Fokus på kriminalitetsforebyggelse frem for gengældelse i retsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på kriminalitetsforebyggelse frem for gengældelse i retsvæsenet"

Transkript

1 Fokus på kriminalitetsforebyggelse frem for gengældelse i retsvæsenet Indledning Retfærdighed, dom og forsoning er forhold, som historisk er forbundet med kristendommen, jødedommen og islam. Besøg af fanger og hjælp til ofre og tidligere indsatte er i dag måder, hvorpå trossamfundene udlever den forbundethed. I 2018 blev der i alt indsat 4746 personer, der skulle påbegynde afsoning i et dansk fængsel. Nogle afsonere var idømt straffe på under et år, hvorfor antallet af personer en given dag i et dansk fængsel er mindre. I gennemsnit er der dagligt godt 2300 indsatte med en fængselsdom i Danmark. Hver fjerde, der har afsonet en fængselsdom eller været under tilsyn af Kriminalforsorgen (f.eks. som følge af betinget dom, samfundstjeneste, afsoning i fodlænke), bliver dømt for ny kriminalitet inden to år efter løsladelsen eller påbegyndelsen af tilsynet. Af dem som afsoner i fængsler, begår hele 35 % ny kriminalitet inden for to år efter løsladelsen. Det er et samfundsproblem, som vi burde kunne gøre noget ved. Det drejer sig dels om, hvad der sker inde i fængslerne, som ikke i en tilstrækkelig grad er udrustet til at støtte op om en kriminalitetsforebyggende indsats. Dels drejer det sig om, at kriminalitetsforebyggelse er en proces, der begynder længe før, at nogen kommer i fængsel, og rækker ud i tiden efter fængselsopholdet, og som involverer det omkringliggende samfund. Fængslernes indretning og den daglige praksis i fængslerne har stor indflydelse på om tidligere straffede vender tilbage til en kriminel løbebane. Fængselsfunktionærernes vilkår har de senere år været i fokus, og det er godt og kan forhåbentligt lede til bedre forhold. Det burde samtidig give anledning til at tale om den store samfundsopgave, som det er at undgå, at de mennesker, der ender i fængslerne, kommer tilbage igen. Der er overordnet flere formål med straf: gengældelse, afskrækkelse i form af konsekvenser for kriminalitet, indespærring så den skyldige ikke begår endnu en forbrydelse, bedring af offerets situation og endelig at give den indsatte mulighed for at slippe ud af et kriminelt miljø og praksis. De seneste 20 år er der sket store forandringer med vores fængsler og vilkårene for de indsatte. Forhold som terrorisme og banderelateret kriminalitet har gjort spørgsmålet om sikkerhed centralt. Det har bl.a. betydet, at der er kommet større fokus på gengældelse, afskrækkelse og indespærring, men mindre fokus på kriminalitetsforebyggelse, herunder hvordan ofret kommer på fode igen efter forbrydelsen. For ofret handler det om: at blive taget alvorlig, at sagen afsluttes, at den skyldige får en retfærdig straf. Men det handler også om hjælp, vejledning og støtte, så det enkelte offer kan komme videre i livet. Sidstnævnte forhold burde have samme fokus i retssystemet som straffen, hvilket dog ikke er klart i dag. Eksempelvis har erstatningsnævnet i årevis haft en meget lang sagsbehandlingstid. I denne skrivelse vil vi plædere for, at der sættes yderligere fokus på kriminalitetsforebyggelse samt på ofrenes situation i retsvæsenet. Straf og gengældelse i et religiøst perspektiv I strafferetshistorien kan vi identificere to former for straf, der ser ud til at have eksisteret side om side i forskellige kulturer. I den ene form forstås straf som et opgør og en bod, hvor den skyldige gør op med sine handlinger for at kunne komme tilbage til samfundet. I det andet forstås straf som 1

2 gengældelse, hvor den skyldige i visse tilfælde udsættes for noget smertefuldt eller måske endda henrettes. Vi ser begge disse former for straf beskrevet i jødiske, kristne og muslimske tekster. Teologi har været brugt til at retfærdiggøre forskellige former for straf og behandling af lovovertrædere. Der er historiske eksempler på, at teologer legitimerer streng gengældelse ved at henvise til princippet om "øje for øje, tand for tand" i Anden Mosebog kapitel 21. Men der er også eksempler på, at teologi bruges til at retfærdiggøre konfliktløsning og social handling for både gerningsmænd og ofre, f.eks. med henvisning til Jesu omsorg for lovovertrædere. Hvis man spørger folk, hvordan Det Gamle Testamente beskriver straf, vil mange citere "øje for øje, tand for tand." Dette udtryk er taget fra den såkaldte talio-formel (talio betyder gengældelse) i Bibelen og lyder som følgende: Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme. (2 Mos 21,23-25). Desværre er disse ord blevet brugt til at legitimere dødsstraf, lemlæstelse og tortur gennem historien. Men der er gode grunde til at læse ordene anderledes, måske endda som en af historiens første kriminalpolitiske reformer. Før lovene for israelitterne kom på plads, var blodfejder reglen. Et mord kunne udløse en lang række nye mord som hævn og gengældelse. Men så siger Moseloven faktisk: Vis tilbageholdenhed, når du straffer. Et øje for et øje, en tand for en tand er tilstrækkelig. Tankegangen er, at Gud er barmhjertig, og derfor skal der udvises retfærdighed såvel som barmhjertighed. Hvordan får vi dem tilbage i samfundet, der har været i fængsel? den jødiske tradition Formålet med straf er ikke kun hævn, men at vinde det tabte tilbage. Denne tænkning bæres af en forestilling om kærlighed i forholdet til næsten. Buddet om velgørenhed er den dyrebare etiske arv fra Det Gamle Testamente til andre religiøse og humanistiske traditioner, og som sandsynligvis er mindst år gammel. Vi finder det i 3 Mos 19,18, hvor det begynder med en opfordring til ikke at gengælde: Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!. Her holdes buddet inden for gruppen, folket. Men allerede i samme kapitel udvides det til også at gælde for den fremmede: "Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud! (3 Mos 19,33). Dette er en avanceret og værdifuld etik, selv når den læses år senere, og den forpligter vores religiøse traditioner, ikke kun i nære relationer, men også i samfundsetikken. Den jødiske Talmud (Brachot 10a) understreger vigtigheden af at bekæmpe gerningerne og ikke gerningsmændene. den kristne tradition I den bibelske fortælling er der mange eksempler på, at velgørenhed og barmhjertighedsgerninger er begrundet i forestillingen om ligeværdighed for enhver i alle forhold. Jesu ord i Matthæusevangeliet, der indeholder hans identifikation med mennesker i nød, har været vigtige for dem, der ønsker at gøre en indsats for de fattige, de syge og fangerne: Jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. (Matt 25,36). Disse ord fra Jesus har på en radikal måde også bidraget til at retfærdiggøre omsorgen for fanger: Jesus identificerede sig selv med dem, der var i fængsel; de er ikke dyr, de er mennesker. Hvad du gør mod fangerne, gør du mod Jesus. En lignende radikal opfordring til identifikation med fanger og ofre for vold findes i Hebræerbrevet, hvor der står: Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop. (Hebr 13,3). Det er blot et enkelt 2

3 eksempel på, at den tidlige kristne menighed havde en moralsk praksis, der var målrettet sårbare og grupper, som var udelukket fra samfundet. den islamiske tradition I en islamisk kontekst er straf både en verdslig og en åndelig konsekvens af en kriminel handling. Islam lægger stor vægt på retfærdigheds- og lighedsprincippet i den klassiske lære om straf, men også på individets mulighed for reformation og rehabilitering. Gud påbyder retfærdighed at handle godt og at give til slægtningene; han forbyder skamløshed, det forkastelige og vold. Han formaner jer. Måske lader I jer påminde! (Koranen 16,90). Islam rummer en forestilling om, at menneskets sjæl er svag, men også at mennesket undergår prøvelser gennem hele livet i søgen efter fred og sandhed, og at dette nogle gange står i kontrast til almenhedens ønske om stabilitet, sikkerhed og velfærd for alle i et samfund. Derfor siger Gud i Koranen henvendt til mennesket: Gud ønsker at oplyse jer og retlede jer, som det var sædvane med dem før jer, og tilgive jer. Gud er vidende og vis. Gud ønsker at tilgive jer; men de, der følger lysterne, ønsker, at I skal vige vældigt til siden. Gud ønsker at give jer lempelser. Mennesket er skabt svagt. (Koranen 4,26-28). En kriminel handling er derfor en handling ikke kun imod en anden person eller en andens ejendom, men også mod det samfund, den kriminelle bor i, og derfor er retfærdighed og straf fælles samfundsanliggender. Et retfærdigt samfund er grundlaget for at kunne straffe den, der bryder samfundets normer. Men også genoprettelse af den brudte norm, kompensation for offerets tab og den kriminelles åndelige læreproces er dele af islamisk strafferet. Straf og kompensation for en kriminel handling genopretter uligevægten i samfundet og er en forudsætning for rehabiliteringen. Men islam betoner ligeledes vigtigheden af, at den kriminelle gennem samfundets hjælp kan omvende sig og gøre bod, dog må individet først forlige sig med Gud: Hvis nogen omvender sig efter at have handlet uret og forbedrer sig, vil Gud tilgive ham. Gud er tilgivende og barmhjertig. (Koranen 5,39). Tilgivelse og barmhjertighed er derfor centrale begreber i islamisk strafferetspleje på lige fod med straf og gengældelse. I hvert individuelt tilfælde tilstræbes en meningsfuld, konceptuel balance, både for samfundets vel og for den kriminelle person. Gerningsmand og offer De, der skader andre og bryder loven, skal korrigeres i kærlighed for at vende tilbage til samfundet. Offeret har også brug for, at der sker noget, ikke mindst efter alvorlige forbrydelser, der involverer skade og lidelse. Alternativet til en pinsom og undertrykkende straf er ikke, at man undlader at handle, når en forbrydelse opstår. Næstekærlighedens etik rummer både gerningsmanden og offeret og involverer: dom, korrektion og resocialisering af den skyldige samt retfærdighed og erstatning til offeret. Tilgivelse og forsoning Den jødiske filosof Hannah Arendt mente, at den opdagelse, som Jesus fra Nazaret så i betydningen af tilgivelse, måske er det mest unikke i hans bidrag til at tænke på de betingelser, under hvilke det gode menneskeliv skal leves. Hun var optaget af, at Jesus "uforlignelige" opdagelse af tilgivelse ikke skulle låses inde i en isoleret religiøs sfære, men at den også skulle gælde som en beskrivelse for hele samfundet. Flere steder i Bibelen er der forestillinger om tilgivelse, bygget på en grundlæggende idé om, at der skal være en sammenhæng mellem en persons forhold til Gud og forholdet til næsten. Den, der 3

4 modtager Guds tilgivelse, skal tilgive andre mennesker. Den, der selv har oplevet barmhjertighed, skal vise barmhjertighed over for andre. Det betyder ikke, at vi som ledere i kirker og trossamfund vil tilskynde alle, der bliver offer for kriminalitet, vold og forbrydelser, til at tilgive ubetinget og altid. Tværtimod har der ofte været pres om tilgivelse i religiøse kredse, ikke mindst i forbindelse med seksuelt misbrug og ægteskabelig vold. Det enkelte offer er ikke altid i stand til at tilgive gerningsmanden. Ikke desto mindre har samtalen om tilgivelse en vigtig pointe, der stadig skal have lov til at gælde i dagens samfund. Det skal være muligt at starte forfra, når man har erkendt sin skyld og forbedret sig selv. Tilgivelse finder sted mellem mennesker, der har gjort hinanden ondt. I vores normale forhold kan vi skifte rolle: En dag gør jeg noget forkert mod en kollega eller et familiemedlem, en anden dag er det modsat. Derfor kan vi dristigt sige, at tilgivelse er en dyd, og at vi skal gøre meget for at tilgive hinanden. Det er sværere, hvor forholdet er anderledes, f.eks. hvor gerningsmanden og offeret ikke kender hinanden fra tidligere eller forsyndelsen er af grov karakter. Så har retsstatsprincippet en vigtig rolle, og dommen og straffen vil være central for at opnå retfærdighed mellem parterne. Dommens betydning Som ledere i kirker og trossamfund ønsker vi at arbejde for værdierne i retsstaten. Det var et stort civilisationsfremskridt, da søgen efter en passende syndebuk blev erstattet af efterforskning for at finde den skyldige. Derudover var det et fremskridt, da barbariet med blodhævn blev erstattet med en retssal og en offentlig straf. Dette er grundlæggende værdier, der er en af grundpillerne i et demokrati, og vi ser, at mange af de vigtige begreber i retsstaten også findes i de religiøse traditioner. I både teologien og juraen er der tale om skyld, soning, forsoning, retfærdighed og dom. Bibelen understreger mange steder, hvor vigtigt det er at have gode dommere, og Gud selv kaldes en dommer. I flere tekster i Den Gamle Testamente ser vi en institution, der ligner vore dages konfliktråd. Den blev kaldt port-retten og indebar, at en person med stor autoritet kunne sidde i byporten og modtage mennesker, der var i konflikt med hinanden. Dommeren skulle lytte til begge sider og derefter foreslå en løsning for parterne. Dette er en form for konfliktløsning, og som findes i en række kulturer. Nogle forbrydelser er af en sådan art, at vi har brug for retssager i retssale. Offeret har brug for det, og lige så gerningsmanden og helst også deres familier og i nogle tilfælde hele samfundet. Dette er ofte tilfældet efter store tragedier og rystende forbrydelser. Når det er bedst, viser retsstaten os, at vi hører sammen i et samfund og ikke altid skal være alene om at tackle de sværeste udfordringer i livet. En stat, der styres af loven, kommer ofrene til hjælp og tager sig af dem. Men en god retsstat kommer også gerningsmændene til hjælp og opfordrer til erkendelse af skyld og udbedring. Både ofrene og gerningsmændene har brug for en rimelig dom for at komme videre i livet. De er nødt til at komme videre! Også gerningsmanden. Derfor vil vi opfordre vores medborgere til at forme straf, så den både kan understrege behovet for at håndhæve retfærdigheden i et samfund og viljen til at kompensere, hvad et offer har mistet og lidt, og tjene til, at den skyldige kan komme tilbage til samfundet efter endt straf. Retfærdighed og ofrene I jødedom, kristendom og islam er retfærdighed en central værdi knyttet til Gud selv, en egenskab i Guds væsen. I Bibelen bruges ordet retfærdighed mere end fem hundrede gange, ikke kun i en frelseshistorisk sammenhæng, men også om social retfærdighed. Vi læser om, hvor vigtigt det er at have retskafne dommere (5 Mos 16, 9-20) og at være bevidst om at udvise retfærdighed over for immigranter og faderløse (5 Mos 24,17). Det er vigtigt at give de fattige retfærdighed (Ordsp 13,7-8). 4

5 Men hvad er virkelig retfærdigt? For nogen er retfærdighed ensbetydende med den hårdeste mulige straf. Det er ofte tilfældet, at disse råb om strenghed ikke kommer fra offerets side, men fra andre grupper i samfundet. Forskning omkring ofre viser flere eksempler på, at offerets side har en anden forståelse af retfærdighed end blot en streng straf. Det gælder ikke mindst vigtigheden af at blive troet på både af politiet og i retten. Det faktum, at sandheden kommer frem under retssagen. At skylden placeres på det rigtige sted. Og i tilfælde, hvor offeret er såret, betyder retfærdighed også muligheder for erstatning for tab, både sundhedsmæssigt og økonomisk. Dette er en anden måde at tænke retfærdighed på end blot som streng straf. Gerningsmanden og offeret har begge brug for en retfærdig proces for at komme videre i livet. Når dette sker på gode måder i retssale eller i konfliktråd, kommer staten sine borgere til hjælp. Der er en tæt forbindelse mellem sandhed og retfærdighed. Hvis sandheden kommer frem i retten, er man lidt tættere på en retfærdig løsning. Hvis processen er præget af løgne og bagatellisering, truer uretfærdighed. I vores kulturelle kreds skal den juridiske proces være en del af en befrielsesproces for begge parter. Alle er skabt med lige værdighed Vi tror, at alle mennesker er skabt med lige værdighed. Heri ligger også en anerkendelse af, at alle skal have en chance for at lægge det forkerte bag sig og vende tilbage til samfundet. At sætte folk i fængsel er i bund og grund det mindst kendte onde; men godt er det ikke, hverken for den, som sidder inde, eller for samfundet. Fængslerne er forbryder-fabrikker, siger man, og vi skal derfor være varsomme med dagsordenen om lov og ret, der i reglen bruges til at retfærdiggøre hårde straffe og barske vilkår i fængslerne. Frihedsberøvelsen er straffen. Ydmygende praksisser er udtryk for ekstra straf og gavner ikke den enkeltes mulighed for at vende tilbage til samfundet. Vi ser, at mennesker i fængslerne har behov for åndelig vejledning i samklang med, at religion kan motivere til at ændre livsretning. Religion kan for nogen være en vej ud af kriminalitet herunder banderne, hvis den enkelte begynder at tænke over religionens bud om ordentlighed og de handlinger, som finder sted i det kriminelle miljø, eller hører budskabet om tilgivelse og en ny begyndelse. Samfundet anerkender dette ved at have fængselspræster i alle fængslerne. I forhold til det store antal muslimske indsatte burde der være flere imamer i landets fængsler, ligesom der også mangler præster fra frikirkerne. Hvordan kan vi (for)bedre resocialiseringen og offerets situation? I Danmark bør vi arbejde for at fastholde og videreudvikle et retsvæsen og et strafferetligt system, der bidrager til konfliktløsning og kriminalitetsforebyggelse snarere end hævn og gengældelse. I et samfund, der i stigende grad lægger vægt på borgernes CV'er, og hvor informationsteknologi giver samfundet en uendelig hukommelse, er det ikke let at lægge handlinger bag sig, som man aldrig skulle have gjort. Samfundet skal overveje hvor svært det skal være at slette overtrædelser fra den kollektive hukommelse efter en rimelig tid for ikke at fremstå som et nådesløst samfund. En vigtig indsigt i det kristne menneskesyn er, at gerningerne ikke fortæller hele sandheden om en person, hverken de gode gerninger eller de dårlige. Der skal afsættes flere midler til indsatser, som hjælper tidligere straffede tilbage til samfundet. Her kan nævnes skoletjenesten i fængslerne, besøgsordninger, religiøs betjening i fængslerne og initiativer som f.eks. Cafe Exit. Det handler også om bedre trivsel for fængselsbetjente bl.a. ved større overensstemmelse mellem det, som fængselsbetjentene får at vide, de skal gøre, og så den realitet i fængslerne, som de møder. Det kan gøres ved en større vægt på dynamisk sikkerhed, hvor personalets omgang med de indsatte prioriteres i forhold til et sikkerhedsbegreb, hvor vægten 5

6 lægges på procedure, der skal følges. Den enkelte fængselsbetjent skal have bedre mulighed for at vurdere og agere i situationen. Mange unødvendige visitationer tager tid og kræver personale og ofte kommer det til at ske på bekostning af tid til at vise de indsatte opmærksomhed. Personalet giver udtryk for, at det er mere optimalt med lokal dømmekraft i stedet for rigide retningslinjer fra centralt politisk hold. Det vil være positivt at se på afskaffelse eller begrænsning af de ydmygende praksisser over for indsatte i fængslerne, f.eks. talrige urinprøver. Det kan ske ved en yderligere brug af differentiering af de indsatte. Vi anbefaler, at rygeforbuddet tages op til revurdering. Det kan gøres ved brug af ventilatorer, der kan rense luften i fængslerne og i øvrigt overlade til fængselsfunktionærerne at finde det rette hensyn. Vi skal være varsomme med lange straffe. Det giver ikke større oplevelse af retfærdighed. Det nedbryder mennesker, og det øger risiko for tilbagefald i kriminalitet. Vi bør afskaffe gælden fra sagsomkostningerne for de personer, som alligevel ikke har ressourcerne til at betale. En uoverstigelig gældspost for løsladte er en kritisk faktor i forhold til at søge tilbage i det kriminelle miljø. Man kommer ud af fængslet til dem, som tager imod én. Den folkelige opbakning i forhold til tidligere indsatte skal styrkes, så den enkelte kan få en ny chance. Erhvervslivet, kirker og trossamfund og andre instanser i offentlige samfund og civilsamfundet skal yde en større indsats i forhold til at skabe fællesskaber, der byder ind. Endelig har Danmark et stort efterslæb, hvad angår vilkårene for dem, som er udsat for kriminalitet. Erstatningssystemet fungerer ikke ordentligt. Det skal være hurtigere og mere smidigt for ofrene, og funktionen som bistandsadvokat skal have prioritet i retssystemet, så der kan ydes den rette hjælp. Vi stoler på, at retssamfundet løser opgaven på bedst mulig måde, men systemet fungerer ikke optimalt. Med disse betragtninger vil vi gøre opmærksom på, at retfærdigheden er udfordret, og samtidig bidrage med forslag til løsninger. Vi står på offerets side. Men bærer også håb for gerningsmanden. Underskrevet af: Christian Alsted, Biskop, Metodistkirken Torben Andersen, Generalsekretær, Baptistkirken Safia Aoude, Muslimsk lærd Hans-Ole Bækgaard, Formand, Indre Mission Peter Fischer-Møller, Biskop i Roskilde Stift, Folkekirken Tonny Jacobsen, Formand, FrikirkeNet Czeslaw Kozon, Biskop, Katolikkerne i Danmark Jair Melchior, Overrabbiner, Det Jødiske Samfund 6

7 Ole Backer Mogensen, Formand, Dansk Oase John Nielsen, Missionsforstander, Missionsforbundet Abdul Wahid Pedersen, Imam Sayed Daniel Rezaei, Imam Peter Skov-Jakobsen, Biskop i Københavns Stift, Folkekirken Søren Skovgaard Sørensen, Generalsekretær, Luthersk Mission Jacob Viftrup, Formand for Apostolsk Kirke i Danmark 7

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

International Aid Services Danmark

International Aid Services Danmark 1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg

Læs mere

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778.

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. 1 4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt

Læs mere

Rollespil for konfirmander

Rollespil for konfirmander Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

STRAF DEBATRUM: STRAF

STRAF DEBATRUM: STRAF STRAF Hvad gør man i et moderne retssamfund, når en af borgerne forbryder sig mod de demokratisk vedtagne love? Skal lovovertrædere straffes og på hvilken måde? Hvis man straffer, hvad er så formålet?

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT TFL 25/9 2016 EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT Disposition Del I: Fra kateder til Kirkens Korshær et personligt afsæt Del II: Kirkens Korshær historiske nedslag Del III: Diakoni og Velfærdsstat forskellige

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium

Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB Compendium Jyske Lov Valdemar Atterdag, Vordingborg Slot, 1241 Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog. Med lov skal land

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37. 10-09-2017 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2017. Tekst: Luk. 10,23-37. At leve i barmhjertighed. Det er en dansk værdi, som vi har fået fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Vi har en forkærlighed

Læs mere

Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet. Torben V. Lauridsen, sekretariatschef

Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet. Torben V. Lauridsen, sekretariatschef Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet Torben V. Lauridsen, sekretariatschef 1 Legitimitet Det bliver udøvet: både med en bevidsthed fra myndighedernes side om at de har ret til at

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. 20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste.

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. 1 Jesper Stange 12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. Tekst: Mt 12,31-32 Salmer: 348, 396, 289, 390, 619, 493 v.5, 388. Som vi spørger, får vi

Læs mere

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes.

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. sept. 2017 HØST Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: 3 Mos 19,1-2+9-18; Gal 2,16-21; Luk 10,23-37 Salmer: SK: Nu går vi glad * 447 * 730 * 729 * 728 LL: Nu

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE

Læs mere

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx:

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx: At være et hjerte Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet hjerte? Et hjerte er som udgangspunkt det organ, der pumper blodet rundt i kroppen. Det er et fuldstændig nødvendigt og vigtigt organ. Uden hjertets

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis

1. søndag efter Trinitatis 1. søndag efter Trinitatis Tid og sted: 18/6 2017 kl. 9 og 10.30 i Højen og Ødsted Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 O Jesus, du al nådens væld, 684 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Far, verden,

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side.

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side. RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få

Læs mere

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Videbegær Du elsker at lære nyt, ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du kan

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Hebræerbrevet 10,24-25: Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vores egen forsamling,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Kristus og loven i Bjergprædikenen

Kristus og loven i Bjergprædikenen 4 TIL SABBATTEN 26. APRIL 2014 Kristus og loven i Bjergprædikenen Ugens vers Introduktion Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere