Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Transkript

1 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1

2 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgning og nye indsatsområder... 8 Andre indsatsområder... 8 Udfordringer Resultater Udvidet skoledag Læseresultater Tabeller Rammebetingelser Resultater Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 1 2

3 Østbirk Skole Tlf.: Fax: Hjemmeside: Skoleleder: Svend Erik Milsgaard Viceskoleinspektør: Poul Højvang Ledende pædagog: Jan Peters Østbirk Skole ligger på Skolegade 2 i Østbirk. Østbirk er hovedbyen, og et antal mindre landsbyer sender deres børn til skolen. Naturstien går midt gennem skolegården, så vi kan med cykel nå ud til skønne naturområder også med relativt små elever. Yding Skovhøj ligger i skoledistriktet mod nord, og mod vest når vi hurtigt Gudenåen og Vestbirk Kraftsø. Mod syd har vi et par store godser, Julianelyst og Urup, og på deres jorder ser vi store moseområder og ådale. Rigtigt mange byboere har set mulighederne i området og har fundet en byggegrund til en fornuftig pris og bygget deres ønskehus her. Skolen er en tosporet skole med årgang og ca. 40 elever pr årgang. Desuden har vi 2 specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Fra den 1. august 2008 har vi desuden et tilbud til elever med svære læsevanskeligheder. SFO har p.t. søgning af mellem 90 og 100 børn. I 2008 blev der etableret SFO2 med ca. 25 tilmeldte børn. 2 3

4 Samlet vurdering af skolen Østbirk Skole arbejder med opfølgningen på de forskellige anbefalinger fra rapporten Klog på egen praksis. Skolen anvender SMTTE-modellen som fælles model i udviklingen af en evalueringskultur, og både i forhold til årsplaner og elevplaner har det givet gode resultater. Østbirk Skole har ud over de fælleskommunale indsatsområder arbejdet med udvikling af arbejdet i teams og med implementeringen af SmartBoard i undervisningen. Østbirk Skoles resultater ved folkeskolens afgangsprøve ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. I fysik/kemi ligger resultaterne lavere end for de øvrige fag. Østbirk Skoles læseresultater ligger lidt under gennemsnittet for Horsens Kommune. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er på 69 %, hvor gennemsnittet for skolevæsenet er på 50 %. Det er den højeste overgangsfrekvens i kommunen. Den udvidede skoledag har skolen udnyttet til at sætte fokus på dansk, natur/teknik og idræt, og der er foretaget evaluering, som indarbejdet i en ny plan. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om opgaven i indskolingen er på niveauet, hvor man samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Man er nået pænt langt, men der er endnu ikke tale om fælles planlægning. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på alle områder bortset fra geografi inden for linjefag eller lignende. Antal elever pr. nyere pc er på Østbirk Skole på 14,29. Der er behov for en fælleskommunal indsats i forhold til at løfte dette område. 3 4

5 Andelen af elever i SFO er 100 % på 0. årgang, og derefter falder det jævnt efter et billede, som er kendt generelt. Elevfraværet på Østbirk skole er på 8,1 pr. elev. Skolen har en gennemsnitlig klassekvotient på 21,6. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. Rammebetingelser Budget Budgettet er alt inklusive: kr. + SFO kr. Løn: kr. + SFO kr. Øvrig drift: Undervisningsmidler: kr. Bygninger/Energi/Rengøring: kr. Personaletal Personalet består af: 2 skoleledere 2 tekniske medarbejdere 2 kontorpersonale Lærere: 36 Pædagoger. Leder, souschef, 4 pædagoger Pædagogmedhjælpere: 2 4 5

6 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Førskolebørn Vi arbejdede naturligvis videre med det gode samarbejde, vi havde med vore 2 børnehaver, så vi må konstatere, at denne opgave blev løst rimeligt smertefrit. Børnene er i gang på skolen der er holdt forældremøde. Samarbejdet mellem personale-grupperne fungerer fint. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra forældre. Internt synes vi, at det fungerer. Derpå er vi spændte på, om man også kan registrere en effekt på skolestarten i børnehaveklassen. SFO 2 Der er etableret et tilbud i skolens C-fløj, og ca. 25 børn er tilmeldt. Men vi begynder at lide af pladsproblemer. Der er behov for at få set på lokaleforhold til både SFO og ungdomsklub. F.eks i forbindelse med flytning af vores nabo, børnehaven Skovhuset. Fine Readers Der er udarbejdet en selvstændig beskrivelse af projektet. 2 forløb er gennemført med i alt 12 elever. Der er gennemført en selvstændig evaluering af dette projekt hos konsulenterne. Vi vurderer, at det har været et rigtigt godt forløb, og med små justeringer fortsætter tilbuddet i skoleåret 09/10. Skolens udviklingsarbejder: Naturfagsprojekt Som kommunen i øvrigt har Østbirk Skole også haft fokus på naturfagsområdet. Ud over en temauge i efteråret har et udvalg analyseret naturfagsforløbet i indskoling mellemtrin udskoling. 5 6

