Notat om oplæg vedr. forandringer på Aabenraa Kommunes Special- og Rehabiliteringscenter - SRC

Transkript

1 Ledelse & Udvikling Dato: Sagsnr.: 21/10828 Sagsbehandler: Anna Marie Bie Lundgaard Direkte tlf.: Notat om oplæg vedr. forandringer på Aabenraa Kommunes Special- og Rehabiliteringscenter - SRC Dette notat vil indeholde en kort beskrivelse af historikken i forhold til etableringen og driften indtil nu af SRC (fortid), en beskrivelse af SRC nuværende situation og udfordringer (nutid) samt et forslag til forandringer i SRC s opgaver og organisering (fremtid). 1. SRC s fortid historie og baggrund For en kronologisk gennemgang af de væsentligste politiske beslutninger vedr. SRC fra Byrådets godkendelse i august 2011 af iværksættelse af et afklarende projektarbejde med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for etablering af et special- og rehabiliteringscenter og frem til beslutningen om etablering af en sundhedsplads i 2019 henvises til notatet SRC politiske beslutninger I forbindelse med arbejdet med Plejeboligstrategien for Aabenraa Kommune var der overvejelser om, at etableringen af et special- og rehabiliteringscenter kunne medvirke til at imødegå flere af de udfordringer, som man som kommune skulle finde nye løsninger på samtidig med et krav om nulvækst i de offentlige udgifter: Et mere komplekst sygdomsbillede, hvor borgerne ofte har flere forskellige sygdomme på én gang En demografisk udvikling, hvor man i 2011 forventede, at antallet af 65+ årige i Aabenraa Kommune ville stige med 40 % fra 2010 frem mod 2025 samtidig med at antallet af under 65-årige ville falde svagt, og hvor man forventede en kraftig stigning i behovet for plejeboliger, hjemmehjælp m.v. En udvikling i sundhedsvæsenet, hvor antallet af og længden af indlæggelser falder og ambulant behandling stiger, og hvor opgaverne i den kommunale del af sundhedsvæsenet derfor også ændrer sig, med større behov for opfølgning, efterbehandling, genoptræning og rehabilitering. Undervejs i processen havde der været overvejelser, både i forhold til målgruppen for SRC og i forhold til de fysiske rammer: I forhold til målgruppen havde forvaltningen overvejet, om man skulle samle alle borgere med behov for døgnrehabilitering, specialbehandling, aflastning og afventning af plejebolig (bred målgruppe), eller om man alene skulle fokusere på døgnrehabilitering og specialbehandling (snæver målgruppe). I forhold til de fysiske rammer havde man på grund af påbud fra Arbejdstilsynet i forhold til Rødekro Plejehjem (for små badeværelser) overvejet dels nybyggeri, dels to alternative ombygninger af Rødekro Plejehjem. Man valgte, med den begrundelse, at dette ville udgøre den mest optimale kombination i forhold til den forventede effekt og drifts- og anlægsomkostningerne, at satse på den brede målgruppe, samt at arbejde videre med en ombygning af de eksisterende rammer. SRC blev derfor født med en normering svarende til et plejehjem, og der tilførtes 2 mio. kr. til centret bl.a. til aflønning af terapeuter.

