KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10

Transkript

1 KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISSN: Titel: Nyet al fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

3 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2005 Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister indeholder oplysninger om afregning mellem amterne, Københavns og Frederiksberg kommune og ydere under Den offentlige sygesikring - dvs. det primære sundhedsvæsen i form af alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, etc. Med udgangspunkt i oplysninger fra Sygesikringsregisteret er det muligt at undersøge befolkningens forbrug af sygesikringsydelser samt undersøge geografiske og demografiske forskelle i forbrugsmønsteret. Følgende publikation er en opgørelse over udviklingen i forbruget af alment praktiserende læger og speciallæger under Den offentlige sygesikring fra 1996 til Desuden indeholder opgørelsen en mere detaljeret beskrivelse af forbruget af alment praktiserende læger og speciallæger i Lægeforbrug bliver i denne opgørelse beskrevet ved antallet af kontakter mellem patienter og ydere. En kontakt defineres ved enten at være en konsultation, forebyggelseskonsultation, en telefonkonsultation, en konsultation eller et besøg hos patienten. Opgørelsen viser, at antallet af kontakter til alment praktiserende læger er steget 22,6 pct. over den seneste 10-års statistikperiode i registeret. Stigningen er sket fra 29,8 millioner kontakter til 36,6 millioner kontakter, svarende til 6,8 kontakter pr. indbygger i Telefon- og almindelig konsultationen udgjorde 96,7 pct. af alle kontakter til den almen praktiserende læge. I år 2005 havde 20 pct. af alle patienter kontakt til den almen praktiserende læge minimum 12 gange om året. Endvidere havde 50 pct. af alle patienter kontakt til den almen praktiserende læge 1-5 gange om året personer havde ingen kontakt til den almen praktiserende læge. Antallet af kontakter til øjenlæger og øre-næse-halslæger har ligget mere eller mindre stabilt over perioden, dog er niveauet faldet til det laveste set over hele perioden. Antallet af kontakter til anden speciallægehjælp er vokset 22,5 pct. En nærmere analyse af statistikåret 2005 viser, at der var stor aldersmæssig, kønsmæssig og geografisk variation i lægeforbruget. Ældre over 70 år var den del af befolkningen, som havde flest kontakter til almen lægepraksis i gennemsnit 13,9 gange pr. indbygger i aldersgruppen på årsbasis. Landsgennemsnittet for hele befolkningen var 6,8 kontakter pr. indbygger til almen lægepraksis. Fordelt på køn var landsgennemsnittet 8,1 kontakter for kvinder og 5,4 for mænd. Københavnsområdet havde det laveste forbrug af almen lægekontakt, men det største forbrug af speciallægekontakt. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

4 Metode I Sygesikringsregisteret registreres kontakter o.a. ydelser på såkaldte ydelsesnumre, som kan findes i kataloget Takster, som udgives af Sygesikringens forhandlingsudvalg. En andel af disse ydelser har de nævnte betegnelser konsultation, forebyggelseskonsultation telefonkonsultation, konsultation eller besøg 1. Antallet af registreringer på disse ydelsesnumre er således valgt til nærværende opgørelse over kontakter. En kontakt til en læge kan dog reelt omfatte flere ydelser, fx en undersøgelse, en prøvetagning og/eller et operativt indgreb. Man skal være opmærksom på, at der historisk set er sket ændringer i hvilke ydelsesnumre, der dækker over kontakter. Yderligere er der fremkommet nye kontaktformer. F.eks. er der i 2005 indført konsultationer for almen praktiserende læger. Dette kan have indflydelse på de opgørelser som beskriver udviklingen i kontakter, dvs. figur 1, 2, 5 og 6. Der er i opgørelsen ikke medregnet kontakter med en såkaldt Dmarkering, som er anført på kontakter for udlændinge eller anonyme personer registreret i Sygesikringsregisteret. Der er dog medregnet kontakter med en såkaldt B- eller Barne-markering. B-markeringen anvendes, når et barns kontakt til læge registreres på den medfølgende voksnes CPR-nummer. Af samme årsag er det ikke muligt at definere patientens køn for kontakter med B-markering. B-markeringen blev primært anvendt før 1996, hvor børn under 16 år ikke havde eget sygesikringsbevis. Efter 1997 vil B-markeringer oftest dække over behandling af spædbørn, derfor tilknyttes denne gruppe aldersgruppen 0-1 årige. Aldersstandardiserede tal er standardiserede til Danmarks befolkningssammensætning i Kontakter til almen praktiserende læge Kvinder står for godt 61 pct. af forbruget af almen læge Figur 1 viser udviklingen i antal kontakter til almen praksis fordelt på mænd, kvinder og børn uden sygesikringsbevis. Det ses, at kvinder over hele den opgjorte 10-års-periode har flere kontakter til alment praktiserende læger i forhold til mænd. I 2005 stod kvinderne for 60,7 pct. af kontakterne til almen lægepraksis og mænd for 39,3 pct. Børnemarkeringer stod for under 0,04 pct. af alle kontakter. Der er personer, der i løbet af 2005 har kontaktet den almen praktiserende læge, her er barnemarkeringer ikke medtaget. 53,6 pct. af personerne var kvinder. Det betyder at kvinder har flere kontakter pr. år til den almen praktiserende læge end mænd. 1 Under almen lægegerning medtages ikke behandling af 2,3 m.fl. sikrede ved samme besøg på institution, samt tlf. konsultation med besøg/konsultation for vagtlæger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

5 Figur 1 Udviklingen i antallet af kontakter til alment praktiserende læger over perioden 1996 til 2005 (antal kontakter angivet i tusinder) Antal kontakter Børn u. sygesikringskort Kvinder Mænd Antal kontakter til almen lægepraksis er steget 22,6 pct. igennem de seneste 10 år Over perioden er der sket en samlet stigning i antallet af kontakter til alment praktiserende læger på 22,6 pct. Det svarer til en årlig procentvis vækst på 2,3 pct. Stigningen er sket fra 29,8 millioner kontakter i 1996 til 36,6 millioner kontakter i Den største stigning i antal kontakter over perioden skete fra 1996 til 1997, hvor stigningen var på 3,9 pct. Opgjort pr. indbygger er stigningen i antal kontakter til alment praktiserende læger 15,0 pct. fra Antallet af kontakter pr. indbygger udgjorde i ,7 kontakter pr. person og i ,8 kontakter pr. person. På grund af en højere stigning i befolkningstallet i perioden end i antallet af kontakter er den procentuelle stigning i antallet af kontakter pr. indbygger lavere end den procentuelle stigning i antallet af kontakter. Korrektion for ændret alderssammensætning i befolkningen over perioden , påvirker ikke billedet af udviklingen i antallet af kontakter pr. indbygger Alderssammensætningen i befolkningen forskyder sig over tid aktuelt i Danmark forudses der i de næste år at ske en stigning i andelen af den ældre del af befolkningen. Ved at aldersstandardiserer antallet af kontakter pr. indbygger ses det, at stigningen i antallet af kontakter til almen læge pr. indbygger er steget 16 pct. over perioden (figur 2). Den ikke-standardiseret stigning over samme periode er 15 pct. Dette betyder, at stigningen i antallet af kontakter ikke kan forklares ved en ændring i befolkningens alderssammensætning. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

6 Figur 2 Udviklingen i antal kontakter pr. indbygger til almen praktiserende læger over perioden 1997 til indeks 1997= Almen - aldersstd. rate Almen - rå rate Anm. Opgørelsesperioden er , idet antallet af kontakter med barnemarkering før 1997 udgjorde en stor andel af samtlige kontakter (figur 1). Det er ikke muligt at definere alder på barnemarkerede kontakter, hvilket er nødvendigt for at foretage en aldersstandardisering. I de opgjorte tal for i figuren, er de få kontakter, som var registreret med en barnemarkering, således ikke medtaget. Aldersstandardiseringen er sket til alderssammensætningen i Danmark i Lægeforbruget er stigende med alderen Tabel 1 viser den procentuelle fordeling af det totale antal kontakter til almen praktiserende læge på aldersgrupper. Det fremgår at der er en variation henover aldersgrupperne i forbruget af kontakter til den almen praktiserende læge. Teenagere har det laveste forbrug på 6,3 pct., dernæst ses en stigning i forbruget hen over aldersgrupperne med et stor spring til 70+ aldersgruppen, der stod for den største andel af befolkningens samlet forbrug med hele 21,8 pct. For børn har 0-4 aldersgruppen den største procentvise andel af befolkningens samlede antal kontakter på 6,0 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

