Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ MARTS 2015

Transkript

1 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ MARTS Karen Albertsen;

2 PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så meget på arbejdstidens længde og placering MEN Mere på hvordan arbejdstiden bruges Fem overordnede temaer Vi er afhængige af hinandens tid - møder og forstyrrelser At sætte grænser for arbejdet Pauser afhænger af opgaverne Arbejdstidens placering Natarbejde 2

3 MIN BAGGRUND Psykolog og Ph.d. Københavns Universitet Forsker og seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Partner, forsker og konsulent i TeamArbejdsliv Projekter om arbejdstid: Sociale og helbredsmæssige konsekvenser af lange og uregelmæssige arbejdstider Grænseløst arbejde- stress, søvn og privatliv Prioriteret arbejdstid- Større indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid i job med skiftearbejde Lange arbejdstider og brug af Psykofarmaka 3

4 TEMATISERING AF TIDSMILJØ Lund, Christesen & Scheller: Tidsmiljø en ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, HK kommunal

5 LANGSOM TID HURTIG TID Langsom tid Hurtig tid Mulighed for fordybelse, koncentration og eftertænksomhed Versus Hurtigt afvekslende opgaver Lund, Christensen & Scheller: Tidsmiljø en ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, HK kommunal

6 SYNKRONISERING - DESYNKRONISERING Synkronisering Desynkronisering Koordineret samarbejde om kerneopgaven Versus Mangelfuldt samarbejde og indsigt i kollegernes opgaver Lund, Christensen & Scheller: Tidsmiljø en ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, HK kommunal

7 FLOW OG FRAGMENTERING Flow Fragmentering Velorganiseret arbejde med flydende arbejdsgange Versus Afbrydelser, forstyrrelser, tidskonflikter, opgaver der griber ind i hinanden eller opgaver der forbliver uløst Lund, Christensen & Scheller: Tidsmiljø en ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, HK kommunal

8 PRODUKTIV OG UPRODUKTIV TID Produktiv tid Uproduktiv tid Tid til det vigtigste Versus Psykisk belastende barrierer for produktivitet, energien tages ud af arbejdet eller tiden optages af opgaver, der ikke er vigtige Lund, Christensen & Scheller: Tidsmiljø en ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, HK kommunal

9 VI ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS TID - MØDER Produktive møder med mening giver indflydelse Men sådan opleves møder ikke altid! Både mødestruktur og mødeledelse kan have behov for et servicetjek Dagsordener for møder har ikke ændret sig siden stenalderen. Punkt 1: Nyt fra guderne Punkt 2: Bålet rundt Punkt 3: Ragnarok, også kaldet eventuelt Per Helge Sørensen i forestillingen DJØF med løg(n) For at skabe mening med møderne, gælder det om at gøre det synligt og tydeligt, hvordan de bidrager til en god og effektiv opgaveløsning for den samlede arbejdsplads 9

10 VI ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS TID - FORSTYRRELSER Forstyrrelser og afbrydelser får effektivitet og kvalitet til at falde Forstyrrelser er nødvendige, fordi vi er afhængige af hinanden for at løse opgaverne bedst muligt Vigtigt at skelne mellem nødvendige afbrydelser og unødvendige forstyrrelser Forstyr med omtanke adfærd og kodeks Organisering og relationel koordinering Eks. Hospital i region Midtjylland: Sygeplejerskerne på intensivafsnittet plaget af forstyrrelser Konferencer med 20 døre, der går op og i, 21 vandringer igennem lokalet Konferencen flyttes 3 døre, går op og i, kun 1 vandring igennem lokalet 10

11 DET GÆLDER OM AT FREMME DEN POSITIVE UDVIKLINGSSPIRAL 11

12 OG UNDGÅ DEN NEGATIVE 12

13 AT SÆTTE GRÆNSER FOR ARBEJDET Hold fri, for fanden. Det gælder jeres liv. TV-vært Anders Lund Madsen, i Arbejdsmiljøloungen på Folkemødet 2014 Selvledelse giver mulighed for indflydelse og risiko for grænseløshed Indflydelse på opgaveløsningen men ikke på mængden Dårlig samvittighed eller øget arbejdstid Arbejdslivet invaderer privatlivet eller omvendt Dilemma mellem faglighed og tid skal håndteres i fællesskab Hvornår er arbejdet gjort godt nok under de givne vilkår? 13

14 GRÆNSER VED ALENE-ARBEJDE Alene-arbejde med mange vanskelige situationer og beslutninger Sparring og supervision bliver ekstra vigtigt Eks.: Støttecentret Handicapområdet Hedensted Kommune indførte ugentlige teammøder med hjemme-hos-medarbejderne, med skiftevis fremlæggelse af opgaver og udfordringer: Bedre trivsel Skærpet visitering Fokus på kerneopgaven 14

15 PAUSER AFHÆNGER AF OPGAVER Pauser og restitution vigtigt for søvn, helbred, sikkerhed Pausers funktion er forskellig for forskellige typer af arbejde Fysisk afslapning, mental afslapning, ro eller social kontakt Pauser skal bruges på samhørighed ikke på sladder Fælles pauser er godt, men ikke altid muligt At trække vejret dybt eller udføre lette opgaver kan give pause fra krævende opgaver eller belastende situationer Pauser kan være vigtige for sikkerhed 15

16 ARBEJDSTIDENS PLACERING Indflydelse på arbejdstiden mindsker belastninger ved skiftende arbejdstider Større tilfredshed med arbejdstiderne Færre konflikter og bedre balance mellem arbejde og privatliv Bedre søvnkvalitet Bedre restitution Kræver At fleksibiliteten er reel for medarbejderne ikke kun for arbejdspladsen Fleksible arbejdstidssystemer har konfliktpotentiale og stiller krav til organisationen 16

17 NATARBEJDE Ved natarbejde gælder (stadig) at det er vigtigt med fokus på: Synlighed at høre til som en del af gruppen Sparring og feedback især fra leder Information skal være tilgængelig Arbejdsbyrde skal være tilpas Sund kost også om natten Powernap når det er muligt 17

18 Hvor ser I, at en dialog om sunde arbejdsrytmer kan være relevant på jeres arbejdspladser? 18

19 GRUPPER 1. Vi er afhængige af hinandens tid - møder og forstyrrelser 2. At sætte grænser for arbejdet 3. Pauser afhænger af opgaverne 4. Arbejdstidens placering 5. Natarbejde 19

20 1. MØDER MED MENING Hvad skal der til fir at I oplever jeres møder som meningsfulde og effektive? Er det klart for alle, hvad formålet med jeres forskellige møder er? Hvorfor de er vigtige? Forlader I møderne med energi og lyst til at komme i gang med opgaverne? 20

21 1. FORSTYRRELSER Hvordan kan I opnå en fælles forståelse af, hvad der forstyrrer og hvad der er nødvendige afbrydelser? Hvilke konkrete aftaler kan hjælpe jer med at undgå forstyrrelser og begrænse afbrydelser? 21

22 2. SÆT GRÆNSER FOR ARBEJDET Hvordan kan I undgå, at arbejdet invaderer privatlivet, uden at lave rigide regler, som hæmmer fleksibiliteten både for den enkelte og arbejdspladsen? 22

23 3. PAUSER AFHÆNGER AF OPGAVERNE Hvad er pausens vigtigste funktion hos Jer? Hvor holder I formelle og uformelle pauser? Hvordan sikrer I, at alle kan holde pause i en travl hverdag? 23

24 4. ARBEJDSTIDENS PLACERING Hvordan sikrer I balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet? Hvordan vægter I sociale hensyn i forhold til helbredshensyn, fx at nogle foretrækker lange vagter, selv om det er imod eksperternes anbefalinger? Er arbejdstid og vagtplaner noget, I taler med hinanden om, eller er det mest noget, man brokker sig over? 24

25 NATARBEJDE Hvordan kan lederen bevare følingen med natarbejdet? Er det fx muligt at følge en nattevagt engang imellem? Eller jævnligt at møde en time tidligere og være til stede samtidig med nattevagterne? Hvordan sikrer I, at kolleger med mange nattevagter integreres i afdelingens faglige og sociale liv? Hvilke opgaver er det hensigtsmæssigt og realistisk, at nattevagten løser Arbejder nattevagterne alene? Hvad betyder det for sikkerheden? 25