7 Mål At sætte fokus på naturfagene, at inspirere til naturfagsugen, at udarbejde en plan for overgange mellem faser i skoleforløbet, at give forslag til anskaffelser af undervisningsmidler, at lave en plan for egnede ekskursionsmål i skolens nærmiljø. Evaluering Der foreligger nu en samlet oversigt over naturfagsaktiviteter for hele skoleforløbet temaer, enkeltaktiviteter, materialemuligheder og ekskursionsmål i nærmiljøet. Vi vurderer at vi har et rigtigt godt værktøj for nye som rutinerede naturfagslærere. Smart Board i undervisningen Mellemtrinet fik i dette skoleår nye lokaler med Smart Boards. For at få disse muligheder rigtigt i brug lavede vi et kursus/udviklingsarbejde med Pædagogisk Medie Center (PMC). Vi fik på én gang 14 medarbejdere godt i gang, og vi kan konstatere, at Smart Boards allerede nu er et naturligt benyttet værktøj i undervisningen. Desuden har flere lærere være på enkeltstående temakurser inden for området. Målet har naturligvis været at få den nye teknologi taget i brug på den mest hensigtsmæssige måde, og vi har kunnet konstatere, at den er kommet godt i gang og indgår som en naturlig del af den daglige undervisning. Læsepolitik Der er udarbejdet lokal læsepolitik ud fra den kommunale. Denne politik følges op bl.a. læsevejlederens indsats, som er beskrevet. Det væsentlige nye i læseindsatsen er, at det er en fælles skoleopgave. Læsningen er en basisdisciplin, der skal arbejdes med i alle fag. Derfor skal alle være orienterede om de nødvendigste læseteknikker og strategier, 6 7

8 og alle skal medtænke i deres planlægning, hvordan læsningen tilgodeses i den aktuelle undervisning. Der er udarbejdet planer for læseindsatser, kurser og bånd. Der er tilmeldt mange medarbejdere til forskellige læsekursustilbud. Der er udarbejdet plan for evaluering af indsatsen. Tilsynsopgave er indarbejdet i læsevejlederens opgave. Opfølgning og nye indsatsområder Naturfagsprojekt Naturfagsprojektet fortsætter i det kommende skoleår med temadage opfølgning på sidste skoleårs fagudvalgsarbejde. Mål At sætte fokus på fagene og deres muligheder i tværfaglige forløb At inspirere til tværfaglige forløb i uge 39 At holde sig ajour med fagenes udvikling At udbrede kendskabet til fagene til hele skolen Der er planlagt et antal fagudvalgsmøder i det kommende skoleår. Uge 39 er afsat til temauge for hele skolen. Uge 39 gøres til et skoleprojekt, hvor alle har ansvaret for at brede interessen for naturfag ud. Andre indsatsområder Obligatoriske valgfag Status på valgfag var, at tilslutningen var faldende, dels pga. at de unge hellere ville arbejde og tjene penge, dels fordi nogle af valgfagene var ved at være slidt op. 7 8

9 Mål At gøre valgfagene obligatoriske At modernisere titel og indhold At give et valg mellem 3 ud af 4 mulige tilbud Egne lærer skulle stå for tilbuddet. Tiltag Eleverne er meldt til. Eleverne er opdelt i hold på tværs af årgang. Fagene er beskrevet indholdsmæssigt: Teknik og håndværk Udsmykning og lay out Drama og udtryk Livsstil (Kost, Motion, moral, etik). Tegn Eleverne arbejder fornuftigt sammen på tværs af årgange. De praktiske elementer i valgfagene kommer til udtryk. Der kommer fokus på valgfagenes betydning. Evaluering Spørgeskema mellem eleverne. Evalueringsmøde med deltagende lærere. Selvstyrende team samt fløjstruktur Status Vi er organiseret i årgangsteams, og det anser vi for at være den rigtige basis. Vi kunne have brug for at styrke samarbejdet på det lodrette plan, så der kom mere sammenhæng i fagene fra årgang til årgang. Desuden er behovet for ekspertise i de enkelte faser blevet tydeligere for os, så derfor vil vi i det kommende år tage et skridt yderligere i retning af en egentlig fløjopdeling. F.eks. så indskolingslæreren begynder i børnehaveklassen og slutter med udgangen af 3. klasse, mellemtrinet roterer mellem 3. og 6. årgang, og overbygningslærerne roterer mellem 7.og 9. årgang. Mål At styrke lærerekspertisen i de enkelte faser i skoleforløbet At styrke det faglige samarbejde At styrke tilsynet og de sociale indsatser 8 9