7 Tabel 1 Aldersgruppernes andel (pct.) af det totale antal kontakter i 2005, almen praktiserende læger Aldersgruppe Lægetype I alt Almen læger 6,0 2,9 3,3 3,0 9,4 12,6 12,7 14,4 13,8 21,8 100,0 Tabel 5 viser antal kontakter til almen praktiserende læge pr. indbygger fordelt på alder og amt i Tallene er opgjort på aldersgrupper og geografiske områder (amterne samt Københavns og Frederiksberg kommune). Amts-/kommuneværdier er opgjort på baggrund af patienternes bopælsamt/-kommune. Her ses samme billede, nemlig at antallet af kontakter pr. person er stigende i alder dog allerede fra aldersgruppen årige. Stigningen er fra 3,0 kontakter pr. indbygger til 14,0 kontakter pr. indbygger. I tabel 5 ses det, at landsgennemsnittet for antal kontakter til alment praktiserende læger i 2005 var 6,8. Kvinder havde som nævnt tidligere generelt flere kontakter til alment praktiserende læger end mænd i For hele gruppen af kvinder samlet var det gennemsnitlige antal kontakter på årsbasis 8,1 pr. kvinde. Pr. mand var det gennemsnitlige antal kontakter 5,4. Færrest kontakter pr. indbygger i hovedstadsområdet Den mest brugte kontaktform er almindelig konsultation Der er geografisk variation i antallet af kontakter pr. indbygger til de alment praktiserende læger. Sønderjylland Amt har flest kontakter pr. indbygger med et gennemsnit på 7,52 på årsbasis. Det laveste gennemsnit på 6,11 kontakter pr. indbygger findes i Københavns og Frederiksberg kommune. Figur 3 viser fordelingen af antal kontakter til almen praksis fordelt på kontaktform for år Almindelige konsultationer og telefonkonsultationer er de mest benyttet kontaktformer, som sammen udgør 96,7 af alle kontakterne. Figur 3: Den procentvise fordeling af kontakter på kontaktform for år Procent Alm kons. Forebyggelse Tlf-kons. kons. Sygebesøg Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

8 Fordelingen af kontaktformer på alder Tabel 2 viser fordelingen af kontakter på kontaktform og alder for år Aldersgruppen 70+ står for de fleste af telefon konsultationerne og sygebesøgene med henholdsvis 25,1 pct. af samlet antal telefonkonsultationer og 64,6 pct. af samtlige sygebesøg. Tabel 2 Forebyggelseskonsultationer benyttes hovedsagligt for personer over 40. Denne gruppe står for 85,3 pct. af alle forebyggelseskonsultationer. Aldersgruppen årige står for 77,3 pct. af alle konsultationerne. Antallet af almindelige konsultationerne er stigende i alder for voksne. Kontakter til almen praktiserende læge fordelt på kontaktform og alder for år 2005 Alm. konsultation Kontaktform Forebyggelseskonsultation Telefonkonsultation konsultation Syge-besøg I alt Alder Kontakter i alt Den relative andel af telefon-konsultationer er stigende og den relative andel af almindelige konsultationer er faldende med alderen Den relative andel af almindelige konsultationer i forhold til det totale antal kontakter er faldende over aldersgrupperne. For aldersgruppen 0-4- årige er den relative andel af almindelige konsultationer på 60,5 pct. faldende til 41,5 pct. for aldersgruppen 70+. Telefon konsultationer er stigende i aldersgrupperne fra 37,9 pct. for aldersgruppen 0-4, til 51,0 pct. for aldersgruppen 70+. Almindelige konsultationer og telefon konsultationer ligger omkring pct. af antallet af kontakter for alle aldersgrupper. Den eneste undtagelse er aldersgruppen 70+. Det skyldes at sygebesøg udgør 7,1 pct. af kontakterne, hvilket er en markant større andel end den de andre aldersgrupper har. konsultationer står for knap 0,5 pct. af alle kontakter til almen praktiserende læge konsultationer er som noget nyt blevet indført i Denne kontaktform opnår den største andel af de samlet kontaktformer for de årige. Denne aldersgruppe benytter konsultationer knap 1 pct. af gangene i kontakten til den praktiserende læge. Forebyggende konsultationer fylder mest hos de årige. Den procentvise andel af forebyggende konsultationer er for denne gruppe på 0,6-0,7 pct. Knap 1 mio. personer har haft kontakt til den almen praktiserende læge 12 eller flere gange i 2005 Figur 4 viser hvor stor en andel af patienter, der har været x antal gange til den alment praktiserende læge i år Bemærk at barnemarkeringer ikke er medtaget. Lidt over 50 pct. af alle patienter benytter den almen praktiserende læge 1-5 gange om året. 20,5 pct. af patienterne går 1 gang om måneden eller mere til den alment praktiserende læge. Det svarer til personer. 13,8 pct. af befolkningen har slet ikke haft kontakt til den alment praktiserende læge i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

