Og vi ikke lever bare for at æde og drikke og tjene kassen og sove foran fjernsynet og i øvrigt slippe så helskindet igennem tilværelsen som muligt.

3 For Gud er kommet til og har vist sig på vores jord. Han er ikke længere en fjern uvirkelig tågeskikkelse, en blind skæbne eller en gammel mand med skæg eller noget nogle vidtløftige religiøse eventmagere har fundet på. Gud er kommet og har vist sig som den, der vil sin jord og sit menneske, så meget, at han er kommet til dem, til os, i et menneskes skikkelse, som et barn i en krybe, i en stald, i en fjern afkrog, hvor mennesker er og lever og kæmper. Gud er ikke død, Gud er ikke fjern, Gud er kommet, Gud er der. For os. Det er glæden for hele folket. For alle os der er kommet her i dag med hvert vores. Ligesom Josef og Maria kom til Betlehem den dag for meget længe siden med hver deres. Det var en ensom rejse. Enhver mand skulle rejse til hver sin by. Hver og en skulle ud på vejene for at Augustus kunne tælle borgere, som en forkælet dreng, der af kedsomhed sidder og tæller sit legetøj. Og Maria og Josef tænkte hver sit. Hvor kommer det barn fra? Hvem er faren? Hvad tænker folk nu? Og hyrderne der sad på marken, et sted i nærheden, og klaprede tænder. De sad der også med hver deres.

4 Så lod han sig føde, Gud. Han berørte jorden som med et kærtegn. Og han lod sig berøre af Maria, der tog barnet, og svøbte det og lagde det i krybben. Gud lod sig i sin søn den førstefødte røre og se og forstå, ligesom han lod sig røre af menneskers nød og lige siden har villet røre os til at lade os røre af vores næstes nød. Gud er der og har givet vores liv en mening, en betydning, et lys, et håb, et mod, en retning og en horisont, hvor bag om døden ikke længere lurer. Det er glæden for hele folket. For alle os, der er kommet her i dag med hvert vores. Og så skulle vi jo gerne, en af de kommende dage, få tid til lige at sidde ned og læse lidt i bunken af masseproducerede julebreve, hvor familie og venner hen over en 2-3 A4 sider skriver om årets gang: om børnenes eksamener og turen til USA. om mors nye job og fars forgæves slankekur, om glæderne og sejrene, og lidt mellem linjerne, om sorgerne og bekymringerne. For, som sagt, vi fejrer jul med hvert vores. Vi går så mange forskellige veje og synes måske, at vi taler for lidt sammen og ser for lidt til hinanden.

5 Og derfor søger vi sammen nu, i aften og de næste dage. Derfor klumper vi sammen i sofaen og omkring bordet og går hånd i hånd omkring juletræet og tænker på dem, der ikke sidder der eller går med mere. Vi søger sammen, vi kommer sammen, fordi Gud søgte og kom til os. Men ligesom det ret hurtigt blev hverdag på jorden efter den nat Jesus blev født, bliver det også hverdag for os. Det var skønt at være sammen, men det bliver nu også rigtigt skønt at komme lidt hver for sig igen og få luftet lidt ud i stuerne og påbegynde den grønsagskur. Hvad enten vi tænker på det eller ej, så spejler vi, på vores små måder, den store afgørende bevægelse fra himmel til jord, som juleevangeliet skildrer. Vi, der bakser med hvert vores, samles, fordi vi har fået en grund til glæde. Og den glæde skal vi ikke være ene om. Måtte den gamle provsts ønske være, at I tager noget af lyset og varmen med fra de her dage, I har sammen og at den store glæde ikke glider jer af erindring. Husk, at Gud julenat ikke alene gav os sig selv. Han gav os også hinanden. Den glæde, og alt det den betyder, kan ikke mases sammen et par dage om året. Den hvælver sig

6 over os hver eneste dag. Og den bliver trofast ved med at kalde os ud og kalde os sammen. Når vi nu igen sidder der med hvert vores. Gud er der og har givet vores liv en mening, en betydning, et lys, et håb, et mod, en retning og en horisont, hvor bag om døden ikke længere lurer. Det er glæden for hele folket. For alle os, der er kommet her i dag med hvert vores og for alle os, der sidder helt alene. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Vi beder dig, Gud, at du vil give os alle en velsignet jul. Vi beder om, at du vil forbarme dig over alle, som sidder alene, sørgende, modløse eller syge, at du vil give dem din hjælp og trøst. At du vil afvende krigens ondskab og skænke fred i verden. At du vil bevare alle hjem fra uenighed, bitterhed og hårde ord og i stedet give plads i hjerte og hjem for den kristne glæde. At du vil velsigne alle højtidens gudstjenester og berede indgang i vore hjerter for dit ord og vække taknemlighedens lovsang til dig med tak for din gave: Vor frelser Jesus Kristus.

7 Hør os du vor far, som er i himlene, helliget vorde dit navn Amen Tillysninger: Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen