Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6 SFO en.7 1

2 Værdigrundlag for Spjellerup Friskole A t være inspireret af den Grundtvig Koldske skoletradition At man er en del af et forpligtende fællesskab, når man indmelder sit barn. At skabe rammerne for livsglæde, læring, faglighed og leg i fællesskab mellem børnehave, skole, forældre og elever hvor børnenes/elevernes trivsel og dannelse er en fælles opgave. At skabe et trygt miljø, præget af omsorg og tillid og med plads til at være sig selv. At ruste det enkelte barn til, at udvikle sig til et helt menneske, der med livsglæde og livsmod bevæger sig ud i livet. At tilbyde læring fra børnehave til og med 9. klasse, i tæt samarbejde mellem børnehave, skole, SFO og klubben. At give undervisning i de grundlæggende fag på de forskellige alderstrin særlig prioritet. At lægge stor vægt på IT, Tidlig sprogindlæring og bevægelse/idræt. At udnytte naturen og lokalsamfundet i læringsprocesser. At arbejde med aldersintegreret inddeling i stedet for aldersopdelt. At skabe læringsrum som udnytter børnenes/elevernes egne forudsætninger og udfordre og støtter op omkring den enkeltes læring. At arbejde ud fra en anerkendende pædagogik og aktivt med konfliktløsningsmodeller

3 Grundtvig-Kold Spjellerup Friskole er en skole efter Grundtvig-Kold'ske principper. En skole der bygger på fællesskab og frihed. Det er forældrenes skole, og man indgår i et forpligtende fællesskab, hvor vi har plads til alle. Vi ønsker, at give eleverne de bedste betingelser for deres videre færd ud i livet ved at: 1 sikre alle elever en alsidig og personlig udvikling gennem sociale, faglige og kulturelle udfordringer og oplevelser. 2 styrke den enkeltes elevs personlige udvikling og dermed bidrage til et større selvværd. 3 give eleven mulighed for at opdage egne styrkesider og vinde selvtillid og lyst til at lære. Læringsstile Vi arbejder med et højt fagligt niveau i alle fag, og da al forskning viser, at børn lærer forskelligt, gør vi, for at imødekomme den enkelte elev, brug af læringsstile. Denne undervisningsform udspringer af de amerikanske forskere Rita og Kenneth Dunns læringsstilmodel. I lokalerne og undervisningen medtænkes der forskellige fysiske rammer for den bedste læring. F.eks. muligheden for ro eller støj. Skrivebord eller sofagruppe. Lys eller halvmørke. Enearbejde eller samarbejde. Hule eller meget plads. Stillesiddende eller i bevægelse. Desuden medtænkes der i undervisningen, om barnet lærer bedst ved at se, røre, lytte, bruge kroppen eller lidt af hvert. 3

4 IT Spjellerup Friskole er et sted hvor IT er et naturligt redskab i alle fag, hvor både elever og personale bruger IT som en del af den daglige undervisning både som arbejdsredskab, søgemedie, læringsprogrammer og til formidling. Vi vil gerne opnå og dokumentere, at vores elever bliver mere kompetente brugere af IT. Vi ønsker at bruge IT til at samarbejde med andre skoler nationalt og internationalt. Dette vil vi sikre ved at: 1 skolens ældste årgang dagligt har adgang til egen pc eller skolens elev-pc- ordning og derfor dagligt anvender IT i undervisningen og til lektielæsning 2 skolens elever i indskolingen har adgang til klassesæt af bærbare pc ere og derfor dagligt anvender IT i undervisningen 3 der er Smart Board til mellemskolen og overbygningen 4 finde skoler at samarbejde med både nationalt og internationalt. 4

5 Motion Vi ønsker at, sikre at eleverne får lagt grundlaget for en sund livsstil, udviklet deres motorik og fremmet deres fysik Ved at: 1 motion bliver en fast del af skoledagen. 2 starte skoledagen med et kvarters morgentræning. 3 give eleverne lyst og nysgerrighed til at bruge kroppen. 4 holde en lang pause i løbet af skoledagen, hvor alle kommer ud og er fysisk aktive. 5 holde fokus på en sund kost og livsstil. 6 deltage i skoleturneringer. Fysisk aktivitet gennem leg og motion, er rigtig godt for indlæringen og motivationen. Tidlig sprogindlæring Vi ønsker en tidlig sprogindlæring, for at kunne matche den øgede globalisering. Undersøgelser har vist at, hvis børn lærer et sprog før de er fyldt 10 år, bevares accenten resten af livet. Små børn er multilingvister, og kan klare meget mere end teenagere. 1 I de mindste årgange vil læringen ske mundtligt gennem leg og bevægelse. Sanglege, rim og remser. 2 Senere vil den skriftlige dimension komme på, så sprogundervisningen lever op til folkeskoleloven. 5

6 Natur-teknik En god måde at gøre undervisningen mere levende og nærværende på, er ved at udnytte naturen og lokalområdet omkring skolen. Især i faget natur/teknik vil det være oplagt, at flytte en del af undervisningen udenfor, men også i andre fag kan man have stort udbytte af ture ud af huset. Det vil vi gøre ved at: 1 tage eleverne med på besøg i skoven, strande, landmanden fiskeren, bageren, m.m. 2 komme rundt i naturen på gåture, cykelture, lære skov og strand bedre at kende. Se hvad vores natur indeholder af dyre- og planteliv. 3 komme ud og fiske og jage m.m. 4 lære at passe på vores resurser. 5 komme ud til landmanden og se kornet blive sået, høstede. Fra korn til brød, fra mælk til ost, fra gris til flæskesteg m.m. Vi vil bruge vores lokale netværk af naturvejleder, landmænd, skovarbejdere, jægere, slagtere og bagere. Helhedsskole Ved at flette en del af SFO-tiden sammen med skoletiden, har vi mulighed for, at indlægge længere pauser i løbet af skoledagen og dermed give den et mere varieret indhold. De længere pauser skal bl.a. bruges til mere motion/leg, mere tid til en sund kost og mulighed for at få hjælp til eventuelle lektier. Undervisningen kan varieres mere og undervisningstiden bliver mere fleksibel. Ved at inddrage pædagoger i undervisningen bliver sammenhængen mellem skole og SFO stor. Skoledagen kan f.eks. strække sig fra kl til kl.14.00, 6

7 SFO I SFO en, kører vi den røde tråd videre. Her giver vi børnene gode muligheder for at få masser af frisk luft og motion. Tid til fri leg og mulighed for at bruge deres kreative sider i skolens lokale til sløjd og billedkunst. I biblioteket vil der være plads til ro og hygge. I Skolekøkkenet vil der være tilbud om en sund morgenmad og senere på dagen en spisepause til madpakken eller mad man selv er med til at lave. 7