Pædagogisk læreplan for Hjørring Kommunale Dagpleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk læreplan for Hjørring Kommunale Dagpleje"

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Hjørring Kommunale Dagpleje Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i Dagplejen. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det pædagogiske arbejde i hverdagen. Det fremgår af den pædagogiske læreplan, hvordan vi i Dagplejen, så vidt muligt, gennem hele dagen etablerer et pædagogisk, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske er tilrettelagt, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiver og deltagelse til børnefællesskabet, til den aktuelle børnegruppes sammensætning og til børnenes forskellige forudsætninger. Vi arbejder med, at det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er integreret i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske er. Vi vurderer børnemiljøet i et børneperspektiv, og i at inddrage børns oplevelser af børnemiljøet ud fra deres alder og modenhed. Vi bygger den pædagogiske læreplan på de beskrivelser af rammer og indhold for den styrkede læreplan, der fremgår af lovgivningen og på Hjørring Kommunes Børnepolitik. Hvis du vil vide mere om rammen for den pædagogiske læreplan: 1

2 Hvis du vil vide mere om Dagtilbudspolitikken: Kort om Dagplejen i Hjørring Kommune Den kommunale dagpleje i Hjørring Kommune er organiseret i Hirtshals, Vrå, Sindal og Hjørring. Der er i gennemsnit 90 dagplejere ansat. Alle dagplejere er delt op i professionelle læringsgrupper af tre til fire dagplejere i hver gruppe. Alle dagplejere deltager i heldagslegestuer hver fjortens dag og nogle en gang om ugen. Ved dagplejerens ferie, uddannelse og sygdom, får børnene tilbudt gæsteplads i en af dagplejens samarbejdsvuggestuer, og i få tilfælde får de tilbudt en 5. plads ved en dagplejer. Alle dagplejere arbejder ud fra principperne i de 8 samspilstemaer, som er kendetegnet i ICDP (International Child Development program). For at kunne støtte op om børnenes udvikling og dagplejerens faglige udvikling, har Hjørring Kommune 5 dagplejepædagoger ansat og fra samles tilsynsopgaven i egen selvstændig enhed, og antallet af dagplejepædagoger reduceres tilsvarende, så der herefter er 3 dagplejepædagoger ansat. Dagplejepædagogen varetager den pædagogiske ledelse og udvikling af egne områder. Overordnet ledes dagplejen af en Områdeleder, der har det overordnede økonomiske og ledelsesansvar for den samlede dagpleje. I dagplejen har vi fokus på tidlige indsatser for børnene og deres familier. Dette kommer til udtryk i samarbejdet med flere af kommunens afdelinger på børneområdet. I samarbejde med Sundhedsplejen indgår dagplejen i projekt barnets første 1000 dage, hvor vi uddanner Cos-P konsulenter, der kommer til at tilbyde familier vejledning, når der er udfordringer eller begrænsninger i kontakten med barnet. Ud over tidlige indsatser for børnene og deres familier, kan dagplejen tildele børn en dobbeltplads. Dobbeltplads kan tildeles hvis det vurderes, at barnets behov for hjælp, rækker ud over hvad man almindeligvis ville kunne forvente. Dagplejen har også et formaliseret samarbejde med familie-afdelingen, hvor vi 2

3 mødes to gange om året, for at kunne gennemgå vores samarbejde omkring tidlig indsats for børn. Vi mødes for at kunne drage læring af forløbene og sikre positiv udvikling i samarbejdet omkring tidlig indsats med børn. Fra efteråret 2020 og to år frem, deltager dagplejen i forskningsprojektet Pædagogisk kvalitet i dagplejen. Forskere fra DPU vil over en toårig periode undersøge dagplejens pædagogiske ramme, og hvordan den understøtter barnets udvikling og den pædagogiske kvalitet, der er forbundet hermed. For at understøtte kvaliteten i det pædagogiske arbejde, har alle dagplejere i Hjørring kommune gennemgået et udviklingsforløb i ICDP (International Child Development program). Her sættes fokus på den gode relation til barnet. Igennem de sidste to år har dagplejen tillige haft fokus på børns bevægelse både i dagplejerens hjemlige omgivelser og i naturen. Derfor er der i samarbejde med DGI gennemført et udviklingsprogram, hvor dagplejere bliver certificeret som DGIdagplejere. 35 dagplejere har pt. gennemført forløbet og er blevet certificeret. Forældrebestyrelsen Forældresamarbejdet i dagplejen er repræsenteret i forældrebestyrelse som pt. udgøres af syv forældrerepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter. Dagplejen har ikke en begrænsning på hvor mange forældrerepræsentanter, der kan sidde i bestyrelsen. Alle forældre, der vil bidrage til bestyrelsesarbejdet, er velkommen. 3

4 Det pædagogiske grundlag Temaer i det pædagogiske grundlag Børnesyn Hvordan kommer børnesyn fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Korte retningsgivende refleksioner og eksempler på, hvordan vi i Dagplejen forholder os til temaet Dagplejen ser individuelt på det enkelte barn. En vigtig læring for hvert barn i dagplejen er, at det oplever nærvær, føler sig inkluderet i fællesskabet, og føler sig tryg. Vi som voksne er opmærksomme på at være rollemodeller i det, vi oplever med barnet. At involvere alle børn i aktiviteter og lege er en naturlig 4

5 del af vores arbejde i dagplejen. Vi ser hele tiden individuelt på de forskellige børn, deres alderstrin samt kunnen for at justere til, så alle er en del af den positive udvikling og socialisering børnene imellem. I dagplejen ser vi barnets udvikling i tilknytning til det pædagogiske, og det er omdrejningspunktet for de indsatser, der tilrettelægges. Dannelse og børneperspektiver Hvordan kommer dannelse og børneperspektiver fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Leg Hvordan kommer leg fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Læring Hvordan kommer læring fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Dagplejen har er, der passer til alle børns udvikling, og som inviterer til selvbestemmelse og understøtter barnets demokratiforståelse. Barnet skal føle sig set, hørt og værdifuldt og som en del af fællesskabet. Legen har en central rolle i dagplejens arbejde. Vi kan være en del af barnets leg, men vi kan også give barnet, ro til selv at udforske legen. Vi arbejder bevidst med de fysiske er i det enkelte dagplejehjem for derigennem at inspirere barnet til at udvikle legen. Barnets læring i dagplejen understøttes af dagligdagens rutiner. Læring foregår gennem hele dagen, hvor der er fokus på hvert barns nærmeste udviklingszone. Læring understøttes i dagplejen af tid til nærvær og den nære relation mellem dagplejer og barnet. Børnefællesskaber Hvordan kommer børnefællesskaber fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Dagplejer sætter dagsordenen og er opmærksom på, at hvert barn bliver set, hørt og forstået. Forskelligheder er en styrke og skal dyrkes i fællesskabet. Dagplejer er rollemodel for barnet, og dagplejer møder barnet, hvor det er og anerkender alle børns forskelligheder. Dagplejer justerer sig i forhold til, hvad barnet interesserer sig for, og laver aktiviteter derudfra, hvor alle bliver inkluderet. 5

6 Det pædagogiske grundlag Temaer i det pædagogiske grundlag Pædagogisk Hvordan har vi gennem hele dagen etableret et pædagogisk, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Korte retningsgivende refleksioner og eksempler på, hvordan vi i Dagplejen forholder os til temaet: I Dagplejen vægtes, at relationer og venskaber har stor betydning for det enkelte barn til fordel for barnets daglige trivsel og alsidige personlige udvikling. Dét at kunne opleve sig som anerkendt, værdifuldt og at være betydningsfuld for fællesskabet er også med til at styrke barnets sociale udvikling, såvel som det styrker barnet i at udvise initiativ i fællesskabet. Dagplejer støtter og guider barnet, og dagplejer er nysgerrig og åben for det enkelte barns initiativ, og sørger for at tilrettelægge et, så børnene får en fælles oplevelse og mulighed for at etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur. Barnet skal have mulighed for at få indflydelse og medbestemmelse i forhold til dagligdagen, afhængigt af alder og modenhed. Dagplejer er rollemodel og skaber et miljø, hvor børns forskelligheder bliver anerkendt. Dagplejer er nysgerrig på hvert barn og skaber et miljø, hvor alle bliver inkluderet ud fra det enkelte barns interesse og formåen. Dagplejer sikrer, at barnet bliver set, hørt, forstået og anerkendt, i hvad det kan bidrage med. Derved hjælper dagplejer også barnet til at forstå egne- og respektere andres behov. Dagplejer har øje for, hvornår hun/han skal være den 6

7 igangsættende eller den støttende ved børnenes egne initiativer. I dagplejen har barnet mulighed for at gøre sig sociale erfaringer i den lille gruppe i dagplejehjemmet, og i den store gruppe i legestuen. Det er den samme voksne, der er omkring barnet hele dagen. I legestuen har barnet mulighed for at være en del af en større gruppe og danne relationer på tværs af grupperne. Både barn-barn og barn-voksen imellem. Barnet har mulighed for at lege med jævnaldrende børn og være en del af et større fællesskab. Ved at have en åben og tillidsfuld dialog, skal vi i samarbejde med forældrene understøtte det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. På den måde bidrager vi til, at børnene kan indgå i fællesskaber. Vi skal dele de erfaringer og den viden, både forældre og dagplejer har om barnet for at forstå og møde barnet, hvor det er. Ligeledes har forældre et medansvar i at skabe tryghed i fællesskabet i dagplejen ved at være positiv, åben og nysgerrig på den verden barnet er en del af i dagplejen. At kunne indgå i børnefællesskaber har også stor betydning for barnets og forældrenes oplevelse af at komme i gæstepleje. Her er det vigtigt, at børn og forældre bliver mødt som en ressource til fællesskabet og anerkendt i det. At indgå i fællesskabet på en gæsteplads er sårbart for både barn og forældre. Derfor arbejder den enkelte dagplejer målrettet med, at barn og forældre kender til de børnehuse eller gæstedagplejer, som kan varetage gæstepladsfunktionen ved en dagplejers fravær. I Dagplejen bliver alle medarbejdere uddannet i ICDP. Det er en anerkendende metode, der er med til skabe gode relationer og betingelser for barnets udvikling og læring. 7

8 ICDP styrker det fælles faglige sprog, og det er med til at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagplejen. Forældresamarbejde Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring? I dagplejen mødes forældre af den samme dagplejer om morgenen, når barnet afleveres, og om eftermiddagen, når barnet hentes igen. Det er en fordel at forældre hver dag møder den samme voksne, som har været sammen med barnet hele dagen, og dermed får forældre en unik fortælling om barnet hver dag. I det daglige samarbejde med forældre fortæller dagplejer om, hvordan barnet har haft det i løbet af dagen. Herunder, hvad barnet har lært i løbet af dagen, hvad barnet er i gang med at øve sig på og små sjove episoder. Den generelle trivsel om, hvordan barnet har sovet, spist og leget, drøftes dagligt. På baggrund af den daglige nære kontakt i forældresamarbejdet giver dagplejeren og dagplejepædagog rådgivende og guidende støtte til forældrene i samarbejdet. Inden opstart i dagplejen indbydes forældrene til at komme på et præsentationsmøde hos dagplejeren. Her får forældrene mulighed for at møde dagplejeren, se hjemmet og de andre børn. Efter opstart møder forældrene den tilsynsførende pædagog til et dialogmøde med udgangspunkt i Hjernen og hjertet. Et møde hvor barnets udvikling og trivsel er i centrum. På mødet drøftes gensidige forventninger til det fremtidige samarbejde. Børn i udsatte positioner Hvordan skaber vi et pædagogisk, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes? I Dagplejen arbejder vi på at skabe de mest optimale udviklingsmuligheder for alle børn med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov. Dagplejen arbejder ud fra en fælles pædagogisk tilgang, hvor alle børn mødes med en anerkendende og positiv 8

9 tilgang. Vi arbejder med tidlig indsats og kan i samarbejde med forældrene søge vejledning og sparring i Trivselsforum. Dagplejepædagogen indgår i et tæt samarbejde med dagplejeren og barnets familie, hvor forskellige indsatser afprøves. Dagplejepædagogen tilbyder sparring og vejledning til dagplejeren og gennemfører observationer i dagplejehjemmet, er tovholder samt sikrer at familien indgår i arbejdet med at støtte op om det udsatte barn. Dagplejepædagogen er også tovholder i forhold til samarbejdet med andre myndigheder i arbejdet med at sikre den rette støtte til barnet og dennes familie. Dagplejen kan for barnet, der er en i udsat position, være et frirum, der er kendetegnet ved faste rutiner, nærvær og stabilitet. Hvis et barn har særlige udfordringer, der kræver mere tid og opmærksomhed, end man almindelig vis ville kunne forvente, kan den enkelte dagplejer fritages for gæstebørn, eller i helt særlige tilfælde, kan barnet tildeles en dobbeltplads. Sammenhænge Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaven? Dagplejer arbejder med at skabe sammenhænge i barnets liv. Inden opstart i dagplejen indbydes forældre til at komme på et præsentationsmøde hos dagplejer. Her får forældrene mulighed for at møde dagplejer, se hjemmet og de andre børn. Herefter møder forældre den dagplejepædagog til et dialogmøde. Mødet afholdes i dagplejers hjem. På mødet drøftes gensidige forventninger til det fremtidige samarbejde og forældre fortæller om barnets trivsel og udvikling. Forældre tilbydes derudover en status- og udviklings- 9

10 samtale i løbet af barnets tid i dagplejen. Til dette dialogmøde forbereder både forældre og dagplejer sig ud fra et fælles skema. Dagplejepædagogen deltager på disse dialogmøder. Der er overgangsmarkører i de lokale områder i forhold til brobygning. Overgangs objekter (sang, bøger) der går igen i både dagplejen og børnehaven. Besøg i børnehaven inden opstart. Inddragelse af lokalsamfundet Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske er for børn? Dagplejer bruger det lokale nærområde. Den enkelte dagplejer er synlig ude i nærområderne. Der er ture til den lokale legeplads, skov eller en af områdets børnehaver. Når muligheden byder sig, tager dagplejer på biblioteket med sin børnegruppe. Vores heldagslegestuer er etableret ude i nærområderne eller i forbindelse med en integreret daginstitution. Der samarbejdes med ældrecentre og kirkesogne i de lokale områder. 10

11 Mål for det pædagogiske 1. Det pædagogiske skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social - og kulturel baggrund. 2. Det pædagogiske skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering 1. ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Børnegruppens aktuelle sammensætning og børnenes forskellige behov hvordan ses det i vores, når det drejer sig om alsidig personlig udvikling. Dagplejer er opmærksom på det enkelte barns behov og følelser, og er nærværende og anerkendende. Dagplejer er altid opmærksom på at være i øjenhøjde og have øjenkontakt med barnet. Barnets følelser spejles, og der er anerkendende ord, så barnet får forståelse for sig selv, omverdenen og læren om empati. Det er den samme voksne, der har barnet over hele åbningsspændet, derved er der mulighed for at tilrettelægge dagen, så alle børn får tilgodeset deres individuelle behov. I legestuen har barnet mulighed for at indgå i et større fællesskab med andre børn, og der er også mulighed for at opleve en anden rutine og andre voksne. 11

12 Hvordan kommer læreplanstemaet til udtryk dagen igennem og understøtter børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse: I det fysiske Der gives tid til at lytte og høre barnets forslag og initiativer. Er barnet vredt eller ked af det, bliver det anerkendt og dette bliver italesat af dagplejer. Barnet bliver hjulpet til at forstå egne og andres følelser, og lære at udvikle empati. Eksempelvis kan det ses ved: Et mindre barn taber sutten og bliver ked af det. Et større barn er hurtigt fremme og giver sutten og et par trøstende ord, så barnet bliver glad igen. Dagplejer spejler og nikker anerkendende, da barnet siger jeg har klaret det. I det psykiske Dagplejer har en anerkendende og positiv tilgang til barnet. Barnet bliver set, hørt og forstået. Der lyttes til barnets initiativer, og lyttes uden at afbryde. Børnene får alderssvarende ansvarsfulde opgaver, som at hjælpe med at lave en motorikbane, finde på en sang, en leg, dække bord osv. Så barnet føler sig set, hørt og værdifuldt. Dagplejer er den sikre base, hvor barnet lades op for derefter at bevæge sig ud i verden. Der skabes tillid og tilknytning, barnets følelser bliver anerkendt og italesat. Eksempelvis kan det ses ved: Dagplejer opmuntrer til at gøre ting som er lidt uvante, fx hjælpe til at gynge og glide på rutsjebane osv. Når dagplejer går i skoven, går dagplejer også op og ned ad bakker, og motiverer barnet til at prøve selv. Dagplejeren tager barnet ind til sig, hvis der ses og mødes noget, der er utrygt. I det æstetiske Dagplejer lader naturligt barnet møde verden via 12

13 æstetiske indtryk gennem barnets sanser. Dagplejer er rollemodel og bruger sit hjem, haven og naturen til at understøtte det æstetiske. Eksempelvis kan det ses ved: Dagplejer sætter ord på oplevelser sammen med barnet om dets følelser. Når vi arbejder med alsidig personlig udvikling, kan det ses, at vi står på DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG i disse konkrete eksempler fra hverdagen: Læring, leg, børnefællesskaber, børnesyn, dannelse og børneperspektiv: I hverdagen har dagplejer fokus på, at alle børn bidrager med sit til børnefællesskabet, så børnene lærer, leger og inspireres af hinanden. Eksempel fra dagplejens praksis: En dag har en dagplejer kun to børn. De er begge meget dygtige og interesserede i nye udfordringer. Dagplejer introducerer børnene for billedlotteri. Spillet er et begynderspil, så der skal kun fire brikker på, for at pladen er fuld. Dagplejer sætter sig på gulvet og tager spillet frem. Begge børn kommer med det samme. Dagplejer præsenterer spillet ved at vise æsken, og børnene undersøger æsken. Dagplejer starter spillet og udbryder begejstret wauw, se. Børnene smiler og gør store øjne. Et barn råber begejstret bamse, da det får øje på billedet af bamsen. Dagplejer tager den første brik, viser og siger: Hvem har sådan en her, det er en fisk. Dagplejer hjælper med at finde fisken på pladen. Sådan fortsætter spillet indtil brikkerne er lagt på. Dagplejer rækker hænderne i vejret og siger: Banko!. Børnene griner. Da spillet er slut, er børnene ikke klar til at stoppe, og derfor fortsætter dagplejer spillet. Børn i udsatte positioner: Når dagplejer identificerer et barn i en udsat position, arbejder dagplejer 13

14 målrettet på at benævne og understøtte barnets succeser, så barnets selvværd styrkes. Eksempel fra dagplejens praksis: Et barn leger meget alene. Dagplejer er opmærksom på, hvad barnet et optaget af, og ved at bruge sig selv som rollemodel, skaber hun/han rum, som de andre børn bliver nysgerrige på og inviteres ind i. Forældresamarbejde: I dagplejen vægter vi den daglige dialog med forældrene. Eksempel fra dagplejens praksis: I forældresamarbejdet i dagplejen er der dagligt fokus på at give forældre en fortælling om barnets oplevelser og samspil med de andre børn. Hermed har forældrene mulighed for at få et indblik i barnets hverdag. De har på den måde en mulighed for at tale med barnet om dets oplevelser. Sammenhænge: Dagplejer skaber sammenhænge i barnets liv ved at brobygge både mellem hjem og dagpleje og mellem dagpleje og børnehave. Eksempel på dagplejens praksis: I forbindelse med barnets opstart i dagplejen afholdes et præsentationsbesøg, hvor forældre og dagplejer møder hinanden. Her aftales opstart i dagplejen. Dagplejen afholder dialogbaseret forældresamtaler, hvor der er fokus på barnets trivsel og udvikling, og der foregår en overgangsbeskrivelse på denne måde. 2. SOCIAL UDVIKLING Børnegruppens aktuelle sammensætning og børnenes forskellige behov hvordan ses det i vores, når det drejer sig om alsidig personlig udvikling. 14

15 Dagplejer er rollemodel og skaber et miljø, hvor alle børns forskelligheder bliver anerkendt. Dagplejer er nysgerrig på børnene og interesserer sig for og skaber et miljø, hvor alle bliver inkluderet ud fra det enkelte barns interesse og formåen. Dagplejer sikrer, at alle børn bliver set, hørt, forstået og anerkendt i, hvad det enkelte barn kan bidrage med. Derved hjælper dagplejer også barnet til at forstå egne og respektere andres behov. I legestuen har barnet mulighed for at være en del af en større gruppe og danne relationer på tværs af grupperne. Både barn-barn og barn-voksen imellem. Barnet har mulighed for at lege med jævnaldrende børn og være en del af et større fællesskab. Hvordan kommer læreplanstemaet til udtryk dagen igennem og understøtter børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse: I det fysiske I det fysiske lægger dagplejer op til, at legetøj er tilgængeligt og inspirerende for børnene. I dagplejens legestue er et barn i gang med at bygge en motorikbane med en dagplejer, og et andet barn vil gerne deltage. Herefter hjælper børnene hinanden, balancerer og dagplejeren hjælper børnene med at vente på tur. I det psykiske Børnene hjælpes til at være opmærksomme og hjælpsomme overfor hinanden. Da et barn har slået sig, er der ofte flere børn, der er klar til at trøste. Dagplejer sætter ord på, at barnet er ked Se han er ked af det, vil du hjælpe med at trøste ham? Det giver børnene en følelse af empati. I det æstetiske Dagplejer er altid opmærksom på at børnenes initiativer imødekommes. Stemning er i fokus. Et barn begynder at klappe i bordet under måltidet, et 15

16 andet barn følger med på det. Dagplejer vælger at følge med, og hun opmuntrer ved at deltage i klappelegen, hvorved det bliver en fælles oplevelse. Når vi arbejder med social udvikling, kan det ses, at vi står på det DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG i disse konkrete eksempler fra hverdagen: Læring, leg, børnefællesskaber, børnesyn, dannelse og børneperspektiv: I hverdagen har dagplejer fokus på, at alle børn bidrager med sit til børnefællesskabet, så børnene lærer, leger og inspireres af hinanden. Eksempel på dagplejens praksis: Dagplejer snakker med børnene om, at de skal vente på tur og stå i kø. De større børn er gode til at hjælpe hinanden. De giver en hjælpende hånd, og fører de andre børn gennem banen. Børn i udsatte positioner: Dagplejer er opmærksom på, at børnene ser og giver plads til hinanden i legen. Eksempel på dagplejens praksis: Dagplejer hjælper og guider børnene ind i hinandens leg. Lærer dem hensigtsmæssige måder at komme ind i legen på må jeg være med, må jeg låne bilen bagefter. Forældresamarbejde: Dagplejer fortæller dagligt om barnets dag og oplevelserne, som barnet har haft sammen med de andre børn. Derved får forældrene et medansvar i at skabe tryghed for barnet i fællesskabet, ved at være positiv åben og nysgerrig på den verden barnet er en del af i dagpleje. Eksempel på dagplejens praksis: Dagplejer viser billeder fra dagen på IPAD, så forældre har mulighed for at snakke med barnet om det, der er oplevet. Sammenhænge: 16

17 I dagplejen vægtes det, at der skabes et trygt fællesskab, hvor barnet rustes til at bevæge sig ud i andre sammenhænge. Eksempel på dagplejens praksis: Vi forbereder børnene i dagplejen på større børnefælleskaber ved, at børnene er i heldagslegestuer og kommer i gæstepleje i gæstehuse. 3. KOMMUNIKATION & SPROG Børnegruppens aktuelle sammensætning og børnenes forskellige behov hvordan ses det i vores, når det drejer sig om alsidig personlig udvikling. Dagplejer italesætter hvad, der opleves og gøres. Der sættes ord på det børnene gør både selvstændigt og igangsat. Der læses bøger og synges sange. Dagplejer er sproglig rollemodel. Hvordan kommer læreplanstemaet til udtryk dagen igennem og understøtter børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse: I det fysiske Der skabes en ramme, hvor børnene kan holde fælles fokus. Børn og dagplejer sætter sig i en rundkreds (samling) og synger sange, ofte har børnene forslag til sange med både fagter og ord. I det psykiske Dagplejer spejler barnet med både ord og mimik. Dagplejer italesætter og anerkender barnets følelser ved 17

18 at sige: Jeg kan se, at du bliver ked af det nu. I det æstetiske Igennem faste rutiner skabes ro og genkendelighed. Dagplejer skaber ro i hverdagen ved måltidet, så alle kan tale, fortælle og lytte. Når vi arbejder med kommunikation og sprog, kan det ses, at vi står på det DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG i disse konkrete eksempler fra hverdagen: Læring, leg, børnefællesskaber, børnesyn, dannelse og børneperspektiv: Dagplejer justerer sig i forhold til barnets perspektiv. Eksempel fra dagplejers praksis: Alle børn er samlet for at tale om dyrene. Dyrene benævnes, og der øves og gentages, hvad dyrene siger. Børn i udsatte positioner: I dagplejen vægtes det, at der er materialer, der understøtter barnets sproglige udvikling. Eksempel fra dagplejens praksis: Dagplejen er særlig opmærksom på at vægte og stimulere børn i udsatte positioner. Dette gøres blandt andet ved, at dagplejer sidder med barnet med en bog og sætter ord på de begreber, der ses i bogen. Forældresamarbejde: Der fortælles dagligt om barnets dag i dagplejen. Eksempel fra dagplejers praksis: Dagplejer fortæller forældre hvilken sang, der synges eller hvilken leg, der leges. Forældre kan dermed inddrage disse sange og lege i hverdagen hjemme. 18

19 Sammenhænge: Der sættes altid ord på barnets kommende overgang. Eksempler fra dagplejers praksis: Dagplejer sætter ord på kommende overgang: Nu skal du have madpakke med i børnehave. 4. KROP, SANSER & BEVÆGELSE Børnegruppens aktuelle sammensætning og børnenes forskellige behov hvordan ses det i vores, når det drejer sig om alsidig personlig udvikling: Der er altid fokus på barnets bevægelse og motorik i dagplejen. For at barnet skal blive så selvhjulpen som muligt, udfordres barnet gennem hverdagens rutiner. Hvordan kommer læreplanstemaet til udtryk dagen igennem og understøtter børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse: I det fysiske I dagplejen er der er både inde og ude, der udfordrer barnets motorik. -Der laves motorikbaner, der tilpasses forskellige aldre. -Barnet får selv lov at kravle op på puslebordet, højstolen og barnevognen. I det psykiske I dagplejen har vi fokus på, at barnet har en oplevelse af, at det kan selv. 19

20 Når barnet får tid til at øve sig i at tage gummistøvler på, og succesen heraf, når det lykkes. I det æstetiske Dagplejer indretter et, så der er god plads til fordybelse og motorisk udfoldelse. Dagplejer begejstres sammen med barnet, når barnet lykkes med bevægelse og fordybelse. Når vi arbejder med krop, sanser & bevægelse, kan det ses, at vi står på det DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG i disse konkrete eksempler fra hverdagen: Læring, leg, børnefællesskaber, børnesyn, dannelse og børneperspektiv: Dagplejer har en opmærksomhed på, at bevægelse er en del af hverdagens rutiner. Eksempler fra dagplejens praksis: Der laves ofte motorikbaner af bobles, her er barnet sammen i et børnefællesskab, og barnet leger og lærer at kravle eller hoppe mellem tingene. Børnene hjælper hinanden med at balancere. Børn i udsatte positioner: Der er fokus på de børn i gruppen, som ikke udfordrer kroppen på en sund og hensigtsmæssig måde. Eksempler fra dagplejers praksis: Dagplejer tilrettelægger et, hvor det enkelte barns behov bliver tilgodeset. Dagplejer støtter barnet ved at gå foran som rollemodel. Forældresamarbejde: Dagplejer taler med forældre om vigtigheden i, at barnet bevæger sig, så det bliver så selvhjulpet som muligt. 20

21 Eksempler fra dagplejers praksis: Dagplejer fortæller forældrene, hvad der øves på i dagplejen ud fra barnets nærmeste udviklingszone, så barnet oplever de samme succeser i hjemmet. Sammenhænge: Dagplejer støtter barnet i overgangen til børnehave. Dagplejer er opmærksom på at barnet er selvhjulpet. Eksempler fra dagplejers praksis: Dagplejer guider barnet til at kunne trække i og af tøjet. 5. NATUR, UDELIG OG SCIENCE Børnegruppens aktuelle sammensætning og børnenes forskellige behov hvordan ses det i vores, når det drejer sig om alsidig personlig udvikling: I dagplejen kommer alle børn som udgangspunkt ud hver dag. Dagplejer er rollemodel for aktiviteter om naturen både ude og inde. Hvordan kommer læreplanstemaet til udtryk dagen igennem og understøtter børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse: I det fysiske Der laves aktiviteter som passer til forskellige årstider, så barnet kan få konkret viden herom. Ved besøg i haver, skov får barnet mulighed for at bruge kroppen og alle sanser ved at lege med sand, jord og vand. Dagplejer læser bøger om natur, dyr og landbrug. De 21

22 undersøger insekter, grene og rører ved dem, snakker om farver og mønstre. Naturen bruges matematisk og videnskabeligt ved at tælle, hvor mange ben en edderkop har, hvad spiser den, og hvor bor den. I det psykiske Når dagplejer går ud hver dag, udvikles barnets relations dannelse, og barnet kan blive mere kreativt. I naturen kigges på mariehøns, og de mærkes på fingeren. I det æstetiske Naturen duftes og smages, og årstiden mærkes. Der er altid plads til, at børnene leger i sandkassen. Regnvand samles. I haven samles visne blade om efteråret. Der bygges snemand, når der er sner. Der ses på det grønne om foråret og solens varme mærkes om sommeren. Når vi arbejder med natur, udeliv & science, kan det ses, at vi står på det DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG i disse konkrete eksempler fra hverdagen: Læring, leg, børnefællesskaber, børnesyn, dannelse og børneperspektiv: I dagplejen vægtes det, at barnet er udenfor dagligt. Dette er blandt andet for at fremme dets motorik, koncentration og sundhed. Eksempler på dagplejers praksis: På legepladsen i legestuen finder et barn en mariehøne i græsset. Mange af de andre børn kommer over til barnet for at se den. Barnet viser stolt mariehønen frem. Alle får lov at holde den. Barnet sætter selv mariehønen på de andres hænder. Et barn fandt på den måde ud af, at der ikke skete noget ved at holde den. Børn i udsatte positioner: I naturen er der højere til loftet. Da naturen giver mange sanselige oplevelser, er 22

23 det med til at gøre det udsatte barn nysgerrigt på egen formåen Eksempler fra dagplejers praksis: Dagplejer går ud hver dag, da rammerne er større både fysisk og i børnefællesskabet. Forældresamarbejde: Ved at dagplejer dokumenterer barnets oplevelser i naturen, er det med til få en gensidig forventning til forældrene, at de støtter op om, at barnet kan være ude i naturen, og giver barnet de rette betingelser, så det kan være en aktiv deltager i udelivet. Eksempler fra dagplejers praksis: Dagplejer dokumenterer dagens udeoplevelser og opfordrer forældrene til at medbringe tøj, der passer til årstiden. Sammenhænge: Ved at dagplejer er ude og bruger naturen meget, stimuleres børnenes fantasi og kreativitet. Dette er vigtigt i alle overgange og sammenhænge for barnet, da det på den måde bliver mere selvhjulpen og deraf mere fri i alle sammenhænge. Eksempler fra dagplejers praksis: Dagplejer udvider barnets horisont ved at præsentere det for naturmaterialer, der kan leges med. 6. KULTUR, ÆSTETIK & FÆLLESSKAB 23

24 Børnegruppens aktuelle sammensætning og børnenes forskellige behov hvordan ses det i vores, når det drejer sig om alsidig personlig udvikling: Dagplejer har opmærksomhed på, at alle børn oplever kultur i hverdagen og som værende en del af børnefællesskabet. Der holdes samling hos dagplejer, som kan være med til at styrke turtagning, barnet lærer at begå sig i sociale sammenhænge samt den grundlæggende norm og dannelse heri. Indholdet af samlingen understøtter den tidlige læring, som barnet vil møde allerede i børnehaven, det kan forberede dem på fælles læring. Det styrker ordforråd, ord forståelse, taktile sans, motorik osv. Hvordan kommer læreplanstemaet til udtryk dagen igennem og understøtter børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse: I det fysiske Dagplejer bruger nærmiljøet for, at barnet skal forstå den verden barnet opvokser i. Her tænkes både på kulturen i hjemmet, men også ved besøg i nærmiljøet. Der skabes en god stemning og ro omkring måltidet. Der snakkes om maden, og hvor den kommer fra. Barnet øver sig i at spise selv, og hjælper med at dække bord. Der er fokus på årets traditioner såsom jul, påske, fastelavn osv. Dagplejer gør brug af nærmiljøet, besøger ældrecentre, brandstation, bibliotek. Der er mulighed for at klæde sig ud, og lege man er en anden. I det psykiske Dagplejen arbejder med barnets perspektiv. Der skabes en ramme for, at barnet lærer at indgå i et demokratisk børnefælleskab. Der arbejdes med at lære børnene at se hinanden og give plads til hinanden i legen. 24

25 I det æstetiske Barnet vælger selv sin mad ud fra det, der er serveret ved måltidet. Der tales sammen under måltidet. Alle børn er med i samtalen og deltager på hver sin måde. Ved alle måltider går dagplejer forrest, og der skabes et indbydende og hyggeligt miljø. Der bliver i fællesskab dækket op til alle børn. Måltidet præsenteres indbydende med forskelligt udvalg og farver. Måltidet bliver en fryd både for øjet og ganen. Når vi arbejder med Kultur, æstetik & fællesskab, kan det ses, at vi står på det DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG i disse konkrete eksempler fra hverdagen: Læring, leg, børnefællesskaber, børnesyn, dannelse og børneperspektiv: Dagplejer skaber hver dag rammen for, at der kan opstå læring i børnefælleskabet. Eksempler fra dagplejers praksis: Dette sker gennem dialogisk læsning og med tilhørende aktiviteter, som sange og fagter eller leg. Barnet deltager, som det kan og har lyst til. Børn i udsatte positioner: Dagplejer møder barnet på lige fod uanset kulturel baggrund. Alle inddrages i børnefællesskabet. Eksempler fra dagplejers praksis: Dette ses ved måltidet, hvor dagplejer skaber rammen og tiden til at lytte til alle børn. Der er fokus på at have øjenkontakt med alle, så det enkelte barn føler sig set og hørt. Forældresamarbejde: Dagplejer er nysgerrig på andre kulturer og engagerer sig i, hvordan ting kan gøres på andre måder. Eksempler fra dagplejers praksis: 25

26 Dagplejer spørger forældre, hvordan de gør i hjemmet, og forsøger da at inddrage dette i sin dagligdag med børnene. Sammenhænge: Der er overgangsmarkører, så barnet føler en sammenhæng mellem hjem og dagpleje og mellem dagpleje og børnehave. Eksempler fra dagplejers praksis: Der er bøger, som læses højt og sange, som går igen både i dagpleje og i børnehaven. Systemisk evaluering Vi vil gerne opnå: Ved at undersøge, dokumentere og analysere vores praksis ved vi nu at: Derfor vil vi fremover: -At dagplejer sætter ord på oplevelser i hverdagen. Nu går vi ud og laver mad -At vi er opmærksomme på, hvilke fortællinger, som vi fortæller om det enkelte barn. -Overgangsmarkører, er der sammenhænge i brobygningen i alle områder? 26

27 -At se om færre legetøj giver en bedre leg og børnefælleskab. -At det fysiske er i børnehøjde og har et børneperspektiv. 27

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Signe s Signe dagpleje

Signe s Signe dagpleje Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Alsidige personlig udvikling

Alsidige personlig udvikling Alsidige personlig udvikling Vi skal som voksne være med til at styrke barnets alsidige personlige udvikling ved at: være et forbillede og være anerkendende i tilgangen til barnet, dermed vil barnet opnå

Læs mere

Børnehøjen. At lege er at leve...

Børnehøjen. At lege er at leve... Børnehøjen At lege er at leve... Præsentation af Stavtrup Dagtilbud STAVTRUP DAGTILBUD BESTÅR AF 7 AFDELINGER: 1 DAGPLEJEAFDELING OG 6 INSTITUTIONSAFDELINGER, DER TILSAMMEN PASSER CA. 285 BØRN I ALDEREN

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers: DAGPLEJENS LÆREPLANER 2017 Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers: Dagtilbudsloven 8: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål: Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1 Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Kompassets reviderede læreplaner

Kompassets reviderede læreplaner Kompassets reviderede læreplaner 2016-2018 Barnets alsidige personlige udvikling: Delmål for enheden. vores de voksne skal lykkes med målet når. dokumentation Alle børn skal føle sig set og hørt. Alle

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,

Læs mere

Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch. Brummersvej Fårevejle Telefon:

Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch. Brummersvej Fårevejle Telefon: Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch Brummersvej 7 4540 Fårevejle Telefon: 20 92 41 20 Lidt om mig: Jeg hedder Line og er fra år 1990. Jeg er kæreste med Michael og sammen har vi Kalle fra 2013.

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere