Forsvarets IKT arkitekturlandskab
|
|
- Troels Christen Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 01 Forsvarets Materieltjeneste FMT RAPPORT NR. 02/2010 FMT RAPPORT Forsvarets IKT arkitekturlandskab Notat Af Jens Stavnstrup FMT-C-TDBE (Anvendt Forskning) Gert Hvedstrup Jensen FMT-C-TDBE (Anvendt Forskning) Alfred Møller FMT-C-TDBE (Anvendt Forskning) Lars Brandt FMT-C-LUBR (Arkitektur Element) Version 1 - Juni 2010 Forsvaret
2 Blank - ii -
3 Indhold Indhold...iii 1 Indledning Generelt begrebsapparat IKT arkitektur og de mange anvendelser Synsvinkler Dimensionering af arkitekturen IKT arkitekturtyper Arkitekturtyper i det danske forsvar Arkitekturtyper i NATO Arkitekturtyper i det offentlige Danmark Enterprise Arkitektur Om arkitekturrammeværk Militære rammeværk...9 DODAF...9 MODAF...10 NAF...10 Fælles militært rammeværk Civile rammeværk...11 TOGAF Arkitekturværktøj og repository Afsluttende bemærkninger...12 Referencer...14 Summary (English) of Danish Defence ICT Architectures...15 Ordliste...17 Dette notat er en opdatering af et tidligere notat Overvejelser og definitioner i forbindelse med FSV IKT arkitektur, FOFT Rapport M12/2005. Der er ikke ændret noget fundamentalt i begrebsapparatet, men ud over en almindelig ajourføring, er der tilføjet afsnit om IKT arkitekturens relation til den civile verden, - herunder begrebet enterprise arkitektur. Et engelsk resume og en dansk/engelsk ordliste er desuden tilføjet i slutningen af notatet. - iii -
4 Blank - iv -
5 Let us make things as simple as possible- but not simpler. Albert Einstein 1 Indledning Introduktionen af Netværksbaserede Operationer (NBO) i Forsvaret (FSV) stiller helt nye krav til sammenhæng i anskaffelser af både de operative og administrative Informations- og Kommunikations- Teknologiske (IKT) systemer. En måde at skabe et bedre overblik i et ellers så uoverskueligt og komplekst område er ved at udarbejde arkitekturer for disse systemer af systemer. Sådanne arkitekturer er strukturelle designs på forskelligt detaljeringsniveau. Arkitekturer adskiller sig ved at have forskellige formål og indeholder derfor forskellige elementer, der også dokumenteres ved forskellige diagram-, skabelon- og teksttyper. For at kunne skelne disse arkitekturer fra hinanden er det praktisk at indføre forskellige betegnelser for dem, altså at indføre en taksonomi. Det er formålet med dette notat at introducere entydige definitioner for arkitekturbegreberne, og at relatere dem til bl.a. NATOs forskellige arkitekturer. For arbejdet med IKT arkitektur er det vigtigt med et konsistent begrebsapparat, og indeværende notat indeholder et sådant lille, men tilstrækkeligt sæt af definitioner. Hvor det er muligt, er der anvendt de bredest accepterede termer [ISO 42010]. En konsekvens af NBO tankegangen er, at operationer og kapabiliteter i langt højere grad end tidligere betragtes ud fra en systemmæssig helhedsbetragtning (holistisk). Som en følge heraf betragtes hele NBO setup et som et system af systemer. Systemmæssigt er dette ikke nyt, idet alle systemer er systemer af systemer, men den holistiske betragtningsmåde er en væsentlig del af arkitekturtankegangen. Til brug ved udarbejdelse og beskrivelse af en arkitektur findes en række arkitekturrammeværk, der fastlægger, hvilke arkitekturprodukter/artefakter, der skal til for at beskrive eller definere en arkitektur, samt i vid udstrækning artefakternes format. Der findes adskillige arkitekturrammeværk, der i nogle tilfælde opererer med lidt forskellige begreber [Schenk04]. FSV har valgt [FSV 380-2] at benytte NATOs rammeværk, NATO Architecture Framework (NAF), version 3 [NAF 3.0]. Det i indeværende notat anvendte begrebsapparat er mindre omfattende end NAF s, men i overensstemmelse hermed
6 2 Generelt begrebsapparat I dette afsnit introduceres det begrebsapparat, som anvendes i forbindelse med beskrivelse af IKT arkitektur. Til en fuld beskrivelse af et system hører dets struktur og dets adfærd. Strukturen beskrives ved systemets statiske egenskaber. Adfærden beskrives ved systemets tilstande, og de begivenheder, der fører til ændringer heri. En sekvens af tilstande er en proces. Medtages procesbeskrivelser (forretningsgange, forretningsprocesser) får man tillige en beskrivelse af systemets dynamiske egenskaber. En IKT arkitektur beskriver primært strukturen af et system og hvorledes systemet interopererer med omgivelserne. Dette gøres ved at beskrive de enkelte elementer 1 i systemet, relationerne mellem disse elementer samt grænsefladen til omgivelserne. Desuden indgår de principper, der styrer design og udvikling af elementer og relationer. En arkitekturs elementer er således af vidt forskellig karakter. På grund af helhedsbetragtningen vil en arkitektur - ud over at beskrive systemer - også beskæftige sig med de overordnede strategiske mål og operative krav. Man vil således være i stand til at vise sammenhængen mellem de operative krav og de strategiske mål. Ligeledes vil man være i stand til at vise om et system understøtter de operative krav og dermed bidrager til Forsvarets overordnede strategi. Typiske eksempler på elementer i en IKT arkitektur er strategiske mål, operatører, operative aktiviteter (procedurer/processer), systemmæssige interfaces, informationsudveksling og tekniske standarder. En arkitektur dokumenteres med arkitekturprodukter, der kan omfatte dokumenter, diagrammer, tabeller, etc., - samt mere eller mindre formelle modeller. 2.1 IKT arkitektur og de mange anvendelser Enhver arkitektur har et formål, og formålet afgør, hvilken tid (periode) arkitekturen dækker, arkitekturens detaljeringsgrad, samt hvilke elementer arkitekturen skal omfatte. Jo mere af koncernen og dens aktiviteter arkitekturen omfatter, desto flere interessenter eller interessentgrupper vil der være i arkitekturarbejdet. Disse interessenter har forskellige krav til systemet og fokuserer derfor på forskellige aspekter af arkitekturen. Eksempelvis kan interessenternes informationsbehov være identiske, overlappende eller måske i 1 Tidligere har betegnelsen komponenter været bredt anvendt, men den gængse terminologi har ændret sig til elementer. Betegnelsen komponent er stadig acceptabel, men fremadrettet bør betegnelsen arkitekturelement (eller kort form: element) anvendes
7 direkte modstrid. I arkitekturen skal de enkelte krav være afvejet, således at der skabes sammenhæng mellem alle arkitekturelementer. Det at beskrive og designe IKT systemer for hele FSV (koncernen) er ganske ambitiøst, og som projekt betragtet ikke uden risiko. På samme måde som arkitekturarbejdet kan bidrage til at styre kompleksitet og begrænse risici, kan det, hvis det ikke styres rigtigt, føre til modstridende interesser mellem interessenter og i værste fald kan et projekt falde til jorden. Det er vigtigt, at alle arkitekturprodukter lagres og gøres tilgængelige for interessenterne. En væsentlig del af arkitekturarbejdet er derfor oprettelse og vedligeholdelse af en arkitekturdatabase (eng: repository), der kan rumme de forskellige arkitekturprodukter. Arkitekturen skal kunne kommunikeres i et sprog, der er tilpasset de forskellige interessenter eller interessentgrupper. 2.2 Synsvinkler Ved beskrivelse af arkitekturen betragtes den fra forskellige men indbyrdes afhængige synsvinkler, der fokuserer på hver deres aspekt af systemet og som har interesse for én eller flere interessenter. Eksempler på sådanne synsvinkler er de operative 2, de systemmæssige, de tekniske, de servicemæssige og de kapabilitetsmæssige. En arkitektur dokumenterer således kun de for interessenterne relevante dele af et system, operative krav, kapabilitetskrav etc., dvs. en arkitektur er ikke nødvendigvis en komplet beskrivelse af hvad man har eller hvad man ønsker at opbygge. 2.3 Dimensionering af arkitekturen Der er tre væsentlige parametre, der karakteriserer dimensioneringen af en arkitektur, - nemlig tid, detaljeringsgrad og omfang. Tid angiver hvornår arkitekturen er gældende og dermed hvornår den kan danne baggrund for anskaffelser og implementering? Skala går fra kort (1-2 år) til lang tidshorisont (10 år eller mere). Arkitekturer der beskriver eksisterende systemer kaldes for AS-IS (eller baseline) og arkitekturer med en tidshorisont ude i fremtiden kaldes TO-BE (eller fremtidig). Detaljeringsgrad angiver hvor detaljeret arkitekturbeskrivelsen er. Skala går fra lille detaljeringsgrad, også kaldet en overordnet arkitektur til en større detaljeringsgrad, der benævnes detaljeret arkitektur. Omfang angiver hvor meget arkitekturen dækker. Skala går fra specifik, (eksempelvis et enkelt lille system) til altfavnende, altså hele eller størstedelen af koncernen og dens systemer. 2 Operativ dækker her både de i militært forstand operative samt administrative procedurer - 3 -
8 Figur 2-1. En arkitektur kan karakteriseres ved tid, omfang og detaljeringsgrad. Disse tre parametre er illustreret i Figur IKT arkitekturtyper I dette afsnit beskrives de IKT arkitekturtyper, der anvendes i FSV, NATO, etc. 3.1 Arkitekturtyper i det danske forsvar Forsvaret opererer med forskellige arkitekturtyper, der er klassificeret i henhold til tid, detaljeringsgrad og omfang. Disse arkitekturtyper er: Målarkitektur Forsvarets målarkitektur (eng: DEFence Target Architecture - DEFTA) rækker ca. 15 år ud i fremtiden. Formålet med målarkitekturen er at udtrykke en vision (eller et mål) for fremtidens IKT systemer, samt vise hvorledes udviklingen kan styres mod målet. Visionen gælder fra det øjeblik, den bliver udstukket og er derfor styrende for udviklingen af IKT systemerne. Målarkitekturen har en lang tidshorisont, en lav detaljeringsgrad, samt et stort omfang. Det store omfang skyldes, at målarkitekturen dækker både administrative og operative systemer for hele Forsvaret. Målarkitekturen udarbejdes ud fra forventninger, dels til forsvarets fremtidige behov og dels til den teknologiske udvikling inden for arkitekturens levetid. Da begge disse faktorer må forventes at ændre sig i denne periode, bør der med passende mellemrum foretages en justering (rulning) af målarkitekturen. Systemarkitektur - De mere specifikke arkitekturer kaldes systemarkitekturer, og de kan direkte danne baggrund for anskaffelse og implementering. En systemarkitektur kan tidsmæssigt beskrive systemet som det er nu (baseline, - 4 -
9 AS-IS), og/eller beskrive, hvordan det ønskes at se ud om nogle år (TO-BE). Omfanget kan være fra et enkelt specifikt system indenfor et enkelt værn til et større værnsfælles system. Detaljeringsgraden afhænger af formålet med systemarkitekturen og kan derfor variere fra det abstrakte til det meget konkrete. Overordnet systemarkitektur Formålet med en overordnet systemarkitektur er at binde en samling af systemarkitekturer sammen. En overordnet systemarkitektur skal have en længere tidshorisont end de systemer, der indgår i samlingen. Eksempelvis kan en værnspecifik overordnet arkitektur sætte rammen for udviklingen af systemarkitekturer inden for et enkelt værn eller dele heraf. Et andet eksempel er en referencearkitektur, der sætter rammerne for systemarkitekturer inden for et forretningsmæssigt eller teknisk område eksempelvis NATO s SATCOM referencearkitektur [REF SATCOM] eller det offentlige Danmarks referencearkitektur for anvendelse af stedbestemt information [REF STED]. Forsvarets overordnede systemarkitektur (eng: DEFence Overarching System Architecture ~ DEFOSA) Formålet med denne IKT arkitektur, der går på tværs af værn og myndighedsniveauer, er at danne forbindelsen mellem de øvrige systemarkitekturer og målarkitekturen. DEFOSA beskriver - med baggrund i eksisterende systemer - hvorledes IKT systemer bør udvikle sig inden for DEFOSA tidshorisont, der er ca. 5 år. DEFOSA er således en altfavnende arkitektur af nogenlunde samme omfang som målarkitekturen. Samtidig er DEFOSA en overordnet arkitektur, men dog med en lidt større detaljeringsgrad end målarkitekturen. DEFOSA indeholder FSV væsentligste systemer og identificerer eksisterende og ønsket fremtidig interoperabilitet mellem disse. Dette inkluderer bl.a. nogle vigtige tekniske standarder, der - indenfor tidshorisonten - bør anvendes for at opnå den ønskede grad af interoperabilitet. Figur 3-1. Placering af arkitekturtyper. Figur 3-1 placerer arkitekturtyperne ud fra de tre dimensioner, der er illustreret i Figur
