DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

Transkript

1 I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på kroner mod kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit på 3,1 mio. kroner, mens den dårligste fjerdedel lå på cirka minus kroner. DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien Driftsresultatet blev mere end fordoblet i 2013 for bedrifter med såvel frilandsgrønsager som frugt og bær. Deltidsgartnerier havde en lille produktionsværdi og et negativt driftsresultat. AF STEFFEN MØLLENBERG DANMARKS STATISTIK FOTO: COLOURBOX Det fremgår af Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 fra Danmarks Statistik. Statistikken, der er baseret på en stikprøve af bedrifter, omfatter hele jordbrugssektoren, hvoraf driftsformerne frilandsgrønsager samt frugt og bær udgør to små grupper. Til sammenligning er vist resultater for heltidslandbrug specialiseret i planteavl. Landbrug og gartnerier, herunder med frilandsgrønsager samt frugt og bær, er opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Deltidsbedrifterne inden for gartneriet udgør imidlertid én gruppe, hvoraf de fleste producerer på friland. Større driftsresultat for frilandsgrønsager Driftsresultatet for heltidsgartnerier med frilandsgrønsager var på kroner sammenlignet med kroner i Resultatet var langt det største i de seneste seks år, hvor vi har sammenlignelige tal.

2 Arealet per gartneri med frilandsgrønsager var i 2013 i gennemsnit på 117 hektar, hvoraf der var grønsager på 57 hektar, se tabel 1. På langt det meste af det resterende areal var der landbrugsafgrøder, som har et langt lavere bruttoudbytte per hektar (det vil sige værdien af produktionen) end grønsagerne. Grønsagsarealet var 12 hektar større end året før, hvilket kan have været medvirkende til fremgangen. Endvidere havde en prisstigning på fire procent på frilandsgrønsager (se Jordbrugets prisforhold 2013) en positiv indflydelse på resultatet. Mindre driftsresultat på landbrug med planteavl Til sammenligning var arealet på heltidslandbrug med konventionel (ikke økologisk) planteproduktion på 230 hektar eller omtrent dobbelt så stort. Alligevel var bruttoudbyttet per bedrift kun godt halvdelen af grønsagsbedrifternes 3,7 mio. kroner sammenlignet med 7,1 mio. kroner, se tabel 2 og figur 1. Også arbejdsforbruget var langt mindre, idet antallet af arbejdstimer var under en tredjedel af, hvad det var i gartnerier med frilandsgrønsager. Driftsresultatet for planteavlsbedrifterne var på kroner sammenlignet med kroner i I 2013 var driftsresultatet således større for grønsagsbedrifterne end for landbrugsplanteavlerne, mens det året før var omvendt. Stor forskel i driftsresultat mellem gartnerier For frilandsgrønsager steg bruttoudbyttet med 1,4 mio. kroner fra 2012 til 2013, driftsomkostninger med cirka kroner og finansieringsomkostninger med godt kroner. Selv om tilskuddene faldt marginalt til kroner, var stigningen således langt størst på indtægtssiden, og derfor steg driftsresultatet. Der var stor variation i driftsresultatet virksomhederne imellem. I gennemsnit var driftsresultatet på minus cirka kroner for den fjerdedel af bedrifterne med det laveste driftsresultat, mens det var på 3,1 millioner kroner for den bedste fjerdedel. Forskellen mellem bedste og dårligste gruppe var større end i I figur 2 er vist tilsvarende tal som gennemsnit for alle heltidsfrilandsgartnerier.

3 I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frugt og bær i gennemsnit på kroner mod kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit på 1,2 mio. kroner, mens den dårligste fjerdedel lå på cirka minus kroner. Større og egenfinansierede investeringer Investeringer i jordbrugsaktiver steg med kroner til kroner per gartneri. Såvel investeringer i fast ejendom som i driftskapital, herunder inventar, steg. Størstedelen af investeringerne blev egenfinansieret, og netto blev der kun i mindre omfang taget ny lån. Både egenkapital og soliditetsgrad er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat. Egenkapitalen var på 6,9 mio. kroner, efter at aktivernes værdi på 30,1 mio. kroner er blevet fratrukket gæld på 10,2 mio. kroner, værdi af forpagtning på 10,0 mio. kroner samt hensættelser til udskudt skat på 3,1 mio. kroner. Soliditetsgraden, det vil sige egenkapitalen i procent af aktiver i selveje, var på 34 procent ved udgangen af året, hvilket var uændret i forhold til ét år tidligere. Større driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet fra plantager med frugt og bær steg fra kroner i 2012 til kroner i Som for frilandsgrønsager var resultatet det højeste inden for den seneste seksårsperiode. Bruttoudbyttet steg med knap kroner til omtrent 1,9 mio. kroner, mens omkostningerne faldt lidt. Arealet med frugt og bær (inklusive jordbær) per plantage var 2,7 hektar større end året før. Det samlede areal per plantage var på 33 hektar, og heraf var der frugt og bær på godt 23 hektar, mens der på det øvrige areal mest var landbrugsafgrøder. Mindre bruttoudbytte sammenlignet med gartnerier Bruttoudbyttet per bedrift er således væsentlig mindre end for både grønsagsgartnerier og planteavlsbedrifter. Arbejdsindsatsen på godt timer var dog større end i planteavlsbedrifterne. Godt halvdelen af timerne var lønnet beskæftigelse, og resten var brugerfamiliens arbejdsindsats. Blandt driftsomkostningerne var der både poster, der steg, og poster der faldt, blandt andet faldt lønomkostningerne lidt, hvilket hænger sammen med lidt færre lønnede arbejdstimer. Også finansieringsomkostningerne faldt. Færre investeringer på frugtavlsbedrifter Investeringer i jordbrugsaktiver faldt fra kroner i 2012 til kroner. Især investeringer i fast ejendom faldt og var på kroner. Heraf udgjorde træer med videre i plantagen cirka halvdelen. Investeringerne blev egenfinansieret, og det var derudover muligt at tilbagebetale lidt gæld. Der var også for frugt- og bærplantagerne stor variation i driftsresultatet virksomhederne imellem: I den dårligste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på minus kroner, mens det i den bedste fjerdedel var et plus på 1,2 mio. kroner i gennemsnit. Egenkapitalen per plantage ved udgangen af 2013 var på 5,8 mio. kroner svarende til en soliditetsgrad på 42 procent af aktiver i selveje. Deltidsgartneriernes driftsresultat er faldet Deltidsgartnerierne havde i 2013 i gennemsnit 2,5 hektar med frugt og bær, 0,6 hektar med grønsager samt et mindre væksthusareal. Bruttoudbyttet var på kroner. Driftsomkostningerne var på kroner og finansieringsomkostningerne på kroner, men i modsat retning trækker tilskud på kroner, hvoraf langt det meste stammer fra enkeltbetalingsordningen. Driftsresultatet blev således minus kroner, hvilket er kroner la-

4 vere end i Til sammenligning var driftsresultatet på minus kroner i konventionelle deltidslandbrug. I gennemsnit var arbejdsforbruget i et deltidsgartneri på 795 timer, svarende til knap en halv fuldtidsbeskæftiget person. Til gengæld var der tid til arbejde ved siden af bedriften, så den samlede indkomst var på kroner på trods af det negative driftsresultat fra gartneriet. Figur 1. Omkostninger og driftsresultat i 2013 per heltidsbedrift med frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteavl med landbrugsafgrøder. Endvidere per deltidsgartneri. Millioner kr. 8 Driftsresultat Finansieringsomk. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger 7 Lønnet arbejdskraft Gødning og kemikalier Frilandsgrønsager Frugt og bær Deltidsgartneri Planteavl Figur 2. Driftsresultatet i gennemsnit per heltidsfrilandsgartneri 1 og samt for henholdsvis den bedste og den dårligste fjerdedel af dem kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit 1 Frilandsgrønsager, frugt og bær, planteskole mv. I 2013 udgjorde de to førstnævnte knap 70 procent af gartnerierne.

5 Antal virksomheder Antal virksomheder i stikprøven Frilandsareal, ha pr. virksomhed 117,1 104,0 33,0 36,7 230,0 7,8 - heraf grønsager 56,6 44,6 0,6 0,5 0,5 0,6 - heraf frugt og bær 1,6 2,0 23,4 20,7 0,3 2,5 - heraf landbrugsafgrøder mv. 58,9 57,2 9,1 15,5 229,2 4,7 Arbejdsindsats, timer pr. virksomhed Soliditetsgrad, procent ultimo* kr. pr. virksomhed Værdi af jordbrugsaktiver, ultimo Investeringer i jordbrugsaktiver Fast ejendom Driftskapital I alt *)Soliditetsgraden opgøres efter fradrag af hensættelser til udskudt skat. Tabel 1. Virksomhederne og deres arbejds- og kapitalindsats samt investeringer Heltid Deltids- Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteavl gartnerier Tabel 2. Driftsresultat og lønningsevne (1000 kr. pr. virksomhed) Heltid Deltids- Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteavl gartnerier Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomkostninger, jordbrug Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, procent 5,2 2,4 2,3 0,6 2,3-2,0 Find alle tallene på nettet Hele regnskabsstatistikken med tal og beskrivelser kan findes på I Danmarks Statistiks statistikbank på (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller, herunder også tabeller med gamle definitioner og dataserier tilbage til På (fanen dokumentation) findes blandt andet tidligere års publikationer samt detaljerede tabeller.

6 Opgørelser per hektar Publikationen Økonomien i landbrugets produktionsgrene findes på sidste år Her findes opgørelser per enhed for en række produktionsgrene inden for landbrug og gartneri, herunder frilandsgrønsager (konventionel og økologisk dyrkning) samt frugt og bær. Enheden for blandt andet frilandsgrønsager samt frugt og bær er hektar, det vil sige, at der er opgørelser af produktionsværdi og omkostninger per hektar.