Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015"

Transkript

1 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215

2 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte og værdi af de møder, de deltager i, og hvordan møderne kan forbedres, så der bliver bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbytte af møderne Om produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres Respondenternes tilfredshed med de møder de deltager i og forslag til forbedringer Respondenternes vurdering af udviklingen i omfang og indhold i møder Mødeledelseskompetencen, og hvad den gode mødeleder skal kunne ifølge respondenterne Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen. 2

3 Fire ud af ti deltager i ti eller flere møder om ugen I gennemsnit deltager respondenterne i 8,4 møder om ugen. Tidsforbruget på møder samt tiden brugt på forberedelse og opfølgning på møder er højst i den kommunale sektor. Figur 1. Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge, i alt og fordelt på sektor ,4 8,4 8,5 8, Alle Privat Kommune Selvejende institution Gennemsnitligt antal møder pr. uge i alt og fordelt på sektor I gennemsnit bruger respondenterne timer om ugen på møder. I den private sektor er gennemsnittet 9,6 timer, hvorimod det i den kommunale sektor er 12,4 timer, se figur 2. 1 Der er for få respondenter fra staten og regionerne til, at de kan indgå i sektorsammenligningen. 3

4 Figur 2. Hvor meget tid bruger du på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? I alt og fordelt på sektor ,6 12,4, Alle Privat Kommune Selvejende institution Antal timer brugt på møder på en normal arbejdsuge i alt og fordelt på sektor Når man bruger flere timer på møder, er det også naturligt, at man bruger flere timer på forberedelse og efterbehandling af møder, se figur 3. Gennemsnitligt er forskellen mellem den private sektor og den kommunale sektor dog langt mindre, når det gælder tid brugt på forberedelse og efterbehandling end når det gælder antal timer, man bruger på møder. Figur 3. Hvor meget tid bruger du på forberedelse og efterbehandling af møder på en normal arbejdsuge? I alt og fordelt på sektor ,2 7 7,8 7,7 Alle Privat Kommune Selvejende institution Antal timer brugt på forberedelse og efterbehandling af møder på en normal arbejdsuge i alt og fordelt på sektor 4

5 Til gengæld er der dog langt flere respondenter i den kommunale sektor, der bruger otte timer eller mere på forberedelse og efterbehandling af møder, se figur 4. Figur 4. Hvor meget tid bruger du på forberedelse og efterbehandling af interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? I alt og fordelt på sektor Under en timer 1-2 timer 3-4 timer 5-7 timer 8 timer eller flere I alt Privat Kommune Selvejende institution Dem, der har den længste arbejdsuge, har flest møder Seks ud af ti respondenter med en arbejdsuge på mere end 5 timer har i gennemsnit eller flere møder om ugen. Det gælder 29 procent af de respondenter, der har en arbejdsuge på 35-4 timer. Tabel 1. Antal interne og eksterne møder gennemsnitligt på en normal arbejdsuge i forhold til gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 35-4 timer timer 46-5 timer Mere end 5 timer Gennemsnitligt antal møder på en uge 6,8 8,4,1 11,4 Under ét møde møder møder møder eller flere møder Total 5

6 Tabel 2. Tid brugt på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge i forhold til gennemsnitlig ugentlig arbejdstid timer Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid timer timer Mere end 5 timer Hvor meget tid bruger du på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? 7,8, 12,7 13,9 Under én time timer timer timer timer eller flere Total Og ikke overraskende bruger man mere tid på mødeforberedelse og efterbehandling af møder, jo flere møder man har. Tabel 3. Antal interne og eksterne møder gennemsnitligt på en normal arbejdsuge i forhold til antal timer brugt på forberedelse og efterbehandling af interne og eksterne møder. Under én time Tid brugt på forberedelse og efterbehandling af møder timer timer timer 8 timer eller flere Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge? Under ét møde eller flere Total 6

7 Flest top- og mellemledere har ti eller flere møder om ugen Figur 5. Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge. Andel af respondenter, der har ti eller flere møder på en uge fordelt på stillingsniveau eller flere møder i gennemsnit om ugen 54 Topleder Mellemleder Linjeleder Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder 33 3 Tabel 4. Hvor meget tid bruger du på deltagelse i interne og eksterne møder på en normal arbejdsuge? Fordelt på stillingsniveau. Topleder Mellemleder Linjeleder Leder uden personaleansvar/ Særligt betroet medarbejder Gennemsnitligt antal timer 13,1 12,7 8,8 8,2 Under én time timer timer timer timer eller flere Total 7

8 Flest på store virksomheder har ti eller flere møder om ugen Tabel 5. Hvor mange interne og eksterne møder deltager du gennemsnitligt i på en normal arbejdsuge? Gennemsnit samt andel af respondenter, der har eller flere møder på en uge fordelt på virksomhedsstørrelse eller flere Gennemsnitligt antal møder 4,3 5,5 7,9 9,6,7 eller flere møder i gennemsnit om ugen Mødeindhold Møderne er primært problemløsningsmøder og beslutningsmøder og i langt mindre omfang idégenereringsmøder, se tabel 6. Tabel 6. Hvordan vil du procentvis fordele den tid, du bruger på interne møder på følgende fire mødetyper? Problemløsningsmøder 32 Beslutningsmøder 29 Informationsmøder 24 Idégenereringsmøder 15 Total Mødekulturen på interne møder Det er i langt mindre omfang accepteret, men sker i langt højere grad enten ofte eller hele tiden på de interne møder, at en eller flere deltagere Kommer for sent til mødet Trækker mødet længere ud en aftalt Svarer på arbejdsrelaterede telefonopkald under mødet Svarer på s/sms under mødet Udebliver fra mødet uden afbud 8

9 Tabel 7. I hvilket omfang er det accepteret i de interne møder, du deltager i, at? Ikke accepteret/ I mindre grad accepteret Til dels accepteret Accepteret/ Fuldt accepteret Ved ikke Total Deltagere eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt Deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefon- /mobilopkald under mødet Deltagere svarer på s/sms undervejs i mødet Deltagere kommer for sent til mødet Deltagere udebliver fra mødet uden afbud Tabel 8. Hvor ofte sker følgende i de interne møder du deltager i? Aldrig/ Sjældent Sommetider Ofte/ Hele tiden Ved ikke En eller flere deltagere eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt En eller flere deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefon- /mobilopkald under mødet En eller flere deltagere svarer på s/sms under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver fra mødet uden afbud Total 9

10 Som figur 6 viser, er der således stor forskel på, hvor mange der svarer, at det er accepteret eller fuldt accepteret, og hvor mange der svarer, at det sker ofte eller hele tiden. Figur 6. Accepteret/Fuldt accepteret i forhold til, om det sker ofte/hele tiden i de interne møder, respondenterne deltager i En eller flere deltagere/mødeleder trækker mødet længere ud end aftalt En eller flere deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefonopkald under mødet En eller flere deltagere svarer på s/sms under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver uden afbud Accepteret/Fuldt accepteret Ofte/Hele tiden Sammenhæng mellem mødekultur, virksomhedsstørrelse og sektor Det sker oftere på store end på mindre virksomheder, at mødedeltagere svarer på s/sms under mødet, kommer for sent eller udebliver uden afbud, se tabel 9. Tabel 9. Hvor ofte sker følgende i de interne møder, du deltager i? Fordelt på virksomhedsstørrelse. Andel, der svarer ofte/hele tiden eller flere En eller flere deltagere svarer på e- mails/sms under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver fra mødet uden afbud Det er i et vist omfang også mere accepteret i de store virksomheder, at det sker, når drejer sig om at besvare s/sms under mødet, men ikke når det drejer sig om at kommer for sent eller udeblive uden afbud, se tabel.

11 Tabel. I hvilket omfang er det accepteret i de interne møder, du deltager i, at? Fordelt på virksomhedsstørrelse. Andel, der svarer accepteret/fuldt accepteret eller flere Deltagere svarer på s/sms undervejs i mødet Deltagere kommer for sent til mødet Deltagere udebliver fra mødet uden afbud Ser man på sektorforskelle, sker det oftere i den private sektor, at deltagere besvarer arbejdsrelaterede telefon-/mobilopkald under mødet, kommer for sent, udebliver uden afbud eller trækker mødet længere ud end aftalt. Tabel 11. Hvor ofte sker følgende i de interne møder, du deltager i? Fordelt på sektor. Andel, der svarer ofte/hele tiden. Privat Kommune Selvejende institution En eller flere deltagere svarer på arbejdsrelaterede telefon-/mobilopkald under mødet En eller flere deltagere kommer for sent til mødet En eller flere deltagere udebliver fra mødet uden afbud En eller flere deltagere eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt Det er også men kun en smule mere accepteret i den private end i den kommunale sektor. Tabel 12. I hvilket omfang er det accepteret i de interne møder, du deltager i, at? Sektor. Andel, der svarer accepteret/fuldt accepteret Privat Kommune Selvejende institution Deltagerne svarer på arbejdsrelaterede telefon- /mobilopkald under mødet Deltagerne kommer for sent til mødet Deltagerne udebliver fra mødet uden afbud 3 1 Deltagerne eller mødelederen trækker mødet længere ud end aftalt

12 Knap hver tredje mener, at udbyttet af møderne står i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne 16 procent mener ikke, at der er en fornuftig sammenhæng mellem udbyttet af de møder, de deltager i, og de ressourcer, der bruges på møderne, se figur 7. Figur 7. Står udbyttet af de interne og eksterne møder, du deltager i, i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne? Ja Til dels Nej Ved ikke 16 1 Der er en klar sammenhæng mellem, hvor mange møder man deltager i og vurderingen af værdien af dem, se tabel 13 Tabel 13. Står udbyttet af de interne og eksterne møder, du deltager i, i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne i forhold til antallet af møder, man deltager i? Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Står udbyttet af de interne og eksterne møder, du deltager i, i fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne? Ja Til dels Nej Ved ikke 1 1 Total 12

13 Hvordan skabes der bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbytte af møderne De respondenter, som har svaret nej eller til dels på spørgsmålet, om der er et fornuftigt forhold mellem udbyttet af møderne og de ressourcer, som bruges på møderne, har svaret på, hvilke ændringer de vil foreslå for at skabe en bedre sammenhæng mellem udbytte og ressourceforbrug. De fleste peger på bedre mødekultur og bedre mødeledelse, se figur 8. Figur 8. Hvilke ændringer vil du foreslå med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug på de interne og eksterne møder og udbytte af møderne?. Mulighed for flere svar Bedre mødekultur Bedre mødeledelse Færre møder Færre deltagere Andet Ved ikke Helt naturligt er det flest blandt dem med mange møder, der svarer færre møder. Det er dog værd at bemærke, at uanset hvor mange møder man deltager i, er der flest, der peger på bedre mødekultur og bedre mødeledelse som den foretrukne ændring, se tabel

14 Tabel 14.. Ændringer med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug på de interne og eksterne møder og udbytte af møderne i forhold til antallet af møder man deltager i.. Mulighed for flere svar Hvilke ændringer vil du foreslå med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem ressourceforbrug på de interne og eksterne møder og udbytte af møderne? Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Bedre mødekultur Bedre mødeledelse Færre møder Færre deltagere Andet Ved ikke Én ud af ti deltager ofte i overflødige møder Fire ud af ti deltager aldrig eller sjældent i overflødige møder. Halvdelen gør det af og til, og en ud af ti gør det ofte, se figur 9. Figur 9. Hvor ofte sker det, at du deltager i interne og eksterne møder, som i din vurdering er overflødige? Aldrig/Sjældent Af-og-til Ofte Ved ikke 14

15 Jo flere møder man deltager i, jo oftere vurderer man, at man deltager i møder, der er overflødige. Således er det kun tre ud af ti respondenter med mere end ti møder om ugen, der aldrig eller sjældent deltager i overflødige møder. Det gælder mere end halvdelen af de respondenter, der deltager i 1-2 møder om ugen og knap halvdelen af dem, der deltager i 3-4 ugentlige møder, se tabel 15. Tabel 15. Hvor ofte sker det, at du deltager i interne og eksterne møder, som i din vurdering er overflødige i forhold til antal møder?. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Hvor ofte sker det, at du deltager i interne og eksterne møder, som i din vurdering er overflødige? Aldrig/Sjældent Af-og-til Ofte Total Produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres 36 procent mener, at produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres. Under halvdelen svarer nej, se figur. Figur. Er det din vurdering, at produktiviteten i din virksomhed forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres? Ja Nej Ved ikke 15

16 Jo flere møder man deltager i, jo flere synes, at produktiviteten kan forøges, hvis antallet af interne møder reduceres. Som det fremgår tidligere i denne rapport, deltager respondenter i større virksomheder i flere møder end respondenter i mindre virksomheder. Selv om der i den forbindelse ikke sondres mellem interne og eksterne møder, hvilket heller ikke gælder i forhold til det gennemsnitlige antal møder, respondenterne deltager i gennemsnit om ugen, må det antages, at jo flere møder man deltager i, jo flere interne møder deltager man i. Det er i hvert fald signifikant, at langt flere respondenter fra store virksomheder mener, at produktiviteten kan øges, hvis den interne mødeaktivitet reduceres, se figur 11. Figur 11. Er det din vurdering, at produktiviteten i din virksomhed forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres? Fordelt på virksomhedsstørrelse Ja Nej Ved ikke eller flere Ikke overraskende gælder det samme afhængigt af, hvor mange møder man deltager i om ugen, se tabel 16. Også her antages det, at jo flere møder, man deltager i, jo flere interne møder deltager man i. Tabel 16. Vurdering af om produktiviteten i virksomheden kan forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres i forhold til antal møder, man deltager i. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Er det din vurdering, at produktiviteten i din virksomhed forøges, såfremt den interne mødeaktivitet reduceres? Ja Nej Ved ikke Total 16