10 Målarkitektur (DK) FSV overordnede systemarkitektur Overordnet systemarkitektur Systemarkitektur Omfang (Scope) Detaljeringsgrad Tid (Tidshorisont) Altfavnende vision af fremtidens systemer (koncernfælles) Altfavnende beskrivelse af FSV systemer (værnsfælles) Afhænger af det specifikke system Afhænger af det specifikke system Få detaljer Relativt få detaljer Relativt få detaljer Typisk en detaljeret beskrivelse af et konkret system Tabel 3-1. Arkitekturtyper og deres typiske karakteristika. Lang tidshorisont Medium tidshorisont Typisk medium tidshorisont Typisk en kort til medium tidshorisont Tabel 3-1 beskriver de enkelte arkitekturtyper ud fra de samme tre dimensioner. 3.2 Arkitekturtyper i NATO NATO s vigtigste arkitekturtyper er vist i Figur 3-2, hvor de er indplaceret i tid, omfang og detaljeringsgrad [NID]. Figur 3-2. NATO Arkitekturtyper [NID] NATO Overarching Architecture A top-down description of the desired configuration of the NATO C3 System necessary to meet NATO s medium to long-term (up to 15 years) capability requirements [NID]. Denne arkitektur er - 6 -
11 således en altfavnende arkitektur (stort omfang). Dens detaljeringsgrad er relativt lille, hvilket vil sige at dens komponenter er overordnede og dens tidshorisont medium til relativt lang. NATO Reference Architecture En NATO reference arkitektur beskriver en samling af abstrakte, fremtidige (TO-BE) og ønskelige systemer. En sådan arkitekturtype kunne f.eks. dække systemer i en given region, inden for et bestemt militært domæne eller blot et større system. Generelt set inkorporerer referencearkitekturer best practice og overordnede principper, - eksempelvis referencearkitekturen for TACOMS POST 2000 [REF TP2K]. NATO Target Architecture These architectures are derived from the related Reference Architecture, and specify the detailed, project related implementation targets of the current time increment [NID]. En NATO target architecture 3 er således en systemarkitektur med en tidshorisont på nogle år, altså dækkende en overgang fra et nuværende system til et fremtidigt system under anvendelse af referencearkitektur. En NATO target architecture kan have så lille et omfang som et enkelt trin i en evolutionær udvikling af et større system. En NATO target architecture er typisk knyttet til NATOs anskaffelsescyklus i den forstand, at de kan indgå i NATO Staff Target og Type B Cost Estimates. Tabel 3-2 illustrerer en tilnærmelsesvis afbildning mellem de danske og NATOs arkitekturtyper. FSV arkitekturtyper Målarkitektur (DEFTA) FSV Overordnede Systemarkitektur (DEFOSA) Overordnet Systemarkitektur Systemarkitektur NATO Architecture Types Findes ikke direkte, men nogle elementer findes i NATO Overarching Architecture. NATO Overarching Architecture NATO Reference Architecture NATO Target Architecture Tabel 3-2. Relation mellem danske og NATOs arkitekturtyper NATOs arkitekturtyper kan således indplaceres i det begrebsapparatet, der er defineret ovenfor, selvom der anvendes noget afvigende betegnelser. 3.3 Arkitekturtyper i det offentlige Danmark Inden for det offentlige Danmark styres arbejdet med arkitekturer af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet), blandt andet med metode og rammeværk for udvikling af arkitektur, - ofte benævnt OIO. Som eksempel på arkitekturtype i det offentlige kan nævnes referencearkitektur. Der findes en del referencearkitekturer, - blandt andet inden for elektronisk sags- og 3 NATO anvender altså begrebet Target Architecture på en måde, der afviger fra den gængse terminologi
12 dokumenthåndtering [REF ESDH] og inden for anvendelse af stedbestemt information. Disse referencearkitekturer angiver retningslinjer og principper for udvikling inden for områderne, herunder også forretningsprocesser. 4 Enterprise Arkitektur Indeværende notat er fokuseret på IKT arkitektur, men der findes også andre former for arkitektur, der er relevant for FSV. Et eksempel er Enterprise Arkitektur (EA), der inddrager alle aspekter af FSVs virksomhed, idet EA beskriver sammenhængen mellem strategi, organisation, forretningsprocesser, data, information, teknologi og systemer. EA inkluderer således også procedurer, forretningsprocesser, information, etc., der ikke er IKT understøttet. EA beskriver relationerne mellem organisationens overordnede strategiske mål, forretningsprocesserne og de underliggende IKT systemer. En EA vil typisk bestå af en baseline arkitektur (AS-IS), en fremtidig arkitektur (TO-BE), samt en plan (eller roadmap), der angiver vejen fra baseline til den fremtidige arkitektur. Denne plan/roadmap kan indeholde en række midlertidige arkitekturer, der viser hvordan man når frem til den fremtidige arkitektur, hvor der er overensstemmelse mellem strategi, forretningsprocesser og underliggende IKT systemer. Og endelig skal EA sikre at organisationen hurtigt og effektivt kan håndtere ændringer i den overordnede strategi eller ændringer påtvunget organisationen på grund af eksterne omstændigheder. EA skal sikre, at der til enhver tid er sammenhæng mellem strategi, processer og systemer. Dette betyder at EA er et vigtigt middel for ledelsen, men også at EA er relevant og styrende for alle interessenter. En del af EA er forretningsprocesarkitekturen, der beskriver forretningsprocesser, herunder doktrin, operative processer, operative procedurer, støtteprocesser og uddannelsesprocesser. Dette omfatter således alle koncernens processer, - også de processer, der ikke er understøttet af IKT systemer. 5 Om arkitekturrammeværk En arkitektur dokumenteres ved en række arkitekturbeskrivelser, der hver især beskriver en løsning på et behov/krav/problem, som en interessentgruppe har identificeret. Under udarbejdelsen af en arkitektur vil der derfor ofte blive produceret en lang række arkitekturbeskrivelser, der hver illustrerer forskellige aspekter af arkitekturen set fra en specifik synsvinkel. I princippet er der ingen restriktioner på antallet af synsvinkler der kan beskrives. Det vil dog i praksis være nødvendigt at begrænse antallet af synsvinkler og fokusere på nogle få men væsentlige synsvinkler, hvis aspekter tilsammen belyser de mest relevante krav til militære IKT systemer. Hvis interessenterne har en klar forståelse af, - 8 -
13 hvad de enkelte synsvinkler repræsenterer, så vil det være nemmere at dokumentere interessenternes behov til et system på en måde, der er forståelig og har værdi for interessenten. Man benytter sig derfor ofte af et arkitekturrammeværk, der indeholder en række prædefinerede synsvinkler samt retningsliner for hvorledes synsvinklerne bruges til at beskrive et aspekt af et system. Nogle rammesystemer har tilknyttet en metode, der trin for trin beskriver hvorledes aspektet dokumenteres. De fleste rammeværk tager udgangspunkt i Zachmans Enterprise Arkitektur rammeværk [ZACHMAN], der først formaliserede brugen af arkitekturarkitekturrammeværk. Der findes mange arkitekturrammeværk (se eksempelvis [TOGAF9], [NAF 3.0], [ZACHMAN], [DODAF2], [MODAF1.2]), og valget mellem dem kan synes svært. Imidlertid må der stilles krav til rammeværket til anvendelse i FSV om, at det dækker det militære område, og at det kan afspejle den transformation, FSV er i gang med. Det betyder, at mange rammesystemer på forhånd kan udelukkes. Tilbage står i realiteten kun militært udviklede systemer, nemlig NATO Architecture Framework (NAF), Department of Defense Architecture Framework (US DoDAF) og Ministry of Defence Architecture Framework (UK MODAF). 5.1 Militære rammeværk De tre omtalte militære arkitekturrammeværk (DoDAF, MODAF og NAF) har tilknyttet en metamodel, der dels indeholder en række veldefinerede typer af arkitekturelementer og dels definerer hvorledes man kan lave relationer mellem elementerne. Det at benytte en metamodel sikrer et veldefineret og entydigt sprog til arkitekturbeskrivelse, herunder modellering. Samtidig muliggør brugen af en metamodel at parter, der benytter samme rammeværk, kan udveksle arkitekturbeskrivelser. Sidstnævnte har stor betydning, idet FSV dermed dels kan udveksle arkitekturbeskrivelser med samarbejdspartnere og dels kan udveksle arkitekturbeskrivelser med industrien. Alle tre nævnte rammeværker understøttes af metoder og værktøjer til frembringelse af de nødvendige arkitekturprodukter. Det skal bemærkes at der også findes andre militære rammeværk fra f.eks. Frankrig, Australien og Canada, men disse omtales ikke yderligere i dette notat. DODAF DoDAF er et DoD udviklet rammeværk. DoDAF definerer en række synsvinkler grupperet på samme måde som MODAF og NAF, dog suppleret med en række ekstra synsvinkler. Den seneste udgave af DoDAF (v. 2.0) har tilknyttet en metamodel og har skiftet fokus mod udvikling af produkter til håndtering af data, hvilket er i overensstemmelse med NBO, der netop fokuserer på informationsdeling. DoDAF har en række prædefinerede synsvinkler, men der er også frihed til at definere egne synsvinkler
14 MODAF MODAF er en videreudvikling af det oprindelige DoDAF (v. 1.0), men modificeret så det er tilpasset det engelske forsvars kapabilitetsdrevne anskaffelsesproces. Endvidere blev MODAF udvidet med en metamodel og synsvinkler inden for kapabilitets- og anskaffelsesområdet. MODAF har i den seneste udgave (v. 1.2) også medtaget en række serviceorienterede synsvinkler, der oprindeligt kommer fra NAF. NAF Den seneste version af NAF (v. 3.0) er baseret på MODAF 1.0, men er udvidet med bl.a. en række serviceorienterede synsvinkler. NAF kommer med 39 prædefinerede synsvinkler, der hver imødekommer et behov/problem for én eller flere interessenter. Synsvinklerne er grupperet indenfor syv områder: NATO All View (NAV) Beskriver generelle aspekter af arkitektur, terminologi, omfang, sammenhænge, osv. NATO Capability View (NCV) Beskriver hvorledes arkitekturen understøtter strategi, koncept, planlægning, osv. NATO Operational View (NOV) Beskriver operative krav, opgaver, aktiviteter, informationsudvekslingskrav, organisatoriske aspekter, osv. NATO Service-Oriented View (NSOV) Beskriver service taksonomi, service orkestrering, samt hvorledes services understøtter de operative aktiviteter. NATO Systems View (NSV) Beskriver systemer af systemer, system interface, system funktionalitet, samt hvorledes systemerne understøtter services og det operative område. NATO Technical View (NTV) Beskriver brug af standarder, standardprofiler, etc. NATO Programme View (NPV) Beskriver hvorledes projekter og anskaffelsesprocesser er relaterede til kapabiliteter. Bemærk, at der en sammenhæng mellem arkitekturelementerne på tværs af synsvinklerne, - en sammenhæng, der defineres af metamodellen. I Tabel 5-1 er angivet nogle eksempler på synsvinkler, der dokumenterer et informationsbehov hos én eller flere interessenter. Næste version af NAF (v. 3.1) forventes udviklet med en modificeret metamodel, der vil være identisk med MODAF 1.2. NAF er beregnet til at beskrive alle elementer i NATO arkitekturer, både operative og administrative. NAF er også et kapabilitetsdrevet rammeværk, der skal dokumentere alt lige fra identificerede kapabilitetsbehov, operative krav, samt de systemer, der skal kunne understøtte de operative krav
15 Navn NOV-1 High-Level Operational Concept Description NOV-2 Operational Node Connectivity Description NSV-1, System Interfaces Description NSV-6, System Data Exchange Matrix Beskrivelse Denne synsvinkel beskriver et overordnet billede af de operative behov. I en grafisk fremstilling illustreres alle enheder, det geografiske område enhederne opererer i, enhedernes behov for informationsudveksling, samt hvilke våbensystemer, de besidder. Her beskrives informationsudvekslingsbehovet mellem enhederne. Her illustreres hvilke systemer der kommunikerer og hvilken information og data, der udveksles Beskriver karakteristika af data udvekslet mellem systemer. Denne synsvinkel kobler en række operationelle og system synsvinkler sammen og er derfor med til at sikre sammenhæng i arkitekturen. Tabel 5-1. Eksempler på synsvinkler fra NAF Fælles militært rammeværk Som det ses af ovennævnte er der en hel del sammenfald mellem de tre militære rammeværk. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at man på længere sigt arbejder hen mod ét fælles rammeværk, der også standardiserer på metamodel niveau. Dette vil give mulighed for en langt bedre understøttelse fra leverandører af arkitekturværktøjer. 5.2 Civile rammeværk Det offentlige Danmark har som led i digitaliseringen identificeret en række tekniske standarder, der er obligatoriske for udveksling af data mellem offentlige myndigheder i Danmark. Denne digitalisering og det dermed følgende arkitekturarbejde er kendt som en del af OIO og digitaliser.dk [OIO]. Selvom dette ikke umiddelbart har konsekvens for de militært operative krav, er FSV dog underlagt disse regler og standarder på det administrative område. Der vil derfor være et behov for at udveksle arkitekturbeskrivelser mellem Forsvaret og andre statslige myndigheder. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) har som en del af OIO udviklet en enterprise arkitektur metode (OIO EA) med tilhørende rammeværk, der dog ikke har et lige så detaljeret begrebsapparat som de tre militære rammeværk. TOGAF Selv om det offentlige Danmark ikke benytter sig af et udbredt rammeværk kan f.eks. The Open Group Architecture Framework (TOGAF), der er et internationalt og velunderstøttet rammeværk, muligvis benyttes når FSV og det øvrige offentlige Danmark skal udveksle arkitekturbeskrivelser. I sin seneste version (9.0 fra 2009) stiller TOGAF både en metamodel, en række synsvinkler med
16 veldefinerede arkitekturprodukter, og en metode til rådighed for brugerne. TOGAF er også inspireret af Zachman [ZACHMAN] og fokuserer på arkitektur ud fra fokusområderne forretningsprocesser, informationssystemer, data og teknologi. TOGAF har således interesse for FSV, fordi: TOGAF understøtter lige som militære rammeværk en metamodel, hvilket fremmer entydigheden af arkitekturbeskrivelsen. De større værktøjsleverandører, som har planer om at understøtte militære rammeværk vil også understøtte TOGAF. I OIO EA er der etableret en afbildning mellem OIOs og TOGAFs metode. Og selvom dette i sig selv ikke garanterer at det er muligt at udveksle arkitekturbeskrivelser, er det dog et skridt i den rigtige retning. 6 Arkitekturværktøj og repository En arkitektur består af en række arkitekturbeskrivelser, der hver især dokumenterer dele af en arkitektur i form af arkitekturelementer og deres indbyrdes relationer. For at kunne genbruge arkitekturelementer på tværs af synsvinkler og arkitekturer bør man placere disse i en fælles database - et arkitektur repository. Når alle arkitekturelementer bliver anbragt i en fælles repository, vil man dels kunne genbruge elementer, og dels kunne fremme opbygning af en konsistent arkitektur. Som en del af dokumentationen er det formålstjenligt med modellering, hvilket normalt udføres i et dertil udviklet arkitekturværktøj, der typisk understøtter et rammeværk. Dermed sikrer man sig at man kun benytter arkitekturelementer, der er defineret i et rammeværk og er understøttet af værktøjet. Ved valg af arkitekturværktøj til beskrivelse af IKT arkitekturer anbefales, at FSV stiller nogle minimumskrav, herunder: Fuld understøttelse af det valgte rammeværk, dvs. NAF version 3. Fuld understøttelse af tilhørende metamodel Mulighed for standardiseret udveksling af arkitekturprodukter med både samarbejdspartnere og leverandører. Også i NATO arbejdes der på en arkitekturdatabase, der benævnes NATO Architecture Repository (NAR). NAR forventes anvendt til at dele information om arkitektur og arkitekturbeskrivelser med nationerne. 7 Afsluttende bemærkninger IKT arkitekturer kan beskrives ud fra tre parametre, nemlig deres omfang (hvad dækker de), deres tidshorisont (hvornår er de gyldige, hvornår skal de implementeres) og deres detaljeringsgrad. Arkitektur beskrives ved hjælp af en
17 række synsvinkler, der fokuserer på hvert sit aspekt af arkitekturen, således at alle interessenter tilgodeses. Forsvaret har valgt primært at benyttes sig af NATOs arkitekturrammeværk (NAF), der definerer en række synsvinkler der er velegnet til at beskrive kapabiliteter, operative aktiviteter, informationsudveksling, systemer af systemer, services, etc., og som samtidig muliggør udveksling af arkitekturbeskrivelser med NATO- og koalitionspartnere. Derudover skal man være opmærksom på krav til administrative systemer fra danske offentlige myndigheder, der benytter et andet rammeværk. Formålet med en arkitektur afgør, hvorledes arkitekturen skal dimensioneres i forhold til tid, detaljeringsgrad og omfang, hvilke synsvinkler der skal anvendes, og hvilke elementer, arkitekturen skal indeholde. Ved udarbejdelse af IKT arkitektur bør FSV anvende et eller flere værktøjer, der understøtter samtlige interessentgrupper
18 Referencer [DODAF2] Department of Defense Architecture Framework, Version 2.0 (DoDAF), 28 May [DICTIONARY.COM] See [FKODIR 380-2] [ISO 42010] FKO, Direktiv for udarbejdelse og vedligeholdelse af arkitekturer for Forsvarets Informations- og kommunikationsteknologiske systemer, FKODIR 380-2, Nov Recommended practice for architectural description of softwareintensive systems, ISO/IEC CD :2010. [MODAF1.2] Ministry Of Defence Architecture Framework Version , May 2010, UK MOD. [NAF 3.0] [NID] [NNEC term] [OA 2.5] [OIO] [REF ESDH] [REF SATCOM] [REF STED] [REF TP2K] [Scheck04] [TOGAF9] [ZACHMAN] NATO Architecture Framework, Version 3.0, NATO C3 Board October NATO C3 System Interoperability Directive, EAPC (AC/322- SC/2)N(2004)001, NNEC Proposed Terms, EAPC (AC322/SC-2-N(2006)-1), January 2006 NATO Overarching Architecture, Version 2.5, NC3A, December Offentlig Information Online, se eller Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH), version 3, IT- og Telestyrelsen, 2008 NATO SATCOM Ground Reference Architecture (SGRA), Edition 2, NC3A, Stedet som nøgle, Referencearkitektur for anvendelse af stedbestemt information, Udkast, IT- og Telestyrelsen, 2009 TACOMS Phase 2 Reference Architecture, Final Report, released through TACOMS International Project Office, May 2009 Jaap Schekkereman: How to Survive in the Jungle of Enterprise Architecture Frameworks, Trafford The Open Group, TOGAF ver. 9.0, J. A. Zachman et al: Extending and Formalizing the Framework for Information Systems Architecture, IBM Systems Journal (3) pg (1992)
19 Summary (English) of Danish Defence ICT Architectures The purpose is to provide an English summary of the ICT architectures used in Danish Defence, - including translation between Danish and English terms. Architecture is a structural design. This means that architecture is a description of a system in terms of its elements (or components), their relations and their interfaces. Also interfaces to other systems are identified. There are many kinds of architectures, because they are depending on the purpose, the scope, the level of detail, a certain category of components, a certain set of relations and a snapshot or a time span. All this has made the concept of architecture ambiguous, and unfortunately misused. To use the term meaningfully, some choices of the purpose of the architecture must be made explicitly. ICT system architecture is described in terms of views and there seems to be a consensus about the terminology used for military purposes. Danish Defence refers to the NATO Architecture Framework (NAF) version 3 with the recommended NATO All Views (NAV), Capability Views (NCV), Operational Views (NOV), Service-oriented Views (NSOV), System Views (NSV), Technical Views (NTV), and Programme Views (NPV). The Danish Defence Target Architecture (DEFTA) is a high-level architecture, which serves as a fix point for the evolution or evolutionary development of the ICT systems for a number of years. DEFTA covers a time span of up to 15 years from baseline. The main purposes of the technical part of DEFTA are: To make sure that the present and future operational requirements on ICT systems can be met. To ascertain that communications equipment as much as possible fits together and is as similar as possible. To assist in making equipment interoperable and able to support network based operations (NBO). To increase the quality of the total system-of-system that forms the ICT infrastructure. To facilitate the use of COTS components. To guarantee that acquisitions both from a usability and technological point of view have a reasonable life time. System architectures may be regarded as an instantiation of DEFTA, usually dedicated to one specific system. They are all described with a specific purpose, and may thus have various scope, time period and level of detail. System architectures may serve as a guidance and part of a requirement statement for acquisition and maintenance. Overarching system architectures are defined as collection of system architectures. The scope depends on the purpose, but it is normally a high-level architecture with a medium time period. The time period should be longer than the system architectures being part of the collection. Examples are reference architectures (e.g. NATO SATCOM Ground Reference Architecture or TACOMS Reference Architecture), or service specific architecture (e.g. Army NBO Architecture)
20 The Danish Defence Overarching System Architecture (DEFOSA) is a high-level and all-embracing architecture covering all services and organisational levels. DEFOSA covers a time span of approximately five years from baseline. The main purposes of DEFOSA are: Serve as an instantiation of DEFTA with a shorter time period. To make sure that the evolution with a medium time frame may be based use of known and mature technology. Have an appropriate high-level description of the baseline ICT systems including the legacy systems - in order to define specific roadmaps for the evolution. Facilitate use of selected technical standards to provide the interoperability between own systems and the systems used by corporation partners. In the following section (~ Ordliste) a table with translation between Danish and English terms is provided
21 Ordliste Nedenstående liste indeholder danske arkitekturtermer, der er benyttet i dette dokument samt dels den tilsvarende term på engelsk og dels en definition af termen. Danish Term English Term 4 Explanations and remarks Altfavnende arkitektur All-embracing Architecture Architecture with a large scope. The opposite is a specific architecture with a narrow scope. Arkitektur Architecture The fundamental organisation of a system embodied in its elements, their relationship to each other, and to the environment, and the principles guiding its design and evolution [ISO 42010]. Arkitekturbeskrivelse Architecture Description Collection of work products used to describe architecture [ISO 42010]. Arkitekturdatabase Architecture Repository A repository of architecture descriptions Arkitekturelement (kort form: element) Arkitekturkomponent (kort form: komponent) Arkitekturrammeværk (kort form: rammeværk) Arkitekturrelaterede behov / krav / problemer Architecture Element (short form: Element) Architecture Component (short form: Component) Architecture Framework (short form: Framework) Architecture Related Concerns Architecture elements include constructs in views and models, entities in models, relations in models, identified stakeholders, identified concerns, views, viewpoints and model. Each architecture viewpoint defines its own vocabulary of elements [ISO 42010]. See Architecture Element. Conventions and common practices for architecture description established within a specific domain or stakeholder community [ISO 42010]. Is a subset of system related concerns which drive the architecture and the description [ISO 42010]. Artefakt Artefact Any object made by human beings, esp. with a view to subsequent use [DICTIONARY.COM]. Detaljeret arkitektur Detailed Architecture Architecture with many details. The opposite is a high-level architecture. Detaljeringsgrad (af arkitektur) Forsvarets målarkitektur (kort form: målarkitektur) Forsvarets overordnede systemarkitektur (FSV OSA) Fremtidig (arkitektur) Level of Detail (for architecture) Danish Defence Target Architecture (DEFTA) Danish Defence Overarching System Architecture (DEFOSA) Future (Architecture) Aka TO-BE Scale goes from detailed to high-level. Architecture (high-level, all-embracing, 15 years time span) covering all ICT systems in Danish Defence. Architecture (high-level, all-embracing, 5 years time span) covering all ICT systems in Danish Defence. Architecture describing the future, e.g. near, medium, or long-term future. The opposite is baseline architecture. 4 The short forms may be used if misunderstanding is impossible due to the context
22 Danish Term English Term 4 Explanations and remarks Implementering af View synsvinkel A representation of a whole system from the perspective of a related set of concerns [ISO 42010]. Interessent Stakeholder Individual, team, organisation, or classes thereof having concerns with respect to a system [ISO 42010]. Interessentgruppe Netværksbaserede operationer (NBO) Nuværende (arkitektur) Community of Interest (CoI) Network Based Operations (NBO) Baseline (Architecture) Aka AS-IS Stakeholders collaborate in Communities of Interest in which their interests and involvements in the architecture will be addressed. NBO is the Danish term Network Enabled Capabilities (NEC), Network Centric Warfare (NCW), etc. Architecture describing an existing system. The opposite is a future architecture. Omfang (af arkitektur) Scope (of architecture) Scale goes from specific to allembracing Overordnet arkitektur High-level Architecture Architecture at a high level. The opposite is a detailed architecture. Synsvinkel Viewpoint A viewpoint establishes the convention by which a view is created, depicted and analysed [ISO 42010]. System System A collection if components organized to accomplish a specific function or set of functions [ISO 42010]. Systemarkitektur System Architecture E.g. NATO Target Architecture. Systembehov / systemkrav / systemproblemer Tidshorisont (for en arkitektur) System Concern Timeframe (for architecture) Area of interest in a system pertaining to developmental, technological, business, operational, organisational, political, regulatory, social or other influences important to one or more of its stakeholders [ISO 42010]. Scale goes from baseline (AS-IS) to future (TO-BE), where future could be e.g. near, medium, or long-term future
23
Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)
Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT
(EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereAccountability Hvad kan vi lære af den finansielle sektor
Accountability Hvad kan vi lære af den finansielle sektor Databeskyttelsesdagen 28. januar 2016 Forordningens krav til accountability Article 5(2) The controller shall be responsible for and be able to
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereSikkerhed & Revision 2013
Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300
Læs mereMolio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,
Molio specifications, development and challenges ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, 2019-06-04 Introduction The current structure is challenged by different factors. These are for example : Complex
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereog versioneringsstrategi for OIOUBL - fælles standard for e-handelsdokumenter.
Notat Opdaterings- og Versioneringsstrategi for OIOUBL fælles standard for e- handelsdokumenter Indledning I henhold til erfaringerne med OIOXML elektronisk regning samt de opdateringer og præciseringer,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereDjøf Offentlig Formandens vedtægtstale
Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereUnitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)
Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.
ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereLearnings from the implementation of Epic
Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix
Læs mereAppendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard
Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer
Læs mereTeknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling
Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft
Læs mereUniversity of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3
University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mereInternational Workshop on Language Proficiency Implementation
International Workshop on Language Proficiency Implementation Langen, Germany 6-7 September, 2007 By Captain Rick Valdes IFALPA representative to ICAO s PRICE SG PRESENTATION OUTLINE IFALPA S policy on
Læs mereDANSK DANish helpdesk
DANSK DANish helpdesk CLARIN Videncenter om dansk sprog og sprogteknologi for dansk Seminar om Digitale Metoder i Humaniora 8. juni 2016, Claus Povlsen CLARIN primære opgave er til forskere at tilbyde
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereDSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile
DSB s egen rejse med ny DSB App Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile Marts 2018 AGENDA 1. Ny App? Ny Silo? 2. Kunden => Kunderne i centrum 1 Ny app? Ny silo? 3 Mødetitel Velkommen til Danske
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereCHAPTER 8: USING OBJECTS
Ruby: Philosophy & Implementation CHAPTER 8: USING OBJECTS Introduction to Computer Science Using Ruby Ruby is the latest in the family of Object Oriented Programming Languages As such, its designer studied
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereProjektledelse i praksis
Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereStyrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereGevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel
Gevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel Version 1.0 1 Juni 2013 Copyright Zangenberg Analytics 2013 Zangenberg Analytics har alle rettigheder til indholdet i dette
Læs mereNyvurdering af administrativ organisation
Nyvurdering af administrativ organisation Fra kommissoriet Målet har været at sikre en administration, der fremstår maksimalt trimmet, og som på den ene side kan levere effektiv betjening af borgerne
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mere2a. Conceptual Modeling Methods
ICT Enhanced Buildings Potentials IKT og Videnrepræsentationer - ICT and Knowledge Representations. 2a. Conceptual Modeling Methods Cand. Scient. Bygningsinformatik. Semester 2, 2010. CONTENT Conceptual
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereEn god Facebook historie Uddannelser og valgfag målrettet datacenterindustrien!?
En god Facebook historie Uddannelser og valgfag målrettet datacenterindustrien!? DDI møde 18.09.2019 - UCL, Odense. V/ Projektleder og lektor Lars Bojen, IT & Tech uddannelserne, lcbn@ucl.dk Agenda 1.
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereHandlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder
Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.
Læs mereOn the complexity of drawing trees nicely: corrigendum
Acta Informatica 40, 603 607 (2004) Digital Object Identifier (DOI) 10.1007/s00236-004-0138-y On the complexity of drawing trees nicely: corrigendum Thorsten Akkerman, Christoph Buchheim, Michael Jünger,
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereweb concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?
tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereProgramledelse, Organisatorisk transformation og Gevinstrealisering. Praktiske erfaringer fra Signalprogrammet
Programledelse, Organisatorisk transformation og Gevinstrealisering Praktiske erfaringer fra Signalprogrammet Jacob Primault, Manager, Rambøll Management Consulting Master in economics PRINCE2, MSP, MoP
Læs mereDeveloping a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus
Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereI e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Læs mereDirector Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed
Director Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed 12. november 2014 Indhold Onboarding/Induction Nomineringsudvalg/vederlagsudvalg Page 2 Onboarding/Induction
Læs mereRedskaber til bedre offentlig privat samarbejde Værdikæden afdækningsværktøj til udbudsprocessen
Redskaber til bedre offentlig privat samarbejde Værdikæden afdækningsværktøj til udbudsprocessen Når samarbejdet mellem det offentlige og det privat indimellem knirker eller ikke fungerer, er en af de
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur
ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur Tema Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Formål...3 Muligheder for at udstille data...3 SAPA og den
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereIBM Network Station Manager. esuite 1.5 / NSM Integration. IBM Network Computer Division. tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1
IBM Network Station Manager esuite 1.5 / NSM Integration IBM Network Computer Division tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1 New esuite Settings in NSM The Lotus esuite Workplace administration option is
Læs mereStrategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:
Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk
Læs mereVejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen
Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen 9. maj 2011 3 Vejledning om ikke Forord Forord Generelt Bekendtgørelsen kan ses under Lovstof på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Læs mereEksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen
Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Research Seminar in Computer Science Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Datalogi master course English Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereSide 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning
Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs merePARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU
PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION
Læs merePrivat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende
Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind
Læs mereSMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER
SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER - HVILKEN ROLLE SPILLER DATA OM AFFALD HENRIK STENER PEDERSEN, 28 FEB 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Definition 2 Refleksioner 3 Hvordan 2 DEFINITION HVAD ER SMART CITY? A developed
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereFørstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean
Førstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Førstelinjeledere (dvs. arbejdsledere, mellemledere, mv.) er centrale medspillere i at indføre Lean
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Mandatory Core Topic: BUITA Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Informatik master course English Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA 6.6.2012 A7-0059/88. Ændringsforslag
6.6.2012 A7-0059/88 88 Esther de Lange for PPE-Gruppen Carl Schlyter for Verts/ALE-Gruppen Julie Girling for ECR-Gruppen Kartika Tamara Liotard for GUE/NGL-Gruppen Artikel 11 stk. 3, 4 og 5 3. Optagelse
Læs mere- 20 - Personligt niveau Gruppeniveau Organisatorisk niveau Kvinder er ikke gode til bestemt job. Udelukket fra socialt samvær Kommentering af kvinden
- 20 - Figur 4: Adfærdskategorier i sammenhæng med situation Generel nedgøring af kønnet Personlig nedgøring med udgangspunkt i kønnet Uønsket seksuel opmærksomhed Personligt niveau Gruppeniveau Organisatorisk
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereMinutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen
Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele,
Læs mere