Offentlig høring over lovforslag om ændring af retsplejeloven og almenlejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere pga. utryghedsskabende kriminalitet)

Transkript

1 Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax , København d. 5. marts 2021 Offentlig høring over lovforslag om ændring af retsplejeloven og almenlejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere pga. utryghedsskabende kriminalitet) BL har den 5. februar 2021 modtaget høring over lovforslag om ændring af retsplejeloven og almenlejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere pga. utryghedsskabende kriminalitet) af Indenrigs- og Boligministeriet. BL har følgende bemærkninger til udkastet: Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer med den kriminelle adfærd i nogle boligafdelinger. Det kan være svært at få beboere til at stå frem som vidne til problemerne i boligafdelinger, herunder bevise den påståede adfærd i retten, og det kan være svært at få sagerne hurtigt gennem retssystemet til stor frustration for boligorganisationerne og ikke mindst beboerne i en boligafdeling. BL deler regeringens opfattelse af, at der i dag kan gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen. BL bakker således op om regeringens udspil, hvor regeringen lægger vægt på tryghed og i den sammenhæng har fokus på hurtigere udsættelse af kriminelle beboere samtidig med, at retssikkerheden ikke forringes. Det påtænkte lovforslag løser imidlertid ikke alle problemer med kriminelle og utryghedsskabende beboere i et boligområde. I høringssvaret vil BL derfor supplere bemærkningerne til den påtænkte ordning med et fokus på andre tiltag, der kan medvirke til at sikre de nødvendige trygge rammer for de almene beboere, der oplever kriminalitet i deres boligområde. Herunder at allerede eksisterende ordninger bør bringes til at fungere bedre og efter den oprindelige hensigt. 1. En ordning med et afgrænset virke Hensigten med lovforslaget er, at det fremover skal det være muligt at udsætte kriminelle beboere i umiddelbar forlængelse af, at de bliver dømt for en bestemt type af kriminelle handlinger ved at koble ophævelsen af lejemålet på straffesagen. Ordningen gælder imidlertid kun ophævelse efter lov om leje af almene boliger 90, stk. 1, nr. 10 altså ved dom for særlige typer af grovere kriminalitet foretaget indenfor 1 km fra boligafdelingen. Det drejer sig således om vold og trusler mod myndighedspersoner, grov forstyrrelse af ro på offentligt sted, brandstiftelse, ulovlig våbenbesiddelse under skærpede omstændigheder, voldtægt, drab, vold, hensynsløs fareforvoldelse, frihedsberøvelse, trusler, indbrudstyveri, afpresning, røveri, groft hærværk og salg af euforiserende stoffer. Den foreslåede ordning omfatter således kun grov kriminalitet, og hvor den pågældende person idømmes ubetinget straf og BL kan være bekymret for, om ordningen i praksis kun vil få et

2 side 2 meget afgrænset virke i sammenhæng med følgende: Lang sagsbehandlingstid i retten Hensigten med den foreslåede ordning er at sikre en hurtigere sagsbehandlingstid, hvilket ubetinget er godt. Det er imidlertid ikke givet alle sådanne straffesager kommer hurtigt gennem retssystemet. Tværtimod kan det tage flere år - særligt hvis straffesagen ikke kun drejer sig om det ene kriminelle forhold, der er foregået i boligafdelingen eller i tilknytning dertil. Der kan således være andre forhold, som politiet gerne vil have med i sagen, som samlet betyder en lang vej gennem retssystemet. Det kunne i princippet modvirkes, hvis politiet undlader at samle alle kriminelle forhold i én sag, men det vil i sig selv vil øge sagsmængden at udskille forhold i den enkelte sag, der er relateret til ophævelse. Derfor kan det virke usikkert, om ordningen rent faktisk kan sikre, at der fra den utryghedsskabende handling til ophævelse kun går kort tid. Ophævelse uden straffedom og vidnetryghed Der er sager, som hverken i dag eller fremover, kan afvente en straffesag. Hvis f.eks. en ejendomsfunktionær eller beboere trues på livet af en anden beboer, og der er flere vidner til episoden, så vil og bør boligorganisationen ophæve lejemålet til fraflytning straks uden at afvente en straffedom - og hvis fraflytning ikke sker, foretager fogedretten eller boligretten en vurdering af, om ophævelsen er berettiget, også uden en straffedom. Forudsætningen for gennemførelse af straksophævelse er, at der er vidner, som tør stå frem. Og netop dét kan ofte være et problem. Disse sager strander ofte på, at det ikke er muligt for boligorganisationen at løfte bevisbyrden, og at boligorganisationen må afvente, at der eventuelt falder en straffedom, som derefter kan danne grundlag for en ophævelse. Der kan også være sager, der handler om grov adfærd, men hvor adfærden ikke defineres som en direkte kriminel handling, men som alligevel kan være voldsomt utryghedsskabende f.eks. systematisk grov chikane af beboere. I disse situationer vil der også ske ophævelse, men den foreslåede ordning kan ikke anvendes, idet denne adfærd ikke er omfattet af lov om leje af almene boliger 90, stk. 1, nr. 10. Også i disse sager er der behov for at beboere vil medvirke som vidner for at kunne løfte bevisbyrden for at ophævelsen er berettiget. BL vil gerne opfordre til, at der netop med udgangspunkt i fokus på tryghed og hurtigere udsættelser - gøres overvejelser fra ministeriernes side om muligheden for at beskytte de beboere, der medvirker som vidner i disse sager. Det må kunne lade sig gøre at få oplyst sagerne og ført i retten, uden at de medvirkende beboere under sagen og efterfølgende skal gå i frygt for repressalier. Tilståelsessager ikke omfattet af ny ordning Den foreslåede ordning kan ikke anvendes ved tilståelsessager, idet ophævelsesdelen udgår af sagen, hvis straffen bliver mildere end ubetinget fængsel. Boligorganisationen risikerer således i

3 side 3 praksis at afvente en straffesag til ingen nytte, hvis den ikke fører til ubetinget fængsel. Det må lægges til grund, at det ikke er muligt for politiet at vurdere på forhånd om sagen kan ende med en betinget afgørelse og dermed er konsekvensen af en betinget afgørelse, at boligorganisationerne må påbegynde en almindelig ophævelsessag lang tid efter, at adfærden har fundet sted. Dette er både utrygt for de øvrige bebeboere og kan få konsekvenser for boligrettens vurdering af ophævelsen som berettiget. Underretning af boligorganisationen, men ikke i alle tilfælde Et afgørende element i den foreslåede ordning er, at politiet har pligt til at underrette en boligorganisation om den påtænkte tiltale, og boligorganisationen skal på den baggrund anmode om, at en ophævelsessag føres i umiddelbar forlængelse af straffesagen. Men underretningen kan undlades, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår således af forslagets bemærkninger, at der i den sammenhæng tænkes på efterforskningsmæssige hensyn. Det betyder, at politiet kan foretage et skøn, som boligorganisationen ikke har indflydelse på. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor ofte underretning vil blive undladt grundet efterforskningsmæssige forhold. Men det vil være vigtigt at få en vurdering af. Desuden eksisterer allerede i dag en ordning, hvorefter politiet under særlige omstændigheder kan underrette en boligorganisation, om en person er dømt. I praksis fungerer denne ordning ikke i alle politikredse grundet IT-udfordringer og manglende indarbejdelse af procedurer (se nærmere under punkt 3). Det må vurderes, om underretningen i den foreslåede ordning kan møde tilsvarende udfordringer. Strafferet og lejeret i samme sag BL er bekendt med, at Dommerforeningen har udtrykt skepsis over, at ophævelse af lejemålet bliver behandlet som en del af en straffesag, idet ordningen forventes at medføre et markant øget forbrug af ressourcer og gå ud over retssikkerheden; en dommer i en straffesag har ikke den nødvendige kompetence til at vurdere en sag om ophævelse af et lejemål som en dommer i fogedret eller boligret, og lovændringen vil øge omfanget af de enkelte straffesager. Endvidere har BL tidligere kontaktet justitsministeren og boligministeren for at sætte fokus på den nuværende retspraksis for ophævelser, hvor kriminelle lejere eller medlemmer af deres husstand uden tvivl har haft en utryghedsskabende adfærd, men hvor det efter boligrettens vurdering ikke er proportionalt at udsætte lejeren, og en ophævelse herefter er kendt uberettiget, fordi konkrete personlige forhold for lejeren har afgørende indflydelse på rettens vurdering. Det har givet et forskelligt udfald i sager, hvor den udviste adfærd umiddelbart virker ens. Hvis ophævelsen fremover skal vurderes af dommere, der ikke har den nødvendige kendskab til

4 side 4 lejeretten og retspraksis på området, risikerer man, at vurderingerne bliver endnu mere forskellige og fremfor at få en ensartet retning og retspraksis, vil der være en forøget risiko for, at afgørelserne kan fremstå som tilfældige. BL kan således være bekymret for, at den foreslåede ordning i realiteten ikke giver det fasttrack, som der sigtes efter. På baggrund af Dommerforeningens udtalelser vil BL henlede opmærksomheden på den nuværende fast track-ordning i fogedretten, hvor fogedretten har mulighed for at behandle visse ophævelsessager dvs. foretage en vurdering af om en ophævelse er berettiget og derefter foretage udsættelse af lejeren. Det kan fogedretten, hvis sagen kan belyses uden behov for større bevisførelse, altså hovedsageligt ved dokumentbevis, partsforklaring og måske én enkelt vidneforklaring. Denne ordning blev indført i 2011 med henblik på en hurtigere og smidigere sagsbehandling af egnede ophævelsessager. Realiteten har imidlertid været, at mange sager alligevel ikke behandles materielt af fogedretten, og ofte tager det tid for fogedretten at beslutte, om sagen henhører under fogedrettens behandling eller henhører under boligretten, hvor der er mulighed for at føre bevis i videre omfang. Boligorganisationen oplever således ikke ordningen fra 2011 som et egentligt fast-track, endda tværtimod! På den baggrund opfordrer BL til, at mulighederne for i praksis at behandle strafferet og boligret i samme sag drøftes nøje af Justitsministeriet og Dommerforeningen, så en gentagelse af ordningen undgås. 2. Forslag til hurtigere sagsbehandlingstid På baggrund af erfaringerne fra 2011-ordningen og Dommerforeningens skepsis foreslår BL, at regeringens forslag til nyt fast-track forsynes med en enkel, men vigtig praktisk forbedring. BL foreslår, at der i retsplejelovens 597 indsættes en supplerende bestemmelse, der understreger at fogedretten kan tillade den bevisførelse, der er nødvendig for at kunne afgøre om en ophævelse af et lejemål er berettiget i særdeleshed i relation til ophævelser på grund af grov kriminel adfærd, som der er faldet dom for (lov om leje af almene boliger 90, stk. 1, nr. 10), men også for øvrige forhold, hvor der er udvist en grov adfærd i øvrigt (f.eks. grov chikane efter lov om almene boliger 90, stk. 1, nr. 13). Dernæst foreslår vi, at denne type af sager kommer foran i køen i både fogedret og boligret for at sikre, at sagsbehandlingstiderne for disse typer af sager bliver kortest mulige. Det er en enkel løsning for at sikre, at der reelt kommer en fast track-ordning for sager, som den foreslåede ordning omfatter. 3. Politiets nuværende muligheder for at videregive oplysninger

5 side 5 BL vil endvidere pege på den mulighed, som politiet allerede har i dag for at videregive oplysninger til boligorganisationerne. Bestemmelsen i lov om almene boliger 63 d giver politiet mulighed for at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelse til bl.a. almene boligorganisationer, hvis oplysninger handler om forhold, som en beboer har begået inden for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde. Der er kommet retningslinjer fra Rigspolitiet for politiets udlevering af oplysninger om straffedomme til de almene boligorganisationerne. Retningslinjerne blev tilsendt de forskellige politikredse i sommeren De blev dog ikke offentliggjort. Nogle politikredse tilkendegiver at kende til retningslinjerne, og nogle få har orienteret boligorganisationerne i deres politikreds. Bestemmelsen indebærer ikke en pligt til videregivelse, og i praksis bliver oplysninger kun videregivet til boligorganisationerne, hvis de anmoder om dem, men ofte bliver boligorganisationer afvist. Politiets afvisning sker bl.a. med henvisning til, at politiet ikke har pligt til at videregive, eller at politiet i nogle politikredse af systemmæssige årsager ikke kan give de oplysninger, som organisationen beder om. Der er også sket afvisning med henvisning til, at boligområdet ikke er defineret som et udsat boligområde med en eksisterende tryghedsskabende indsats. Dette sker på trods af, at det af bestemmelsens ordlyd ikke fremgår, at der skal være tale om et udsat boligområde, jf. lov om almene boliger 61 a, og bestemmelsen heller ikke er afgrænset til alene at omfatte de af politiet udpegede særligt udsatte boligområder (SUB-områder). Det fremgår bl.a. udtrykkeligt af retningslinjerne fra Rigspolitiet, at politiet kan videregive oplysninger til boligorganisationerne mv. om beboeres strafferetlige afgørelser med henblik på, at boligorganisationerne i højere grad kan skride ind overfor lejere, som chikanerer og skaber utryghed for de øvrige beboere. det er boligorganisationens ansvar at sikre, at beboeres overtrædelse af god skik og orden hører op, herunder ved brug af opsigelse eller ophævelse af lejemålet i grove tilfælde. boligorganisationerne ofte oplever, at de mangler det bevismæssige grundlag for at forfølge disse sager, hvorfor oplysningerne fra politiet kan være af afgørende betydning for muligheden for håndtering af sagen samt tilvejebringelse af den fornødne dokumentation og at ordningen med videregivelse af oplysninger til boligorganisationer således skal understøtte anvendelsen af opsigelses- og ophævelsesgrundene i almenlejeloven dvs. lette dokumentationen for, at der foreligger misligholdelse af lejemålet.

6 side 6 politiets videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens 63 d, stk. 1, kan både ske på politiets initiativ og på boligorganisationens initiativ (anmodning om oplysninger), og at det skønnes hensigtsmæssigt, at initiativet også kan udspringe fra politiets side, idet boligorganisationerne kan have svært ved at vide, hvornår en verserende straffesag er afgjort og altså time deres henvendelse til politiet. at politiet opfordres til løbende at gennemgå strafferetlige afgørelser meddelt til beboere i boligområder i politikredsen, hvor der pågår en tryghedsskabende indsats, for nærmere at vurdere, hvorvidt disse afgørelser vil være omfattet af ordningen i 63 d, og om de er relevante at videregive til en boligorganisation. politiet opfordres til en løbende dialog og samarbejde med boligorganisationerne mv. for at sikre, at hjemlen til at videregive oplysninger efter 63 d, bliver anvendt, hvor det konkret skønnes formålstjenligt som led i en tryghedsskabende indsats i et givent boligområde. dialog og samarbejde med øvrige aktører i de udsatte boligområder, herunder blandt andet kommunen og medarbejdere fra den boligsociale indsats, er væsentlig i forhold til anvendelse af hjemlen i 63 d. Det er således lagt op til, at politiet skal være opsøgende i deres samarbejde med de almene boligorganisationer for at sikre trygge boligområder, og der kunne med fordel ses nærmere i dette samarbejde. BL foreslår derfor, at bestemmelsen i lov om almene boliger 63 d suppleres med en bestemmelse om, at politiet har pligt til at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser omfattet af lov om leje af almene boliger 90, stk. 1, nr. 10. BL foreslår, at ordet eksisterede slettes fra lov om almene boliger 63 d, stk. 1 for at indikere, at videregivelse også kan ske i f.eks. en opstartsfase/mindre formel tryghedsskabende indsats. BL foreslår, at de omtalte retningslinjer opdateres i overensstemmelse med lovændringen. BL foreslår, at videregivelse af afgørelse omfattet af lov om leje af almene boliger 90, stk. 1, nr. 10 ikke er omfattet af den nævnte to års-regel omkring aktualitet, der nævnes i retningslinjerne, da det ses, at alvorlig kriminalitet kan tage lang tid af efterforske. Endelig er det afgørende for BL at påpege nødvendigheden af, at alle politikredse er bekendt med retningslinjerne, således at der bliver etableret en ensartet praksis, hvor alle politikredse i nødvendigt omfang videregiver afgørelser både for forhold omfattet lov om almene boliger 90, stk. 10, og for andre forhold, som oprindeligt tiltænkt med bestemmelsen i lov om almene boliger 63d. 4. Almene lejeboliger contra private lejeboliger Den foreslåede ordning er alene tiltænkt for almene lejemål og dermed ikke for private lejeboliger. Det vil være hensigtsmæssigt, at der også er fokus på adfærd, der sker i og omkring

7 side 7 private lejemål særligt i boligområder med blandet byggeri, herunder hvor almene boliger er solgt og blevet til private udlejningsboliger som led i en udviklingsplan. I et blandet boligområde vil det ikke være en fordel, at en ny ordning alene gælder for de almene boliger. Det vil for beboerne ikke være afgørende, hvor den kriminelle bor, men afgørende, at der bor en kriminel, der medvirker til at gøre området utrygt. BL vil således foreslå, at en ordning omkring hurtigere udsættelser også tænkes ind i den private lejelov. 5. Lejeren contra fremlejetager Den foreslåede ordning gælder umiddelbart kun lejere og dennes husstand og ikke for kriminelle handlinger, der udføres af fremlejetagere. Det er imidlertid ikke afgørende for den enkelte beboer, der føler sig utryg, om den kriminelle eller utryghedsskabende handling er udført af lejere, en fremlejetager eller et husstandsmedlem til en af disse. BL foreslår således, at en ordning også omfatter en fremlejetager og dennes husstand. 6. BL s samlede anbefaling På baggrund af ovenstående bemærkninger foreslår BL, at det nøje overvejes, om den foreslåede ordning er tilstrækkelig at der justeres på den allerede gældende fast track ordning inden for det gældende retssystem for sager, der handler om grov utryghedsskabende adfærd i et boligområde, hvorefter fogedretterne har en tydelig kompetence og pligt til at påse, at disse typer sager bliver prioriteret og hurtigt behandlet. at politiet får en pligt til at videregive oplysninger indenfor den allerede gældende bestemmelse i lov om almene boliger 63d og retningslinjerne om politiets videregivelse af oplysninger opdateres. at en ordning skal gælde adfærd, der er udvist af en beboer, uanset om beboeren er lejer, fremlejetager eller husstandsmedlem, og den skal omfatte både almene og private lejemål. at det vurderes, om det er muligt at etablere en form for vidnetryghedspakke for beboere, der medvirker som vidner. Det er afgørende, at retssystem, politi og boligorganisationer i samspil kan sikre den nødvendige tryghed og orden i de almene boligafdelinger og øvrige boligområder. BL stiller sig gerne til rådighed for en nærmere uddybning og drøftelse herom. Med venlig hilsen

8 side 8 Bent Madsen Adm. direktør