Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015
|
|
- Thomas Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215
2 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte og værdi af de møder, de deltager i, og hvordan møderne kan forbedres, så der bliver bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbytte af møderne Om produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres Respondenternes tilfredshed med de møder de deltager i og forslag til forbedringer Respondenternes vurdering af udviklingen i omfang og indhold i møder Mødeledelseskompetencen, og hvad den gode mødeleder skal kunne ifølge respondenterne Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen. 2
3 Fire ud af ti deltager i ti eller flere møder om ugen I gennemsnit deltager respondenterne i 8,4 møder om ugen. Tidsforbruget på møder samt tiden brugt på forberedelse og opfølgning på møder er højst i den kommunale sektor. Figur 1. Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge, i alt og fordelt på sektor ,4 8,4 8,5 8, Alle Privat Kommune Selvejende institution Gennemsnitligt antal møder pr. uge i alt og fordelt på sektor I gennemsnit bruger respondenterne timer om ugen på møder. I den private sektor er gennemsnittet 9,6 timer, hvorimod det i den kommunale sektor er 12,4 timer, se figur 2. 1 Der er for få respondenter fra staten og regionerne til, at de kan indgå i sektorsammenligningen. 3
4 Figur 2. Hvor meget tid bruger du på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? I alt og fordelt på sektor ,6 12,4, Alle Privat Kommune Selvejende institution Antal timer brugt på møder på en normal arbejdsuge i alt og fordelt på sektor Når man bruger flere timer på møder, er det også naturligt, at man bruger flere timer på forberedelse og efterbehandling af møder, se figur 3. Gennemsnitligt er forskellen mellem den private sektor og den kommunale sektor dog langt mindre, når det gælder tid brugt på forberedelse og efterbehandling end når det gælder antal timer, man bruger på møder. Figur 3. Hvor meget tid bruger du på forberedelse og efterbehandling af møder på en normal arbejdsuge? I alt og fordelt på sektor ,2 7 7,8 7,7 Alle Privat Kommune Selvejende institution Antal timer brugt på forberedelse og efterbehandling af møder på en normal arbejdsuge i alt og fordelt på sektor 4
5 Til gengæld er der dog langt flere respondenter i den kommunale sektor, der bruger otte timer eller mere på forberedelse og efterbehandling af møder, se figur 4. Figur 4. Hvor meget tid bruger du på forberedelse og efterbehandling af interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? I alt og fordelt på sektor Under en timer 1-2 timer 3-4 timer 5-7 timer 8 timer eller flere I alt Privat Kommune Selvejende institution Dem, der har den længste arbejdsuge, har flest møder Seks ud af ti respondenter med en arbejdsuge på mere end 5 timer har i gennemsnit eller flere møder om ugen. Det gælder 29 procent af de respondenter, der har en arbejdsuge på 35-4 timer. Tabel 1. Antal interne og eksterne møder gennemsnitligt på en normal arbejdsuge i forhold til gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 35-4 timer timer 46-5 timer Mere end 5 timer Gennemsnitligt antal møder på en uge 6,8 8,4,1 11,4 Under ét møde møder møder møder eller flere møder Total 5
6 Tabel 2. Tid brugt på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge i forhold til gennemsnitlig ugentlig arbejdstid timer Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid timer timer Mere end 5 timer Hvor meget tid bruger du på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? 7,8, 12,7 13,9 Under én time timer timer timer timer eller flere Total Og ikke overraskende bruger man mere tid på mødeforberedelse og efterbehandling af møder, jo flere møder man har. Tabel 3. Antal interne og eksterne møder gennemsnitligt på en normal arbejdsuge i forhold til antal timer brugt på forberedelse og efterbehandling af interne og eksterne møder. Under én time Tid brugt på forberedelse og efterbehandling af møder timer timer timer 8 timer eller flere Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge? Under ét møde eller flere Total 6
7 Flest top- og mellemledere har ti eller flere møder om ugen Figur 5. Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge. Andel af respondenter, der har ti eller flere møder på en uge fordelt på stillingsniveau eller flere møder i gennemsnit om ugen 54 Topleder Mellemleder Linjeleder Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder 33 3 Tabel 4. Hvor meget tid bruger du på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? Fordelt på stillingsniveau. Topleder Mellemleder Linjeleder Leder uden personaleansvar/ Særligt betroet medarbejder Gennemsnitligt antal timer 13,1 12,7 8,8 8,2 Under én time timer timer timer timer eller flere Total 7
8 Flest på store virksomheder har ti eller flere møder om ugen Tabel 5. Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge? Gennemsnit samt andel af respondenter, der har eller flere møder på en uge fordelt på virksomhedsstørrelse eller flere Gennemsnitligt antal møder 4,3 5,5 7,9 9,6,7 eller flere møder i gennemsnit om ugen Mødeindhold Møderne er primært problemløsningsmøder og beslutningsmøder og i langt mindre omfang idégenereringsmøder, se tabel 6. Tabel 6. Hvordan vil du procentvis fordele den tid, du bruger på interne møder på følgende fire mødetyper? Problemløsningsmøder 32 Beslutningsmøder 29 Informationsmøder 24 Idégenereringsmøder 15 Total Mødekulturen på interne møder Det er i langt mindre omfang accepteret, men sker i langt højere grad enten ofte eller hele tiden på de interne møder, at en eller flere deltagere Kommer for sent til mødet Trækker mødet længere ud en aftalt Svarer på arbejdsrelaterede telefonopkald under mødet Svarer på s/sms under mødet Udebliver fra mødet uden afbud 8
9 Tabel 7. I hvilket omfang er det accepteret i de interne møder, du deltager i, at? Ikke accepteret/ I mindre grad accepteret Til dels accepteret Accepteret/ Fuldt accepteret Ved ikke Total Deltagere eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt Deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefon- /mobilopkald under mødet Deltagere svarer på s/sms undervejs i mødet Deltagere kommer for sent til mødet Deltagere udebliver fra mødet uden afbud Tabel 8. Hvor ofte sker følgende i de interne møder du deltager i? Aldrig/ Sjældent Sommetider Ofte/ Hele tiden Ved ikke En eller flere deltagere eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt En eller flere deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefon- /mobilopkald under mødet En eller flere deltagere svarer på s/sms under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver fra mødet uden afbud Total 9
10 Som figur 6 viser, er der således stor forskel på, hvor mange der svarer, at det er accepteret eller fuldt accepteret, og hvor mange der svarer, at det sker ofte eller hele tiden. Figur 6. Accepteret/Fuldt accepteret i forhold til, om det sker ofte/hele tiden i de interne møder, respondenterne deltager i En eller flere deltagere/mødeleder trækker mødet længere ud end aftalt En eller flere deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefonopkald under mødet En eller flere deltagere svarer på s/sms under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver uden afbud Accepteret/Fuldt accepteret Ofte/Hele tiden Sammenhæng mellem mødekultur, virksomhedsstørrelse og sektor Det sker oftere på store end på mindre virksomheder, at mødedeltagere svarer på s/sms under mødet, kommer for sent eller udebliver uden afbud, se tabel 9. Tabel 9. Hvor ofte sker følgende i de interne møder, du deltager i? Fordelt på virksomhedsstørrelse. Andel, der svarer ofte/hele tiden eller flere En eller flere deltagere svarer på e- mails/sms under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver fra mødet uden afbud Det er i et vist omfang også mere accepteret i de store virksomheder, at det sker, når drejer sig om at besvare s/sms under mødet, men ikke når det drejer sig om at kommer for sent eller udeblive uden afbud, se tabel.
11 Tabel. I hvilket omfang er det accepteret i de interne møder, du deltager i, at? Fordelt på virksomhedsstørrelse. Andel, der svarer accepteret/fuldt accepteret eller flere Deltagere svarer på s/sms undervejs i mødet Deltagere kommer for sent til mødet Deltagere udebliver fra mødet uden afbud Ser man på sektorforskelle, sker det oftere i den private sektor, at deltagere besvarer arbejdsrelaterede telefon-/mobilopkald under mødet, kommer for sent, udebliver uden afbud eller trækker mødet længere ud end aftalt. Tabel 11. Hvor ofte sker følgende i de interne møder, du deltager i? Fordelt på sektor. Andel, der svarer ofte/hele tiden. Privat Kommune Selvejende institution En eller flere deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefon-/mobilopkald under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver fra mødet uden afbud En eller flere deltagere eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt Det er også men kun en smule mere accepteret i den private end i den kommunale sektor. Tabel 12. I hvilket omfang er det accepteret i de interne møder, du deltager i, at? Sektor. Andel, der svarer accepteret/fuldt accepteret Privat Kommune Selvejende institution Deltagerne svarer på arbejdsrelaterede telefon- /mobilopkald under mødet Deltagerne kommer for sent til mødet Deltagerne udebliver fra mødet uden afbud 3 1 Deltagerne eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt
12 Knap hver tredje mener, at udbyttet af møderne står i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne 16 procent mener ikke, at der er en fornuftig sammenhæng mellem udbyttet af de møder, de deltager i, og de ressourcer, der bruges på møderne, se figur 7. Figur 7. Står udbyttet af de interne og eksterne møder, du deltager i, i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne? Ja Til dels Nej Ved ikke 16 1 Der er en klar sammenhæng mellem, hvor mange møder man deltager i og vurderingen af værdien af dem, se tabel 13 Tabel 13. Står udbyttet af de interne og eksterne møder, du deltager i, i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne i forhold til antallet af møder, man deltager i? Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Står udbyttet af de interne og eksterne møder, du deltager i, i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne? Ja Til dels Nej Ved ikke 1 1 Total 12
13 Hvordan skabes der bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbytte af møderne De respondenter, som har svaret nej eller til dels på spørgsmålet, om der er et fornuftigt forhold mellem udbyttet af møderne og de ressourcer, som bruges på møderne, har svaret på, hvilke ændringer de vil foreslå for at skabe en bedre sammenhæng mellem udbytte og ressourceforbrug. De fleste peger på bedre mødekultur og bedre mødeledelse, se figur 8. Figur 8. Hvilke ændringer vil du foreslå med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug på de interne og eksterne møder og udbytte af møderne?. Mulighed for flere svar Bedre mødekultur Bedre mødeledelse Færre møder Færre deltagere Andet Ved ikke Helt naturligt er det flest blandt dem med mange møder, der svarer færre møder. Det er dog værd at bemærke, at uanset hvor mange møder man deltager i, er der flest, der peger på bedre mødekultur og bedre mødeledelse som den foretrukne ændring, se tabel
14 Tabel 14.. Ændringer med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug på de interne og eksterne møder og udbytte af møderne i forhold til antallet af møder man deltager i.. Mulighed for flere svar Hvilke ændringer vil du foreslå med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug på de interne og eksterne møder og udbytte af møderne? Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Bedre mødekultur Bedre mødeledelse Færre møder Færre deltagere Andet Ved ikke Én ud af ti deltager ofte i overflødige møder Fire ud af ti deltager aldrig eller sjældent i overflødige møder. Halvdelen gør det af og til, og en ud af ti gør det ofte, se figur 9. Figur 9. Hvor ofte sker det, at du deltager i interne og eksterne møder, som i din vurdering er overflødige? Aldrig/Sjældent Af-og-til Ofte Ved ikke 14
15 Jo flere møder man deltager i, jo oftere vurderer man, at man deltager i møder, der er overflødige. Således er det kun tre ud af ti respondenter med mere end ti møder om ugen, der aldrig eller sjældent deltager i overflødige møder. Det gælder mere end halvdelen af de respondenter, der deltager i 1-2 møder om ugen og knap halvdelen af dem, der deltager i 3-4 ugentlige møder, se tabel 15. Tabel 15. Hvor ofte sker det, at du deltager i interne og eksterne møder, som i din vurdering er overflødige i forhold til antal møder?. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Hvor ofte sker det, at du deltager i interne og eksterne møder, som i din vurdering er overflødige? Aldrig/Sjældent Af-og-til Ofte Total Produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres 36 procent mener, at produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres. Under halvdelen svarer nej, se figur. Figur. Er det din vurdering, at produktiviteten i din virksomhed forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres? Ja Nej Ved ikke 15
16 Jo flere møder man deltager i, jo flere synes, at produktiviteten kan forøges, hvis antallet af interne møder reduceres. Som det fremgår tidligere i denne rapport, deltager respondenter i større virksomheder i flere møder end respondenter i mindre virksomheder. Selv om der i den forbindelse ikke sondres mellem interne og eksterne møder, hvilket heller ikke gælder i forhold til det gennemsnitlige antal møder, respondenterne deltager i gennemsnit om ugen, må det antages, at jo flere møder man deltager i, jo flere interne møder deltager man i. Det er i hvert fald signifikant, at langt flere respondenter fra store virksomheder mener, at produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres, se figur 11. Figur 11. Er det din vurdering, at produktiviteten i din virksomhed forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres? Fordelt på virksomhedsstørrelse Ja Nej Ved ikke eller flere Ikke overraskende gælder det samme afhængigt af, hvor mange møder man deltager i om ugen, se tabel 16. Også her antages det, at jo flere møder, man deltager i, jo flere interne møder deltager man i. Tabel 16. Vurdering af om produktiviteten i virksomheden kan forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres i forhold til antal møder, man deltager i. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Er det din vurdering, at produktiviteten i din virksomhed forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres? Ja Nej Ved ikke Total 16
17 Fire ud af ti mener, at det alt i alt er gode møder, de deltager i Kun fire procent svarer nej til, at de interne og eksterne møder, de deltager i, alt i alt er gode. 57 procent svarer til dels, se figur 12. Figur 12. Vil du alt i alt karakterisere de interne og eksterne møder, du deltager i, som gode møder? Ja Til dels Nej Ved ikke 4 1 Også her er der en klar sammenhæng mellem antallet af møder man deltager i, og man alt i alt vurderer, at de er gode, se tabel procent af de respondenter, der deltager i mere end ti møder om ugen, mener, at møderne alt i alt er gode mod 43 procent af dem, som deltager i et til to møder om ugen. Tabel 17. Vil du alt i alt karakterisere de interne og eksterne møder, du deltager i, som gode møder? Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Ja Til dels Nej Ved ikke 1 Total 17
18 Forslag til forbedringer af møderne De respondenter, der har svaret nej og til dels på spørgsmålet i figur 12, har svaret på, hvordan møderne kan forbedres. De fleste peger på bedre forberedelse hos mødedeltagerne bedre opsamling og konklusion bedre mødedisciplin bedre opfølgning strammere mødeledelse Tabel 18. På hvilke områder mener du, at de interne og eksterne møder kunne forbedres? Mulighed for flere svar. Bedre forberedelse hos mødedeltagere 53 Bedre opsamling og konklusion 5 Bedre mødedisciplin 5 Bedre opfølgning 44 Strammere mødeledelse 44 Dagsordenen skal give bedre forståelse for, hvad der skal udrettes 32 Dagsordenen skal give bedre forståelse for, hvad mødet handler om 32 Bedre forberedelse hos mødeleder 28 Større engagement 28 Større åbenhed og ærlighed 26 Udarbejde dagsorden 25 Mindre diskussion 16 Færre deltagere 16 Mere diskussion 7 Løsere mødeledelse 1 Andet 4 Ved ikke 2 Jo flere møder man deltager i, jo flere mener, at der skal ske forbedringer på de fem nævnte områder. Således peger 62 procent af de respondenter, der deltager i ti eller flere møder om ugen, at mødedeltagerne skal være bedre forberedte, se tabel 19. Tabel 19. På hvilke områder mener du, at de interne og eksterne møder kunne forbedres? Top fem forslag til forbedringer.. Mulighed for flere svar. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Bedre forberedelse hos mødedeltagere Bedre opsamling og konklusion Bedre mødedisciplin Bedre opfølgning Strammere mødeledelse
19 Syv procent oplever generelt møder som unødvendige forstyrrelse i deres arbejdsdag 55 procent svarer nej til, at møder generelt opleves som unødvendige forstyrrelser i deres arbejdsdag. Knap fire ud af ti oplever det i nogen grad, se figur 13. Figur 13. Oplever du generelt interne og eksterne møder som unødvendige forstyrrelser i din arbejdsdag? Ja I nogen grad Nej Der er ikke signifikante forskelle på, om man deltager i mange eller få møder om ugen. Det er ikke således, at langt flere af de respondenter, der deltager i mange møder om ugen, svarer ja til, at møder generelt opleves som unødvendige forstyrrelser i arbejdsdagen, se tabel 2. Tabel 2. Oplever du generelt interne og eksterne møder som unødvendige forstyrrelser i din arbejdsdag?. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Ja I nogen grad Nej Total 19
20 Mødeledelsen ligger generelt midt i mellem en autoritær og en kollektiv mødeledelse Respondenterne har på en skala fra 1 til 5 svaret på, om mødeledelsen på de møder, de deltager i, er autoritær (1) eller kollektiv (5). Gennemsnittet af svarene er 3,33, hvilket indebærer, at møderne generelt ligger midt i mellem den autoritære mødeledelse og den kollektive mødeledelse, se tabel 21. Tabel 21. På en skala fra udpræget autoritær til udpræget kollektiv, hvordan vil du generelt karakterisere mødeledelsen i de interne og eksterne møder, du deltager i? 1. Autoritær mødeledelse (stram struktur, mødelederen styrer og taler) Kollektiv mødeledelse (løs struktur, involvering) 13 Ved ikke 2 Total Gennemsnit 3,33 Halvdelen er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med de møder, de deltager i 6 procent er utilfredse med de møder, de deltager i, og 44 procent er nogenlunde tilfredse, se figur 14. Figur 14. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de interne og eksterne møder, du deltager i? Tilfreds/Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Meget utilfreds/utilfreds 6 Ved ikke 2
21 Signifikant færre, der deltager i ti eller flere møder, er tilfredse eller meget tilfredse, se tabel 22. Tabel 22. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de interne og eksterne møder, du deltager i?. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Tilfreds/Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Ved ikke Total Knap halvdelen mener, at der holdes flere møder Respondenterne har svaret på udviklingen i omfanget og indholdet af de møder de har deltaget i, i deres nuværende job. 63 procent mener, at møderne skaber større værdi. 12 procent mener, at de skaber mindre værdi. 48 procent mener, at møderne er blevet mere effektive. 23 procent, at de er blevet mindre effektive, se tabel 23. Tabel 23. Hvor enig eller uenig er følgende udsagn om udviklingen i omfang og indhold af de interne og eksterne møder, du har deltaget i, for så vidt angår dit nuværende job? Uenig/ Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig/ enig Ved ikke Total Møder skaber større værdi Møder er blevet mere effektive Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet større Mødedisciplinen er blevet bedre Mødedisciplinen er blevet ringere Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet mindre Møder er blevet mindre effektive Møder skaber mindre værdi Jo flere møder man deltager i, jo flere mener, at tilbøjeligheden til at holder møder er blevet større møderne er blevet mindre effektive mødedisciplinen er blevet ringere 21
22 Tabel 24. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om udviklingen i omfang og indhold af de interne og eksterne møder, du har deltaget i, for så vidt angår dit nuværende job? Andel, der svarer delvis enig eller enig. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet større Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet mindre Møder er blevet mere effektive Møder er blevet mindre effektive Mødedisciplinen er blevet bedre Mødedisciplinen er blevet ringere Møder skaber større værdi Møder skaber mindre værdi Kompetenceudvikling i mødeledelse 45 procent af respondenterne har deltaget i kompetenceudvikling i mødeledelse, se figur 15. Figur 15. Har du i din tid som leder deltaget i kurser eller anden efteruddannelsesaktivitet vedrørende god mødeledelse? Ja Nej 43 procent her mener, at den efteruddannelse, de har deltaget i om mødeledelse, har stor eller meget stor værdi for dem i forhold til deres nuværende mødeledelseskompetencer, se figur
23 Figur 16. Hvilken værdi har denne efteruddannelse i forhold til din nuværende kompetence som mødeleder? Stor værdi/meget stor værdi Nogen værdi 12 Ingen værdi/mindre værdi 2 1 Ved ikke Ikke relevant 5 procent optræder flere gange om ugen i rollen som mødeleder Meget få respondenter optræder aldrig i rollen som mødeleder. 7 procent er mødeleder mindst én gang om ugen, se tabel 25. Tabel 25. Hvor ofte optræder du selv i rollen som mødeleder ved interne og eksterne møder? Dagligt 19 Flere gange om ugen 31 Ugentligt 2 Hver 14. dag 7 En gang om måneden 7 Sjældnere 11 Aldrig 4 Ved ikke 1 Total 23
24 Den gode mødeleder skal først og fremmest være kunne kommunikere Knap halvdelen af respondenterne svarer, at den gode mødeleder skal være god til at kunne kommunikere, se tabel 26. Knap fire ud af ti peger dernæst på, at den gode mødeleder skal besidde evnen til at skære igennem skabe orden og struktur inspirere og motivere Tabel 26. Hvilke kompetencer skal den gode mødeleder efter din mening besidde? Højst tre svar. God til at kommunikere 46 Evne til at skære igennem 39 Evne til at skabe orden og struktur 38 Evne til at inspirere og motivere 36 Resultatorienteret 26 Sikre at alle får ordet 16 Evne til at skabe mening 15 Evnen til at skabe en god stemning 14 Saglig 13 Evne til at påtage sig værtsrollen 13 Procesorienteret 11 Evne til at delegere 11 Erfaring 5 Humoristisk 5 Indlevelsesevne 5 Fleksibel 4 Ved ikke 24
25 Ti procent mener, at mødeledelseskompetencen i de møder de deltager i er dårlig Lidt mere end halvdelen af respondenter mener, at mødeledelseskompetencen i de møder, de deltager i, er god eller meget god, se tabel 27. Også her har antallet af møder man deltager i, betydning for vurderingen. Således vurderer seks ud af ti, der deltager i 1-2 møder om ugen, at mødeledelseskompetencen er god eller meget god. Det gælder kun knap halvdelen af de respondenter, der deltager i ti eller flere møder om ugen. Tabel 27. Hvordan vil du generelt vurdere mødeledelseskompetencen i de interne og eksterne møder, du deltager i? I alt og fordelt på det antal møder man deltager i om ugen.. Gennemsnitligt antal møder om ugen I alt eller flere Meget dårlig/dårlig Hverken god eller dårlig God/Meget god Ved ikke 1 1 Total Mere end otte ud af ti opfatter mødeledelse som en særlig kompetence Jo flere møder man deltager i, jo flere opfatter ikke overraskende mødeledelse som en særlig kompetence, se tabel 28. Tabel 28. Opfatter du mødeledelse som en særlig kompetence?? I alt og fordelt på det antal møder man deltager i om ugen.. Gennemsnitligt antal møder om ugen I alt eller flere Ja Nej Total 25
26 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt CAWI-interview med medlemmer af Lederne i perioden 3. september til. september 215. Nedenfor er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariabler. Køn Antal Kvinder Mænd Total Alder Antal Under og derover Total Uddannelsesniveau Antal Grundskole/Folkeskole 88 4 Almén gymnasial, erhvervsgymnasial uddannelse 97 4 Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse, master eller mere Total Ledelsesniveau Antal Administrerende direktør/øvrig direktion Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder Selvstændige 18 1 Total Sektor Antal Privat Offentlig staten - regioner - kommuner Selvejende institution Total
27 Virksomhedsstørrelse Antal eller flere Ved ikke 6 Total I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1-2 point højere eller lavere. Det er ikke en fejl, men skyldes almindelige afrundingsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk, telefon
Møder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereTilfredshed, engagement og passion
Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet
Læs mereLederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og
Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan
Læs mereLederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereLedelsesudfordringer de tre kommende år
Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereHindringer for god ledelse
Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereIntegration af flygtninge på arbejdsmarkedet
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte
Læs mereDen målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef
Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Mercuri Urval Lederne September 14 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke egenskaber den gode topleder skal besidde, når det gælder:
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs mereKommunikation Lederne September 2016
Kommunikation Lederne September 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet Hvordan respondenternes tid brugt på kommunikation er fordelt på mundtlig og skriftlig kommunikation samt på intern kommunikation
Læs mereKommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Læs merePraktikpladser Lederne Juni 2016
Praktikpladser Lederne Juni 2016 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og særligt betroede medarbejderes generelle vurdering af de lærlinge/elever, respondenterne har eller har haft i praktik
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereFlygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Lederne Maj 2017 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mereMødekultur og mødeledelse
Mødekultur og mødeledelse Lederne Februar 2013 Indledning God ledelse handler i høj grad om kommunikation, og det er vigtigt for såvel den enkelte leder som virksomheden at sætte fokus på, hvorvidt de
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereGode ledere og gode medarbejdere
Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereLederudvikling Lederne April 2015
Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereLederudvikling 2018 Lederne Januar 2019
Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereLederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013
Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereFaktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet
Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,
Læs mereLederudvikling Lederne Marts 2017
Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsfremmeordninger på virksomhederne
Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Lederne Marts 2017 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Omfanget af sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Om det er en ledelsesopgave at forholde
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs merePenge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008
Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mere4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.
16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2014
Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen
Læs mereBorgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen
Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs merePENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER
BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel: Skat
Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereFællesrådet for dagtilbud
FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereAnalysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger
Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs merePenge- og pensionspanelet
1 Penge- og pensionspanelet Undersøgelse blandt boligejere med rentetilpasningslån Eva Roland & Morten Bekholm GfK Danmark, Custom Research 765053 Our promise: create value Company FOR YOUR 2 1 Formål
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereTrivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015
Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2015 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereLønstatistik 2012 Offentligt ansatte
Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER...
Læs mereForeningen for certificerede IT-advokater
Foreningen for certificerede IT-advokater Kolofon Metode Undersøgelsen er gennemført for Danske IT-Advokater. Data er indsamlet som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i Userneeds webbaserede BtB-panel.
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mere