Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden
|
|
- Christen Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og Landbrugskommissionen har i bestilling af anmodet om en overordnet opskalering af effekterne af en ny N-regulering fra Limfjorden til nationalt niveau. Opskaleringen skal baseres på papiret af 8. februar 2013 (Ørum og Jacobsen, 2013). I opskaleringen indgår således ikke detaljeret viden omkring retention, jordtyper, reduktionskrav i for de andre 22 oplande. De 3 reguleringsniveauer der ønskes svar for omfatter: 1. Ny regulering med reduktion af 9000 ton N baseret på miljøøkonomiske normer med generelle virkemidler fra Grøn Vækst (randzoner og efterafgrøder) (scenarie B) 2. Ny regulering med reduktion af 9000 ton N baseret på miljøøkonomiske normer uden generelle virkemidler (Scenarie C) 3. Ny regulering hvor der reduceres med yderligere ton N (scenarie D). Endvidere ønsker kommissionen en vurdering af : Fordelingen af bedrifter og arealer i forhold til dem der har økonomisk fordel, og dem der har ulempe af en ændret regulering (procentvis fordeling). Spredningen i de økonomiske effekter (kr./ha) Effekterne på forskellige driftsgrene/bedriftstyperne bør indgå, hvis det er muligt. Yderligere bør øget inddragelse af omkostningseffektive virkemidler indgå mere direkte i ved opskaleringen, således at der evt. kvalitativt inddrages de virkemidler, der blev analyseret i virkemiddel-notatet til NLK (Jacobsen, 2012b). De gennemførte analyser har fokuseret på en yderligere regulering og en reduktion på tons N, hvorfor resultaterne ved 1. og 2. (9.000 tons N) er mindre detaljerede. Det vurderes, at tendenserne her vil være de samme som i svaret på 3, men i mindre omfang da afstanden til den nuværende regulering er mindre. 1. Ny regulering med reduktion af 9000 ton N Der er her foretaget en sammenligning mellem de nuværende normer og miljøøkonomiske normer ved et udledningsniveau på 23 kg N. pr. ha Analysen viser, at der er relativt små forskelle og N- tildelingen er således kun ca. 2 kg N pr. ha højere ved miljøøkonomiske normer i forhold til almindelige normer. 1
2 På enkelte bedrifter kan der godt være en del at hente, såfremt den nuværende normregulering påvirker den pågældende bedrift uforholdsmæssigt hårdt. Omvendt vil der også her være bedrifter som får reduceret deres N-tildeling betydeligt ved brug af miljøøkonomiske normer. Det er her bedrifter med arealer med lav retention der rammes hårdest, mens bedrifter med høj retention kan få en højere N-tildeling. Analyser indikerer, at nogle bedrifter vinder ca kr. pr. ha, mens andre taber op til 60 kr. pr. ha ved miljøøkonomisk regulering. Omkring 30 % af bedrifterne får en lavere indtjening, mens ca. 70% får en øget indtjening. Tabel 1. Gevinst ved miljøøkonomiske normer ved et N udledningsniveau på 23 kg N pr. ha i Limfjorden (incl tons N). Dette resultat er derefter søgt opskaleret til en national vurdering. Område Limfjorden Nationalt (skønnet opskalering) Resultater fra N reguleringsnotat Miljøøkonomiske normer i forhold til traditionelle normer Miljøøkonomiske normer i forhold til traditionelle normer Efterafgrøder (ha) Lille fald Lille fald Udtagning (ha) Stort set uændret Stort set uændret Vedvarende græs (ha) Lille Stigning Lille Stigning Øget gødningsanvendelse (fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Ca. 2 Ca. 1 Øget gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg N/ha) 23 Uændret Gevinst ved miljøøkonomiske normer (kr. pr. ha) Gevinst ved miljøøkonomiske normer (mio 6,5 12,5 25 kr. ) Kilde: Ørum og Jacobsen (2013). Opskalering er skønnet uden inddragelse af retention m.m. i andre oplande Den observerede kvælstofeffekt vil som angivet i Ørum og Jacobsen (2013) være mindre nationalt end i Limfjorden grundet den større heterogenitet i Limfjorden. Som det fremgår er ændringerne begrænsede når hele oplandet ses under et, men der kan godt være bedrifter har en klar gevinst af at undgå fx udtagning m.m. Som det gælder for de andre reguleringsniveauer vil fordelen ved miljøøkonomisk regulering være større i Limfjorden end gennemsnitlig for hele landet, da gevinsten øges med øget heterogenitet i oplandet hvad angår retentionen. Limfjorden er forholdsvis heterogent, mens en række andre oplande er mere homogene. I disse oplande vil forskellen mellem traditionel normregulering og miljøøkonomiske normer være mindre. Marginalomkostningen ved denne regulering er omkring 40 kr. pr. kg N. Set i forhold til andre virkemidler i Appendiks A, så er der ikke så mange andre virkemidler end efterafgrøder der synes at have lavere omkostninger når der tages udgangspunkt i gennemsnitsretentionen. For en række virkemidler gælder, at 2