9 Figur 4 Den procentvise fordeling af antal kontakter til almen praktiserende læge pr. år, ,0 Andel af patienter i pct. 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Antal kontakter pr. år Anm: Barnemarkeringer er ikke medtaget. 0,4 pct. af alle patienter har kontakt til den almen praktiserende læge mindst 1 gang om ugen. Tabel 3 viser hvordan patienter med mere end 12 kontakter i 2005 fordeler sig på alder og køn, samt hvor mange gange om ugen disse patienter kontakter den almen praktiserende læge. De fleste af disse patienter ligger i kategorien Under 1 gang om ugen, nemlig 97,6 pct.. Kun 2,3 pct. af patienterne kommer 1-2 gange om ugen og 0,2 pct. kommer mere end 1 gang om ugen. Det svarer til at 17,6 pct. af alle patienter besøger den almen praktiserende læge mere end 1 gang om måneden men mindre end 1 gang om ugen, 0,4 pct. af alle patienter besøger den almen praktiserende læge 1-2 gange om ugen og 0,03 pct. af alle patienter besøger den almen praktiserende læge mere end 2 gange om ugen. Tabel 3 Fordeling af patienter med mere end 12 kontakter pr. år hos almen praktiserende læge, 2005 Antal gange den enkelte patient har været til lægen Under 1 gang ugen 1-2 gange om ugen Over 2 gange om ugen Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Alder I alt Anm: Barnemarkeringer er ikke medtaget. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

10 Antal patienter med mere end 12 kontakter er stigende i alder. Flere kvinder benytter den almen praktiserende læge over 12 gange om året end mænd På nær aldersgruppen 0-4 er antallet af patienter i kategorien under 1 gang om ugen, stigende i alder. Det er de ældre, der overvejende kontakter den alment praktiserende læge mere end 12 gange om året. Samlet står aldersgruppen for 60,1 pct. af alle patienter i kategorien under 1 gang om ugen og for 76,8 pct. af alle patienter i kategorien 1-2 gange om ugen. I kategorien over 2 gange om ugen fordeler antal patienter sig mere jævnt hen over aldersgrupperne Ud af de personer der har været i kontakt med den almen praktiserende læge er 53,6 pct. kvinder. Af de personer der har mere end 12 kontakter i 2005 er 65,3 pct. kvinder. En del af forklaringen skyldes at 59,4 pct. af 70+ aldersgruppen er kvinder og at denne aldersgruppe står for 30 pct. af alle patienter med over 12 kontakter om året. Det tyder dog alligevel på at kvinder står for det største andel af patienter med mere end 12 kontakter om året til den alment praktiserende læge. Det er værd at bemærke at 80 pct. af alle patienter mellem 16 og 39 år, i kategorien Under 1 gang om ugen, er kvinder. Det stemmer også overens med at kvinder i gennemsnit har flere kontakter pr. indbygger end mænd. Kontakter til speciallæger Forbruget af øjenlæger og øre-næse-halslæger er konstant, dog med et lille fald i 2005 Figur 5 viser udviklingen i antal kontakter hos praktiserende øjenlæger, praktiserende øre-næse-halslæger og anden speciallægehjælp over perioden Over opgørelsesperioden, har forbruget af øjenlæger og øre-næse-halslæger været mere eller mindre konstant - og ligget henholdsvis omkring kontakter og kontakter på årsbasis. I 2005 er antallet af kontakter til begge typer læger dog faldet til det laveste niveau set hele perioden. Antal kontakter til øjenlæger er faldet til et fald på 1,4 pct. fra 2004 og antal kontakter til øre-næse-halslæger er faldet til , et fald på 5,0 pct. fra Antal kontakter pr. indbygger til praktiserende øjenlæger har ligeledes været mere eller mindre konstant over perioden og ligget omkring 0,18- kontakter pr. indbygger pr. år. Antal kontakter pr. indbygger hos ørenæse-halslæger er dog svagt faldende - med 0,21 kontakter pr. indbygger først i perioden og 0,18 kontakter pr. indbygger sidst i perioden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

11 Figur Udviklingen i kontakter til praktiserende øjenlæger, praktiserende øre-næsehalslæger og anden speciallægehjælp over perioden 1996 til 2005 (antal kontakter er angivet i tusinde) Antal kontakter Øjen Antal kontakter Øre/næse Antal kontakter Special, Antal kontakter Anm.: Anden speciallægehjælp omfatter specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Stigning i kontakter til anden speciallægepraksis Anden speciallægehjælp under Den Offentlige Sygesikring, hvorunder der registreres konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer, telefonisk rådgivning af praktiserende læge eller besøg, inkluderer specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Som det ses af figur 5, er der registreret en stigning i antallet af kontakter til disse praktiserende speciallæger i årrækken Antallet af kontakter er gået fra kontakter i 1996 til i 2005, hvilket svarer til en stigning på 22,5 pct. Antal kontakter pr. indbygger er steget fra 0,41 i 1996 til 0,49 i 2005, dvs. en stigning på 18,8 pct. Korrektion for ændret alderssammensætning påvirker ikke billedet af udviklingen i antallet af kontakter pr. indbygger for speciallæger Stigningen i antal kontakter pr. indbygger til anden speciallæge kan ikke forklares ved en ændring i befolkningens alderssammensætning (se figur 6). Ved en aldersstandardisering bliver det gennemsnit antal kontakter pr. indbygger nøjagtig det samme som ved det ikke-standardiseret tal. Det samme gør sig gældende for øre-næse-halslæger. Både de aldersstandardiseret tal og de reelle giver et fald i kontakter pr. indbygger på ca. 6-9 pct. Antal kontakter pr. indbygger ændres hellere ikke nævneværdigt for øjenlæger, hvis tallene aldersstandardiseres. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

12 Figur 6 Udviklingen i antal kontakter pr. indbygger til praktiserende øjenlæger, praktiserende øre-næse-halslæger og anden speciallægehjælp over perioden Indeks Special - aldersstd. rate Special - rå rate Øre - aldersstd. rate Øre - rå rate Øjen - aldersstd. rate Øjen - rå rate Anm.: Opgørelsesperioden er , idet antallet af kontakter med barnemarkering før 1997 udgjorde en stor andel af samtlige kontakter (figur 1). Det er ikke muligt at definere alder på barnemarkerede kontakter, hvilket er nødvendigt for at foretage en aldersstandardisering. I de opgjorte tal for i figuren, er de få kontakter, som var registreret med en barnemarkering, således ikke medtaget. Aldersstandardiseringen er sket til alderssammensætningen i Danmark i Aldersmæssig variation i lægeforbrug Tabel 4 viser den procentuelle fordeling af antal lægekontakter i 2005 på aldersgrupper. Det ses, at der er stor aldersmæssig variation i lægeforbruget. 70+aldersgruppen har det største forbrug af befolkningens samlede antal kontakter til øjenlæger med 37, 1 pct. af det samlede antal kontakter til øjenlæger. Forbruget af praktiserende øre-næse-halslæger var størst hos de 0-4-årige med 24,8 pct. af det samlede antal kontakter til øre-næse-halslæger. Samlet står børn (aldersgrupperne 0-4, 5-9 og 10-15) for 41,4. pct. af befolkningens samlede antal kontakter til øre-næse-halslæger. Forbruget af andre specialelæger er mere ligelig fordelt over aldersgrupperne. Dog er forbruget mindre for børn, især for aldersgruppen 0-4 årige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

13 Tabel 4 Aldersgruppernes andel (pct.) af befolkningens totale antal kontakter i 2005, praktiserende øjenlæger, praktiserende øre-næse-halslæger og anden speciallægehjælp Aldersgruppe Lægetype I alt Øjenlæger 2,3 4,4 3,9 1,4 3,1 5,4 8,9 13,8 19,5 37,1 100,0 Øre-næse-halslæger 24,8 11,9 4,7 1,9 4,6 8,0 9,0 11,0 10,7 13,5 100,0 Andre speciallæger 2,3 3,0 4,9 3,5 11,9 16,4 16,2 16,3 13,0 12,4 100,0 Aldersmæssig og geografisk variation i antal lægekontakter pr. indbygger Tabel 6, 7 og 8 er en nærmere opgørelse over antallet af kontakter til øjenlæger, øre-næse-halslæger og andre speciallæger i angivet som antal kontakter pr. indbygger. Tallene er opgjort på aldersgrupper og geografiske områder (amterne samt Københavns og Frederiksberg kommune). Amts-/kommuneværdier er opgjort på baggrund af patienternes bopælsamt/-kommune. Som det ses af tabel 6 er landsgennemsnittet for antallet af kontakter pr. indbygger til øjenlæger i ,18. Den geografiske variation svinger fra 0,12 kontakter pr. indbygger i Ringkøbing og Ribe Amt til 0,23 kontakter pr. indbygger i Københavns Amt. Den aldersmæssig variation er dog væsentligt større. Eksempelvis ses det, at aldersgruppen med flest antal kontakter pr. person, 70+aldersgruppen, har over 12 gange flere kontakter pr. person i 2005 end hhv. de og de årige. Tabel 7 viser, at den geografiske variation i antallet af kontakter til ørenæse-halslæger pr. indbygger i 2005 varierer fra 0,13 i Ringkøbing Amt til 0,22 i Københavns og Frederiksborg Amt. Det højeste antal kontakter pr. person kan ses hos den yngste aldersgruppe, de 0-4-årige. Denne aldersgruppe har 0,76 øre-næse-halslæge-kontakter pr. person i Dette er over 10 gange flere kontakter, end det ses hos aldersgruppen år, der var gruppen med det laveste antal kontakter pr. person i Landsgennemsnittet for antal kontakter pr. person til anden speciallægehjælp er 0,49 (tabel 8). Tallet stiger med indbyggernes alder, fra 0,18 hos de 0-4-årige til 0,60 hos de årige. Aldersgruppen 70+ har et lidt lavere gennemsnit på 0,57 kontakter pr. person. Der er også en tendens til, at antallet af kontakter pr. person til andre speciallæger er størst i hovedstadsområdet og på Sjælland i øvrigt. I Københavns og Frederiksberg Kommune samt Københavns og Frederiksborg Amt ligger tallet på 0,75-0,81. På Fyn og i jyske amter er tallene 0,25-0,36. Henvendelse: Næste offentliggørelse Ditte Løvenborg Strøbæk, tlf , dls@sst.dk Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2006 forventes offentliggjort i april Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

14 Tabel 5 Antal kontakter til alment praktiserende læger pr. indbygger i 2005 fordelt på amt og alder. Aldersgruppe Amt Københavns Kommune 7,29 3,13 2,73 3,96 4,83 5,14 5,49 6,88 8,44 13,29 6,11 Frederiksberg Kommune 7,22 3,09 2,76 4,09 4,74 4,86 5,05 6,22 7,52 11,87 6,11 Københavns Amt 6,91 3,07 2,81 4,17 5,09 5,38 5,48 6,52 8,12 12,85 6,37 Frederiksborg Amt 7,01 3,35 3,18 4,69 5,79 5,96 5,97 7,20 8,95 14,65 6,95 Roskilde Amt 7,02 3,23 3,11 4,60 5,71 5,86 5,94 7,03 8,49 13,84 6,63 Vestsjællands Amt 6,92 3,05 2,95 4,70 5,88 5,98 5,96 7,04 8,52 13,37 6,78 Storstrøms Amt 7,32 3,34 3,15 4,88 6,02 6,37 6,54 7,45 8,97 13,72 7,35 Bornholms Amt 5,60 2,85 2,71 4,25 5,25 5,50 6,02 7,08 9,02 14,19 7,05 Fyns Amt 6,86 3,19 3,03 4,44 5,39 5,82 5,99 6,98 8,67 13,50 6,77 Sønderjyllands Amt 6,61 3,12 2,97 4,76 6,08 6,42 6,57 7,74 9,85 15,77 7,52 Ribe Amt 6,76 3,11 2,99 4,74 6,01 6,27 6,24 7,36 9,26 15,09 7,09 Vejle Amt 6,96 3,17 2,94 4,75 6,00 6,10 6,19 7,34 9,02 14,53 6,98 Ringkøbing Amt 6,05 3,05 3,06 4,65 5,76 6,04 6,08 6,97 8,63 13,50 6,66 Århus Amt 6,31 2,93 2,79 4,53 5,59 6,06 6,25 7,48 9,27 15,04 6,87 Viborg Amt 6,41 3,08 2,90 4,49 5,63 5,86 5,75 6,55 8,13 13,20 6,53 Nordjyllands Amt 6,31 3,04 2,96 4,57 5,44 5,92 6,16 7,20 8,98 14,11 6,88 Landsgennemsnit 6,76 3,12 2,95 4,53 5,46 5,81 5,99 7,1 8,77 13,93 6,76 Tabel 6 Gn. snit Antal kontakter til praktiserende øjenlæger pr. indbygger i 2005 fordelt på amt og alder. Aldersgruppe Amt Københavns Kommune 0,08 0,14 0,14 0,08 0,06 0,08 0,14 0,23 0,40 0,75 0,18 Frederiksberg Kommune 0,06 0,11 0,13 0,05 0,06 0,07 0,14 0,22 0,41 0,77 0,22 Københavns Amt 0,07 0,14 0,12 0,07 0,06 0,08 0,14 0,22 0,40 0,78 0,23 Frederiksborg Amt 0,06 0,13 0,11 0,06 0,06 0,07 0,12 0,20 0,38 0,68 0,20 Roskilde Amt 0,07 0,12 0,09 0,06 0,05 0,07 0,12 0,18 0,32 0,59 0,17 Vestsjællands Amt 0,07 0,11 0,08 0,04 0,04 0,06 0,11 0,18 0,31 0,57 0,17 Storstrøms Amt 0,07 0,12 0,09 0,05 0,04 0,06 0,11 0,18 0,29 0,57 0,18 Bornholms Amt 0,09 0,12 0,11 0,09 0,04 0,07 0,11 0,18 0,26 0,35 0,16 Fyns Amt 0,07 0,16 0,11 0,06 0,05 0,07 0,12 0,20 0,36 0,69 0,20 Sønderjyllands Amt 0,06 0,11 0,07 0,04 0,03 0,04 0,07 0,12 0,23 0,46 0,14 Ribe Amt 0,05 0,08 0,05 0,03 0,03 0,04 0,06 0,11 0,22 0,43 0,12 Vejle Amt 0,10 0,16 0,09 0,05 0,05 0,07 0,11 0,17 0,30 0,58 0,17 Ringkøbing Amt 0,06 0,10 0,08 0,04 0,03 0,04 0,08 0,13 0,22 0,36 0,12 Århus Amt 0,07 0,12 0,07 0,05 0,05 0,06 0,11 0,18 0,35 0,70 0,18 Viborg Amt 0,07 0,11 0,07 0,05 0,05 0,07 0,11 0,17 0,33 0,69 0,19 Nordjyllands Amt 0,05 0,10 0,07 0,04 0,03 0,05 0,08 0,13 0,25 0,46 0,14 Landsgennemsnit 0,07 0,12 0,09 0,05 0,05 0,06 0,11 0,18 0,33 0,62 0,18 Gn. snit Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj

15 Tabel 7 Antal kontakter til praktiserende øre-næse-halslæger pr. indbygger i 2005 fordelt på amt og alder Aldersgruppe Amt Københavns Kommune 0,59 0,34 0,13 0,09 0,08 0,11 0,15 0,18 0,22 0,27 0,18 Frederiksberg Kommune 0,65 0,35 0,13 0,10 0,08 0,10 0,14 0,17 0,23 0,27 0,19 Københavns Amt 0,87 0,38 0,13 0,09 0,09 0,12 0,14 0,17 0,23 0,31 0,22 Frederiksborg Amt 0,91 0,40 0,12 0,09 0,08 0,11 0,12 0,16 0,21 0,29 0,22 Roskilde Amt 0,77 0,38 0,11 0,07 0,08 0,10 0,11 0,15 0,19 0,24 0,19 Vestsjællands Amt 0,77 0,30 0,09 0,05 0,06 0,08 0,08 0,11 0,14 0,16 0,15 Storstrøms Amt 0,81 0,33 0,11 0,07 0,07 0,09 0,11 0,14 0,17 0,21 0,17 Bornholms Amt 0,56 0,36 0,14 0,10 0,08 0,11 0,13 0,16 0,18 0,18 0,18 Fyns Amt 0,87 0,40 0,14 0,09 0,07 0,10 0,12 0,15 0,19 0,23 0,20 Sønderjyllands Amt 0,71 0,31 0,10 0,07 0,06 0,08 0,10 0,13 0,18 0,24 0,17 Ribe Amt 0,70 0,31 0,12 0,10 0,09 0,13 0,14 0,18 0,21 0,26 0,20 Vejle Amt 0,66 0,32 0,12 0,09 0,08 0,11 0,11 0,15 0,18 0,24 0,18 Ringkøbing Amt 0,52 0,23 0,07 0,06 0,05 0,07 0,09 0,10 0,13 0,13 0,13 Århus Amt 0,73 0,35 0,12 0,08 0,07 0,10 0,11 0,15 0,19 0,25 0,18 Viborg Amt 0,77 0,34 0,10 0,07 0,06 0,09 0,10 0,13 0,16 0,18 0,17 Nordjyllands Amt 0,89 0,34 0,11 0,08 0,07 0,09 0,10 0,12 0,16 0,19 0,17 Landsgennemsnit 0,76 0,35 0,11 0,08 0,07 0,10 0,12 0,15 0,19 0,23 0,18 Tabel 8 Antal kontakter til anden praktiserende speciallægehjælp pr. indbygger i 2005 fordelt på amt og alder Aldersgruppe Amt Københavns Kommune 0,24 0,35 0,55 0,55 0,75 0,84 0,96 1,05 1,06 1,01 0,80 Frederiksberg Kommune 0,26 0,35 0,58 0,57 0,71 0,78 0,88 1,05 1,14 1,03 0,81 Københavns Amt 0,24 0,35 0,49 0,59 0,68 0,80 0,88 0,97 1,01 1,08 0,78 Frederiksborg Amt 0,21 0,27 0,40 0,56 0,68 0,79 0,83 0,94 1,02 1,03 0,75 Roskilde Amt 0,23 0,25 0,37 0,40 0,59 0,67 0,72 0,76 0,79 0,72 0,61 Vestsjællands Amt 0,17 0,24 0,35 0,38 0,48 0,53 0,56 0,59 0,61 0,56 0,49 Storstrøms Amt 0,11 0,13 0,20 0,30 0,43 0,45 0,45 0,48 0,48 0,43 0,39 Bornholms Amt 0,69 0,68 0,82 0,59 0,38 0,41 0,43 0,50 0,56 0,70 0,55 Fyns Amt 0,12 0,15 0,21 0,30 0,38 0,44 0,47 0,45 0,42 0,32 0,36 Sønderjyllands Amt 0,17 0,19 0,24 0,29 0,39 0,41 0,36 0,35 0,34 0,33 0,33 Ribe Amt 0,08 0,10 0,15 0,23 0,26 0,30 0,30 0,30 0,32 0,28 0,25 Vejle Amt 0,22 0,22 0,25 0,31 0,37 0,38 0,35 0,35 0,37 0,38 0,33 Ringkøbing Amt 0,09 0,08 0,14 0,25 0,28 0,29 0,30 0,30 0,31 0,31 0,25 Århus Amt 0,14 0,18 0,25 0,35 0,41 0,41 0,42 0,43 0,40 0,37 0,36 Viborg Amt 0,09 0,14 0,23 0,36 0,40 0,37 0,35 0,34 0,32 0,27 0,31 Nordjyllands Amt 0,24 0,30 0,33 0,31 0,30 0,33 0,33 0,36 0,36 0,34 0,33 Landsgennemsnit 0,18 0,23 0,31 0,38 0,50 0,55 0,55 0,58 0,60 0,57 0,49 Anmærkning: Anden speciallægehjælp omfatter specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Gn. snit Gn. snit Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 10, maj