Tilsynsmøde i Isfuglen den 26. november 2020

Transkript

1 Center for Børn Unge og Familier Tilsynsmøde i Isfuglen den 26. november 2020 Deltagere: Stefanie Falkenberg (pædagog), Nicole Wessmann (Forældreråd), Jacob Mezin Jessen (ejer), Janne Gundersen (leder) og Gitte Mølgård Bloch (chefkonsulent i Center for Børn, Unge og Familier) Opsamling Det kan på baggrund af observationer, tilsendt materiale og tilsynssamtale vurderes, at Isfuglen er et velfungerende dagtilbud, der lever op til den gældende lovgivning. Arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan er godt i gang og er blevet drøftet i forskellige mødefora. Der har her været fokus på børnenes læringsmuligheder gennem hele dagen samt på relationsdannelse. Forskellige modeller, der kan være afsæt for fælles refleksioner, afprøves, og der vil blive valgt en metode, som alle skal bruge. Der er gode tilgange ift. at understøtte børnenes sproglige udvikling, og der er lavet aftale med logopæd om introduktion til sprogtrappen og sprogvurderingen, så alle børn på sigt testes. Der er ikke et systematiseret arbejde i forhold til opsporing af børn, der er i udsatte positioner, men i løbet af foråret er der mulighed for at bruge materialet TOPI, som Center for Børn, Unge og Familier kan introducere til. Isfuglen lever op til administrationsgrundlaget på mindst 70% pædagoger. I Isfuglen er der indrettet læringsrum både ind og ude, og i observationerne sås, at de voksne er gode til at fordele sig ift. grupper af børn. I observationer sås også børn, der leger godt, at de voksne deltager og at børn tilbydes aktiviteter, hvis de ikke er i gang med noget. Generelt var der ved observationerne en god og rolig stemning med nærværende relationer mellem børn og voksne. Børnene modtages imødekommende, og der udvises tillid fra børnenes side ift. de voksne. Isfuglen har haft en periode med uro og meget personaleudskiftning. Der er nu stabilitet i personalegruppen og der er ro og trivsel blandt både børn og voksne. Lederen er tæt på praksis og afvikler løbende sparrings-samtaler med hver enkelt medarbejder. 1 af 10

2 Selvregistrering forud for pædagogisk tilsyn (Indhold) Det udfyldte i selvregistreringen forud for mødet er med almindelig skrift. Noter fra tilsynssamtalen er med kursiv. Læreplan/læringsmiljøer Hvordan organiseres arbejdet med læreplanen og læringsmiljøer? (Fx tid til refleksion, arbejdet med dokumentation og evaluering, mål for børnenes læring m.m.) Der er stuemøder, personalemøder samt pædagogiske dage som de væsentligste mødefora til refleksion over pædagogisk praksis. Det fortælles, at det er drøftet, hvilke læringsmuligheder der er for børnene om morgenen og om eftermiddagen. Det er drøftet, hvad de yngste kan lære og hvad de ældste kan lære. Da læringsmiljøet tidligere bar præg af en del uro det meste af dagen, er der blevet arbejdet med relationsdannelse. Ved ansættelse af nyt personale har der været fokus på, at de skulle have relationskompetencer. De medarbejdere, der har været i Isfuglen gennem længere tid og fortsat er der, har hele tiden haft gode kompetencer ift. relationsarbejde. Det opleves nu, at der er nærvær ift. børnene gennem hele dagen. Der er kommet en stabilitet i personalegruppen, der giver ro. Under corona, hvor børnehaven er meget ude er det svært at bevare nerven den tætte relation til børnehaven. Der er bevidsthed om, at der skal arbejdes på at få fat i nerven igen, når diverse restriktioner ophæves. Forældrerepræsentanten fortæller, at hun kan mærke forskel på før og nu. Hun oplever, at de voksne er blevet nærværende og er til rådighed, og at børnene bruger de voksne nu, hvilket ikke var en selvfølge før. Hun fortæller desuden, at hun som forælder føler sig velinformeret om børnenes hverdag og hvilken læring, der arbejdes med ift. børnenes udvikling. Hvor langt er I i forhold til udviklingen af en ny læreplan? Den er skrevet, men Corona har skubbet til en del af de planlagte udviklingstiltag, det forsinker fx ambitionen i forhold til den sproglige indsats og implementeringen af en fælles refleksionsmetode. Det fortælles, at Snapblok er præsenteret som en metode, hvor der har været refleksioner ud fra. Der er andre metoder, der har været oppe at vende og der er ikke landet en bestemt metode endnu. Oplever I udfordringer i forhold til udviklingen af læreplanen? Helt grundlæggende er der en tids- og prioriteringsproblematik. 2 af 10

3 Hvordan har I fået omsat den viden, som medarbejdere har fået fra tredages læringsforløb for faglige fyrtårne? De nuværende medarbejdere har ikke været en del af de læringsforløb. Hvordan lykkes I med, at hele personalegruppen har ejerskab til læreplanen? Det er lykkedes i det omfang, at alle er bevidste om de voksnes ansvar for relationen, alle børns deltagelsesmuligheder samt de professionelles ansvar for at skabe stjernestunder i alle børns liv dagligt. Der har derudover været fokus på, hvordan der skabes rammer for læring gennem hele dagen, temaerne er gennemgået, dannelse er drøftet mv. Hvordan lykkes I med, at læreplanen er levende gennem: - Planlagte aktiviteter? - Hverdagsaktiviteter (rutiner)? Der arbejdes med temaer over to til tre måneder med underliggende ugeplaner og dagsstrukturer. Hvad er fx planlagt? Og hvordan arbejdes med rutiner? Hvordan arbejder I med børnemiljøet og sikrer, at børnenes perspektiv inddrages? Det er ikke systematiseret og beskrevet, inddragelsen sker ved iagttagelserne af børnegrupperne, viden om børns udvikling samt mulighedernes kunst. Jo ældre børnene er, jo mere er det en del af kommunikationen fx ved formiddagens måltid. Det er et område, der skal arbejdes videre med. Der vil blive tænkt i, hvordan børnene kan inddrages i endnu højere grad. Fx være med til at vælge ved indkøb af legetøj stemme på ting m.m. Sprog Hvordan arbejder I med sprogstrategier i det pædagogiske arbejde? Giver resultaterne fra sprogvurderinger anledning til specifik indsats i forhold til gruppe af børn? Hvordan følges op på resultaterne af sprogvurderingerne? Har I sprogpædagoger/sprogvejledere i institutionen? Hvis ja, hvor mange? Hvordan bruges sprogpædagogernes/sprogvejledernes kompetencer i praksis? 3 af 10

4 Der er samarbejde med logopæd, vi afventer dato for introduktion til sprogtrappen. Der er ikke sprogpædagoger, uddannet i Glostrup i forbindelse med Sprogpakken. Der er pædagoger, der i deres tidligere job har kurser rettet mod sprogindsatser. De tre fokusområder i Isfuglen er Understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning samt femturtagning. Det er endnu ikke en implementeret indsat. Pt. er det ikke sprogvurderingen i Rambøll, der udføres. Der er lavet aftale med logopæd om at introducere til sprogvurderingsmaterialet, så alle børn kan blive sprogvurderet ift. det. Overgange Hvordan tilrettelægges børnenes overgange? Overgangen fra hjem til institution begynder med en rundvisning, samtaler og en introduktion til barn og forældre, alt efter barnets og forældrenes reaktion på mødet med vuggestuen øges tiden barnet er alene i vuggestuen med pædagogerne. Der er en tæt kontakt med forældrene. I overgangen fra vuggestue til børnehave er vuggestuen på besøg med barnet i børnehaven, ligesom børnehaven er opmærksomme på at hilse på barnet og forældrene i vuggestuen. Når barnet starter op, kommer barnet de første dage sammen med forældrene i børnehaven, det er vigtigt at forældrene og pædagogerne lærer hinanden at kende. I børnehaven handler det ikke kun om tilknytningen til de voksne, det handler også om de andre børn, fx de børn de tidligere har gået i vuggestue med. Overgangen fra børnehave til skole begynder med at tale med forældrene om skoleparat, både socialt, motorisk, emotionelt og sprogligt, børnehaven har gruppedage og aktiviteter for de kommende skolestartere fra efterårsferien og frem til skolestart. Der er udfordringer i SFO-skolebesøg, da Isfuglen ikke er tilknyttet et skoledistrikt. Der var fra skolernes side ønske om, at børnehaverne kun kommer med de børn, der skal gå på skolen. Det er ikke muligt, at en pædagog tager på tur med to børn i det omfang, som det fx var forventningen ved skolestart2020. Alt efter udviklingen i forhold til Covid-19, vil vi opfordre forældrene til at tage på SFO-og skolebesøg. Fra hjem til dagtilbud 4 af 10

5 Der er en skriftlig beskrivelse af hvordan nye familier bliver modtaget i den første tid i Isfuglen Interne overgange, fx fra vuggestue til børnehave Vuggestuen går i børnehaven med børnene, kan det lade sig gøre rykker vi gerne et par børn sammen i børnehave, så de har en af vennerne med. Som ved overgangen fra hjem til vuggestue er der kommunikationen med forældrene som både er den daglige morgen og eftermiddag og på Famly. Børns overgang til eller fra et andet dagtilbud Det er der ikke en fast plan for, det er i kommunikationen med forældrene vi planlægger overgangen fra eller til Isfuglen. Overgangen til SFO/skole er beskrevet i kommunale retningslinjer. Er der udfordringer i udførelsen af disse? Laver I andre tiltag/aktiviteter end de beskrevne i retningslinjerne? Der er udfordringen med at børnene skal på forskellige skoler, det er vanskeligt at tage af sted med to børn og en pædagog på skolebesøg. Skoleudsættelse Hvor mange børn blev skoleudsat i det igangværende skoleår? Et Børn i udsatte positioner Hvor stor en del af børnene, vil I mene, er i en udsat position? Alt efter definitionen Hvordan arbejder I med at opspore børn, der er i en udsat position? I det daglige samvær med børnene, ved iagttagelser af børnene i samspil med de øvrige børn. Det fortælles, at metoder er ved at blive 5 af 10

6 indarbejdet. Fx bruges et ark udarbejdet af pædagogisk vejleder, hvor forskellige spørgsmål til et barns ageren i praksis stilles. Der orienteres om, at TOPI er indkøbt som elektronisk redskab, og vil blive rullet ud henover februar og marts Dette kommer der nærmere orientering omkring. Hvordan arbejder I med at understøtte udviklingen hos børn, der er i en udsat position? Der er et fint samarbejde med de kommunale fagpersoner om børnene, der er udfordrede på fx sproget Opsporingen sker dels gennem de daglige observationer, er barnet en del af børnegruppen, har det en relation til de andre børn, er de velkomne i lege og aktiviteter. Alt efter udsatheden er det forskellige tiltag, er det et barn der ikke kan dele, er der fokus på at de andre børn får øje på, når barnet godt kan dele. Det er også samtalerne med forældrene om barnets trivsel og udvikling. Når et barn ikke trives enten hjemme eller i Isfuglen har vi kontaktet Glostrup Kommune med henblik på samarbejde institution og familien for at hjælpe barnet på vej. Det fungerer fint. Fysiske rammer Hvordan udnytter og inddrager I jeres fysiske rammer i det pædagogiske arbejde? De pædagogiske rum er indrettet med læringszoner, særligt børnehaven har indrettet rum til fordybelse, rum til kreativitet, rum til konstruktionslege mm Ved observationerne sås også læringszoner i vuggestuen. Samarbejde på tværs Hvordan fungerer samarbejdet med: 6 af 10

7 Sundhedsplejen, ingen erfaring Logopæder, meget fint Psykologer, meget fint Pædagogiske vejledere, meget fint Familieafsnittet, ingen erfaring SFO/skole, ikke meget Øvrige dagtilbud (Hvordan udnytter I fx hinandens kompetencer? Minimalt Evt. andre Det tilføjes, at det værdsættes, at der i Glostrup Kommune er et godt tilbud om tværfagligt samarbejde og at de fagpersoner, der er samarbejde med, har en høj faglig kvalitet. Personale Normering Fordeling pædagogtimer medhjælpertimer Pædagogtimer Antal timer (ikke antal medarbejdere), der varetages af uddannede pædagoger. Da ledere bliver lønnet af en anden konto, tæller lederens børnetimer ikke med Medhjælpertimer Antal timer (ikke antal medarbejdere), der varetages af ikke pædagoguddannede medarbejdere Pædagogstuderende Antal timer der varetages af pædagogstuderende i lønnede praktikperioder Antal timer: 259 timer = 70% Antal timer: 111=30% Antal timer: 0 Følgende medarbejdere tæller ikke med i normeringen: 7 af 10

8 PAU-elever, pædagogstuderende i de ikke lønnede praktikperioder og medarbejdere i løntilskud. Har I PAU-elever i institutionen? Ja Nej x Hvilken betydning har det for jeres pædagogiske arbejde, at I har PAU-elever og/eller pædagogstuderende? - Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Høj Hvis der har været personaleudskiftning, hvad har baggrunden for det så været? Sygefravær samt opmærksomhed i den pædagogiske indsats Hvordan arbejdes der med at fastholde personale i forhold til at blive hos jer? Arbejdsmiljø både det faglige og det sociale. Medarbejderen fortæller, at det har betydning for arbejdsmiljøet med den nærværende og anerkendende ledelse, som de oplever. Der bliver stillet nysgerrige spørgsmål til praksis på en god måde. Det fortælles endvidere, at det har betydning, at der er kommet en leder, der kun er leder og ikke har børnetimer i skemaet. Personalet havde tidligere mange forskellige opgaver, som lederen nu tager. Det opleves, at der er trivsel i medarbejdergruppen, og at medarbejderne har et godt kollegialt blik for hinanden. Medarbejderudvikling Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? Det gøres der i forskellige fora, fx på pædagogiske dage, personalemøder, walk and talk samt MUS Aktuelt er det med afsæt i hverdagens rutiner og årshjul. Det fortælles, at det jævnligt tages op til drøftelse hvad der virker, og hvad der evt. ikke gør. Walk and talk er der ofte og medarbejderne byder selv ind på, hvornår de har behov. Lige nu snakkes med en hver 14. dag ift. den udvikling, der er i gang i institutionen. Hvordan er der opmærksomhed på, at personalet har de fornødne kompetencer til at løse de forskellige opgaver? 8 af 10

9 Det er en del af udvælgelsen til ansættelsessamtaler, det er sidemandsoplæring, det er personalemøder og pædagogiske dage samt 1:1 samtaler. Hvordan er vidensdeling organiseret? Det er på stuemøder, pædagogiske dage, personalemøder Hvordan organiserer I implementeringen af nye tiltag (fx kvalitetsmål, læreplan, overgangsmateriale mv.) Det vil være ved tovholdere, first movere. Egen vurdering På baggrund af jeres besvarelse i selvregistreringen hvilke pædagogiske fokuspunkter vil I da vurdere, at der bør arbejdes med i nær fremtid og hen mod næste pædagogiske tilsyn? Der er behov for fokus på hverdagens rutiner og på organiseringen af det pædagogiske arbejde i første omgang ved temaer, ugeplaner og dagsplaner. Sprogligt er ambitionen at alle medarbejdere i kommunikationen med børnene har viden om understøttende sprogstrategier, femturtagning samt dialogisk læsning. Pt. er der lavet aftale om introduktion til sprogtrappen, sprogvurderingen samt et LIF-forløb for at komme videre mod målet. Øvrigt I foråret var der forældrehenvendelser til CBUF i forhold til utilfredshed med Isfuglen. Henvendelserne gik bl.a. på, at der var en lille gruppe blandt børnene, der fyldte meget og havde en uhensigtsmæssig adfærd overfor nogle af de andre børn. Vi snakker ved mødet om, om kulturen er blevet ændret, og om der er kommet mere ro i børnegruppen, hvor en del af børnene, der var de urolige er startet i skole. Det fortælles, at organiseringen i coronaperioden, hvor børnene har været inddelt i mindre grupper, har virket godt. Det var med til at give ro. Det fortælles også, at der er kommet ro i forældregruppen. Forældrerepræsentanten fortæller, at der ikke graves mere i fortiden ved bestyrelsesmøder i foråret var det stort set udelukkende utilfredsheden og uroen, der blev gravet i. Hele dagsordenen for bestyrelsesmødet nås nu. Det fortælles, at der er kommet nye medlemmer med i bestyrelsen, da andre er stoppet ved børns skolestart. Antallet af medlemmer er øget, da der er ønske om 9 af 10

10 repræsentation fra både vuggestuen, børnehaven og skovbørnehaven. Der er ti medlemmer inkl. leder og en pædagogisk repræsentant. Tidligere bar hverdagen præg af, at der var meget fri leg, ingen pædagogisk retning og der var sure forældre, der påvirkede personalet. Flere af de børn, der kom til fra andre børnehaver, var i en udsat position, og udgjorde en kerne, der var svær for de voksne at arbejde med. Personalet havde svært ved at tackle børnene på den rigtige måde, og den manglende struktur var med til at skabe uro. Der er en holdning til, at det nuværende personale, der er ansat, vil kunne tackle lignende situationer, hvis de skulle opstå igen. Noget af det der gav uro, var strukturen omkring skovgruppen, da det bl.a. påvirkede praksis i institutionen indtil børnene var taget af sted. Strukturen er lavet om ift. skovgruppen, og har også været med til at skabe ro. Nu er det ændret til, at der er tur til skoven tre dage om ugen, og så er det forskelligt hvilke børn, der er med fra børnehaven. Denne struktur har betydet, at børnehaven i Isfuglen er blevet én gruppe, og består ikke længere af dem på tur og dem derhjemme. Observationer Ved observationerne sås, at der er en fin organisering af praksis, hvor de voksne fordeler sig ift. at være sammen med grupper af børn. Der er indrettede læringsrum, hvor de voksne guider ift. aktiviteten, er nærværende og har gode dialoger med børnene undervejs. Det ses, at børnene leger godt, at de voksne deltager i legene og at børn tilbydes aktiviteter, hvis de fx ikke er i gang med noget. Der var ingen konflikter at observere mellem børnene og både udendørs og indendørs var der en god og rolig stemning. Generelt er der gode og nærværende relationer mellem børn og voksne. Børnene modtages imødekommende, og der udvises tillid fra børnenes side i forhold til de voksne. 10 af 10