3 hvis de placeres på arealer med lav retention, kan de godt have en omkostning under 50 kr. pr. kg N. Arealomfanget for disse typer af jorde er dog meget begrænset. 2. Mål på tons reduktion men uden tvungne efterafgrøder og randzoner Det er i relation til denne analyse antaget, at målrettede efterafgrøder ( ha) og randzoner ( ha) erstattes af en yderligere stramning af de miljøøkonomiske normer. Her skal man være opmærksom på, at det allerede i dag er muligt at erstatte efterafgrøder med en række andre tiltag (mellemafgrøder, lavere norm m.m.). Det har ikke i dette papir været muligt præcist at vurdere, hvor mange der vil etablere disse alternativer i Limfjorden i forbindelse med denne analyse (se Jacobsen, 2012b), da det så skulle placeres på bedriftsniveau. Dette vil dog påvirke den effekt der opnås ved et skift til miljøøkonomisk regulering. Hvad angår randzoner eller udtagning, kunne det godt være at omfanget af udtagning eller omlægning til vedvarende græs ikke ændres så meget i forhold til i dag, men at udtagningen placeres på andre bedrifter og jordtyper end der er gældende ved randzoner. Udtagningen ville således ikke ske på arealer som fx Vildmosen eller Lammefjorden, hvor der er højværdiproduktion hvis det kan undgås. Normerne i Limfjorden er 3 4 kg N pr. ha højere ved miljøøkonomiske normer end traditionelle normer. (se tabel 2) Tabel 2. Tanker om opskalering baseret på N reguleringsnotat (incl tons N og muligheder for erstatte efterafgrøder og randzoner) Område Limfjorden Nationalt (skønnet opskalering) Resultater fra N reguleringsnotat Efterafgrøder (ha) Lille fald Lille fald Udtagning (ha) Lille fald Lille fald Vedvarende græs (ha) Uændret Uændret Øget gødningsanvendelse ved MJØ fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Øget gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg N/ha) 21 uændret Gevinst ved miljøøkonomiske normer (kr. pr. ha) Gevinst ved miljøøkonomiske normer (mio. 11, kr. ) 1) Note: Opskaleringen er ikke baseret på retention, jordtype og reduktionskrav m.m. Kilde: Ørum og Jacobsen (2013) På det nationale plan vil gevinsten ved miljøøkonomiske normer pr. ha, som tidligere angivet, være mindre end i Limfjorden. 3
4 Med udgangspunkt i figur C2 i Ørum og Jacobsen (2013) vurderes det, at 30% får en lavere indtjening ved miljøøkonomiske normer, mens 70% får en øget indtjening. Tabene kan blive 200 kr. pr. ha og gevinsten er også omkring 200 kr. pr. ha for dem som tjener mere ved miljøøkonomiske normer end ved en simpel normreduktion. Det forventes at det også her er sandjordsbedrifter på grovsandet jord der får den laveste indkomst. Generelt bliver taberne bedrifter på arealer med lav retention, mens bedrifter med lerjord og høj retention ikke har noget større tab. Den marginal omkostning stiger her til 56 kr. pr. kg N, hvilket vil give mulighed for lidt flere andre virkemidler så som energiafgrøder og vådområder kunne vælges. Set i forhold til andre virkemidler i Appendiks A, så er der ikke så mange andre end efterafgrøder der synes sikre, men for en række virkemidler gælder, at hvis de placeres på arealer med lav retention (0 20%) kan de godt have en omkostning under 56 kr. pr. kg N. Arealomfang under 20% retention er dog meget begrænset. 3. Reduktion med tons N I tabel 3 er angivet resultaterne af en vurderinger af virkemidler for at nå en national reduktion på tons N. De intervaller der indgår er baseret på henholdsvis målrettet (SMART) regulering og gennemsnit regulering uden målretning af virkemidler i det enkelte opland (Jacobsen, 2012b). Ved brug af SMART regulering placeres virkemidlerne hvor retentionen er mindst og effekten størst, mens det i gennemsnitsscenariet antages at retentionen er den samme i hele oplandet (se appendix 1). Grundlæggende fremgår det, at det arealomfanget af virkemidlerne er 3 gange så stort nationalt som i Limfjorden. Hvad angår udtagningen af lavbund så er den nationale udtagning dobbelt så stor meget som i Limfjorden. Samlet er omkostningen beregnet til henholdsvis 788 og 928 mio. kr., hvilket viser at SMART regulering nationalt er 15% billigere end ved anvendelse af gennemsnitlig retention. For en nærmere diskussion vedrørende antagelser henvises til notatet. Den gennemførte analyse af en ny kvælstofregulering omfatter kun Limfjorden og resultatet er gengivet i tabel 4. Her sammenlignes en yderligere normreduktion med en miljøøkonomisk normregulering, der betyder at miljøomkostningen er den samme for alle bedrifter. Det fremgår af analysen, at N normen reduceres betydeligt, idet kvoten reduceres fra ca. 140 kg N/ha til 40 kg N/ha hvis der vælges den traditionelle normreduktion. Niveauet vil være 70 kg N/ha hvis der anvendes miljøøkonomiske normer. Derudover sker der også andre ændringer i form af efterafgrøder, men også en betydelig udtagning og omlægning til vedvarende græs. En række virkemidler der indgik i analysen i Tabel 3 indgår ikke i analysen beskrevet i tabel 4 da tilgangen er en anden. Det vurderes, at der vil være samme tendenser som beskrevet tidligere, blot mere udtalte, således at nogle vil have en gevinst på kr. pr. ha ved de miljøøkonomiske normer, mens andre vil tage omkring det samme. Igen vil ca. 70% af alle vinde på ordningen. 4
5 Tabel 3. Tanker om arealomfang baseret på tons notat Område Limfjorden Nationalt Areal i alt (km2) Landbrugsareal Udledning 2010 (tons N) Reduktionskrav (tons N) Resultater fra tons Gns og SMART Gns. og SMART notat Yderligere energiafgrøder (ha) % Reduceret norm (ha) Skærpet krav til husdyrgød (ha) Mellemafgrøder (ha) Udtagning af højbund (ha) Skov (ha) Udtagning lavbund (ha) Gevinst ved SMART reg. (%) 29% 15% Omkostninger i alt (mio. kr.) Kilde: Jacobsen (2012b) Note: Interval er baseret på Gns. og SMART analyse Sammenligningen af de to normsystemer er ikke foretaget på nationalt plan, hvorfor der ikke foreligger nationale konsekvensvurderinger. Der foreligger således ikke en national N reguleringsanalyse der med udgangspunkt i arealanvendelse, jordtype, afgrøder, retention m.m. giver en vurdering af de nationale omkostninger. Grundet den meget korte tidsfrist er der i stedet valgt at antage, at opskaleringen følger de samme simple mønstre som fremgår af analysen af de tons N. Der er derfor valgt en opskalering med en faktor 3 hvad angår efterafgrøder og en faktor 2 hvad angår udtagning, mens effekten på gødningsforbrug er et meget overordnet gæt. Den marginal reduktionsomkostning er vurderet til ca kr. pr. kg N. Det er herefter skønnet hvordan en mulig samlet effekt vil være idet grundreguleringen skulle være de nye miljøøkonomiske normer, kombineret med en række virkemidler som energiafgrøder m. m. hvor omkostningen pr. kg N er lavere end omkostningerne ved yderligere normreduktion. Det vurderes, at de dyreste virkemidler i tons notatet, så som udtagning af højbund og skov, vil blive brugt i et mindre omfang end angivet i Ørum og Jacobsen (2012). Det skal noteres, at der i udgangspunktet er et betydeligt omfang af efterafgrøder og det angivne areal med efterafgrøder i tabel 4 kan ses som det samlede areal med efterafgrøder og ikke væksten i forhold til en udgangssituation med ca ha efterafgrøder. Der er således ikke en betydelig vækst i omfanget af efterafgrøder i beregningerne fra Limfjorden. 5
6 Tabel 4. Tanker om opskalering baseret på N reguleringsnotat (mål 14 kg N/ha) Område Limfjorden Nationalt (skønnet opskalering) Resultater fra N reguleringsnotat MJØ Trad. norm MJØ Trad. Norm Efterafgrøder (13 17%) (ha) Udtagning (ha) Vedvarende græs (7 20%) (ha) Kvote (kg N/ha) Reduceret gødningsanvendelse Ca. 70 Ca (fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Reduceret gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg 14 Ca. 17 N/ha) Gevinst ved miljøøkonomiske 280 Ca normer (kr. pr. ha) Gevinst ved miljøøkonomiske 140 Ca normer (mio kr. ) 1) Note: Opskaleringen er foretaget som simpel forholdstal baseret på en faktor 2 eller 3 i forhold til tallene fra Limfjorden. De er ikke baseret på retention, jordtype og reduktionskrav m.m. Tallene for den miljøøkonomiske regulering står til højre og for den trad. Regulering til højre. Kilde: Ørum og Jacobsen (2013) Der er i tabel 5 givet en meget grov og skønnet vurdering af mulige arealændringer for at nå tons N baseret på ny N regulering og anvendelse af nogle yderligere N virkemidler. Det vurderes dog umiddelbart at langt de fleste bedrifter vil få lavere indtægter end i dag og at det samlet vil koste erhvervet min mio. kr. at opfylde kravet om en reduktion på tons N. Det skønnes, at en mere målrettet regulering og miljøøkonomiske normer kan reducere omkostningerne med mio. kr. i forhold til yderligere reduktion i de traditionelle normer kombineret med ikke stedspecifik regulering ved en reduktionskrav op tons N. Effekten af ændret regulering vil være større i nogle oplande end andre. Der er behov for yderligere analyser for at kvantificere effekten mere præcist, idet der kan være tale om overlap af virkemidler der gør at effekten bliver mindre end forventet. Der er i dag en fleksibel implementering af efterafgrøder som gør at ændringer i omfang af efterafgrøder er svære at angive. De bedrifter der specielt taber ved miljøøkonomiske normer er bedrifter der ligger på sandjord med lav retention, mens indkomsten er højest på arealer med ler jord og på humus jorde. Der vil være en betydelig udtagning som omfatter skov, omlægning til vedvarende græs, vådområder samt høj og lavbund. Det skal igen understreges at sammensætningen af disse virkemidler er en kompleks opgave også for at undgå at to virkemidler placeres samme sted, idet de to reguleringssystemer er svære at analysere samtidig. 6
7 Tabel 5. Mulige ændringer der kan reducere udledning med tons N ved en kombination af ny regulering og andre virkemidler Virkemidler Skønnet omfang Yderligere energiafgrøder (ha) Yderligere efterafgrøder Omlægning til vedvarende græs (ha) Skærpet krav til husdyrgødning (ha) Mellemafgrøder (ha) Udtagning af højbund (ha) Skov (ha) Udtagning lavbund (ha) Kvote (kg N/ha) efter regulering Reduceret gødningsanvendelse (fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Reduceret gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg N/ha) Omkostninger i alt (mio. kr.) Gevinster ved målrettet regulering (mio. kr) ) Note: Opskaleringen er ikke baseret på viden om retention, jordtype og reduktionskrav i de andre oplande end Limfjorden Efterskrift Der er i analysen foretaget en vurdering af omkostninger ved lavere normer baseret på enten tildeling eller tab til vandmiljøet. Dette forudsætter viden om de korrekte produktionsfunktioner og en korrekte tabsfunktioner i form af udvaskning til rodzonen og tab af N til vandmiljøet. Der er en del usikkerhed omkring disse vurderinger og en opjustering af udbyttetabet ved den nuværende normreduktion betyde at udbyttetab og omkostninger ved normreduktion og miljøøkonomiske normer kan blive betydelig højere end angivet i dette notat. Imidlertid er gevinsten ved skrift i regulering mindre påvirket af en sådan ændring end det samlede omkostningsniveau. Kilder: Ørum, Jens Erik og Brian H. Jacobsen (2012). Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden. Notat af 8. februar Fødevareøkonomisk Institut, KU. Jacobsen, B. H. (2012a). Omkostninger for landbruget ved implementering af kvælstofreduktionen i vandplanerne fra Notat til kvælstofudvalget. Fødevareøkonomisk Institut, KU. /2012/FOI_udredning_2012_6.ashx Jacobsen, B. H. (2012b). Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N tabet fra landbruget med tons N. Notat til N udvalget. Fødevareøkonomisk Institut, KU. Notat af 24. juni 2012 Olesen, J. E. (2013). Vurdering af klimaeffekt af opskalering. DCA Notat. Marts
8 Appendix 1. Analyser af virkemidler for at nå en N reduktion på tons N A1. Omkostningseffektivitet (kr./kg N) for virkemidler i Limfjorden Retention (%) Gns. Energiafgrøder (min) Energiafgrøder (max) Vådområder 55 Reduceret Norm (10%) Skærpet krav for udvalgt husdyrgødning Generel skærpet krav til husdyrgødning Skærpet krav til afgasset gylle (20%) Skærpet krav til afgasset gylle (50%) Mellemafgrøder Udtagning højbund Skov Yderligere efterafgrøder Udtagning lavbund Brænd husdyrgød. (20%) Brænd husdyrgød. (50%) Note: For Vådområder er arealet ikke fordelt på retentionsgrupper da effekten måles direkte i havet. 1) Effekten af energiafgrøder med høj retention er specielt lav grundet meget høj retention. Egne beregninger Kilde: Jacobsen, 2012b. A.2. Reduktionstiltag baseret på den gennemsnitlige løsning for Limfjorden Retention (%) Gns. Gns. tons N Ha Omk. kg N/ha kr/kg N Energiafgrøder (min) Energiafgrøder (max) Vådområder Reduceret Norm (10%) Skærpet krav for udvalgt husdyrgødning Generel skærpet krav til husdyrgødning Skærpet krav til afgas (20%) Skærpet krav til afgas (50%) Mellemafgrøder Udtagning højbund Skov Yderligere efterafgrøder Udtagning lavbund Brænd husdyrgød. (20%) Brænd husdyrgød. (50%) Sum Note: Udtagning på højbund omfatter ha ud af et potentiale på ha således at den samlede reduktion bliver tons N. Kilde: Jacobsen, 2012b. 8
Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereBegge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.
NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereDET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2013 Bidragyder(e): Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt 26. april 2016 J.nr. 15-1434179 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereImplementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet E-mail: Brian@foi.dk
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereØkonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) (tidligere FOI) Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen 22. marts 2013 Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt
Læs mereØkonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereAnalyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vandplanerne fra 2011 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vandplanerne fra 2011 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document Version Også kaldet
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereNotat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr.
Notat Regulering af fosfor og ammoniak Udarbejdet af: Sagsnummer.: Jacob Sterup Dato: 07-04-2014 Version nr.: 1 09.00.00-P21-4-07 Fosfor I forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereErhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af de grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav Indhold 8.1 Hvad indeholder felterne?... 2 8.2 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 8.3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 8.3.1 Ombytning
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereRådgivning vedr. udbud af rengøringsservice
Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice Notat vedr. adgang til at annullere udbud, angivelse af loft på tilbudssummer samt konsekvenser i relation til besparelsespotentiale (jf. Arbejdsretsdommen af
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereAktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereSammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet
NOTAT 15. december 211 Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet J.nr. 11-44-1 Tilsynsenheden/PJE Beskæftigelsesministeriets analyse viser: A-kasserne håndterede i 21 over
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereDer er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.
Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereKøbenhavns Universitets Boligfond udbud af møblering af 250 ungdomsboliger på Sølvgade i august 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR I
Københavns Universitets Boligfond udbud af møblering af 250 ungdomsboliger på Sølvgade i august 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR I Vær opmærksom på at flere af spørgsmålene har medført ændringer i udbudsmaterialet
Læs mereÆndringsforslag DSU s love
sforslag DSU s love DSU s 41. kongres sforslag nr. 1 Side 5, linje 39 Distrikternes Hovedbestyrelsesmedlemmer i en region vælger en repræsentant til socialdemokratiets regionsbestyrelse. ændres til: Distriktsledelserne
Læs mereIndstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 11.5.2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.5.2015 C(2015) 3035 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 11.5.2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
Læs mereØkonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat
214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER... 4 3. RESULTATER... 6 3.1. RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. Publication date:
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mereIndstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Læsevejledning Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: at sende ansøgningen til Forsyningssekretariatet
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune
ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Indvindingsboringer uden fund
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereIndstilling. Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen Lindegården, Pannerupvej 7, Trige
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 26. februar 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen
Læs mereRammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne
Rammeaftale om provision og bonusløn mellem Tele Danmark A/S og AC-organisationerne Denne rammeaftale vedrører aftaler, der fastlægger en variabel løndel i forhold til den enkelte medarbejder på grundlag
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mere