17 Fire ud af ti mener, at det alt i alt er gode møder, de deltager i Kun fire procent svarer nej til, at de interne og eksterne møder, de deltager i, alt i alt er gode. 57 procent svarer til dels, se figur 12. Figur 12. Vil du alt i alt karakterisere de interne og eksterne møder, du deltager i, som gode møder? Ja Til dels Nej Ved ikke 4 1 Også her er der en klar sammenhæng mellem antallet af møder man deltager i, og man alt i alt vurderer, at de er gode, se tabel procent af de respondenter, der deltager i mere end ti møder om ugen, mener, at møderne alt i alt er gode mod 43 procent af dem, som deltager i et til to møder om ugen. Tabel 17. Vil du alt i alt karakterisere de interne og eksterne møder, du deltager i, som gode møder? Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Ja Til dels Nej Ved ikke 1 Total 17

18 Forslag til forbedringer af møderne De respondenter, der har svaret nej og til dels på spørgsmålet i figur 12, har svaret på, hvordan møderne kan forbedres. De fleste peger på bedre forberedelse hos mødedeltagerne bedre opsamling og konklusion bedre mødedisciplin bedre opfølgning strammere mødeledelse Tabel 18. På hvilke områder mener du, at de interne og eksterne møder kunne forbedres? Mulighed for flere svar. Bedre forberedelse hos mødedeltagere 53 Bedre opsamling og konklusion 5 Bedre mødedisciplin 5 Bedre opfølgning 44 Strammere mødeledelse 44 Dagsordenen skal give bedre forståelse for, hvad der skal udrettes 32 Dagsordenen skal give bedre forståelse for, hvad mødet handler om 32 Bedre forberedelse hos mødeleder 28 Større engagement 28 Større åbenhed og ærlighed 26 Udarbejde dagsorden 25 Mindre diskussion 16 Færre deltagere 16 Mere diskussion 7 Løsere mødeledelse 1 Andet 4 Ved ikke 2 Jo flere møder man deltager i, jo flere mener, at der skal ske forbedringer på de fem nævnte områder. Således peger 62 procent af de respondenter, der deltager i ti eller flere møder om ugen, at mødedeltagerne skal være bedre forberedte, se tabel 19. Tabel 19. På hvilke områder mener du, at de interne og eksterne møder kunne forbedres? Top fem forslag til forbedringer.. Mulighed for flere svar. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Bedre forberedelse hos mødedeltagere Bedre opsamling og konklusion Bedre mødedisciplin Bedre opfølgning Strammere mødeledelse

19 Syv procent oplever generelt møder som unødvendige forstyrrelse i deres arbejdsdag 55 procent svarer nej til, at møder generelt opleves som unødvendige forstyrrelser i deres arbejdsdag. Knap fire ud af ti oplever det i nogen grad, se figur 13. Figur 13. Oplever du generelt interne og eksterne møder som unødvendige forstyrrelser i din arbejdsdag? Ja I nogen grad Nej Der er ikke signifikante forskelle på, om man deltager i mange eller få møder om ugen. Det er ikke således, at langt flere af de respondenter, der deltager i mange møder om ugen, svarer ja til, at møder generelt opleves som unødvendige forstyrrelser i arbejdsdagen, se tabel 2. Tabel 2. Oplever du generelt interne og eksterne møder som unødvendige forstyrrelser i din arbejdsdag?. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Ja I nogen grad Nej Total 19

20 Mødeledelsen ligger generelt midt i mellem en autoritær og en kollektiv mødeledelse Respondenterne har på en skala fra 1 til 5 svaret på, om mødeledelsen på de møder, de deltager i, er autoritær (1) eller kollektiv (5). Gennemsnittet af svarene er 3,33, hvilket indebærer, at møderne generelt ligger midt i mellem den autoritære mødeledelse og den kollektive mødeledelse, se tabel 21. Tabel 21. På en skala fra udpræget autoritær til udpræget kollektiv, hvordan vil du generelt karakterisere mødeledelsen i de interne og eksterne møder, du deltager i? 1. Autoritær mødeledelse (stram struktur, mødelederen styrer og taler) Kollektiv mødeledelse (løs struktur, involvering) 13 Ved ikke 2 Total Gennemsnit 3,33 Halvdelen er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med de møder, de deltager i 6 procent er utilfredse med de møder, de deltager i, og 44 procent er nogenlunde tilfredse, se figur 14. Figur 14. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de interne og eksterne møder, du deltager i? Tilfreds/Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Meget utilfreds/utilfreds 6 Ved ikke 2

21 Signifikant færre, der deltager i ti eller flere møder, er tilfredse eller meget tilfredse, se tabel 22. Tabel 22. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de interne og eksterne møder, du deltager i?. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Tilfreds/Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Ved ikke Total Knap halvdelen mener, at der holdes flere møder Respondenterne har svaret på udviklingen i omfanget og indholdet af de møder de har deltaget i, i deres nuværende job. 63 procent mener, at møderne skaber større værdi. 12 procent mener, at de skaber mindre værdi. 48 procent mener, at møderne er blevet mere effektive. 23 procent, at de er blevet mindre effektive, se tabel 23. Tabel 23. Hvor enig eller uenig er følgende udsagn om udviklingen i omfang og indhold af de interne og eksterne møder, du har deltaget i, for så vidt angår dit nuværende job? Uenig/ Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig/ enig Ved ikke Total Møder skaber større værdi Møder er blevet mere effektive Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet større Mødedisciplinen er blevet bedre Mødedisciplinen er blevet ringere Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet mindre Møder er blevet mindre effektive Møder skaber mindre værdi Jo flere møder man deltager i, jo flere mener, at tilbøjeligheden til at holder møder er blevet større møderne er blevet mindre effektive mødedisciplinen er blevet ringere 21

22 Tabel 24. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om udviklingen i omfang og indhold af de interne og eksterne møder, du har deltaget i, for så vidt angår dit nuværende job? Andel, der svarer delvis enig eller enig. Gennemsnitligt antal møder om ugen eller flere Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet større Tilbøjeligheden til at holde møde er blevet mindre Møder er blevet mere effektive Møder er blevet mindre effektive Mødedisciplinen er blevet bedre Mødedisciplinen er blevet ringere Møder skaber større værdi Møder skaber mindre værdi Kompetenceudvikling i mødeledelse 45 procent af respondenterne har deltaget i kompetenceudvikling i mødeledelse, se figur 15. Figur 15. Har du i din tid som leder deltaget i kurser eller anden efteruddannelsesaktivitet vedrørende god mødeledelse? Ja Nej 43 procent her mener, at den efteruddannelse, de har deltaget i om mødeledelse, har stor eller meget stor værdi for dem i forhold til deres nuværende mødeledelseskompetencer, se figur

23 Figur 16. Hvilken værdi har denne efteruddannelse i forhold til din nuværende kompetence som mødeleder? Stor værdi/meget stor værdi Nogen værdi 12 Ingen værdi/mindre værdi 2 1 Ved ikke Ikke relevant 5 procent optræder flere gange om ugen i rollen som mødeleder Meget få respondenter optræder aldrig i rollen som mødeleder. 7 procent er mødeleder mindst én gang om ugen, se tabel 25. Tabel 25. Hvor ofte optræder du selv i rollen som mødeleder ved interne og eksterne møder? Dagligt 19 Flere gange om ugen 31 Ugentligt 2 Hver 14. dag 7 En gang om måneden 7 Sjældnere 11 Aldrig 4 Ved ikke 1 Total 23

24 Den gode mødeleder skal først og fremmest være kunne kommunikere Knap halvdelen af respondenterne svarer, at den gode mødeleder skal være god til at kunne kommunikere, se tabel 26. Knap fire ud af ti peger dernæst på, at den gode mødeleder skal besidde evnen til at skære igennem skabe orden og struktur inspirere og motivere Tabel 26. Hvilke kompetencer skal den gode mødeleder efter din mening besidde? Højst tre svar. God til at kommunikere 46 Evne til at skære igennem 39 Evne til at skabe orden og struktur 38 Evne til at inspirere og motivere 36 Resultatorienteret 26 Sikre at alle får ordet 16 Evne til at skabe mening 15 Evnen til at skabe en god stemning 14 Saglig 13 Evne til at påtage sig værtsrollen 13 Procesorienteret 11 Evne til at delegere 11 Erfaring 5 Humoristisk 5 Indlevelsesevne 5 Fleksibel 4 Ved ikke 24

