Træning af børn i U-7. Kære børnetræner
|
|
- Alexander Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan træner vi U-7
2 Kære børnetræner Hvert år myldrer små og store børn ud på de danske fodboldbaner. Alle håber de at have det sjovt, blive bedre fodboldspillere og generelt bare nyde legen med verdens bedste legetøj, fodbolden. Nogle drømmer om at blive den nye Messi, Ronaldo eller Christian Eriksen. Andre kommer til fodbold, fordi det er sjovt, fordi de lærer noget nyt, fordi det er spændende eller fordi deres venner/veninder også kommer. En ting er sikkert: De har alle krav på en god træning! Med udgivelsen af disse årgangshæfter er det vores intention at sikre, at der i alle klubber bliver skabt en attraktiv børneafdeling, hvor de centrale begreber er glæde, tryghed, udvikling og aldersrelateret træning. Den daglige træning skal bygge på disse begreber for ALLE børn, der spiller fodbold. Som fodboldorganisation er vi forpligtet til at sikre udviklingen af børnevenlige, udviklende træningsmiljøer i alle klubber, hvor der er plads til alle uanset ambitionsniveau. Overordnet set ønsker vi at styrke udviklingen af hele mennesker og skabe trygge læringsmiljøer der, uanset færdigheder, er baseret på ligeværdighed gennem såvel dialog som handlinger. Som børnetræner hviler der et tungt ansvar på dine skuldre. Vi håber, at dette hæfte kan være med til at skabe struktur på træningen og gøre det at være træner til en enkel og overskuelig proces. Med det mener vi, at denne folder kan være med til at sikre, at en større del af dine ressourcer som træner kan gå til at sørge for aldersrelateret træning til alle spillere i klubben/ årgangen. Hæftet gør selvsagt ikke arbejdet alene, men samler de vigtigste informationer i en let overskuelig og let tilgængelig form, så du kan bruge dine kræfter på banen. Måske sidder du og tænker, når du læser hæftet, at sådan har du da altid gjort. Så er det jo bare godt, men vi håber alligevel, at hæftet kan være med til at gøre det hele lidt lettere. For nye trænere er hæftet forhåbentlig en brugbar rettesnor i det spændende arbejde, der ligger forude. I hæftet er fokuspunkterne fra Aldersrelateret Træning, Bind 1 hevet ud for den enkelte årgang. På den måde skulle det gerne være lettere at vælge emner/temaer til træningen og dermed lettere at vælge øvelser, der er anvendelige på det pågældende udviklingstrin i det daglige. Sidst i hæftet er der en oversigt over, hvilke færdigheder, som spillerne på denne årgang kan/skal have, og hvilke der kan/skal arbejdes med. Vi skal ikke selektere spillere i en tidlig alder, men vi skal gennem principperne i Aldersrelateret Træning tænke på at udvikle spillernes individuelle færdigheder på alle niveauer. For at opnå det for alle spillere, må vi nødvendigvis niveaudele/differentiere træningen, så der bliver stillet krav/udfordringer til den enkelte spiller på lige præcis det niveau, han/hun er på. Og en ting er sikker: Glade fodboldbørn kommer gennem leg med bolden. Sørg derfor for, at der er en bold til hver, så alle får mange boldberøringer hver gang! Rigtig god fornøjelse! DBU Jylland P.S.: Vil du vide mere om andre årgange, så findes der hæfter som dette helt fra U-6 til U-12. Træning af børn i U-7 Leg med bolden er det vigtigste udgangspunkt for børnene på denne årgang. Derfor skal børnene have lov til at lege fodbold, snakke fodbold, lære at træne, møde nye kammerater og veninder i trygge og positive omgivelser. Det gode klubliv og glæden ved at spille fodbold skal være de bærende elementer. Det er vigtigt for børnene at opleve, at de præsenteres for alsidige/varierede træningsaktiviteter med et højt spændingsniveau, men også aktiviteter, hvor der er tid til at fordybe sig eksempelvis i en dribling, finte, vending, spark etc. Dette kan eventuelt gøres i indlagte frikvarterer i forbindelse med træningen, i stationstræningen eller i forbindelse med opvarmningen. Træningen skal tilpasses, så alle kan være med og føler, at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd. På den måde vil børnene opleve en tryghed og vil trives, således at fokus kan være på træningen og den individuelle udvikling. Derudover skal der som udgangspunkt altid være én bold pr. spiller, og udvælgelsen af træningsøvelser skal være med fokus på, at hver spiller får så mange boldberøringer som muligt. Generelt er børnene på denne årgang meget ivrige efter at komme til at lære nye ting. Det er her, de skal have lov til at eksperimentere, udforske, afprøve, fordybe, opfinde, tage initiativ, lave rytmer, forny, lege og perfektionere. Samtidig viser alle undersøgelser, at spillernes løb og bevægelser med bolden forbedres væsentligt, hvis der arbejdes intenst med koordinationstræning, balancetræning og løbeskoling. Med løbeskoling forstås, at vi her arbejder med at træne spillernes koordination af hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løb. Alle dele bør være en fast bestanddel i træningen, og vi anbefaler, at der altid til træning arbejdes med spillernes bevægeligheds-og koordinationsevner. Derudover skal der spilles meget på helt små baner på små mål. Spillerne ser ikke meget længere end til deres egne støvlesnuder og de bevæger sig som bisværme rundt på banen. For at spillerne ikke føler sig for pressede, bør man holde sig til de små baner, da spillerne bruger meget tid på at kontrollere bolden, og de har svært ved at kigge op. Det gør ikke noget det er helt naturligt i denne aldersgruppe. Samtidigt med spillene på to mål har denne gruppe, som beskrevet ovenfor, brug for en masse forskellige bevægelsesopgaver, som træner hele deres balance og kropsbeherskelse. Spillerne i denne alder behøver ikke deciderede tekniske anvisninger i eksempelvis spark eller driblinger. De skal ikke lære at sparke et lodret vristspark og indersidespark til perfektion, men de skal lære at lave korte afleveringer. De skal ikke lære 10 finter på et år, men de skal lære at løbe med bolden osv. Slutteligt anbefales det, at trænerne på denne årgang overvejer, hvordan de kan inddrage børnenes forældre på den bedst tænkelige måde. Da de fleste børn har forældre og bedsteforældre med til træningen, er det oplagt at gøre brug af de mange resurser, der ellers normalt bare står og kigger på. Forældreinddragelsen kan være med til at skabe en tryghed hos børnene og øge forældrenes engagement i klubben. Et par forældre kan sagtens bru- 2 Fotos: Henrik Bjerregrav, Per Kjærbye og Gert Vest 3
3 Løb baglæns Sidelæns løb Vendinger Hælspark Knæløft Hoppe/springe Balanceøvelser Hurtige fødder - frekvenstræning Løbeskoling Kortfattet kan man opsummere børnenes motoriske færdigheder og generelle udvikling i denne aldersgruppe således: Teknisk træning Teknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skiller sig ud, eller spillere, der gør en forskel, er ofte meget teknisk dygtige og har et usædvanligt højt teknisk niveau i forhold til normal -gruppen. Den tekniske formåen hos en spiller kan i høj grad afspejles i spillerens handlinger på banen og i alle spillets facetter har det tekniske niveau afgørende betydning for, om spilleren oplever succes. Gode tekniske færdigheder læres over en lang årrække og kun ved hårdt arbejde. Den tekniske træning i klubben bør suppleres med mange timers selvtræning derhjemme, i skolegården, på marken eller op ad carporten. Teknikken er som et stykke værktøj og jo før vi hjælper spillerne med Fysisk meget aktive På denne årgang består den tekniske træning til stadighed i, at børnene skal lære bolden at kende. I takt med at børnene gennem leg med bolden øger deres bages som ekstra hænder til at passe en station eller andre træningsaktiviteter, mens forældrene altid bør være velkomne til at deltage i træningen under trænernes kyndige vejledninger. Motorisk træning Et andet ord for motorik er koordination. Som langt de fleste ved, er der meget stor forskel på børns motoriske kompetencer eller deres koordinationsevner. Det betyder, at der stilles store krav til trænernes evner til at tilpasse øvelserne, så alle spillere tilgodeses. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men uanset øvelsesvalg er det vigtigt at huske på, at enhver øvelse på denne årgang bør tage udgangspunkt i grovmotorikken. Børnene har endnu ikke megen rutine indenfor diverse bevægelsesmønstre og derfor er det et krav, at den ene motoriske færdighed skal kunne beherskes, inden den næste kan læres. Her er det vigtigt at fokusere på, hvad børnene kan og derefter øge sværhedsgraden så nye motoriske bevægelser bliver præsenteret og indøvet. Derfor er det på denne årgang en god ide, at øvelserne gentages med jævne mellemrum, således at de grundlæggende bevægelsesmønstre bliver mere automatiseret. På den måde vil børnene også oftere have en oplevelse af, at de lykkes, hvilket automatisk giver barnet et positivt selvværd i forhold til træningen og det at spille fodbold. Vi anbefaler, at der bruges tid på den formelle træning, hvor der fokuseres specifikt på en kompetence, indtil der opnås en erfaring, der leder mod en funktionel træning, hvor børnene oplever, at de kan bruge den øvede bevægelse til noget. Koordinationstræning er helt centralt og bør fylde en stor del af træningen. OG HUSK: koordinationstræning kan sagtens laves med bold og metoder som agilitybaner, stafetland og løbe/bevægeland er oplagte muligheder. Selvfølgelig kan opvarmningen også bruges! Følgende bevægelser forventes det, at børn stifter bekendtskab med og øves i: Løb fremad, med og uden bold og med forskellige betingelser, eksempelvis retningsskifte Koordinationsevnen ikke færdigudviklet Går gerne i gang med nye aktiviteter Motivationen er ofte kortvarig/svær at fastholde i længere tid/nedsat koncentration Fokus skal være udvikling af naturlige bevægelser og alsidig grundlæggende bevægelseserfaring Arbejder bedst alene eller i meget små grupper (2 til 6) Svært ved at orientere sig i større områder Svært ved at bedømme hastigheder og retninger Svært ved at se op Svært ved at overskue større grupper I bevægelse hele tiden Glade for at lege med/uden bold Konkrete i deres tankegang at øve de tekniske færdigheder, desto flere forskellige redskaber vil de få i deres værktøjskasse. 4 5
4 Følgende model for differentiering kan bruges: Taktisk træning sisteknik (løb med bold, modtagelse af bold, spark til bold) og deres kendskab til, hvordan bolden opfører sig og bevæger sig, kan vi nu præsentere nye tekniske færdigheder for børnene. Det er vigtigt, at vi i forbindelse med præsentationen af nye tekniske færdigheder gør brug af den formelle træning og at vi giver os tid til at forklare børnene, hvordan øvelsen udføres korrekt. Dette gøres bedst ved hjælp af VIS-FORKLAR-VIS metoden, hvor vi konstruktivt arbejder med at rette spillerens tekniske færdigheder. Derudover er det vigtigt at gentage øvelser ofte, men være opmærksomme på, at der skal være variation i øvelserne og sværhedsgraden. Og husk så: ALLE ØVELSER FORETAGES MED BÅDE HØJRE OG VENSTRE FOD! På årgangen arbejdes med følgende tekniske færdigheder: Fodboldkoordination (Er oplagt som opvarmning eller en station) Tå på bold rul bolden rundt Rul bolden rundt med forskellige berøringsflader Drible med vrist Drible stop med fodsål Drible stop med knæ Drible stop med bagdel Inderside berøring Fodsål på bold skiftevis højre og venstre Lodret vristspark Husk at arbejde med sparkudførelsen og vis/forklar børnene, hvordan sparket udføres bedst Følgende model for differentiering kan bruges: Lodret vristspark til en bold, der ligger stille Lodret vristspark til bold, der kommer langsomt imod spilleren Drible langsomt og sparke til bolden Sæt selv bolden i kort bevægelse fremad og spark Det anbefales, at der også arbejdes med den funktionelle træning, eksempelvis med aflevering og efterfølgende Indersidespark (første gang spillerne bliver introduceret for færdigheden) Husk at arbejde med sparkudførelsen og vis/forklar børnene, hvordan sparket udføres bedst Indersidespark til en bold, der ligger stille Indersidespark til bold, der kommer langsomt imod spilleren Drible langsomt og sparke til bolden Sæt selv bolden i kort bevægelse fremad og spark Det anbefales, at der også arbejdes med den funktionelle træning, eksempelvis med aflevering og efterfølgende Hovedstød (første gang spillerne introduceres for færdigheden) De fleste spillere synes, det er sjovt at prøve, men nogle er bange for det. Der bør bruges lette bolde til at træne hovedstød med, indtil spillerne er fortrolige med det. Som refleks på usikkerheden vil spillerne ofte automatisk lukke øjnene, enten fordi de er bange for bolden, eller fordi de ikke kan bedømme afstanden til bolden Lege, hvor hovedstød er en del af legen, er anbefalelsesværdigt Driblinger og finter (første gang spillerne introduceres for færdigheden) Der øves i løbedribling, speeddribling og dribling med vinkler Det anbefales, at der også arbejdes med den funktionelle træning, eksempelvis med driblinger og efterfølgende Som udgangspunkt skal der ikke være nogen decideret taktisk træning på denne årgang. Spillerne er slet ikke udviklede til at forstå komplekse situationer forklaret af træneren. Derfor stopper vi sjældent spillet for at forklare, hvad spillerne skulle have gjort, men lader derimod spillerne selv fremme deres rumfornemmelse, perceptionsevne og tidsfornemmelse. Det er dog hensigtsmæssigt, at spillerne til trods for dette har fået en enkel forståelse for spillets regler: Hvordan ser banen ud? Hvor skal vi score henne og hvilket mål skal vi forsvare? Hvor er baglinien og sidelinien? Hvordan sætter vi spillet i gang ved: scoring, målspark, indspark, hjørnespark? Som en del af den taktiske træning indgår selvfølgelig spil til to mål, enten 1:1, 2:2 eller 3:3. Mental træning Den mentale træning på denne årgang består i at skabe en god kultur og et godt fodboldmiljø på årgangen, hvor begreber som trivsel, glæde og motivation er i centrum. Det er afgørende for den enkelte spillers kompetenceudvikling, at han/hun trives i klubben/på årgangen og føler sig ligeværdig. At have det sjovt til træning er det mest centrale motiv for børn og unges idrætsdeltagelse og selvom det lyder banalt, fører det at opleve glæde ofte til, at spillerne i højere grad oplever, at træningen er meningsfyldt. Derfor skal spillerne opleve, at: De får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau 6 7
5 De oplever succeser De får masser af ros og klap på skuldrene betyder, at vi taler pænt til hinanden, drager omsorg overfor hinanden og er hjælpsomme og har respekt for hinanden. De lærer at lytte til og forstå fælles beskeder De lærer, at det ikke kun handler om at vinde, men i højere grad om at være med De stifter bekendtskab med fairplay Børn i denne alder leger i mindre grupper i skolen og på fritidshjemmet og dette skyldes, at de ofte har svært ved at overskue større grupper. Derfor bør der trænes i mindre grupper som børnene kan overskue og udvikle sig i. Der er en god tone på årgangen, hvor voksne prioriterer at tale ordentligt til og med børnene Vi starter altid træningen med at være sammen og runder altid træningen af sammen. Sociale kompetencer Når vi er så mange spillere samlet på en årgang, er det vigtigt, at vi ret hurtigt får sat nogle konkrete og faste rammer op for træningen og kampene. Langt de fleste børn har det bedst, når de ved præcist, hvilke regler de skal indordne sig under, og når de ved, hvad de må og ikke må. Reglerne, man indfører, skal være konkrete, nemme at forstå og opnåelige. Fastsæt eksempelvis nogle klare regler for at høre efter. Det kan være fløjteregler (to fløjt kom hen til mig, sid ned og hold bolden i ro, et fløjt hold bolden i ro og kig/lyt på mig, et meget langt fløjt frikvarter). Derudover skal spillerne lære, at de er en del af en helhed og må tage hensyn til både de andre spillere og de voksne. Det Den gode træner Det er vigtigt, at du som træner bevarer og udbygger det gode fodboldmiljø i klubben for at sikre, at så mange børn som muligt så længe som muligt får adgang til miljøer, der har en positiv betydning for deres individuelle udvikling. Der findes ingen færdig drejebog for en god træner, men nedenfor har vi skitseret nogle gode råd, som vi erfaringsmæssigt oplever virker rigtigt godt: Brug stationstræning. Det sikrer, at spillerne hele tiden er i gang og ikke keder sig. Spejl eventuelt øvelsen, så dobbelt så mange spillere kan være i gang ved en station Én bold til hver spiller Så mange boldberøringer som muligt i forbindelse med træningen Kig på dine kolleger i klubben og høst erfaringer Vælg et tema for dagens træning Benyt metoden VIS-FORKLAR-VIS eller GØR DET SAMME SOM MIG Mød velforberedt og i god tid til træningen Start træningen med at samle spillerne og rund træningen af sammen Undgå fejlretning ved at forklare, hvad spillerne gør forkert. Vis i stedet den rigtige måde Lav enkle øvelser uden for megen instruktion. Brug eventuelt øvelsesgeneratoren (DBU) Fastsæt gode regler for gennemførelsen af træningen Virker øvelserne efter hensigten, så byg videre hvis ikke, så gå tilbage til basis Udvikle spilintelligens ved at inddrage børnene i træningen Husk altid at spille til to mål I forbindelse med kampe spiller spillerne forskellige pladser Vi spiller efter princippet om HAK (Halvdelen Af Kampen). Det betyder at alle spillere skal spille mindst en halvleg At træneren sammen med forældrene husker at de er rollemodeller for børnene og udviser FAIRPLAY overfor modstandernes spillere, trænere og forældre og naturligvis over for dommeren Afstem forventningerne til forældrene, specielt i forbindelse med træning og kamp Inddrag forældrene til at passe dele af træningen. De er der alligevel! Samarbejdet med forældrene er oftest en af de sværeste ubekendte, man som træner skal håndtere. I løbet af sæsonen kan det ikke undgås, at der vil opstå større eller mindre konflikter mellem trænere og forældre. Som regel bunder konflikterne i, at forældre mener træningen, oplægget til kampene, fordelingen af spilleminutter osv. ikke er på et højt nok niveau eller fair. Vores erfaring er, at konflikterne oftest bliver meget små, hvis trænerne og forældrene før sæsonen har fået afklaret, hvordan tingene skal køre. Det kan gøres på et forældremøde, hvor de klare aftaler kan laves og forvirringen mindskes. Det er vigtigt, at vi som trænere stoler på, at vi gør det rigtige, og at vi samtidig er modtagelig for saglig kritik. Et af de tilbagevendende problemer er altid forældrenes opførsel eller mangel på samme til kampe og træning. På forældremødet er det altid godt at få etableret klare aftaler om, hvad forældrene meget gerne må til kampe og hvad I/klubben ikke vil have sker. Tag udgangspunkt i nogle konkrete ting,0 som I mener er vigtige ift. at gennemføre en god træning eller opleve kampene som positive. 8 9
6 Årsplan EMNER U-7 Nedenfor er lavet en oversigt over, hvad vi vurderer, der skal arbejdes specifikt med på denne årgang. Ud for enkelte af punkterne er angivet et tal i parentes. Dette tal indikerer, hvor stor vægtning, man skal give det enkelte udviklingsområde. Tallene skal forstås således: 1: Spilleren præsenteres for færdigheden, 2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden, 4: Spilleren optimerer færdigheden EMNER U-7 Teknisk Fodboldkoordination (1). (Er oplagt som opvarmning eller en station) Tå på bold rul bolden rundt Rul bolden rundt med forskellige berøringsflader Drible med vrist Drible stop med fodsål Drible stop med knæ Drible stop med bagdel Fodsål på bold skiftevis højre og venstre Og meget andet Lodret vristspark (1) Husk at arbejde med sparkudførelsen og vis/ forklar børnene, hvordan sparket udføres bedst. Følgende model for differentiering kan bruges: Lodret vristspark til en bold, der ligger stille Lodret vristspark til bold, der kommer langsomt imod spilleren Drible langsomt og sparke til bolden Sæt selv bolden i kort bevægelse fremad Det anbefales, at der også arbejdes med den funktionelle træning. eksempelvis med aflevering og efterfølgende Teknisk Taktisk Motorisk/fysisk Hovedstød (1) De fleste spillere synes det er sjovt at prøve, men nogle er bange for det Der bør bruges lette bolde til at træne hovedstød med, indtil spillerne er fortrolige med det Som refleks på usikkerheden vil spillerne ofte automatisk lukke øjnene enten fordi de er bange for bolden eller fordi de ikke kan bedømme afstanden til bolden Lege, hvor hovedstød er en del af legen er anbefalelsesværdigt Driblinger og finter (1) Der øves i løbedribling, speeddribling og dribling med vinkler Det anbefales, at der også arbejdes med den funktionelle træning, eksempelvis med driblinger og efterfølgende HUSK! MASSER AF SPIL TIL TO MÅL Hvordan ser banen ud? Hvor skal vi score henne, og hvilket mål skal vi forsvare? Hvor er baglinien og sidelinien? Hvordan sætter vi spillet i gang ved: scoring, målspark, indspark, hjørnespark? Spil 1:1, 2:2, 3:3 Løb fremad med og uden bold og med forskellige betingelser, eksempelvis retningsskifte Løb baglæns Sidelæns løb Vendinger Hælspark Knæløft Hoppe/springe Balanceøvelser Hurtige fødder Løbeskoling Indersidespark (1) Husk at arbejde med sparkudførelsen og vis/forklar børnene, hvordan sparket udføres bedst Følgende model for differentiering kan bruges: Indersidespark til en bold, der ligger stille Indersidespark til bold, der kommer langsomt imod spilleren Drible langsomt og sparke til bolden Sæt selv bolden i kort bevægelse fremad Det anbefales, at der også arbejdes med den funktionelle træning, eksempelvis med aflevering og efterfølgende. Mentalt Spillerne får en opfattelse af, at de er gode nok som de er, uanset fodboldniveau Spillerne oplever succeser og får selvtillid Spillerne får masser af ros og klap på skuldrene Spillerne lærer at lytte til og forstå fælles beskeder. Øvelse i parathed Spillerne lærer, at det ikke handler om at vinde, men om at være med Spillerne stifter bekendtskab med fairplay Der er en god tone på årgangen, hvor voksne prioriterer at tale ordentligt til og med børnene 10 11
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereTræning af børn i U-8. Kære børnetræner
Sådan træner vi U-8 Kære børnetræner Hvert år myldrer små og store børn ud på de danske fodboldbaner. Alle håber de at have det sjovt, blive bedre fodboldspillere og generelt bare nyde legen med verdens
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U10. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U10 Begyndelsen på et liv med fodbold BEGYNDELSEN PÅ ET LIV MED FODBOLD I Slagelse B&I er det vigtigt at de unge spillere kommer rigtigt i gang med deres spændende fodboldliv.
Læs mereKære trænere i EFB s børneafdeling
Træning U11 Kære trænere i EFB s børneafdeling Hvert år betræder massevis af små og større fodboldspillere banerne i EFB alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle drømmer
Læs mereTræning af børn i U-7. Kære børnetræner
Sådan træner vi U-7 Kære børnetræner Hvert år myldrer små og store børn ud på de danske fodboldbaner. Alle håber de at have det sjovt, blive bedre fodboldspillere og generelt bare nyde legen med verdens
Læs mereTræningsplan for U6 og yngre
Træningsplan for U6 og yngre Indhold Indledning... 2 Motorisk træning... 2 Teknisk træning... 3 Taktisk træning... 4 Mental træning... 4 Sociale kompetencer... 4 Den gode træner... 5 Årsplan... 5 19-03-2018,
Læs mereTræning af børn i U-6. Kære børnetræner
Sådan træner vi U-6 Kære børnetræner Hvert år myldrer små og store børn ud på de danske fodboldbaner. Alle håber de at have det sjovt, blive bedre fodboldspillere og generelt bare nyde legen med verdens
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U7. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U7 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereKære trænere i SIF s børneafdeling
Træningsmanual U6 Kære trænere i SIF s børneafdeling Hvert år kommer tusindvis af små og større fodboldspillere på banerne i SIF alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle
Læs mereKære trænere i EFB s børneafdeling
Træning U7 Kære trænere i EFB s børneafdeling Hvert år betræder massevis af små og større fodboldspillere banerne i EFB alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle drømmer om
Læs mereTræningsplan for U7-U8
Træningsplan for U7-U8 Indhold Indledning... 2 Motorisk træning... 2 Teknisk træning... 3 Taktisk træning... 4 Mental træning... 4 Sociale kompetencer... 5 Den gode træner... 5 Årsplan... 6 19-03-2018,
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U8. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U8 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereKære trænere i EFB s børneafdeling
Træning U6 Kære trænere i EFB s børneafdeling Hvert år betræder massevis af små og større fodboldspillere banerne i EFB alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle drømmer om
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U9. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U9 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereTræningsmanual U6 U12
Træningsmanual U6 U12 Kære trænere i SIF s børneafdeling Hvert år kommer tusindvis af små og større fodboldspillere på banerne i SIF alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle
Læs mereKære trænere i SIF s børneafdeling
Træningsmanual U8 Kære trænere i SIF s børneafdeling Hvert år kommer tusindvis af små og større fodboldspillere på banerne i SIF alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle
Læs mereKære trænere i EFB s børneafdeling
Træning U8 Kære trænere i EFB s børneafdeling Hvert år betræder massevis af små og større fodboldspillere banerne i EFB alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle drømmer om
Læs mereKære børnetræner. Træning af børn i U-9. Motorisk træning
Sådan træner vi U-9 2 Kære børnetræner Hvert år myldrer små og store børn ud på de danske fodboldbaner. Alle håber de at have det sjovt, blive bedre fodboldspillere og generelt bare nyde legen med verdens
Læs mereKære trænere i EFB s børneafdeling
Træning U9 Kære trænere i EFB s børneafdeling Hvert år betræder massevis af små og større fodboldspillere banerne i EFB alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle drømmer om
Læs mereSådan træner vi U-10
Sådan træner vi U-10 2 Kære børnetræner Hvert år myldrer små og store børn ud på de danske fodboldbaner. Alle håber de at have det sjovt, blive bedre fodboldspillere og generelt bare nyde legen med verdens
Læs mereTræningsplan for U9-U10
Træningsplan for U9-U10 Indhold Indledning... 2 Motorisk træning... 2 Teknisk træning... 3 Taktisk træning... 5 Mental træning... 5 Sociale kompetencer... 6 Den gode træner... 6 Årsplan... 7 19-03-2018,
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Vendeleg. Fire stationer NANO BASKET NANO BASKET. Deltagere Alle.
Nr.10328 Nr.10327 Alder: 3-6 år - Tid: 20 min. Vendeleg Fire stationer - Dribl 10 gange med højre og 10 gange med venstre. Alle. Leg og løb. A4 ark med en stjerne på, kegler eller andet der kan væltes
Læs mereSådan træner vi U-12
Sådan træner vi U-12 Kære børnetræner Hvert år myldrer små og store børn ud på de danske fodboldbaner. Alle håber de at have det sjovt, blive bedre fodboldspillere og generelt bare nyde legen med verdens
Læs mereDGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011
DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011 Ny træner Kurset har en varighed af 7 timer (fra kl. 09.00 til kl. 16.30) et med kurset er at uddanne kommende og nuværende fodboldtrænere
Læs mereTræningsplan for U11-U12
Træningsplan for U11-U12 Indhold Indledning... 2 Motorisk træning... 2 Teknisk træning... 3 Taktisk træning... 5 Mental træning... 6 Sociale kompetencer... 6 Den gode træner... 6 Årsplan... 7 19-03-2018,
Læs mereForslag til træningsøvelser U11 12
Forslag til træningsøvelser U11 12 Løbe aflevering. Spillerantal: Alle 1 bold pr. spiller Banestørrelse: 20 x 15 meter Scoring: Ingen Øvelses starter med at spillerne løber banen igennem. Der startes med
Læs mereKære trænere i SIF s børneafdeling
Træningsmanual U11 Kære trænere i SIF s børneafdeling Hvert år kommer tusindvis af små og større fodboldspillere på banerne i SIF alle i håbet om at have det sjovt og blive bedre fodboldspillere. Nogle
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereAlle skal gerne trække i samme retning
Alle skal gerne trække i samme retning - en stor forening som vores, er fyldt af mennesker og heldigvis med hvert deres høje engagement. Med hvad får man i BV og hvad kan man forvente at få i BV? et godt
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereTRÆNINGSPLAN U10 AFDELINGEN
TRÆNINGSPLAN U10 AFDELINGEN Beskrivelse af afdelingen Træningsmiljø. 25-50-25 modellen Koordination Løbeskoling Boldmestering mig og bold Modtagninger og afleveringer Ældste miniput begyndende arbejde
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereSådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige:
Sådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige: Jeg har nu været træner omkring U12-tøserne i 3 år og tager fat på den 4. sæson med høje forventninger. Christina har været omkring pigerne fra april 2011, og
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Husmands-rytme/Husmands-finte
Læs mereLegekatalog. Bælter. Redskaber: 4 bælter og 2 X 3 ens genstande (3 gule og 3 orange bælter). Hvert bælte er bundet sammen til en bold.
Kryds og bolle Redskaber: 4 bælter og 2 X 3 ens genstande (3 gule og 3 orange bælter). Hvert bælte er bundet sammen til en bold. Deltagere: 8+ Tid: 10+ Aldersgruppe: 12+ De 4 bælter lægges ud som en spilleplade
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereU12 organisering af træning
Mandag trænes der efter model B. Der trænes fra 17 til 18.30. Onsdag trænes der efter model A. Der trænes fra 17 til 18.30. Torsdag er der holdtræning i gruppe A-B-C fra 17 til 18.30. Før træning: Børnene
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereJakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger
Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereVærdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012
Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012 Dalgasskolen og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn, personale og
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mereProfilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017
Profilfag Indskoling Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge profilfag.:-) Profilfag er små aktivitetsforløb på ca. 10 uger,
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereRøde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1
Røde Kors 1 Præsentation Mit navn er: Alder: Frants Christensen 51 år Min familie Baggrund: socialpædagog familieterapeut leder udd. konsulent udd. ART træner 2 Leder af Dagbehandlingsskolen Kejserdal
Læs mereTrafikpolitik. Toftlund Distriktsskole
Trafikpolitik Distriktsskole FORMÅL OG INDHOLD Distriktsskoles trafikpolitik har som formål: At skabe trygge forhold på skolevejen At sikre fælles rammer for trafiksikkerheden i forbindelse med skolens
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring
Læs mereDerfor bør du give dig selv
Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en
Læs mereKære Førskole forældre
I ABC Til forældre Kære Førskole forældre Nu nærmer tiden sig, hvor jeres barn begynder i Førskolen i ABC. Det bliver noget nyt og spændende vi går i møde nogle måneder vi alle ser frem til. Da det er
Læs mereFrederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:
Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016 Årsberetning for 2015 Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Medlem nr. 842 Leo Wagner Jensen Medlem nr. 11005 Ole Mortensen Velkommen
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereBørnefodbold U10.2 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik
1700 1715 Indmøde og kamp 1715 1740 Station 1 Afleveringer Der opstilles en startkegle og 5 kegler på række, med ca. 5-7 meters imellem. Der stilles nu en spiller ved hver kegle. Første spiller, spiller
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013
Sociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013 Introduktion Disse mål er blevet til i et samarbejde mellem indskolingslærere og SFO-medarbejdere. Formålet med et tæt
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereDGI Fører og hund samarbejde
DGI Fører og hund samarbejde konkurrenceprogram FH 1 August 2003 Bedømmelseskriterier: Bedømmelserne af prøverne vægter samarbejdet og kontakten mellem hund (herefter H) og fører (herefter F) højt, samt
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereMit første. Badmintonstævne
Mit første Badmintonstævne Indholdfortegnelse Forord... 3 Turneringsform... 3 Hvordan tæller man... 3 Møde til et badmintonstævne... 4 Hvad skal jeg ha med... 4 I løbet af turneringen... 4 At spille en
Læs mere