2 Dette valg blev afspejlet i, at Byrådet i sagen Kvalitetsstandard Special- og Rehabiliteringscenter fra den 20. marts 2013 godkender hele 5 kvalitetsstandarder: Kvalitetsstandard Vurderingsplads Kvalitetsstandard Aflastning af pårørende Kvalitetsstandard Aflastning, afventer plejebolig Kvalitetsstandard Aflastning, alvorligt syge og døende samt Kvalitetsstandard Døgnrehabiliteringsplads. Den 5. november 2014 godkender Social- og Sundhedsudvalget en servicebeskrivelse for socialt sårbare borgere med omfattende støtte- og omsorgsbehov, opbygget efter samme skabelon som ovenstående kvalitetsstandarder, og den 12. juni 2019 kom den sidste kvalitetsstandard på SRC til, kvalitetsstandard Sundhedsplads, på baggrund af en ændring af bekendtgørelse om sygepleje, der skulle sikre, at også forplejning og transportudgifter i forbindelse med et midlertidigt sygepleje-ophold var vederlagsfrit for borgeren, så et sådant ophold er sammenligneligt med et ophold på sygehus. 2. SRC s nutid opgaver og udfordringer SRC s baggrund og historie indeholder tre vigtige elementer til forståelsen af SRC s nuværende udfordringer: Beslutningen om at satse på både rehabilitering, specialbehandling (vurderingspladserne) og aflastning betød, at SRC har skullet løse meget forskelligartede opgaver i forhold til flere forskellige målgrupper. Dette vil fremgå nærmere af afsnit 2.1. Den positive udlægning af dette er, at det aldrig bliver kedeligt at arbejde på SRC, den negative udlægning er, at det er svært at fokusere, svært at opnå rutine og svært at skabe, implementere og fastholde optimerede arbejdsgange. Dertil kommer, at personalet ikke i tilstrækkelig grad er blevet ansat til og/eller kompetenceudviklet i forhold til de forventninger, der er til SRC frem for de forventninger, der er til et plejehjem, hvor en stor del af medarbejderne tidligere arbejdede. Beslutningen om at satse på en ombygning af det gamle Rødekro Plejehjem frem for et nybyggeri betød, at man fra starten af fik acceptable, men aldrig optimale fysiske rammer disse rammer er siden blevet næsten 10 år ældre og 10 år mere slidte. Det er ikke umuligt at drive SRC i de nuværende rammer, men det er mere ressourcekrævende end at løse de samme opgaver i et nyt byggeri, der er bygget til formålet. Der bruges eksempelvis mere tid på at hjælpe beboere med personlig pleje på de ombyggede træningsbadeværelser end der ville skulle bruges i en nybygget plejebolig/korttidsplads. Tilsvarende bruges der flere ressourcer på forflytninger samt på rengøring og vedligehold end i en ny bygning. En del af baggrunden for og anledningen til at oprette et special- og rehabiliteringscenter var udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor antallet af og længden af indlæggelser falder og ambulant behandling stiger, og hvor opgaverne i den kommunale del af sundhedsvæsenet derfor også ændrer sig. Den udvikling er ikke gået i stå siden 2013 tværtimod. Medarbejderne og ledelsen på SRC oplever, at borgere der udskrives fra sygehuset er mere behandlingskrævende end tidligere og at kompleksiteten omkring den enkelte borger er steget. Det stiller krav om et styrket samarbejde mellem de enkelte dele af sundhedsvæsenet som f.eks. med de praktiserende læger og også om stadigt flere specialiserede sygepleje- og rehabiliteringskompetencer hos personalet på SRC. Side 2 af 13

3 2.1 SRC s nuværende opgaver: Kvalitetsstandarder, målgrupper og kvalitetsmål SRC s nuværende opgaver og krav til opgaveløsningen er defineret i de politisk godkendte kvalitetsstandarder. Nedenfor beskrives for målgruppe for indsatsen og mål for kvaliteten for hver enkelt kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for døgnrehabiliteringsplads: Borgere som udskrives fra sygehuset, med en enkelt eller flere komplekse sygdomme eller anden svækkelse. Borgere med et rehabiliteringspotentiale, der kan profitere af et døgndækket, tværfagligt og tidsbegrænset forløb. Borgere der ønsker og er i stand til at indgå i et aktivt samarbejde omkring rehabiliteringsforløbet. En rehabiliteringsplan udarbejdes i et samarbejde mellem borgeren, pårørende og personalet. Planen udarbejdes tidligt i forløbet og revurderes undervejs i forløbet. På baggrund af planens målsætninger og de opnåede effekter af opholdet, afsluttes forløbet med en plan for den videre rehabilitering eller vedligeholdelse af det opnåede funktionsniveau. Kvalitetsstandard for vurderingsplads: Borgere som udskrives fra sygehuset og hvor det er uklart hvad borgerens funktionsevne er, og hvorvidt borgeren kan vende tilbage til eget hjem. Borgere fra eget hjem, hvor der er behov for afklaring af fremtidig boform. Borgere der måske vil kunne profitere af en døgnrehabiliteringsplads. I løbet af de første 5 dage foreligger der en vurdering og opfølgning for afklaring af den videre plan for opholdt. Borgeren får tildelt et midlertidigt ophold, hvor de rette fagkompetencer er til stede. Kvalitetsstandard for aflastning af pårørende: Borgere, hvor pårørende har behov for at blive aflastet. Borgere, som ikke kan lades alene ifm samlevers ferie eller indlæggelse. At ægtefælle eller andre nære pårørende afløses i et sådant omfang, at borgeren kan blive boende i hjemmet. Kvalitetsstandard for aflastning, alvorlig syge og døende: Borgere med alvorlig livstruende, uhelbredelig sygdom med forventet kort levetid. Borgere med palliative problemstillinger med behov for tværfaglig og tværsektoriel indsats, og behov for døgndækning eller man besøg i hvert vagtlag. At borgere i terminalfasen kan plejes under trygge forhold, når tilstanden ikke nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehuset. At der ydes støtte til besvarelse af egenomsorg og at hjælpen står i forhold til borgerens egne ressourcer og hjemmets situation i øvrigt. At der efter behov kan ydes pleje på komplekst niveau. Side 3 af 13

4 Kvalitetsstandard for aflastning, venter på plejebolig: Borgere, hvor det ikke er muligt at tilgodese omfanget af hjælp i eget hjem. Borgere, der ikke kan vende hjem til eget hjem efter ophold på en vurderingsplads på grund af almen fysisk svækkelse og/eller nedsat kognitiv formåen. Borgere, som er vurderet berettiget til plejebolig og som ikke kan være i eget hjem i ventetiden. Borgeren får tildelt et midlertidigt ophold, hvor de rette fagkompetencer er tilstede. Kvalitetsstandard/servicebeskrivelse for aflastning af socialt sårbare borgere med omfattende støtte- og omsorgsbehov: Borgere hvor det ikke er muligt at tilgodese omfanget af hjælp i eget hjem. Borgere, der ikke kan genhuses andre steder pga. fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Borgere, hvor der er behov for en plejefaglig udredning/vurdering, hvor det viser sig, at der ikke er et rehabiliteringspotentiale Borgere med psykiske sygdomme, nedsat kognitiv formåen, misbrugsproblematikker, boligforhold der vanskeliggør at udføre hjælpen i hjemmet og socialt udsatte borgere. Borgeren får tildelt et midlertidigt ophold, hvor de rette fagkompetencer er tilstede. Kvalitetsstandard for sundhedsplads: Borgere, som ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov der leveres gennem en særlig sygeplejefaglig sundhedsindsats. At forebygge sygehusindlæggelse At levere den nødvendige særlige sygeplejefaglige indsats At borgerens tilstand stabiliseres eller forbedres At borgeren tilbydes relevante indsatser i forlængelse af opholdet 2.2 SRC s udfordringer SRC har fået tilført ressourcer både i 2016 og i 2019 primært med henvisning til denne øgede kompleksitet, men også i forbindelse med en udvidelse af antallet af pladser fra 26 til 32 i Ikke desto mindre er oplevelsen fortsat, at det er en kamp at få enderne til at mødes i hverdagen. Et symptom på dette er et højt sygefravær hos medarbejderne, en trivselsmåling, der viser, at medarbejderne ofte føler sig utilstrækkelige, og flere eksempler på beboere og pårørende, der ikke er tilfredse med den hjælp, der bliver leveret. Samtidig er oplevelsen hos myndigheden, at SRC på nogle punkter ikke lever op til kvalitetsmålene i kvalitetsstandarderne, fx kvalitetsmålet om at udarbejde en vurdering af borgere i en vurderingsplads inden for 5 dage. Der ses derfor et behov for forandringer. Side 4 af 13

5 3. SRC s fremtid forslag til forandringer Det er ikke muligt at rulle udviklingen af sundhedsvæsenet og den kompleksitet den skaber i opgaverne på SRC tilbage. Ej heller er det på kortere sigt muligt at skabe en grundlæggende og væsentlig forbedring af de fysiske rammer, som er en del af SRC s rammebetingelser. Nærværende forslag fokuserer derfor på at skabe grundlag for en mere fokuseret indsats ved at reducere i antallet af pladstyper og dermed målgrupper og opgavetyper på SRC. Forslaget tager desuden udgangspunkt i, at der er behov for at hæve kompetenceniveauet for at SRC kan levere forløb af den ønskede kvalitet. Derfor foreslås: SRC skal fokusere på rehabiliteringsophold og vurderings-/afklaringsophold aflastningsopgaven varetages så vidt muligt andre steder. Der oprettes 2 teams på SRC, der hver især har primært fokus på enten rehabiliteringsophold eller vurderings-/afklaringsophold og boligerne på SRC anvendes primært til enten det ene eller det andet formål. Antallet af pladser på SRC reduceres, mens budgettet fastholdes, så det bliver muligt at bruge de bedste stuer til borgerne og bruge de mindre stuer til fx samtalerum, opbevaring af hjælpemidler m.v. Personalesammensætningen tilpasses og kompetenceudviklingen styrkes til de forventninger og krav der er til forløbene på SRC. I det følgende beskrives de enkelte elementer i dette forslag nærmere: Hvad er behovet for de enkelte pladstyper og hvor placeres opgaverne bedst, hvis SRC skal kunne fokusere på rehabiliteringsophold og vurderings-/afklaringsophold? Hvilke faglige kompetencer er der særligt behov for i hvert af de to teams og hvordan kan en opdeling af boligerne understøtte fokus på de to hovedopgaver? Hvilke faglige kompetencer og økonomi er til stede på SRC i dag og hvilke er der behov for i fremtiden, for at kunne levere den ønskede kvalitet? Afslutningsvis gøres kort rede for de mindre justeringer af kvalitetsstandarderne, der foreslås. Side 5 af 13

6 3.1 Optimeret placering af opgaver Belægningsprocent fordelt på måneder Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. 93,65 89,6 86,43 82,94 78,84 82,02 88,27 85,67 86,67 88,33 77,16 84,63 85,4 Antal borgere 31,8 30,5 29,4 28,2 26,8 27,9 30,0 29,1 29,5 30,0 26,2 28,8 29,0 Døgnrehab 10,8 10,4 10,0 9,6 9,1 9,5 10,2 9,9 10,0 10,2 8,9 9,8 9,9 Vurdering 11,1 10,7 10,3 9,9 9,4 9,8 10,5 10,2 10,3 10,5 9,2 10,1 10,2 Aflastning pårør 2,9 2,7 2,6 2,5 2,4 2,5 2,7 2,6 2,7 2,7 2,4 2,6 2,6 Paliative 1,6 1,5 1,5 1,4 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 1,3 1,4 1,5 Social sårbare 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Afventer plejebolig 5,3 5,1 4,9 4,7 4,4 4,6 5,0 4,8 4,9 5,0 4,4 4,8 4,8 Tabel 1 - Belægningsprocent og estimering af borgerforløb på SRC i 2019 FORDELING AF PLADSTYPER Døgnrehab Vurdering Paliative Social sårbare Aflastning pårør Afventer plejebolig 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 1 - Fordeling af pladstyper, SRC 2019 I vurderingen af behovet for de enkelte pladstyper er der taget udgangspunkt i data fra 2019 (data for 2020 er ikke repræsentative for en normal-tilstand grundet Corona-epidemien): Pladstype Skønnet behov for antal pladser Døgnrehabilitering Vurderingsplads Aflastning af pårørende 3 Aflastning, alvorligt syge og døende 2 Aflastning, venter på plejebolig *: 0, 2025 og frem: 5 Socialplads 0-1 Sundhedsplads 0-1 *skyldes åbningen af Egegård Friplejehjem. Det foreslås, at de forskellige pladstyper primært placeres som beskrevet i nedenstående skema, dog skal SRC kunne rumme fortsat at levere alle pladstyperne, idet der kan være situationer, hvor der ingen ledig kapacitet er på plejehjemmene og idet borgere kan ændre behov, mens de er på SRC. Fx kan en borger, der er kommet ind på en vurderingsplads, blive døende, hvor det ikke er ønskværdigt at flytte borgeren. Side 6 af 13

7 Pladstype Forslået fremtidig placering Døgnrehabilitering SRC, lejlighederne 1-15 Vurderingsplads SRC, øvrige lejligheder bortset fra 2-3 lejligheder, der fremover anvendes af Autismecenter Syd, og 3-4 lejligheder, der inddrages til øvrige formål (medicindispensering, opbevaring af hjælpemidler, mødelokale) Aflastning af pårørende Placeres på Enggården Aflastning, alvorligt Placeres på plejehjem med ledig kapacitet, typisk i syge og døende den nordlige og sydlige del af kommunen, drives med hjælp fra Hjemmeplejen og Sygeplejen Aflastning, venter på Der forventes ikke behov for denne pladstype før plejebolig Socialplads Står til rådighed på SRC, begrænset behov Sundhedsplads Står til rådighed på SRC, meget begrænset behov Nedenstående plantegning over SRC, kan give en ide om placeringen af pladstyperne. (Der kan evt. tegnes streger, men der er også en risiko for at det låser for meget..) For at skabe bedre arbejdsbetingelser for medarbejderne og bedre rammer for borgere, der har ophold på SRC og deres pårørende, foreslås det, at stuerne 35-40, der er de mindste, anvendes til andre formål. Det gælder lokaler til opbevaring af hjælpemidler, medicindispenseringsrum, lokale til pårørende med behov for at trække sig, samtalerum og arbejdsstationer samt møderum. [AMLU: Dette stemmer ikke overens med forslaget øverst på siden, hvor 2-3 boliger skal overdrages til AUC)] Side 7 af 13

8 3.2 Kompetence- og specialiseringsbehov i de to fremtidige teams på SRC og på aflastningspladserne I det team, der primært skal beskæftige sig med borgere i rehabiliteringspladser, er der behov for gode, faglige kompetencer inden for både sygepleje, træning. Der vil/skal være fokus på at lægge planer og sætte mål for og med borgeren, fokus på en systematisk og målrettet indsats for at opnå en forbedring af borgerens funktionsniveau, så borgeren bliver i stand til at klare sig selv så godt som muligt igen, og fokus på opfølgning på de opnåede resultater og justering af planerne ved behov. Der er behov for gode kommunikative kompetencer i forbindelse med kommunikation og samarbejde med pårørende og andre kommunale enheder, eksempelvis Hjemmeplejen. Borgerne er i gennemsnit 44 døgn på en rehabiliteringsplads, så der er behov for medarbejdere, der sætter pris på at se resultaterne af det lange, seje træk. I det team, der primært skal beskæftige sig med borgere i vurderings- og afklaringspladser (kunne vi give det samlebetegnelsen udredningspladser eller korttidspladser?) er der særligt behov for stærke sygeplejefaglige kompetencer, også i forhold til kompleks sygepleje. Der vil/skal være fokus på håndtering af mange ikke-planlagte opgaver, og både at undersøge, udrede og foretage tests samt kommunikere med sygehus og almen praksis for at opnå viden om borgerens sundhedsfaglige problemområder/sygdomme, viden om nuværende funktionsniveau og vurdering af borgerens rehabiliteringspotentiale. Borgerne er i gennemsnit ca. 20 på en vurderingsplads, så der er behov for medarbejdere, der trives med det omskiftelige og det sub-akutte, og som bevarer overblikket og evnen til at prioritere, når der er behov for at løse flere opgaver samtidigt. I varetagelsen af aflastningsopgaverne er der behov for de kompetencer og vilkår, der typisk er på et plejehjem, som lidt fortærsket kan beskrives som ro, renlighed og regelmæssighed kombineret med omsorg og kærlig pleje. De borgere, der visiteres til aflastningspladserne, er ofte demente, og de trives ikke med den uro, der er på et SRC, som dels er et træningscenter for borgere, der skal rehabiliteres, dels er en mini-geriatrisk afdeling for borgere, der er færdigbehandlede på sygehuset, men er for svækkede til at komme hjem. Side 8 af 13

9 3.3 Faglige kompetencer, økonomi og fysiske rammer på SRC nu og i fremtiden Ud fra de beskrevne udfordringer i den nuværende opgaveløsning og ændringen til en fremtidig opgaveløsning med afsæt i primært to overordnede indsatser med afklaring/vurdering og rehabilitering vurderes det, at der er behov for styrkelse af: ledelse, kompetencer, den rette kultur at have de rette medarbejdere til opgaveløsningen Nedenfor beskrives nuværende bemanding opdelt på fagligheder: SRCs økonomi med nuværende normering og 34 pladser Fuldtidsstillinger (ÅV) Økonomi (kr.) Driften SSA 22, Hjælpere 3, Rehabiliteringsassistenter 1, Sygeplejersker 3, Ergo- og fysioterapeuter 2, Husassistenter 1, Flexjobber i plejen 0, Vikardækning* Driften i alt 36, Administration og ledelse Centerleder 1, Driftsleder 1, Adm. medarb. 0, Pedel (flex jobber) 0, Vagtplanlægger (16 timer pr uge) 0, Flowmaster (SP i 8 timer om dagen) 1, Administration og ledelse i alt 4, Løn udgifter i alt med nuværende 40, normering og 34 pladser på SRC *Ud over vikardækning er der anvendt 1,5 mio. kr. til den specialisterede rehabilitering og skyen. Udover ovenstående lønninger på SRC i dag er der øvrige driftsudgifter på kr. Det dækker bl.a. grund og bygningsudgifter for kr., kerneydelser for kr., samt øvrige personaleudgifter, it, inventar samt indtægter for kr. Side 9 af 13

10 Inspiration til ændring/højnelse af faglige kompetencer og økonomi hertil på SRC i fremtiden. Inspiration til fremtidig prioritering af fagligheder og økonomi hertil er hentet fra Kerteminde Kommunes Rehabiliteringscenter, som er et special bygget center til opgaveløsningen for 28 pladser fra ultimo Økonomien er beregnet ved at bruge SRCs timepriser. SRCs økonomi med Kertemindes normering og 28 pladser Fuldtidsstillinger (ÅV) Økonomi (kr) Driften SSA 21, Sygeplejersker 7, Ergo- og fysioterapeuter 5, Husassistenter 2, Pædagogisk assistent 0, Socialrådgiver 0, Vikardækning Driften i alt 36, Administration og ledelse Centerleder 1, Rehabiliteringskoordinator 1, Administrativ/receptionist 0, Pedel 0, Vagtplanlægger Administration og ledelse i alt 3, Løn udgifter i alt med Kertemindes normering på 28 pladser og SRC's timelønninger 39, Ovenstående sammenligning af lønudgifter på nuværende SRC med 34 pladser og et specielt bygget center med 28 pladser designet til opgaveløsningen viser, at have næsten identiske lønudgifter. Da SRC fortsat fungerer i bygninger, som ikke er special indrettet til opgaveløsningen, vil der være behov for en lidt anden normering, end på et nybygget center specielt indrettet til opgaveløsningen. Fordelingen af fagligheder er dog forskellig. Efter drøftelser med lederen på Rehabiliteringscentret i Kerteminde Kommune vurderes det, at der på dette center er fundet en personalesammensætning, som imødekommer de efterspurgte kompetencer på et fremtidigt SRC. Dvs. at der er flere sygeplejeplejersker og terapeuter ansat til at medvirke i den direkte borgerindsats og til at dække flere vagttyper end det er muligt i dag på SRC. Desuden medvirker alle medarbejdere i det rehabiliterende arbejde. Det vurderes også at blive muligt på et fremtidigt SRC ved at reducere antallet af pladser til f.eks. 26 i alt, så der bliver mere tid til opgaveløsningen med den enkelte borger. Dette kræver dog også, et grundigt arbejde med den nuværende kultur, hvor der arbejdes meget fagopdelt. Desuden vil der være behov for at fokusere på at de rette medarbejdere er ansat, som brænder for hhv. det mere akutte arbejde og det rehabiliterende arbejde. Side 10 af 13

11 Da der pt. er behov for at styrke ledelsen på SRC vurderes det på nuværende tidspunkt, at der er behov for at centerlederen understøttes af en deltids koordinator/leder for hver af de to nye afdelinger. Dette vurderes at være en mulighed indenfor den nuværende ramme for ledelse og administration, men med en omfordeling af nogle af de nuværende opgaver evt. med inspiration fra Kerteminde. Vedr. den øvrige økonomi på SRC bemærkes at: Der nuværende er et efterslæb på SRC ift. den indvendige vedligeholdelse og drift. Der er i nuværende budget ikke afsat midler til drift og indvendig vedligehold af bygningen. Den fremadrettede udgift hertil vil være afhængig af, hvordan det gennem en evt. engangsbevilling vil være muligt at afhjælpe en del af det nuværende efterslæb på vedligeholdelsen af bygningen. De eksisterende bygningsmæssige rammer giver en række udfordringer for driftseffektiviteten. Bygningen er ikke i optimalt omfang indrettet til opgaveløsningen. Dette betyder, at der i sammenligning med en specialindrettet bygning vil være en øget udgift til personale ressourcer. Beskrivelse af fysiske rammer i dag og forslag til fremtiden Aktuelt er der lokalemæssige udfordringer, der bevirker mangel på kontorplads, mødelokaler og plads til opbevaring af hjælpemidler, samt indberetninger af APV er både på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Kontorplads I de eksisterende kontorforhold sidder medarbejderne meget tæt, hvilket har givet anledning til indberetning af både fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer, som ledelsen ikke under de nuværende forhold har set sig i stand til at kunne finde løsninger på. Mødelokaler Der er ingen mødelokaler tilgængelige. Møder afholdes i træningskøkkenet, personalerummet eller på kontorer, eller det kan en gang imellem lade sig gøre at låne lokale fra vedligeholdende træning. Opbevaring af hjælpemidler Der er ingen ledig pladskapacitet til opbevaring af hjælpemidler. Som nødløsning opbevares hjælpemidlerne på træningsbadeværelserne, hvilket betyder, at når et badeværelse skal anvendes flyttes hjælpemidlerne ud på gangen. Træningsbadeværelserne skal benyttes, da badeværelserne ifm. stuerne ikke overholder arbejdsmiljøkrav til plads, når en borger har behov for hjælp. Der er ydermere et ønske om, at SRC som standard skal kunne have flere hjælpemidler stående klar, bl.a. hjælpemidler til at kunne varetage plejen af bariatriske borgere, så det ikke er mangel på rette hjælpemidler, der alene vil være årsag til, at borger ikke kan udskrives til SRC. Dette er ikke en mulighed ud fra de eksisterende pladsforhold. Overholdelse af brandregulativer Stuerne på SRC er af forskellige størrelser. På de 6 mindste stuer er der kun plads til en seng og et sengebord, når reglerne om brandsikkerhed skal overholdes. For at understøtte at borgeren kommer op og ud af sengen, så meget som muligt, samt mulighed for en siddeplads for pårørende er der dog placeret en lænestol på hver stue. På de mindste stuer er det kun muligt at placere stolen foran terrassedøren, hvilket er i strid med de gældende brandregulativer. Side 11 af 13

12 Træningsfaciliteter Vedligeholdende træning har til huse på Funkevej 9F i lokalerne efter sygeplejeklinikken. Lokalerne anvendes til kontor og kognitiv træning til borgere i den vedligeholdende træning. De to træningssale og træningsfaciliteterne i gangarealet på SRC anvendes både af vedligeholdende træning og SRC. Da vedligeholdende træning har mange hold i dagtimerne, er det begrænset hvor meget SRC har mulighed for at anvende de to træningssale, og træning med borgere på SRC varetages derfor primært i gangarealet eller i træningskøkkenet. Forslag til løsning af pladsmæssige udfordringer: Omkonvertering af de 6 mindste stuer, som supplering til personalekontorer, mødelokaler, træning og opbevaring af hjælpemidler vil løse en stor del af SRC s aktuelle pladsmæssige udfordringer, og kan til dels også opfylde nogle af ønskerne om opbevaring af flere hjælpemidler. Er der et ønske om, at hjælpemidler til bariatriske borgere opbevares og står klar på SRC, vil der være behov for, at der nedlægges en stor stue, hvor disse hjælpemidler kan opbevares, da det drejer sig om mange forskellige hjælpemidler (seng, lift, badebænk, bækkenstol, drejetårn, kørestol, ganghjælpemidler, mv). Ved melding af en bariatrisk borger, vil stuen med det samme kunne tages i anvendelse. Når stuen er ledig, vil den kunne anvendes som øverum for personalet, elever og studerende i aktive forflytninger, lejringer og andet, som vil medvirke til at understøtte det faglige læringsmiljø på SRC. 3.4 Justeringer i kvalitetsstandarderne Selvom det tilstræbes, at borgere ikke visiteres til et aflastningsophold på SRC vil kvalitetsstandarderne fortsat være gældende for SRC, da det kan forekomme, at der ikke er ledig kapacitet på plejehjemmene eller at en borgers situation og tilstand ændrer sig under et ophold på SRC og at formålet med opholdet derfor ændrer sig. I det endelig oplæg til politisk behandling skal de foreslåede kvalitetsstandarder med synlige rettelser i forhold til de oprindelige vedlægges som bilag. Dette arbejde udestår. Justeringerne i kvalitetsstandarderne fra 2013 og er opridset nedenfor. Kvalitetsstandard Ændringer Døgnrehabiliteringsplads anført som hjemmel. Det er rettet til SEL 83a, der er I den oprindelige kvalitetsstandard var SEL 84, stk. 2, mere retvisende. 83a blev indført i serviceloven den 1. januar 2015, hvorfor den ikke kunne have været anvendt i Vurderingsplads Her er hjemlen også rettet fra SEL 84.2 til SEL 83 a. Der ud over er den oprindelige kvalitetsstandard splittet op i 2 kvalitetsstandarder: Vurderingsplads og afklaringsplads. I den nye kvalitetsstandard for vurderingsplads er den oprindelige målgruppe fastholdt, men kvalitetsmålet I løbet af de 5 første dage vurdering og opfølgning for afklaring af den videre plan for opholdet er fjernet. I den nye kvalitetsstandard for afklaringsplads fastholdes dette kvalitetsmål, men målgruppen er mere snævert af- Side 12 af 13

13 Aflastning af pårørende Aflastning af borgere, der afventer plejebolig Aflastning af alvorligt syge og døende Aflastning af socialt sårbare med stort plejebehov grænset end i den oprindelige kvalitetsstandard for vurderingsplads, til nu Borgere som udskrives fra sygehus et og hvor det er uklart hvad borgerens funktionsevne er. Ingen ændringer i målgruppe eller kvalitetsmål. Tilføjelse: Opholdene vil i udgangspunktet være på samme lokalitet fra gang til gang. Det vi i ringe grad tages stilling til besøgsmuligheder, og normale aktiviteter forsøges opretholdt mest muligt. Ingen ændringer i målgruppe eller kvalitetsmål. Ingen ændringer i målgruppe eller kvalitetsmål. Hjemlen skal rettes i den nye udgave, der henvises til SEL 119 og 120, der ikke er relevant. Hjemlen er primært SUL 138 (sygepleje) og SEL 83 (hjemmehjælp), evt. suppleret af SEL 102 (tilbud af behandlingsmæssig karakter) og SUL 122 (tilskud til sygeplejeartikler til døende). Der skal træffes et valg, om man vil henvise først og fremmest til SEL 83 eller SUL 138. Hvis man gør det sidste, kan man ikke kræve betaling for forplejning mv.. Ingen ændringer i målgruppe eller kvalitetsmål.i den oprindelige kvalitetsstandard var hjemlen angivet til at være SEL I den nye er anført SEL 80 (midlertidigt husly til husvilde), SEL 82c (sociale akuttilbud) og SEL 83 (hjemmehjælp). Det skal afklares, om det giver merværdi at skifte fra 84.2 midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje lyder meget passende. 3 Servicelovens 83 a: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Servicelovens 84 stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Servicelovens 84 stk. 2: Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Side 13 af 13