25 Ti procent mener, at mødeledelseskompetencen i de møder de deltager i er dårlig Lidt mere end halvdelen af respondenter mener, at mødeledelseskompetencen i de møder, de deltager i, er god eller meget god, se tabel 27. Også her har antallet af møder man deltager i, betydning for vurderingen. Således vurderer seks ud af ti, der deltager i 1-2 møder om ugen, at mødeledelseskompetencen er god eller meget god. Det gælder kun knap halvdelen af de respondenter, der deltager i ti eller flere møder om ugen. Tabel 27. Hvordan vil du generelt vurdere mødeledelseskompetencen i de interne og eksterne møder, du deltager i? I alt og fordelt på det antal møder man deltager i om ugen.. Gennemsnitligt antal møder om ugen I alt eller flere Meget dårlig/dårlig Hverken god eller dårlig God/Meget god Ved ikke 1 1 Total Mere end otte ud af ti opfatter mødeledelse som en særlig kompetence Jo flere møder man deltager i, jo flere opfatter ikke overraskende mødeledelse som en særlig kompetence, se tabel 28. Tabel 28. Opfatter du mødeledelse som en særlig kompetence?? I alt og fordelt på det antal møder man deltager i om ugen.. Gennemsnitligt antal møder om ugen I alt eller flere Ja Nej Total 25

26 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt CAWI-interview med medlemmer af Lederne i perioden 3. september til. september 215. Nedenfor er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariabler. Køn Antal Kvinder Mænd Total Alder Antal Under og derover Total Uddannelsesniveau Antal Grundskole/Folkeskole 88 4 Almén gymnasial, erhvervsgymnasial uddannelse 97 4 Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse, master eller mere Total Ledelsesniveau Antal Administrerende direktør/øvrig direktion Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder Selvstændige 18 1 Total Sektor Antal Privat Offentlig staten - regioner - kommuner Selvejende institution Total

27 Virksomhedsstørrelse Antal eller flere Ved ikke 6 Total I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1-2 point højere eller lavere. Det er ikke en fejl, men skyldes almindelige afrundingsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk, telefon

Møder og mødekultur 2017

Møder og mødekultur 2017 Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver

Læs mere

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Ledelsesudfordringer de tre kommende år Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Mercuri Urval Lederne September 14 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke egenskaber den gode topleder skal besidde, når det gælder:

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Kommunikation Lederne September 2016

Kommunikation Lederne September 2016 Kommunikation Lederne September 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet Hvordan respondenternes tid brugt på kommunikation er fordelt på mundtlig og skriftlig kommunikation samt på intern kommunikation

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Praktikpladser Lederne Juni 2016

Praktikpladser Lederne Juni 2016 Praktikpladser Lederne Juni 2016 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og særligt betroede medarbejderes generelle vurdering af de lærlinge/elever, respondenterne har eller har haft i praktik

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Lederne Maj 2017 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og

Læs mere

Mødekultur og mødeledelse

Mødekultur og mødeledelse Mødekultur og mødeledelse Lederne Februar 2013 Indledning God ledelse handler i høj grad om kommunikation, og det er vigtigt for såvel den enkelte leder som virksomheden at sætte fokus på, hvorvidt de

Læs mere

Kvinder, mænd og karriere

Kvinder, mænd og karriere Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019 Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Lederudvikling Lederne Marts 2017

Lederudvikling Lederne Marts 2017 Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne

Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Lederne Marts 2017 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Omfanget af sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Om det er en ledelsesopgave at forholde

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere. 16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn

Læs mere

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Fællesrådet for dagtilbud

Fællesrådet for dagtilbud FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Penge- og pensionspanelet

Penge- og pensionspanelet 1 Penge- og pensionspanelet Undersøgelse blandt boligejere med rentetilpasningslån Eva Roland & Morten Bekholm GfK Danmark, Custom Research 765053 Our promise: create value Company FOR YOUR 2 1 Formål

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015

Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2015 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte

Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER...

Læs mere

Foreningen for certificerede IT-advokater

Foreningen for certificerede IT-advokater Foreningen for certificerede IT-advokater Kolofon Metode Undersøgelsen er gennemført for Danske IT-Advokater. Data er indsamlet som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i Userneeds webbaserede BtB-panel.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere