Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Transkript

1 N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010 om fleksible frokostordning i daginstitutioner m.v. blev vedtaget i Folketinget den 4. juni Loven er en udmøntning af aftalen om fleksible frokostordninger, der blev indgået den 27. januar 2010 mellem regeringen, Danske Folkeparti og Liberal Alliance. Svarene, der gives nedenfor, baserer sig på loven, som den blev vedtaget og er tilgængeligt på Socialministeriets hjemmeside ( FAQ en er opbygget over følgende temaer: Kommunens forpligtelse til at sikre daglig frokost i daginstitutioner Forældrenes mulighed for fravalg af frokostordningen Forældrearrangerede frokost- og madordninger Finansiering af frokostordningerne Undtagelsesmuligheder Den 17. august 2010 Jnr G01 Sagsid Ref MAP/AYM/SRL map@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /10 FAQ en vil løbende blive opdateret og udbygget. FAQ en er senest opdateret den 22. juni Kommunens forpligtelse til at sikre daglig frokost i daginstitutioner Hvad er en frokostordning? Frokostordning er et nyt begreb i lovforslaget, der dækker levering af den mad og drikke der tilbydes ved frokosttid. Frokostordningen indeholder således ikke mad på andre tidspunkter af dagen. Tilbyder kommunen mad

2 på andre tidspunkter end i forbindelse med frokosten vil disse måltider betegnes som en del af en madordning ud over frokostordningen. Hvad er kommunerne forpligtet til at levere? Kommunerne er forpligtet til at etablere en frokostordning, der dækker alle hverdage, året rundt, dog ikke 5. juni (Grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag). Kommunerne er kun forpligtet til at tilbyde frokost. Der er således ikke krav om, at kommunen tilbyder måltider ud over frokosten. Kommunen er forpligtet til at tilbyde frokost i samtlige daginstitutioner. Jf. nedenfor kan enkelte daginstitutioner dog undtages denne forpligtelse. Forældrene skal således have tilbuddet om en daglig frokostordning i daginstitutionen, som de dog jf. nedenfor har mulighed for at fravælge. Reglerne om en fleksibel frokostordning gælder samtlige daginstitutioner efter dagtilbudslovens 19. Denne FAQ omhandler kommunale og selvejende institutioner efter dagtilbudslovens 19, stk. 2 og 3. Se nærmere om reglerne for frokost i privatinstitutioner i lovforslaget. Den mad der tilbydes skal være et sundt frokostmåltid og skal følge anbefalingerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside Kommunerne beslutter selv hvilke retningslinjer der i øvrigt skal gælde for deres frokostordning, herunder om maden skal være varm eller kold, tilberedes på institutionen eller leveres udefra osv. Hvornår er kommunen forpligtet til at tilbyde frokost i daginstitutioner? Med den kommende lovændring udskydes fristen for kommunens levering af en frokostordning til august Kommunerne er således ikke forpligtet til at tilbyde frokost i daginstitutionerne før denne dato. Kommunen skal senest den 31. dec have hørt forældrene første gang om, hvorvidt de ønsker at fravælge den kommunale frokostordning. I lovforslaget er beskrevet en overgangsordning for daginstitutioner, der allerede har indført eller budgetteret med en frokostordning i 2010, se lovforslaget. Forældrenes mulighed for fravalg af frokostordningen Hvordan fravælger forældrene den kommunale frokostordning? 2

3 Forældrene får mulighed for at fravælge den kommunale frokostordning. Frokostordningen kan kun vælges fra for hele institutioner/enheder. Forældrene skal minimum hvert andet år og ikke oftere end hvert år have mulighed for på ny at tage stilling til, om daginstitutionen skal være omfattet af kommunens frokostordning. Indenfor denne tidsmæssigt afgrænsede rammen er det Kommunalbestyrelsen der fastlægger frister og procedurer for eventuelt fravalg af frokostordningen i institutionerne. Disse retningslinjer skal offentliggøres. Fravælges frokostordningen ikke i den enkelte institution i henhold til de af kommunen fastsatte retningslinjer, skal der som udgangspunkt tilbydes frokost i den pågældende institution. Hvordan et eventuelt fravalg skal ske afhænger af institutionens type. Det er forældrebestyrelsen, der beslutter, hvorvidt frokostordningen skal fravælges i den enkelte institution. I daginstitutioner med flere enheder/afdelinger, er det et simpelt flertal blandt forældrene i den pågældende enhed/afdeling, der beslutter, hvorvidt enheden/afdelingen skal fravælge frokostordningen. I integrerede institutioner kan et evt. fravalg differentieres på aldersgrupper, så fx vuggestuebørnene får frokost, mens frokostordningen fravælges for børnehavebørnene. En daginstitution med flere enheder er kendetegnet ved at være fysiske adskilte i det daglige, fx ved at være placeret på forskellige matrikler. Et fravalg skal være udfaset 6 måneder efter det er modtaget hos kommunen, efter de af kommunen fastsatte retningslinjer. Vælger kommunen at lade frokostordningen indgå som en del af kerneydelsen, fx for en bestemt aldersgruppe, kan frokostordningen ikke fravælges af forældrene i de omfattede daginstitutioner. I så fald skal kommunen tilbyde frokost til de omfattede daginstitutioner. Forældrearrangerede frokost- og madordninger Kan kommunen undlade at godkende de forældrearrangerede ordninger? Hidtil har det været op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om man i kommunen ville have forældrebetalte madordninger efter dagtilbudslovens 17. Fra den 1. januar 2011 får forældrene ret til at etablere forældrearrangerede frokost- og/eller madordninger. Kommunalbestyrelsen har således ikke længere mulighed for at undlade at give mulighed for forældrearrangerede ordninger. Hvad er en forældrearrangeret frokostordning? 3

4 En forældrearrangeret frokostordning omfatter kun frokostmåltidet og træder i stedet for den kommunale frokostordning. En forældrearrangeret frokostordning kan således kun etableres, hvis institutionen fravælger den kommunale frokostordning. Det er frivilligt om der på den enkelte institution oprettes en forældrearrangeret frokostordning til erstatning for den kommunale, og det er frivilligt for det enkelte barns forældre om de vil være med i ordningen. Der ydes fripladstilskud til forældrearrangerede frokostordninger. Hvad er en forældrearrangeret madordning? Forældrearrangeret madordning hed tidligere forældrebetalt madordning. Begrebet dækker den mad der tilbydes ud over frokosten, fx morgen, formiddag og eftermiddag. Ligesom med de forældrearrangerede frokostordninger er det frivilligt for forældrene til det enkelte barn, om de ønsker at være med i ordningen. Der ydes ikke fripladstilskud til forældrearrangerede madordninger. Hvad er kommunens forpligtelse i forbindelse med forældrearrangerede ordninger? Kommunalbestyrelsen kan fastlægge retningslinjer for de forældrearrangerede ordninger. Der skal dog fastsættes en maksimumpris på forældrenes betaling for frokostordningerne. Der bliver ikke længere tale om at kommunen skal godkende de forældrearrangerede frokost- og/eller madordninger, da forældrene med den nye lov får ret til at oprette en sådan ordning, indenfor de af kommunen fastlagte retningslinjer. Retningslinjerne for forældrearrangerede ordninger skal således være generelle og gælde for samtlige institutioner. Forældrene skal selv administrere de forældrearrangerede ordninger, og kommunen er altså ikke forpligtet til at administrere ordningerne. Kommunen kan dog tilbyde at administrere de forældrearrangerede ordninger. Såfremt dette besluttes, skal tilbuddet om administration af de forældrearrangerede ordninger gælde for samtlige institutioner. De forældrearrangerede frokostordninger skal kunne tilbydes indenfor de rammer der stilles til rådighed i den enkelte institution, fx køkkenfaciliteterne. Forældrene kan således ikke stille krav om fx udvidelse af eksisterende køkkenkapacitet. 4

5 Finansiering af frokostordningerne Kan kommunen beholde den del af de 400 mio. kr., der blev givet med økonomiaftalen for 2010, som kommunen har fået udbetalt for 2010? Grundlaget for udbetalingen af kommunernes andel af de 400 mio. kr. i 2010 ændres ikke med aftalen om fleksible frokostordninger og den kommende lovændring, der udmønter denne. Kommunen kan derfor som udgangspunkt beholde den andel af de 400 mio. kr., som kommunen har fået udbetalt for Der har dog hele tiden været knyttet en efterreguleringsordning til de 400 mio. kr., der er udbetalt for Kommunens andel af de 400 mio. kr. i 2010 er udbetalt på baggrund af kommunens indberetning til det daværende Indenrigs- og Socialministerium af hvor mange helårsbørn, der i 2010 modtager et dagligt frokostmåltid i overensstemmelse med dagtilbudslovens 16a. Såfremt kommunen i løbet af 2010 ikke leverer frokost til så mange helårsbørn, som der er indberettet til det daværende Indenrigs- og Socialministerium, vil kommunen skulle tilbagebetale en andel af det udbetalte beløb svarende til den andel helårsbørn, der ikke mod forventning får et dagligt frokostmåltid. På den baggrund vil kommunen også skulle tilbagebetale hele eller dele af beløbet, der er udbetalt for 2010, hvis kommunen på baggrund af aftalen om fleksible frokostordninger beslutter at udskyde opstarten af frokostordningen for alle eller nogle institutioner. Resultatet af forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2011 var en sikring af det løft, som kommunerne fik med økonomiaftalen for 2010 Den aktivitetsbestemte udbetaling vil fortsætte 2010 ud. Fra 2011 og frem vil den årlige pulje på 400 mio. overgår til bloktilskuddet og ikke længere være aktivitetsbestemt. Hvordan kan udgiften til den kommunale frokostordning indregnes i forældrebetalingen? Aftalen om fleksible frokostordninger indebærer, at reglerne for kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling ændres den 1. januar Fra 1. januar 2011 nedsættes loftet for forældrebetalingen fra de nugælde n- de 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter til 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Samtidig får kommunen mulighed for ud over den almindelige takst for pladsen at opkræve en særlig frokosttakst, der udgøres af kommunens budgetterede bruttodriftsudgift til frokost pr. barn, der får frokost. 5

6 Der bliver tale om to forskellige grundmodeller for finansiering af den kommunale frokostordning. Kommunalbestyrelsen skal beslutte om frokosten er en integreret del af dagtilbudsydelsen, eller frokosten er en ydelse, der gives ud over kerneydelsen. Hvilken af de to grundmodeller for finansiering af udgifterne til frokost, der skal bruges, afhænger af, hvorvidt frokosten indgår i kerneydelsen eller den er en ydelse ud over kerneydelsen. Hvis det besluttes, at frokosten er en del af kerneydelsen, skal udgifterne til frokosten indregnes i det almindelige beregningsgrundlag for forældrebetalingen for pladsen. Der kan ikke opkræves særskilt frokosttakst, når frokosten er en del af kerneydelsen. Kommunen vil i dette tilfælde således maksimalt kunne få dækket 25 pct. af udgifterne til den kommunale frokostordning. Hvis det besluttes, at frokosten ikke er en del af kerneydelsen, men at den i stedet er en ydelse ud over kerneydelsen, kan der ikke indregnes udgifter til frokosten i den almindelige takst for pladsen. I så fald skal frokostordningen finansieres 100 pct. ud over den almindelige takst for pladsen ved opkrævning af en frokosttakst, der baseres på bruttodriftsudgifterne til frokostordningen. Hvis kommunen ikke ønsker, at forældrene skal dække de fulde bruttodriftsudgifter til frokosten, kan kommunen yde tilskud til nedsættelse af den generelle frokosttakst. Der er ikke mulighed for at vælge en mellemform af de to ovenstående grundmodeller. Enten indregnes alle udgifter til frokosten i de samlede udgifter til kerneydelsen, ellers skal alle udgifter holdes uden for beregning s- grundlaget for kerneydelsen, dvs. beregningsgrundlaget for taksten for pladsen på max. 25 pct. af bruttodriftsudgifterne. Frem til den 1. januar 2011 gælder reglerne for tilskud og forældrebetaling i den nugældende dagtilbudslov. Frem til 1. januar 2011 skal udgifterne til frokostordningen således indregnes i grundlaget for kerneydelsen og dermed beregningsgrundlaget for den almindelige takst for pladsen på op til 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, når barnet modtager frokost som en del af kerneydelsen. Udgifterne til frokostordningen kan hverken før eller efter 1. januar 2011 indgå i beregningsgrundlaget for taksten for pladsen til børn, der ikke modtager frokost i daginstitutionen. Hvilke udgifter kan indregnes i frokosttaksten? Grundlaget for beregningen af frokosttaksten vil følge de samme principper, som gælder for beregning af taksten for pladsen. Frokosttaksten 6

7 skal således beregnes på baggrund af de budgetterede bruttodriftsudgifter forbundet med frokostmåltidet, dog eksklusive administration og ejendomsudgifter. Anlægsudgifter i forbindelse med indførelsen af frokostordningen kan således ikke indregnes i forældrebetalingen. Ligesom for den almindelige takst for pladsen bliver det muligt at beregne frokosttaksten, som en gennemsnitstakst baseret på udgiften til frokostordningen i de institutioner, der har frokostordning. Dette er også muligt, selvom der er forskellige modeller for frokostordningen (fx egenproduktion eller ekstern levering) i de forskellige institutioner. Hvad skal der gives friplads og søskendetilskud til? Kommunen skal yde økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud samt søskendetilskud til forældrenes betaling for det sunde frokostmåltid, når dette er en del af den kommunale frokostordning (uafhængigt af om frokosten finansieres indenfor kerneydelsen eller ud over kerneydelsen). Modtager barnet frokost som en del af en forældrearrangeret frokostordning, skal kommunen ligeledes yde økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud hertil. Kommunen skal dog ikke yde søskendetilskud til de forældrearrangerede frokostordninger. Der skal ikke ydes hverken søskendetilskud eller nogen form for friplads til de forældrearrangerede madordninger. Ovenstående gengives i skematisk form nedenfor. Ordning Pligt til at give fripladstilskud (økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt friplads) Kommunal frokostordning Ja Ja Forældrearrangeret frokostordning Ja Nej (kun frokost) Forældrearrangeret madordning (kun mad, der ikke er frokost) Nej Nej Pligt til at give søskendetilskud Momsproblemstillinger Kan kommunerne fortsat afløfte moms på den kommunale frokostordning? Kommunerne kan fortsat afløfte moms for de kommunalt arrangerede frokostordninger, dette gælder uanset om ordningen er en del af kerneydelsen (dagtilbudslovens 16a, stk. 2), eller om der er mulighed for at fravælge frokostmåltidet (jf. 16a, stk. 1 og 16b), altså når der opkræves en separat frokosttakst. 7

8 Hvad hvis kommunen giver tilskud til nedsættelse af forældretaksten? I de situationer, hvor der er tale om en kommunal arrangeret frokostordning efter 16 a, stk. 1, og hvor kommunen giver et tilskud til at nedsætte forældrebetalingen for frokost efter 32 a, stk. 2, kan der fortsat afløftes moms. Dette gælder uanset om taksten for frokost er fastsat som de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte daginstitution ( 32 a, stk. 4) eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter for daginstitutioner af samme type. Kan kommunerne også afløfte moms på de forældrearrangerede frokost- og madordninger? Forældrearrangerede frokost- og madordninger efter 17 er uændret ikke omfattet af momsafløftning. Inddrivelse af forældrebetaling Har kommunen fortsat de samme muligheder for at inddrive forældrebetaling ved opkrævning af separat frokosttakst? Ja, der er ikke sket ændringer for dette. Der gælder derfor de samme regler uanset om der opkræves separat frokosttakst, eller frokosten er en del af kerneydelsen. Har kommunen nogle forpligtelser til at inddrive forældrebetaling for forældrearrangerede frokost- eller madordninger? Nej, forældrearrangerede ordninger baserer sig på en privatretlig aftale mellem f.eks. en gruppe af forældre og en leverandør af et frokostmåltid. Kommunalbestyrelsen skal ikke inddrive gæld, der er opstået som følge af, at forældre, der er tilmeldt ordningen ikke har betalt for ordningen til den ansvarlige forældregruppe medmindre, der er tale om gæld til kommunen. Der er tale om gæld til kommunen såfremt der er udbetalt friplads eller søskendetilskud med det formål at nedbringe forældrenes betaling til den forældrearrangerede frokostordning, og forældrene ikke anvender disse midler til at betale til frokostordningen. I sådanne tilfælde vil der være tale om en gæld til det offentlige, som kommunalbestyrelsen skal inddrive. Undtagelsesmuligheder 8

9 Kan enkelte institutioner undtages fra den kommunale frokostordning? Kommunalbestyrelsen skal i udgangspunkt tilbyde alle institutioner en frokostordning. Med den kommende lovændring kan Kommunalbestyrelsen dog beslutte generelt at undtage skovbørnehaver fra den kommunale frokostordning. Muligheden for undtagelse af skovbørnehaver skyldes, at skovbørnehaver kan have svært ved at efterleve fødevarelovgivningens krav til opbevaring, hygiejne mv., der følger med en kommunal levering af frokost i daginstitutioner. Udover skovbørnehaver, har kommunalbestyrelsen ikke mulighed for at undtage enkelte institutioner fra den kommunale frokostordning. Kan alle institutioner fravælge den kommunale frokostordning? Nej, Kommunalbestyrelsen kan beslutte at undtage enkeltinstitutioner fra at kunne fravælge den kommunale frokostordning. I den forbindelse skal det vurderes, at et sundt frokostmåltid er særligt påkrævet ud fra både sociale og sundhedsmæssige årsager i den pågældende børnegruppe. I kommuner hvor der er truffet beslutning om, at frokosten skal være en del af dagtilbudsydelsen for alle børn i daginstitutioner efter dagtilbudslovens 19, stk. 2 og 3 i aldersgruppen, og udgiften derfor er en del af de budgetterede bruttodriftsudgifter, kan forældrene ikke fravælge den kommunale frokostordning og de kan ikke opkræves en særskilt frokosttakst. Kan enkelte børn undtages fra den kommunale frokostordning? Frokostordningen skal i udgangspunkt tilbydes alle børn, der er indskrevet i daginstitutionerne i kommunen. Kommunens mulighed for at undtage børn med allergi mv. fra den kommunale frokostordning videreføres dog fra den nugældende dagtilbudslov til den kommende ændring af dagtilbudsloven. Undtagelsen af det enkelte barn kan ske på baggrund af en lægeerklæring, såfremt kommunen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde frokost til det pågældende barn, barnets sygdom taget i betragtning. Der er ikke mulighed for at undtage enkelte børn fra den kommunale frokostordning på andet grundlag, end at kommunen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde et givet barn med et lægedokumenteret behov for specialkost en frokost, der lever op til barnets behov. 9

10 Hvordan påvirkes forældrebetalingen, hvis et barn undtages fra den kommunale frokostordning? Hvorvidt forældrebetalingen påvirkes af et barns undtagelse fra den kommunale frokostordning afhænger af, om barnet er indskrevet i en institution, hvor frokosten er en del af kerneydelsen, eller frokosten er en ydelse, der gives ud over frokosten. Er det undtagne barn indskrevet i en institution, hvor frokosten er en ydelse, der gives ud over kerneydelsen, hvorfor der opkræves en særskilt frokosttakst ud over den almindelige takst, følger med undtagelsen af barnet fra frokostordningen, at dets forældre undtages for betaling af frokosttaksten. Er barnet indskrevet i en institution, hvor frokosten er en del af kerneydelsen, og derfor udelukkende finansieres inden for taksten for pladsen på maksimalt 25 pct., skal forældrene fortsat betale den almindelige takst på maksimalt 25 pct., selvom barnet ikke deltager i frokostordningen. 10