Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Transkript

1 Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

2 De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem med alkohol? Er det en kommunal opgave at blande sig i folks alkoholforbrug? Jeg har også været ung engang Det nytter ikke noget Vi skal have fokus på alkoholikerne ikke "os andre" Er det nu alligevel så stort et problem: der er arbejdspladser/ "liv" i værtshuse, restauranter. Er alkohol en vindersag?

3 De politiske sigtelinier Få sat alkohol på den kommunalpolitiske dagsorden som et relevant og væsentligt problem Sikre realistisk forankring - bæredygtighed af de konkrete indsatser i de forskellige forvaltninger i kommunen Skabe forudsætninger for en faglig udvikling og kvalitetssikring af kommunens indsatser

4 Hvad kan sundhedsprofilen 2009 fortælle os om alkohol i Hørsholm? Hvor stort er problemet: 29% / har risikabel alkoholadfærd Hvor mange med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte forbruget: 32% / Hvor mange med risikabel alkoholadfærd har fået rådgivning af deres læge: 7 % / børn Hvor mange med risikabel alkoholadfærd bor sammen med børn: 23% / Hvor mange borgere ønsker alkoholforbud i sportshaller/ idrætsklubber: 77 %

5 Norge Sverige Erfaringer med 6 brede forsøgs- og kommunale 7 6 forsøgs- indsatser og 6 kontrolkommuner Procesresultater styrkelse af den lokale samordning bedre tværgående samarbejde solid forvaltningsmæssig og politisk opbakning i kommu-nerne personlige faktorer vigtige: kompetencer/ engagement effekter Ingen reduktion i forbrug og skader kontrolkommuner engageret lederskab nedsættelse af styregruppe udvikling af alkohol- og narkotikapolitik lokal mobilisering af forskellige aktører øget fokus på forskningsbaserede metoder Ingen reduktion i forbrug og skader

6 Kvillemo P och Bassam Michel El-Khouri. Effekter av lokalt alkohol- och narkotikaförebyggande arbete. Folkhälsoinstituttet. R 2008:16. Stockholm Hvorfor er der ingen effekter? For kort opfølgningstid? For meget organisering og for lidt fokus på handling? Ineffektive eller virkningsløse indsatser? Ikke tilstrækkelig dosering af indsatser? Ikke de tilstrækkelige kompetencer i kommunen? Manglende understøttelse fra nationalt og regionalt niveau? Rferencer: Baklien B med flere. Regionprosjektet - Nyttig forebygging? Evalueringen av et pilotprosjekt om lokalbaseret rusforebygging. Sirus Rapport nr 6/ Statens Institutt for rusmiddelforskning. Oslo 2007.

7 Kommuner, der: Landsgennemsnit - % af kommunerne tilbyder kort samtale i nogen/stor udstrækning i Socialforvaltning Jobcentre Hjemmepleje vurderer, at medarbejderne i stor udstrækning har viden og kompetencer til at foretage kort samtale i: Socialforvaltning Jobcentre Hjemmepleje Minimum-maximum for regionerne - % af kommunerne i hver region Friis-Holmberg T m fl. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013.

8 Evidens for effekter God evidens for effekt Begrænsning af tilgængelighed Håndhævelse af aldersregler for salg og udskænkning Kort rådgivende samtale Alkoholbehandling Formodentlig (understøttende) effekt Alkoholpolitikker på arbejdspladser, skoler, klubber vedrørende tilgængelighed, tidlig indsats og behandling Skoleundervisning Kampagner Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Alkohol. Sundhedsstyrelsen 2012.

9 Hvem er målgrupperne for kommunens sundhedsindsats? Højt forbrug af kommunale ydelser Lavt forbrug af kommunale ydelser Højt forbrug af regionale sundhedsydelser Langvarigt syge Sårbare/ skrøbelige børn/unge Skrøbelige ældre Misbrugere Psykisk syge Kontanthjælpsmodtagere Velfungerende borgere med langvarig sygdom Lavt forbrug af regionale sundhedsydelser? Erhvervsaktive Raske ældre Børn og unge

10 Hvad prioriterede vi? og hvorfor? Der er tilført hjemmesygeplejen ca 1 årsværk til specialsygeplejersker indenfor psykiatri og alkohol. Der er i budgetaftalen for afsat kr. til kompetenceudvikling af frontpersonale (pædagoger, lærere, hjemmehjælpere, socialrådgivere mv.). Indsatsen skal i 2014 evalueres Sundhedsudvalget med henblik på en vurdering af, om der til budget 2015 skal fremsættes et budgetønske om at videreføre initiativet.. Satspuljemidler til det 3-årige projekt ( ): Mening, sammenhæng og trivsel sunde veje mod jobbet tidlig opsporing og indsats mod skadeligt alkoholforbrug hos arbejdsledige i matchgruppe 2. Total budgettet er på kr. heraf udgør kr. egenfinansiering og kr. er tilskud fra Satspuljen. Sundhedsudvalget har i 2012 og 2013 afsat kr. til Uge 40 - alkoholkampagne i tværkommunalt samarbejde med Fredensborg, Helsingør, Gribskov og Allerød kommuner