VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
|
|
- Oscar Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet
2 Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser for at nedbringe forbruget af vanedannende medicin. Indsatserne har givet svingende resultater, og først da man så frugten af tidligere Ringkøbing Amts indsatser over for praktiserende læger, er der lykkedes at få overbevisende nedtrapningsresultater. De indsatser, som nu også rulles ud i den øvrige del af Region Midtjylland, har kastet omfattende erfaringer af sig. En stor del af de erfaringer er netop indskrevet i den nye vejledning fra Sundhedsstyrelsen om afhængighedsskabende lægemidler af 18. juni Det nytter at gøre en indsats og vi håber, at denne praktiske vejledning kan gøre arbejdet med nedtrapning lettere. Medicinteamet i Region Midtjylland September 2008 Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions
3 Indholdsfortegnelse Formål Formål Formålet med denne vejledning er at give dig som læge inspiration til at gå i gang med nedtrapning af vanedannende medicin hos dine patienter. Formålet med denne vejledning er at give dig som læge inspiration til at gå i gang med nedtrapning af vanedannende medicin hos dine patienter. Side 5 Side 7 Side 8 Side 11 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 27 Side 29 Formål Afhængighed Sundhedsstyrelsens vejledning af 18. juni 2008 Den nationale rekommandationsliste Overvejelser inden du går igang med netrapning Idéer til at komme igang med nedtrapning Hvad kan regionen tilbyde? Tre typer nedtrapning Hvem kan rådgive om nedtrapning? Hjælp til selvhjælp Gode råd om at sove Abstinensskema Baggrundsmateriale Bilag Hvorfor skal jeg som læge påtage mig denne opgave? Hvorfor skal jeg som læge påtage mig denne opgave? Mange patienter har i kortere eller længere tid fået ordineret vanedannende medicin uden at Mange patienter har i kortere eller længere tid fået ordineret vanedannende medicin diagnose eller bivirkninger af medicinen har været taget op til vurdering. Patienterne vil få en uden at diagnose eller bivirkninger af medicinen har været taget op til vurdering. Patienterne vil få en bedre livskvalitet på langt sigt ved at komme ud af deres afhængighed bedre livskvalitet på langt sigt ved at komme ud af deres afhængighed og der vil også rent samfundsøkonomisk være en gevinst at få afhængigheden fjernet, da patienter i afhængighed hyppigt frekventerer læger både i primær og sekundær sektoren. og det vil også rent samfundsøkonomisk være en gevinst at få afhængigheden fjernet, da patienter i afhængighed hyppigt frekventerer læger både i primær og sekundær sektoren. En del patienter henvender sig uden om almen praksis til Alkoholrådgivningen, og det indikerer, at patienter ofte er mere motiverede til nedtrapning end du tror. Atter andre holder op med at En del patienter henvender sig uden om almen praksis til Alkoholrådgivningen, og det tage medicinen blot de hører om det i medierne, og et fåtal patienter sælger/giver medicinen indikerer, at patienter ofte er mere motiverede til nedtrapning end du tror. Atter andre videre til andre og vil holde op med at henvende sig om en recept, hvis du gør en indsats på holder op med at tage medicinen blot de hører om det i medierne, og et fåtal patienter området. sælger/giver medicinen videre til andre og vil holde op med at henvende sig om en recept, hvis du gør en indsats på området. Erfaringer har vist, at mange patienter ønsker at komme ud af afhængigheden af vanedannende medicin, og der skal derfor ofte kun en lille hjælp til at gennemføre en vellykket nedtrapning. Da Erfaringer har vist, at mange patienter ønsker at komme ud af afhængigheden af afhængigheden oftest er begyndt i almen praksis, kan nedtrapningen også foregå her. vanedannende medicin, og der skal derfor ofte kun en lille hjælp til at gennemføre en vellykket nedtrapning. Da afhængigheden oftest er begyndt i almen praksis, kan nedtrapningen også foregå her. Andre erfaringer viser, at der ved at fokusere på personlig kontakt med lægen ved ordination af vanedannende medicin sker en nærmest automatisk reduktion af forbruget. Det har nemlig vist sig, at mange patienter holder op med at bede om afhængighedsskabende medicin, når de skal Andre erfaringer viser, at der ved at fokusere på personlig kontakt med lægen ved ordination af vanedannende medicin sker en nærmest automatisk reduktion af forbruget. Det møde op i konsultationen. Ordination af vanedannende medicin bør derfor i de fleste tilfælde kun ske ved personlig kontakt med lægen. har nemlig vist sig, at mange patienter holder op med at bede om afhængighedsskabende medicin, når de skal møde op i konsultationen. Ordination af vanedannende medicin bør Der er i denne vejledning fokuseret på benzodiazepiner og cyclopyrroloner/benzodiazepinlignende stoffer (BD). derfor i de fleste tilfælde kun ske ved personlig kontakt med lægen. Der er i denne vejledning fokuseret på benzodiazepiner og cyclopyrroloner/benzodiazepin-lignende stoffer (BD). I Region Midtjylland arbejder Medicinteamet med forskellige indsatser til hjælp for den praktiserende læge til at nedbringe forbruget af BD. Gode resultater er allerede skabt andre steder i landet efter de erfaringer, som tidligere er opnået i Region Midtjylland. I Region Midtjylland arbejder Medicinteamet med forskellige indsatser til hjælp for den praktiserende læge til at nedbringe forbruget af BD. Gode resultater er allerede skabt Medicinteamet februar 2008 andre steder i landet efter de erfaringer, som tidligere er opnået i Region Midtjylland.
4 Afhængighed Afhængighed af BD indtræder i løbet af meget kort tid (dage til uger), og derfor bør du som læge være omhyggelig med at sikre, at dine patienter kun får disse stoffer i kort tid. En ordination af BD følges altid af en aftale om længden af behandlingen, og hvis behandlingen strækker sig ud over mindste pakning, skal der følge en vejledning med om nedtrapning. Alle BD er har uheldige bivirkninger, herunder afhængighed og fremprovokation af nogle af de samme symptomer, som de første gang er ordineret imod. Og det er paradoksalt nok bl.a. angst, søvnløshed, stressfølsomhed, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. I Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler står der om BD:» Sovemidler bør kun bruges i 1-2 uger» Angstdæmpende midler bør kun bruges i ca. 4 uger herefter skal behandlingen vurderes på ny Sådan gør du!» Ingen telefonrecepter» Kun medicin til en måneds forbrug» Personligt fremmøde ved ordination af medicin» Vurdering af indikation/behov ved hver konsultation 6 7
5 Sundhedsstyrelsens vejledning af 18. juni 2008 siger: Sovemedicin Indledning af en behandling med benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende midler mod søvnløshed skal som hovedregel kun ske i tilfælde, som belaster patienten alvorligt, og hvor tilstanden ikke er tilgængelig for anden form for behandling. Sovemidlerne må almindeligvis kun anvendes i 1-2 uger, og lægen skal kun ordinere en mængde svarende hertil, hvorefter situationen og den medicinske behandling skal vurderes på ny. Som førstevalgspræparat ved søvnløshed anbefales et af de nyere benzodiazepin-lignende præparater på grund af den korte halveringstid. Især om psykiatri Psykiatriske tilstande, der behandles med benzodiazepiner, og hvor behandlingen er påbegyndt i psykiatrisk regi, skal fortsætte som specialistbehandling og ikke overgå til fortsat behandling i almen praksis. Især om kørekort Man må ikke føre motorkøretøj med benzodiazepiner i blodet. Nogle få sovemidler og beroligende midler med kort halveringstid og i lave doser er undtaget. Se bilag 2. Patienter i behandling med langtidsvirkende benzodiazepiner skal nedtrappes, og kørekortet begrænses til 1 år. Især om dosisdispensering Benzodiazepiner må ikke dosisdispenseres med mindre det er i forbindelse med nedtrapning. Beroligende medicin Generaliseret angst, panikangst og angsttilstande behandles primært med antidepressive midler. Benzodiazepiner skal kun ordineres, når tilstanden ikke kan behandles på anden måde, evt. non-medikamentelt. Det kan dreje sig om velbeskrevne angstsyndromer eller beslægtede tilstande, hvis forløb skal følges løbende og konsekvent under behandlingen. Det er vigtigt, at benzodiazepiner ikke bruges kritikløst mod stress, kriser eller ved almenmenneskelige problemer. For så vidt angår benzodiazepiner som angstdæmpende behandling, skal man tilstræbe en behandlingsperiode på 4 uger. Herefter skal tilstanden vurderes på ny, og vurderingen skal fremgå af journalen. Især om ældre Ældre er specielt følsomme for præparaternes bivirkninger, dels på grund af aldersbetingede ændringer i farmakokinetik, men også grundet en øget følsomhed på receptorniveau. Længerevarende behandling med benzodiazepiner kan blandt andet medføre øget faldhyppighed og psykiske forandringer. Langtidsbehandling (mere end få uger) med benzodiazepiner skal principielt ikke finde sted hos ældre. Såfremt dette undtagelsesvis måtte være indiceret, skal lægen altid meget nøje overveje fordele og ulemper ved behandlingen og informere patienten grundigt om overvejelserne og på den baggrund indhente samtykke til fortsat behandling.» Benzodiazepiner skal sædvanligvis ikke ordineres til demente» Samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og soveog nervemedicin anbefales ikke. 8 9
6 Den nationale rekommandationsliste Den nationale rekommandationsliste anbefaler generelt ikke afhængighedsskabende lægemidler. Når der alligevel er benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer med på listen, er det med det forbehold, at lægemidlerne anvendes i overensstemmelse med retningslinierne fra Sundhedsstyrelsen. Den nationale rekommandationsliste indeholder ikke stoffer med lang T½ pga. risiko for hang-over effekt og faldulykker hos især ældre. Der er ikke evidens for kliniske relevante forskelle mellem cyclopyrroloner og benzodiazepiner eller mellem cyclopyrrolonerne indbyrdes. Søvnbesvær T½ timer Ækvieffektiv dosis Lormetazepam 10 1 mg Zaleplon mg Zolpidem 2 10 mg Zopiklon 5 7,5 mg Angst og uro Oxazepam mg Clonazepam (kun til abstinenskramper) 40 0,5 mg Bemærk, at følgende stoffer er ikke-rekommanderede på Den nationale rekommandationsliste:» Alprazolam» Bromazepam» Chlordiazepoxid» Diazepam» Flunitrazepam» Hydroxyzin» Lorazepam» Nitrazepam» Clomethiazol» Triazolam 10 11
7 Overvejelser inden du går i gang med nedtrapning Nogen gange er det nødvendigt, at du som læge gør din egen stilling klar om du vil fortsætte med at fastholde patienter i afhængighed. Det første skridt tages af dig. Det er ofte motiverende for både dig og patienten at indse, at afhængigheden sandsynligvis vil fortsætte resten af livet, hvis ikke der tages fat på en nedtrapning. Den bedste måde at håndtere afhængighed på er at lade være at ordinere disse stoffer. Det er et holdningsspørgsmål. Det største problem er ofte at kunne modstå patientens appel om mere medicin. Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, at du vil gennemføre en nedtrapning. Når du er klar, hjælper det patienten til at blive klar! Det er hensigtsmæssigt, at du ikke efterkommer patientens ønske om mere vanedannende medicin. Det er ofte nok bare at være til stede og have en overbevisning om, at du bestemmer over din egen ordination, og at patienten skal ud af sin afhængighed. Før et misbrug begynder, er der ofte tale om eksistentielle problemer, som ikke løses med at ordinere BD. Brug evt. abstinensskemaet bagerst i denne vejledning. Derved kan I begge se, hvor langt I er kommet, og det giver ofte øget motivation til at fortsætte. Henvis evt. til en hjemmeside om afhængighed og nedtrapning. Udlever det materiale, som du selv finder bedst, og sig gerne til patienten, hvor du har dine informationer fra, f.eks. Sundhedsstyrelsen, regionen, Internettet eller indlægssedler. Hvis du har brug for mere inspiration, kan du på de følgende sider læse mere om måder at komme i gang på, anbefalinger, dokumentation og erfaring. Der er som udgangspunkt sjældent brug for psykologer og psykiatere, men det kan være nødvendigt at henvise til psykiater, hvis det ikke lykkes at komme igennem med en nedtrapning, som du skønner, har grund i en psykisk lidelse. Der er mange måder at komme i gang på. Det væsentligste er bare at komme i gang, og hvilken metode, du vælger, er ikke afgørende for resultatet. Det er alene din og dit personales motivation og holdning til at holde fast i jeres beslutning, der tæller. Find din egen nedtrapningsstil og hold fast i den. Samarbejd med dine medarbejdere om nedtrapning, f.eks. deltager mange sygeplejersker i nedtrapningerne. Sørg altid for, at du indlægger mål og evalueringspunkter i din nedtrapning til støtte for både dig selv og din patient, f.eks. hvordan nedtrapningen skal forløbe, og hvornår nedtrapningen skal være afsluttet
8 Idéer til at komme i gang med nedtrapning Der er mange måder at skabe sin egen motivation på. F.eks. kan du lade dig inspirere af disse forslag: Patienten» Fortæl patienten, at det er hjælp til selvhjælp og tag udgangspunkt i Hjælp til selvhjælp side 23.» Udlever de 12 gode råd om at sove.» Saml på gode historier til opmuntring for dine patienter.» Udlever materiale fra din lokale Alkoholrådgivning, hvor patienten kan få støtte til nedtrapningen. Almen praksis» Gå i gang med nogle få patienter til en begyndelse, f.eks. dem du sidst har ordineret BD til, dem, der er mest motiverede eller dem, du betragter som mindst afhængige.» Du kan dele alle patienterne i tre lige store grupper størst afhængighed, mellem afhængighed og mindst afhængighed. Begynd med den letteste gruppe først, og når den er godt i gang, kan du begynde på den næste gruppe. Du vil opdage, at det er lettere end du tror.» Du kan vælge at overlade selve nedtrapningsopgaven til din sygeplejerske.» Du kan i en periode registrere, hvor meget vanedannende medicin du ordinerer det er ofte mere end du tror. Det kan være en god motivationsfaktor også at undersøge på Internettet, hvor meget du ordinerer af de enkelte stoffer i forhold til dine kollegaer. Det kan du undersøge på hvor der også står, hvordan du får fat i den nødvendige kode.» Du kan begynde med at fjerne sovemedicinen og angstdæmpende medicin fra borgere, der kører i bil.» Du kan også finde frem til patienter, der både får sovemedicin og angstdæmpende medicin - begynd med at fjerne sovemedicinen.» Du kan også begynde at nedtrappe ældre, f.eks. dem over 60 og dernæst dem over 70 og så fremdeles.» Du kan f.eks. nedtrappe dem, der er født i januar, så februar og så fremdeles.» Hvis du stadigvæk ordinerer sovemedicin af den gamle type (nitrazepam og flunitrazepam), kan du begynde at nedtrappe de patienter, der får de stoffer uden at ændre til andre sovemidler!» Stop ordination af store pakninger, f.eks. større end 30 stk.» Det samme gælder epilepsimedicinen clonazepam, som ofte også ordineres på flergangs-recepter.» Du kan også begynde at nedtrappe de patienter, der får mere end 1 døgndosis (DDD) af vanedannende medicin.» Endelig kan du begynde med de patienter, der får sovemedicin af zopiklon-typen hver aften de kan få en slut-pakke, bilag 3.» Du kan også tage fat på dem, der samtidig med BD også får antipsykotika eller antidepressiva.» Du kan tage fat på at nedtrappe de patienter, der får BD i dosispakninger ved hjælp af dosispakninger.» Du kan evt. søge samarbejde med en kollega og få second opinion. Apotek» Aftal med dit lokale apotek, at nedtrapningssamtalerne kan foregå der samtidig med, at patienten får udleveret sin medicin i dosispakninger, bilag 8.» Kontakt apoteket og lav en nedtrapningsplan for de patienter, der får BD i dosispakninger. Embedslægen» Du kan kontakte embedslægen, hvis du har særlige udfordringer med enkelte patienter. Alkoholrådgivningen» Du kan henvise patienter med særligt behov til Alkoholrådgivningen i dit lokalområde, hvor patienterne kan få støtte individuelt eller i en gruppe.» Den lokale Alkoholrådgivning har ekspertise i medicinnedtrapning. Erfaringen herfra er, at det ofte er sværere at nedtrappe en medicinmisbruger end en alkoholiker. Det siger noget om graden af afhængighed
9 Hvad kan regionen tilbyde? Der er i årenes løb arbejdet på forskellig vis med nedtrapning af patienter på vanedannende medicin, og nedenfor kan du læse om de forskellige tiltag, der hver især er unikke og som alle medfører en kraftig reduktion i ordination af disse stoffer. Det afgørende er ikke metoden, men at du går i gang på den ene eller den anden måde og holder fast i den metode, der passer bedst til din og dine medarbejderes stil. Alle metoder er afprøvede og dokumenterede, og metoderne kan kombineres. Supervision Der var været god effekt af supervision til læger, der har haft svært ved at komme i gang med nedtrapning. Supervisionen har været givet af en psykiater og en farmaceut. Supervisionen har både omfattet supervision på medbragte cases og på den praktiske organisering af medicinordinationer og nedtrapninger. Desuden har der været forelagt statistik for at motivere til fortsat nedtrapning. Kontakt medicinteamet, hvis du er interesseret. Materialer Audit Du kan udover denne vejledning få vejledninger til praksispersonale og patienter samt en plakat til venteværelset. Se eller kontakt medicinteamet i dit område. For at få et overblik over klinikkens afhængige patienter kan sekretærerne gennemføre en mini-audit, hvor sekretærerne i en periode på mindst 14 dage registrerer de patienter, der ringer om vanedannende medicin. Miniauditten giver et overblik over, hvilke patienter med hvilket forbrug, der er i klinikken og derved kan auditten skabe motivation til, at hele klinikken tager fat på nedtrapning. Undervisning Praksisbesøg Du kan få undervisning sammen med din efteruddannelsesgruppe, lægerne i dit optageområde, lægerne i din kommune eller en anden gruppe, som du kan etablere. Undervisningen gives af læger eller farmaceuter i medicinteamet se side 22. Den enkelte praksis kan bede om et besøg af en af konsulenterne i medicinteamet. Her vil klinikkens forbrug blive gennemgået og der vil blive undervist i Ordiprax. Klinikken vil få ideer og redskaber til at nedbringe forbruget af vanedannende medicin
10 Tre typer nedtrapning den hurtige, den langsomme og den svære Den hurtige En del patienter kan nedtrappes på en gang. Det kan være patienter, der:» har taget den samme dosis i årevis» får medicinen uregelmæssigt» er motiveret til at prøve en hurtig nedtrapning» ikke tager medicinen selv» ikke ved, hvorfor de får medicinen Nogle patienter kan holde op uden at mærke abstinenser, men man kan ikke på forhånd vide, hvilke patienter, det er. Der udvikles i løbet af kort tid tolerance mod BD. Derfor vil man kunne fjerne BD fra patienter, der har fået den samme dosis igennem lang tid. Medicinen er ikke længere virksom, men giver kun bivirkninger. Det kan være vanskeligt at gennemføre en kold tyrker, og det kræver god støtte fra lægen, evt. specialkonsulenter og støttepersoner for at holde abstinenserne ud. Hvis abstinenssymptomerne bliver uudholdelige, kan der evt. støttes med ikke-afhængighedsskabende medicin såsom beta-blokkere mod hjertebanken og nervøsitet, paracetamol mod smerter og uro i benene, ibuprofen til muskel- og led smerter. Øre-akupunktur kan evt. forsøges mod abstinenser. Den langsomme Det er afgørende, at en nedtrapning lykkes - og det gør den bedst, når patienten føler sig hjulpet gennem abstinenserne. Den sikre metode er, at nedtrapningen foregår så langsomt, at kroppen får mulighed for at fungere uden medicinen. Kroppen skal have tid til at regenerere de beskadigede celler og funktioner, og derfor skal nedtrapningen foregå med en passende reduktion over et antal uger. En tommelfingerregel siger, at nedtrapningen kan foregå over det antal måneder, som afhængigheden har varet i år. Der kan være mange grunde til at afvige fra den regel, og det er op til den enkelte patient og dig som læge at aftale, over hvor lang tid og hvordan reduktionen skal foregå. De fleste patienter kan nedtrappes på medicinen direkte, f.eks. ved at fjerne en procentdel eller en tablet hver eller hver anden uge eller pr. måned. Nogle patienter kan have gavn af at få medicinen konverteret til med lang halveringstid for at undgå abstinenser med lægemidler med kortere halveringstid. Nedtrapningen foregår så på, som i øvrigt også har så små tabletstyrker (mindste, men 1 mg kan skaffes), at en nedtrapning kan gennemføres med hele tabletter og dermed også egnet til dosispakning. Ellers er en tabletdeler/tablet-guillotine et nyttigt værktøj, som kan købes på apoteket. Sådan gør du: 1. Nedtrap helst med det lægemiddel, som patienten er i behandling med (undtagelse se punkt 3). 2. Ved samtidig behandling med flere BD er skal lægemidlet med den korteste halveringstid nedtrappes først. Det er almindeligvis sovemidler, og derefter fortsættes med det andet lægemiddel/de andre lægemidler. 3. Nedtrapningstiden er individuel, men en hovedregel er en dosissænkning på % med en eller to ugers mellemrum eller % pr. måned - og tilpasset tabletstyrken. Typisk tager den sidste del af nedtrapningen længere tid. Det er ikke ualmindeligt at skære ned til 1-5 % af den oprinde- Fortsætter på side 20» 18 19
11 lige dosis inden ophør. Hos særligt følsomme kan intervallerne forlænges, og man kan evt. skifte til. Nedtrapningen gennemføres da med en sænkning af på 1 mg med 2-6 ugers interval. Det kan tage op til 1½ år (18 måneder) at gennemføre en ambulant nedtrapning. 4. Dosis øges aldrig, selvom abstinenssymptomerne bliver besværlige eller voldsomme. Forlæng i stedet nedtrapningsintervallet med en eller to uger. Måske er nedtrapningen gået for stærkt. 5. Aftal altid nedtrapningen med patienten. Foreslå patienten selv at lave et nedtrapningsskema efter de ovennævnte principper, eller gør det i samarbejde, f.eks. med et balanceskema fra Den motiverende samtale DSAM s blå vejledning fra 1999, bilag 1. Brug i videst mulig omfang patientens egne forslag. Anbefal patienten at tage en logbog til hjælp til notater. 6. Understreg, at nedtrapningsskemaet kun er bindende for størrelsen af dosis ikke for intervallerne, som kan forlænges ved svære abstinenssymptomer. 7. Under nedtrapningen er det vigtigt med regelmæssige støttesamtaler, som kan foregå både hos lægen/sygeplejersken, hos sekretæren og på apoteket. Den første informerende samtale kan være af længere varighed op til en ½ time. Samtalen skal indeholde kort og præcis information om, hvorfor det er vigtigt at komme ud af afhængighed, hvilke abstinenssymptomer, der kan optræde, og at der kun er tale om abstinenssymptomer. Det må gerne gentages ved hver konsultation. Brug gerne abstinensskemaet s. 25, som over tid vil vise, at der er sket et fremskridt. Spørg til symptomernes sværhedsgrad, og få patienten til at forholde sig til skalaen. Patienterne husker normalt ikke de fremskridt, de gør under nedtrapningen og mærker først meget sent i forløbet de små forandringer, som er indtrådt. Din hovedopgave er derfor at påvise og minde patienten om fremskridt. I begyndelsen kan det anbefales at mødes minutter med en til to ugers mellemrum, fordi patienten gennemgående ikke orker og ikke kan rumme ret meget i de første faser af nedtrapningen. Senere kan der gå lidt længere tid mellem konsultationerne. Den tætte kontakt giver patienterne en oplevelse af tryghed. Det er ofte en fordel at samarbejde med de pårørende under nedtrapningen. De mærker almindeligvis fremskridt og forandringer før patienten selv. 8. Undgå anden sovemedicin og støttemedicin. Skal der bruges noget, prøv da chlorprothixen. Se i øvrigt under den hurtige nedtrapning. 9. Undgå at skifte fra et BD til et andet undtagen hvis det er for at konvertere til et BD med længere halveringstid i forbindelse med nedtrapning. Der findes en række beskrivelser af uventede og uheldige reaktioner i forbindelse med pludselige behandlingsændringer. Ved afhængighed af zopiklon og zolpidem kan der skiftes til og så nedtrappe herfra. Se slutpakkerne i bilag 3. Endelig er der flere eksempler på nedtrapningsskemaer i Heather Ashtons manual og på IRFs hjemmeside (se referencelisten). Den svære (sygehus eller behandlingsinstitution) Hvis det er nødvendigt med en indlæggelse på hospital eller behandlingsinstitution til at begynde en nedtrapning, skal henvisningen følges af en beskrivelse af:» hvorfor der ønskes en nedtrapning» hvad der har været forsøgt og hvornår, herunder sygehusindlæggelser» hvorfor det ikke er lykkedes» normale og unormale fund» det sociale netværk» at patienten er indforstået med indlæggelsen Efterfølgende nedtrapning i almen praksis får det bedste forløb, hvis det sker i samarbejde med en specialkonsulent fra alkoholrådgivningen, som evt. kan tilbyde gruppe- eller individuel terapi. Specialkonsulenterne har efter udskrivningen den koordinerende rolle i forhold til den praktiserende læge. Fortsætter på side 21» 20 21
12 Hvem kan rådgive om nedtrapning? Hjælp til selvhjælp Medicinteamet i Region Midtjylland har udarbejdet materialer til patienter, praksispersonale og læger. Derudover kan medicinteamet tilbyde bl.a. undervisning og praksisbesøg. Medicinteamet i Region Midtjylland kan kontaktes på følgende telefonnumre: Det er vigtigt at minde patienten om, at nedtrapning foregår i et samarbejde, og at der er forskellige ting, som patienten selv kan gå i gang med for at øge fokus på livskvaliteten og for at lette overgangen til en benzodiazepin-fri tilværelse. Det kan f.eks. være: Aarhus: Holstebro: Horsens: Viborg: Embedslægerne i regionen kan kontaktes om hjælp og spørgsmål til nedtrapning, f.eks. storbrugere eller vanskelige nedtrapninger. Embedslægerne kan kontaktes på følgende telefonnummer: Aarhus: Specialkonsulenterne i kommunernes Alkoholrådgivning kan også rådgive om nedtrapning og tilbyde indsatser, f.eks. individuel terapi og gruppeterapi. Kommunernes Alkoholrådgivning har specialkonsulenter, som kan kontaktes. Apotekerne kan rådgive om nedtrapning, og flere apoteker kan tilbyde et nedtrapningskoncept, som består af en samtale om forløbet af en nedtrapning, et individuelt udarbejdet nedtrapningsskema samt medicin leveret i dosispakninger til 14 dage ad gangen. Forhør på dit lokale apotek, hvilken indsats apoteket kan yde. Fysisk aktivitet i forskellige former» Kroppen må gerne kunne mærkes gennem fysisk aktivitet, f.eks. svømning, løb, fitness og gåture Bevægelse» Danse, bevæge sig til musik» Havearbejde Kroppen» Fysioterapi, massage og healing» Afslapning og afspænding hjælper sindet og kroppen til at få det bedre Tanker» At få tankerne et andet sted hen, f.eks. ved at lytte til radio, se fjernsyn eller andet for øre og øjne» Høre beroligende musik, f.eks. Musi- Cure (købes på apoteket)» Tænke tilbage på gode dage» Være åben og ærlig Stilhed» Meditation Omsorg» At være god ved sig selv» Mindske stress og stressede situationer» Mindske omfanget af pligter» Tage et varmt bad» Være aktiv med ting, man kan klare» Være aktiv med ting, man godt kan li» Belønne sig selv Mad og drikke» Drikke kamillete» Regelmæssighed i søvn, måltider og daglige aktiviteter Udadvendthed» Kontakte gode venner, familie» Kontakt med andre i samme situation» Gode oplevelser» Fortælle andre om nedtrapning» Være sammen med andre 22 23
13 Abstinensskema Symptomer/Styrke Gode råd om at sove» Stå op på samme tidspunkt hver dag, også selv om du først er faldet sent i søvn.» Sov ikke om dagen, når du ikke kan sove om natten.» Stå op af sengen om natten, hvis du ikke kan sove.» Foretag dig noget stilfærdigt, hvis du står op om natten.» Soveværelset bør være roligt, mørkt og ikke for varmt.» Sørg for at lufte ud, inden du går i seng.» Se ikke fjernsyn og ryg ikke lige før du skal sove, begge dele virker opkvikkende.» Gå ikke sulten i seng. Sult og overmæthed virker søvnforstyrrende.» Brug ikke alkohol som sovemiddel. Alkohol gør søvnen kortere, mere overfladisk og giver flere opvågninger.» Tal med din læge, hvis du har natlige smerter, åndenød eller vandladningsgener.» Lad være med at tænke på, hvor lang tids søvn du kan få det er ikke søvnlængden, men kvaliteten af søvnen, der tæller.» Søvnbehovet falder med alderen og måske har du ikke behov for så megen søvn. Angst, panik, fobier Irritabilitet, aggressivitet, agitation Depression, nedstemthed, energiforladt Søvnproblemer Depersonalisations (uvirkeligheds)-oplevelse Uro og rastløshed Hukommelses- og koncentrationsbesvær Koordinationsbesvær (ataxi) og rysten Balanceproblemer og svimmelhed Muskelkramper, muskelsmerter, rykninger (tics) Lyd- og lysfølsomhed Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring Smagsforandringer (metalsmag) Tågesyn Hovedpine Lettere lammelser (parestesier) Svedeture Kvalme Appetitløshed Diarré, forstoppelse Influenzalignende episoder Hallucinationer Brystsmerter Mavesmerter 24 25
14 Baggrundsmateriale Der er anvendt følgende referencer og links: Referencer» Apotekets rolle i indsatsen mod vanedannende medicin. Samarbejde med almen praksis om nedtrapning af benzodiazepiner ved hjælp af samtale, nedtrapningsskema og dosisdispensering. Region Midtjylland 2007.» Ashton CH. Benzodiazepiner. Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. Benzodiazepiner i almen praksis. Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning. Audit Projekt Odense og Institut for Rationel Farmakoterapi, september 2004.» Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen 2004.» Den motiverende samtale Den nationale rekommandationsliste. Institut for rationel farmakoterapi. IRF 2008.» Frydenlund J. Benzodiazepiner kliniske aspekter ved brug af nedtrapning. Månedsskr Prakt Lægegern 1997: » Glass J et al. Sedative hypnotics in older people with insomnia: meta-analysis of risks and benefits. BMJ 2005;331: » Jørgensen VRK. Benzodiazepinordination. Husk afslutningen. Månedsskr Prakt Lægegern 2007: » Jørgensen VRK. Benzodiazepinaftrapning i praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2006; » Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis. Ugeskr Læger 2006;168: » Sommer B. Benzodiazepiner i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2005: » Toft BS. Medicin og adfærd. Væk med vanedannende medicin. Ugeskr Læger 2006; 168(4):403.» Toft BS. Medicin og adfærd 2. Hvor svært kan det være? Ugeskr Læger 2008; 170(6):466.» Vejledning nr. 38 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen 18. juni Links»
15 Bilag Bilag 1 Den motiverende samtale Bilag 2 Ekvieffektive doser Bilag 3 Nedtrapningsskema zopiclon direkte eller via Bilag 4 Nedtrapningsskema oxazepam og nitrazepam via Bilag 5 Alkoholrådgivninger Bilag 6 Behandlingsinstitutioner Bilag 7 Skrivelse til Sygehus Vest Bilag 8 Apotekets indsats 28 29
16 Bilag 1 Den motiverende samtale Den motiverende samtale er bygget op som et forløb, hvor man går igennem de nedenfor nævnte overskrifter på den måde, det nu passer ind i den enkelte læges egen stil. Balanceskema Du kan hjælpe din patients motivation frem ved at udfylde dette skema med ham/hende. Revurder problemet og engagementet» Hvad vil du begynde med at tale om i dag?» Hvad er der sket siden du var her sidst?» I dag viser dine tal/værdier...» I dit tilfælde betyder det...» Hvordan har du det med det (følelser)? (om problem/fremskridt/tilbagefald)» Hvad er du indstillet på nu? Fordele ved at fortsætte med at... Ulemper ved at fortsætte med at Genforhandl en forbedret plan/strategi» Hvad er dine muligheder?» Hvilken mulighed vælger du?» Hvordan vil du gribe det an?» Hvilke problemer kan der opstå?» Hvem og hvad vil kunne hjælpe dig? 3. Fordele ved at holde op med at... Ulemper ved at holde op med at Bekræft aftale og følg op på den» Jeg vil gerne se dig igen om...» Hvad vil du gøre indtil vi mødes igen? Slut positivt» Jeg synes det har været en god samtale i dag.» Jeg synes vi har talt om noget vigtigt i dag.» Jeg har en tro på, at det nok skal lykkes for dig
17 Bilag 2 Ekvieffektive doser Ekvieffektive doser mv. for benzodiazepiner og benzodiazepinlignende lægemidler til peroral brug. (kilde: C. Heather Ashton og Sundhedsstyrelsen) Bilag 3 Nedtrapningsskema Nedtrapningsforslag zopiclon direkte eller via slutpakke (1,5 mg zopiclon svarer til 1 mg ) Generisk navn Ekvieffektiv dosis (mg) Halveringstid timer Tid til maksimal plasma-konc. T max i timer a) Maximal dosis (mg) for anbefaling af kørekort Zopiclon kan nemmest nedtrappes ved at patienten selv knækker ¼ af hver tablet hver uge og reducerer gradvist til ¼ tablet, som fjernes til slut. SØVNBESVÆR Flunitrazepam 0, Kørekort kan ikke anbefales Alternativt kan anvendes en slutpakke, hvor zopiclon konverteres til. Her kan dosispakning anvendes, fordi findes i små styrker. Lormetazepam* (OH) mg Nitrazepam ,5 Kørekort kan ikke anbefales Triazolam 0, ,125 mg Zaleplon* mg Zolpidem* ,5 10 mg Zopiclon* 7,5 5 0,5-2 7,5 mg ANGST OG URO Alprazolam 0,5 12 1,5 Kørekort kan ikke anbefales Bromazepam ,5 Kørekort kan ikke anbefales Chlordiazepoxid Kørekort kan ikke anbefales Clobazam Kørekort kan ikke anbefales Diazepam Kørekort kan ikke anbefales Slutpakke zopiclon 7,5 mg via Nat Svarer til dosis Nuværende dosis 7,5 mg zopiclon 5 mg Trin 1 (2 uger) 3,75 mg zopiclon + 4,5 mg Trin 2 (2 uger) 4 mg 4 mg Trin 3 (2 uger) 3 mg 3 mg Trin 4 (4 uger) Trin 5 (4 uger) 1 mg 1 mg 0 Lorazepam (OH) Kørekort kan ikke anbefales Oxazepam (OH) mg SÆRLIGE MIDLER Slutpakke zopiclon 3,75 mg via Nat Svarer til dosis Clonazepam b) 0,5 c) 40 2,5 Kørekort kan ikke anbefales *) Rekommanderet med forbehold eller i særlige tilfælde i Den Nationale Rekomandationsliste a) Kilde: Medicin.dk b) Ikke registreret indikation c) Kilde: C. Heather Ashton Nuværende dosis 3,75 mg zopiclon 2,5 mg Trin 1 (2 uger) Trin 2 (4 uger) 1 mg 1 mg
18 Bilag 4 Nedtrapningsskema Nedtrapningsforslag - oxazepam og nitrazepam via (3 mg oxazepam svarer til 1 mg og 1 mg nitrazepam svarer til 1 mg ) Begyndelses-dosis Trin 1 (1 uge) Morgen Middag Aften Nat Total dosis i alt 7,5 mg oxazepam 7,5 mg oxazepam 7,5 mg oxazepam 7,5 mg oxazepam 7,5 mg oxazepam 7,5 mg oxazepam 5 mg nitrazepam 5 mg 12,5 mg 12,5 mg Bilag 5 Alkoholrådgivninger tilbud til medicinafhængige I forbindelse med kommunalreformen etablerede flere kommuner et tilbud til medicinafhængige. Dette tilbud foregår som regel i regi af den kommunale alkoholbehandling, så derfor må du indtil videre kontakte din egen kommunes Alkoholrådgivning og spørge, om der er tilbud til medicinafhængige. Det er ikke alle kommuner, der har et sådan tilbud, men flere kommuner samarbejder om sagen. Trin 2 (1 uge) 7,5 mg oxazepam 7,5 mg oxazepam 4 mg 11 mg Trin 3 (1 uge) 7,5 mg oxazepam 4 mg 10,5 mg Trin 4 (1 uge) 3 mg 9 mg Trin 5 (2 uger) Trin 6 (2 uger) Trin 7 (2 uger) Trin 8 (2 uger) 1 mg 0 mg 0 mg 3 mg 3 mg 7 mg 5 mg 4 mg 3 mg Bilag 6 Behandlingsinstitutioner Der er gode erfaringer med Sydgården i Haderslev og Stormly i Esbjerg (kun for kvinder). Begge institutioner har flere informationer på deres hjemmeside. Desuden er der Skovvang i Holstebro Kommune, Århus BehandlingsCenter i Aarhus Kommune og Behandlingscenter Tjele i Viborg Kommune. Trin 9 (2 uger) Trin 10 (2 uger) 1 mg 0 mg 1 mg 1 mg 0 mg 1 mg slut»
19 Bilag 7 Skrivelse til Sygehus Vest» Sendt til Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland den 26. november 2007 Indlæggelse og udskrivning af patienter, der er i gang med eller har gennemgået en nedtrapning af benzodiazepiner (BD) og cyclopyrroloner (CP) I juni 2007 udsendte Sundhedsstyrelsen en revideret vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opioid- afhængighed. Heri står nu, at langtidsbehandling af ældre ikke bør finde sted, og at benzodiazepiner heller ikke bør ordineres til demente. Det præciseres, at behandling af patienter med afhængighedsskabende lægemidler som hovedregel bør varetages/koordineres af patientens sædvanlige læge. Det drejer sig om benzodiazepiner (BD, ATC-kode N05BA eller N05CD) og benzodiazepinlignende stoffer de såkaldte cyclopyrroloner (CP, ATC-kode N05CF). 2. Under indlæggelse er det afgørende at patienterne ikke bliver behandlet med BD og/ eller CP, da de derved let vil kunne få et tilbagefald. 3. Ved udskrivning bør der aldrig ordineres BD og CP til fortsat behandling altså ingen ordination i udskrivningsbrev eller epikrise. 4. Ved udskrivning af patienter (herunder også ældre), der under indlæggelse har fået BD- og/eller CP som beroligende medicin eller sovemedicin, bør der anbefales nedtrapning i almen praksis. Region Midtjylland, Primær Sundhed/Praksisenheden leverer gerne nærmere redegørelse, lige som vi arbejder på at stille op til et staff-meeting mv. I det tidligere Ringkøbing Amt er det lykkedes at nedbringe forbruget ganske betydeligt i sammenligning med de øvrige amter/regioner i Danmark - gennem indsatser rettet mod alment praktiserende læger efter konceptet langsom nedtrapning over måneder eller år. De patienter, der er blevet nedtrappet på denne måde, har fortsat en betydelige risiko for recidiv af deres afhængighed, hvis de bliver behandlet med stofferne igen. Det er afgørende, at patienterne ikke bliver tilbudt benzodiazepiner eller benzodiazepin-lignende stoffer fx i forbindelse med indlæggelse på sygehus. Med venlig hilsen Birgit Toft Kvalitetskonsulent, Ph.D. Primær Sundhed/Praksisenheden Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Region Midtjylland, Primær Sundhed/Praksisenheden skal derfor opfordre Hospitalsledelsen, Hospitalsenheden Vest til at gennemføre følgende forholdsregler: 1. Ved indlæggelse af fuldt nedtrappede patienter og patienter i et nedtrapningsforløb bør den indlæggende læge oplyse om patientens status mht. BD og CP, så patienterne ikke bliver behandlet med disse stoffer
20 Bilag 8 Apotekets indsats i samarbejde med den praktiserende læge Apotekets indsats består af tre dele: 1. En samtale med patienten, som foregår efter aftale med den praktiserende læge og som bl.a. tager udgangspunkt i de oplysninger, som patienten giver om brug af medicinen. Patienten bliver undervist i virkning, bivirkning, paradoksreaktioner og abstinenser. Dernæst kommer man i samtalen ind på toleranceudvikling og mekanismer ved og konsekvenser af langvarig brug af vanedannende medicin. Endelig bliver principperne for nedtrapning gennemgået med patienten. 2. Præsentation af et nedtrapningsskema, som farmaceuten har udarbejdet i samarbejde med den praktiserende læge og på baggrund af oplysninger, som lægen har givet om forbrugets varighed og omfang. 3. Medicinen udleveres i dosispakninger hver 2. uge, hvis patienten ønsker det
21 40
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der
Læs mereFOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN
FOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN Til brug i almen praksis Region Midtjylland Koncern Kvalitet Kvalitet og lægemidler Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Ordination af vanedannende lægemidler... side 4 Specielt
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereUdtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft
Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mere- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt
Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende
Læs mereDosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin
1307 Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin Birgit Toft, Birgitte Høyberg & Niels Christian Bendtsen I det tidligere Ringkjøbing Amt har lægerne i flere praksis samarbejdet
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereMedicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin
Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereBenzodiazepinerne spøger stadig
farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet
Læs mereMarkant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin
Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereOxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.
Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereHjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1
Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereBenzodiazepiner i almen praksis
Benzodiazepiner i almen praksis Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning Pas på/undgå: Den første ordination Ordinationer per telefon Gentagne ordinationer uden fornyet stillingtagen Benzodiazepiner
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereSOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 2008 Indholdsfortegnelse 1 Anvendelsesområde og definitioner 5 2 Generelt om afhængighedsskabende lægemidler
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereBenzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereVejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mereBenzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!
425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereGuide: Sådan får du den bedste søvn
Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mere1. Virkning og anvendelse Alopam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Alopam mod angst og uro.
Indlægsseddel: Information til brugeren Alopam 10 mg og 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereSide 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereForbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003
Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der
Læs mereBrug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II
PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereDu kan bruge Flunipam til kortvarig behandling af søvnløshed, når søvnløsheden er alvorlig eller invaliderende og giver dig udtalte problemer.
Indlægsseddel: Information til brugeren Flunipam 0,5 mg, 1 mg og 2 mg tabletter Flunitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin
Indlægsseddel: Information til brugeren Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs merelev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde
lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Frisium 10 mg tabletter Clobazam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Frisium 10 mg tabletter Clobazam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereIntervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis!
af Speciallæge i almen medicin, Praktiserende læge, Lægemiddel-konsulent Viggo Kragh Jørgensen Medicinteamet Region Midtjylland Farmaceut, PhD. (pharm.) Kvalitetsudviklingskonsulent Birgit Signora Toft
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mereKØREKORT OG HELBREDSFORHOLD
KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD Lægen vurderer de helbredsmæssige forhold i forbindelse med udstedelse og fornyelse af kørekort (udfylder helbredsattest). OBS! Læger har også pligt til at vurdere om en patient
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mere