10 At skabe en fløjkultur for elever og lærere Akkordbeskrivelser er udarbejdet. Tiltag Akkorderne for selvstyrende årgangsteams og fløjkoordinatorer er udarbejdet og præsenteret. Følges yderligere op med teammøder og fløjmøder med ledelsen.. Forløbet er en toårig proces, som vi vil evaluere efter et år med henblik på, om vi skal have noget justeret. Naturfag Naturfagsindsatsen er en 3 årig indsats. I dette skoleår har vi haft et fagudvalg i gang, som havde til opgave: At sætte fokus på naturfagene At tage initiativer omkring temauge At udarbejde planer for overgange mellem faserne i skoleforløbet At vurdere behov for undervisningsmidler At kortlægge ekskursionsmål i skolens nærmiljø Vi har nu en samlet oversigt og planer for det ovenfor nævnte. Udvalget fortsætter i skoleåret /10 med at finpudse og sætte fokus på endnu en temauge. Læseplan IT Vi har læseplan for og årgang og vil i det næste skoleår gøre læseplanerne færdige for årgang. Sagen er den, at vi får nyt IT-system, hvor vi nu kan inddrage flere muligheder i vores undervisning. Således er multimedieproduktion nu i højere grad inden for rækkevidde. 9 10

11 Udfordringer Selvstyrende teams og fløjstruktur En skærpet beskrivelse af samarbejdet i selvstyrende teams samt en skarpere opdeling i en fløjstruktur vil være noget, vi som ledelse bliver nødt til at følge tæt. Dels en opmærksomhed på, at de i akkorden beskrevne opgaver bliver løst, dels en fornuftig placering af de rigtige og en indslusning af nye medarbejdere. Naturfagsindsatsen Der er lavet et rigtigt godt forarbejde i form af overgangsbeskrivelser, materialebeskrivelser og ekskursionsmål. Desuden vil det være sådan, at naturfagsområdet vil blive læst af 2 helt nye medarbejdere. Og på mellemtrinet skal vi have indrettet og taget i brug et permanent faglokale. Læseindsatsen Læseindsatsen er beskrevet og præsenteret. Den indsats skal nu følges til dørs, så det bliver hele skolens opgave, og alle ikke-dansklærere tager opgaven op som en opgave, de også er ansvarlige for. Pædagogisk dag d. 7. august Pædagogisk dag den 7. august vil have som indhold dels en opfølgning på et tidligere afholdt førstehjælpskursus, dels vil vi give alle et brush up kursus i ForældreIntra. Det er ikke rigtigt lykkedes at få det til at fungere som et naturligt informationsværktøj. Det kræver en disciplin fra medarbejderside, og det kræver også, at forældre tager det til sig som en vigtig informationskilde

12 Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Østbirk Skole bl.a. sat fokus på dansk, natur/teknik og idræt. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale, har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. Målopfyldelse Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at % af undervisningen er organiseret anderledes med f.eks. holddeling % % % % % I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen

13 Lærerressourcer Pædagogressourcer Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Østbirk Skole vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 3. Østbirk Skole 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelte beholder sit ansvar. 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar. 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangens/klassens sociale liv og skole-hjem-samarbejdet. 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev

14 Læseresultater Ifølge læsetest ved hjælp af en ordlæsetest placerer ca. 63,8 % af eleverne på 2. klassetrin sig i kategorien sikre læsere, mens ca.16,7 % af eleverne opnår langsomme, men sikre resultater. OS120 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A1 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Østbirk Skole Gnsnt. Horsens Kommune I en mere omfattende læsetest på 6. klassetrin ligger Østbirk Skole for det meste over landsgennemsnittet, både når det drejer sig om den lidt sværere indholdslæsning og punktlæsning og intensiv læsning

15 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Østbirk Skole Elevtal Klassetal Særlige opgaver 2008/ Specialklasser ( klasse) 2007/ Specialklasser ( klasse) 2006/ Specialklasser ( klasse) Datagrundlag: KMD Elev samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 4.12 Elevoplysninger for Østbirk Skole Elevtal per Elevtal per klasse* lærer Fravær i timer per elev 2008/09 23,4 12,4 8,1 2007/08 19,4 11,6 8,6 2006/ ,3 806 Datagrundlag: KMD Elev. * Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. elever i specialklasser mv. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Klassetrin klassetrin klassetrin 14 15

16 Tabel 4.13 Læreroplysninger for Østbirk Skole Lærernes undervisningstid i procent pr. år Lærernes undervisningstid i timer pr. år Lektioner pr. uge 2008/09 32, ,7 2007/08 34, / ,5 Datagrundlag: UNI-C, pr. 5. september Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning, 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for Østbirk Skole Elevantal per nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter til udgifter til Regnskabs- undervisnings- undervisningsmidler uden IT midler med IT pr. elev pr. elev 2008/09 14, ,5 1506,4 2007/08 12, /07 7, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune pr. 31. december Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2008 og vedrører skoleåret 2007/

17 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for Østbirk Skole Gennemsnitlig Nettoudgifter elevudgift i kr. inkl. specialklasser *Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i Budget til modtagelsesklasser og hold i kr. kr 2008/ / / Datagrundlag: Børn og Unge, Økonomisystemet Axapta. Elevudgifter for skoleåret 2008/09 opgøres som skolens R2008 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. **Justeret beregning i forhold til 2007/2008 specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2008/09 for Østbirk Skole Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik færdighedsregning Matematik, problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi Samfundsfag Obligatorisk projektopgave 5,3 5,7 5 6,4 7,3 6,8 5,7 6,6 6,6 7, ,5 6,0 4,8 7,0 5,7 7,1 6,2 6,9 4,5 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2008/

18 Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2006/07 for Østbirk Skole Dansk, skriftligt Dansk mundtligt Matematik problemløsning Fysik / kemi, skriftligt Engelsk mundtligt , ,3 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2006/07 Tabel klassernes overgangsfrekvenser for Østbirk Skole Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrigt tilbud Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret 2008/09 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på Østbirk Skole Antal planlagte timer Gennemførte timer som Planlagte timer gennemført med Aflyste timer Faktiske tal Faktiske Andel i Faktiske Andel i Faktiske Andel i tal pct. tal pct. tal pct. 2008/ , ,5 56,25 0,4 2007/ / Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni fra 1.kl. til 10.kl. (begge inkl.) Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. * Tallene er afrundede. Det kan betyde at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne 17 18

19 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på Østbirk Skole Dansk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 0% 0% 2007/ % 10% 0% 2006/ % 11% 0% Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på Østbirk Skole Matematik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ 17 88% 0% 12% 2007/ % 10% / % 17% 5% Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på Østbirk Skole Engelsk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ % 0% 0% 2007/ % / %

20 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur / teknik på Østbirk Skole Natur/teknik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ 12 67% 33% 0% 2007/ % 17% / % 83% 0 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på Østbirk Skole Geografi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ 5 60% 0% 40% 2007/ % u.o u.o 2006/ % 17% 0 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi på Østbirk Skole Biologi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ 5 100% 0% 0% 2007/ % / % 50%

21 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på Østbirk Skole Fysik/kemi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse faget i Lignende Andre 2008/ 5 100% 0% 0% 2007/ % / % 0 0 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Specialpædagogik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i Lignende faget eller lign. Kompetencer Andre 2008/ 2 0% 100% 2007/ % / % 0 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 257,3 0,15 0,54% ,08 0, ,

22 Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet naturfag Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 117 0,07 0,24% ,06 0,17% ,03 0,37% Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 93,3 0,06 0,19% ,1 0,28% ,23 Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 348,2 0,21 0,73% ,41 1,14% ,

23 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.15 Rammebetingelser for Østbirk Skole Antal klassetrin Spor / klassetrin Elevtal Antal specialelever Datagrundlag: KMD Elev samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august Tabel 8.16 SFO andelen på Østbirk Skole i skoleåret 2008 / kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 33 83% 24 65% 15 45% % 25 63% 17 57% 17 34%

24 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE