Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Transkript

1 P r o j e k t b e s k r i v e l s e Jobrettet samtale 14. november 2014 J.nr. IMPL Baggrund Et gennemgående træk ved reformerne på beskæftigelsesområdet er fokus på job og uddannelse samt et ønske om, at borgeren i højere grad bliver engageret og tager ansvar for sin situation. Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet af a-kasserne. Med kontanthjælpsreformen skal alle ressourcestærke ledige mødes med klare krav og forventninger om at søge job, så de hurtigt kan forlade kontanthjælpssystemet og blive selvforsørgende. Et større fokus på jobsøgning betyder, at sagsbehandlernes opgave i højere grad bliver at understøtte den ledige i jobsøgningen. Det stiller krav til en større viden om arbejdsmarkedet lokalt og regionalt mulige jobåbninger, søgekanaler, kompetencekrav og et godt kendskab til forskellige brancher. Samtidig skal sagsbehandleren kunne mestre samtaleteknikker, hvor borgeren oplever, at der tages udgangspunkt i egne ønsker, og borgeren får indflydelse på hvilke aktiviteter, der sættes i værk. Til at understøtte jobfokus og indflydelse for borgeren er der udviklet en række digitale værktøjer, der skal understøtte, at borgerne får indflydelse på indsatsen. Der er bl.a. udviklet en joblog, hvor borgeren får overblik over sine jobsøgningsaktiviteter samt et selvbookingsystem, hvor borgeren kan booke møder med jobcentret. Redskaberne er tilgængelige for borgeren på jobnet.dk. Anvendelsen af redskaberne er vigtigt for, at samtalerne med borgerne bliver mere fremadrettede, og at borgerne får større ejerskab til vejen mod job. At anvende redskaberne på den måde kræver imidlertid, at kommunerne støttes med kompetenceudvikling af sagsbehandlerne, så de bliver i stand til at holde samtaler på en anden måde og med et andet indhold. Der er afsat 20 mio. kr. under kontanthjælpsreformens implementeringspulje til et et-årigt projekt, der giver sagsbehandlere et kompetenceløft så ledige i højere grad får en jobrettede og individuelt tilrettelagte indsats. Projekt Jobrettet samtale skal sikre, at sagsbehandlerne er klædt på til at gennemføre jobrettede samtaler, herunder benytte jobloggen og selvbookingsystemet. Projektet bygger bl.a. på a- kassernes erfaringer fra forsøget Den gode samtale samt viden om, hvad der virker i indsatsen for jobparate ledige.

2 Hvad ved vi virker for jobparate? I forskningslitteraturen findes der stærk evidens for, at samtaler har positive beskæftigelseseffekter. Undersøgelser viser, at rådgivende samtaler hvor den ledige får støtte til målrettet at søge job giver en større effekt end samtaler med fokus på rådighedsafprøvning. En forudsætning for kvalitet i en rådgivende samtale er en god viden om arbejdsmarkedet hos sagsbehandleren. Rådgivende samtaler må samtidig antages at medføre større ejerskab hos borgeren end samtaler, hvor formålet er kontrol. En undersøgelse fra 2012 viser, at brugerne af selvbetjeningsløsninger oplever, at de får større indflydelse på egen indsats 1. En anden undersøgelse viser, at digitale muligheder kan styrke engagementet i beskæftigelsesindsatsen og de fleste borgere har både forudsætningerne for og ønske om at kunne deltage aktivt i beskæftigelsesindsatsen gennem digitale selvbetjeningsløsninger 2. Syv a-kasser gennemførte fra marts 2012 til februar 2014 et forsøg kaldet Den gode samtale. I forsøget fik dagpengemodtagere mulighed for digitalt at vælge samtaleform, emne for samtale, tidspunkt for samtalen samt hvem man vil tale med. Evalueringen af Den gode samtale viser, at tilfredsheden blandt de ledige er steget. De ledige er særligt tilfredse med forsøgets muligheder for frit at kunne vælge samtaleemne, tidspunkt for samtalen og samtaleformen 3. Hvem kan deltage? Alle kommuner, hvor selvbooking er implementeret eller hvor sagsbehandlerne har deltaget i undervisningen i selvbooking inden udgangen af februar 2015, kan søge om deltagelse i projekt Jobrettet samtale, jf. bilag 2. Målgruppe Den primære målgruppe er sagsbehandlere for jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens den sekundære målgruppe er jobparate kontanthjælpsmodtagere. Projektets sigte er, at så mange jobparate kontanthjælpsmodtagere som muligt får jobrettede samtaler. Hver kommune skal i deres ansøgning sætte et mål for hvor mange sagsbehandlere, der skal arbejde med den nye tilgang, og hvor mange jobparate kontanthjælpsmodtagere, der forventes at blive mødt med den nye tilgang. Formål Formålet med projektet er at understøtte: At sagsbehandlerne bliver rustede til at føre jobrettede samtaler med jobparate kontanthjælpsmodtagere og gøre brug af jobloggen og selvbookingsystemet. At jobparate kontanthjælpsmodtagere får en jobrettet og individuel indsats. 1 Advice, Slotsholm, Slotsholm, 2013, 2

3 Succeskriterier Sagsbehandlerne oplever, at de er klædt på til at føre samtaler med fokus på job. Borgerne oplever, at samtalerne er jobrettede. Sagsbehandlerne og borgerne oplever, at jobloggen og selvbookingsystemet understøtter samtalerne. Borgerne er tilfredse med samtalerne. Projektets indhold Samtalens fokus på jobsøgning fremfor kontrol kræver ny viden og kompetencer hos sagsbehandlerne. Samtidig får borgerne via selvbookingsystemet mulighed for at vælge samtaleemner, som sagsbehandlerne måske ikke har så meget erfaring med, fx jobåbninger og konkret jobsøgning. Til at kvalificere samtalerne er der brug for en væsentlig kapacitetsopbygning i jobcenteret mht. samtaleteknik, arbejdsmarkedskendskab, branchekendskab, viden om virksomhedernes kompetencekrav, match-udfordringer og forskellige søgekanaler. Som et vigtigt led i denne kapacitetsopbygning sættes der i projektet ind på både centralt og lokalt plan. Centralt udbudt kompetenceudvikling Sagsbehandlerne i projektet skal deltage i et uddannelsesforløb om samtaleteknikker, der understøtter, at borgerne løbende motiveres, udfordres og støttes i deres jobsøgning. Sagsbehandlerne i projektet skal deltage i et uddannelsesforløb om udviklingen på arbejdsmarkedet generelt og i specifikke brancher herunder virksomhedernes kompetencekrav. Forløbet skal også omhandle mulige jobåbninger og søgekanaler. De centrale uddannelsesforløb udbydes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), og forventes afholdt flere steder i landet. Lokal kompetenceudvikling Kommunen skal tilrettelægge lokal kompetenceudvikling, hvor: Sagsbehandlere får kendskab til virksomhederne, det lokale arbejdsmarked og de jobåbninger, som findes her. Sagsbehandlerne rustes til at bruge jobloggen, herunder støtte og vejlede borgerne i brugen af den. Se endvidere bilag 1 om minimumskrav til brug af selvbooking og joblog i forbindelse med projekt Jobrettet samtale. Hjælp til andre kommuner Jobcentre, som deltager i projektet, forpligtiger sig til at udbrede projektets erfaringer og derigennem hjælpe andre kommuner på vej. Hjælpen indbefatter som minimum: 3

4 Deltagelse i en midtvejsworkshop om hvordan jobcenteret kan agere som hjælper. Deltagelse i to regionale seminarer i efteråret 2015, hvor der ydes støtte til, at andre kommuner kommer godt i gang med jobrettede samtaler og brug af digitale værktøjer. Seminarerne tilrettelægges af arbejdsmarkedskontorerne og understøttes af en proceskonsulent. Medvirken i netværk for teamledere i nabokommuner. Netværkskommunerne samles typisk to gange i efteråret 2015 og diskuterer, hvordan man kan få en god jobrettet samtale. Arbejdsmarkedskontoret står for at starte og tilrettelægge netværksmøderne efter de regionale behov. Processtøtte og evaluering Kommunen skal udpege én projektleder, der har ansvaret for implementering og drift af projektet gennem hele projektperioden. Projektlederen vil få løbende støtte til implementering, projektplanlægning og opfølgning af projektet fra en ekstern konsulent. Herudover skal der etableres en lokal styregruppe, der følger projektet og sikrer ledelsesmæssig fokus. Opstartsworkshop Ved projektets start skal projektlederen samt relevante ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere fra hver kommune deltage i en lokal workshop, hvor kommunens foreløbige projektplan (projektansøgning) gennemgås, udfordres og kvalificeres. På workshoppen drøftes, hvordan jobcenteret vil sikre at sagsbehandlerne får et godt kendskab til virksomhederne og det lokale arbejdsmarked. På workshoppen behandles endvidere minimumskravene til brugen af den digitale understøtning. Hvilke samtaleformer, tider og emner skal der udbydes og hvordan ser jobcenteret samspillet mellem de to redskaber. På baggrund af workshoppen udarbejder kommunen en endelig projektplan, der godkendes af STAR. På workshoppen inddrages relevante a-kasser, der også vil være til rådighed for løbende sparring gennem projektperioden. Workshoppen faciliteres af en ekstern konsulent. Tilfredshedsmåling Borgernes tilfredshed med samtalen måles løbende. Der bliver sendt en SMS til alle jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har været til jobsamtale i projektperioden, hvor borgeren bliver bedt om at svare på et spørgsmål om, hvorvidt pågældende alt i alt var tilfreds med samtalen. Tilfredshedsmålingerne stilles til rådighed for kommunen, der løbende skal følge udviklingen. Kommunen er forpligtet på at kontakte alle de borgere, der tilkendegiver, at de er meget utilfredse med samtalen. Evaluering Kommunerne skal stå til rådighed for en midtvejs- og slutevaluering, fx gennem interviews med sagsbehandlere og borgere. Midtvejsevalueringen skal sætte fokus på hvordan implementeringen er gennemført, om projekterne opfylder minimumskravene, de hidtidige udfordringer og give fremadrettede anbefalinger. 4

5 Slutevaluering skal følge op på succeskriterierne samt give en metodebeskrivelse/kogebog, der kan understøtte udrulningen af jobloggen og selvbookingsystemet i landets øvrige kommuner. Det skal være tydeligt hvordan implementeringen er gennemført, herunder værdien af projektets implementeringsstøtte. Økonomimodel Der anvendes 20 mio. kr. under kontanthjælpsreformens implementeringspulje til det et-årige projekt Jobrettet samtale, herunder 3,0 mio. kr. til central kompetenceudvikling af sagsbehandlere og 1,0 mio. kr. til processtøtte og evaluering. De resterende 16 mio. kr. udmøntes som en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge om at få del i. I udvælgelsen af kommuner ligges der vægt på at både små, mellemstore og store kommuner deltager, og at der er kommuner med fra hele landet. Der kan ydes tilskud til følgende aktiviteter: Opbygning af organisatorisk kapacitet, fx frikøb af ressourcepersoner til projektledelse. Lokal kompetenceudvikling. Der ydes ikke tilskud til afholdelse af selve samtalerne med borgerne eller til overhead (lokaler, it, mv.). Tilskuddet betales i tre lige store rater ved hhv. projektstart, efter midtvejsstatussen og ved projektets afslutning. Hvis projektet efter en konkret vurdering ikke lever op til minimumskravene kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilbageholde udbetalingen af tilskud. I så fald vil projektet blive bedt om at udarbejde en plan for, hvordan indsatsen kan komme tilbage på sporet samt skulle deltage i en tæt dialog om projektets fremdrift. Hvis planen ikke vurderes at være fyldestgørende kan STAR helt eller delvis undlade at udbetale anden rate. Videre forløb Ansøgningspuljen udmeldes på STARs hjemmeside. Kommunerne skal herefter udarbejde og fremsende deres ansøgninger til STAR senest den 8. december Det forventes, at der afgives tilsagn til de udvalgte kommuner inden 31. december Der forventes, at der afholdes lokale workshops i februar De centrale undervisningsdage i hhv. samtaleteknik og arbejdsmarkedskendskab forventes afholdt i marts Fra den 1. april 2015 til 31. december 2015 skal jobcentret gennemføre de jobrettede samtaler, herunder benytte jobloggen og selvbooking for jobparate kontanthjælpsmodtagere. 5