Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført:

Transkript

1 Kendelse af 12. maj Låneforenings virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Låntagere ikke anset for virksomhedsdeltagere. Spørgsmål om hæftelse. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 1 og 8. (Merete Cordes, Eskil Trolle og Vagn Joensen) Advokat A har for K Låneforening ved skrivelse af 27. juni 1997 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 11. juni 1997 har bestemt, at foreningen skal lade sig registrere hos styrelsen efter lov om erhvervsdrivende virksomheder. Sagens omstændigheder: Ved skrivelse af 11. juni 1997 meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen låneforeningen, at man anså låneforeningen for at være en erhvervsdrivende forening med begrænset ansvar og pålagde foreningen at lade sig registrere hos styrelsen, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder 8, stk. 1. I klagen af 27. juni 1997 til ankenævnet har foreningens advokat bl.a. anført: "Idet der vedlægges et eksemplar af foreningens vedtægter og regnskab for 1996 bemærkes, at foreningens virke er at yde visse lån til visse låntagere (jfr. nærmere nedenfor) på grundlag af overenskomster med pengeinstitutter om disses långivning til foreningen. Vedtægternes 14, stk. 4, 1. pkt. hvorefter medlemmerne inden for hver afdeling hæfter solidarisk for den samlede lånesum (som skyldes til vedkommende pengeinstitut) i forhold til den enkeltes skyld til foreningen skal forstås således, at såfremt foreningen lider så store tab på låntagere at de øvrige, solvente låntageres restgældsforpligtelse ikke kan dække pengeinstituttets tilgodehavende, må det manglende beløb fordeles på de solvente låntagere i forhold til den enkeltes restgældsforpligtelse." Efter klagerens begæring og med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilslutning tillagde ankenævnet ved skrivelse af 15. juli 1997 i medfør af 9 i lov om Erhvervsankenævnet klagen opsættende virkning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført: "Det fremgår af lov om erhvervsdrivende virksomheder, 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Følgende tre forhold skal således alle være opfyldt for, at en retsdannelse er omfattet af loven: 1) der skal være tale om en virksomhed, sådan som dette begreb er defineret i lovens 1, stk. 2, og 2) virksomheden skal udøve erhvervsdrift, sådan som dette begreb er defineret i lovens 1, stk. 3, og 3) erhvervsdriften skal have til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

2 ad 1) Af lov om erhvervsdrivende virksomheder, 1, stk. 2, fremgår det, at virksomhedsbegrebet i loven blandt andet omfatter foreninger med begrænset ansvar. Ved vurdering af om en given retsdannelse kan karakteriseres som værende en forening, lægger styrelsen i sin praksis blandt andet vægt på, om deltagerkredsen er afgrænset, uden at være snævert rettet mod en bestemt personkreds, og om den kan antages reelt set at kunne være vekslende i størrelse. Endvidere vurderes deltagernes aktivitet med retsdannelsen, eksempelvis om der udføres lønnet arbejde, og om deltagerne løbende virker som aftagere eller leverandører. Yderligere vurderes også retsdannelsens formål. Af vedtægten for K Låneforening, 2 og 3, fremgår det, at som medlemmer af foreningen kan optages tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der er medlem af visse navngivne organisationer. Den potentielle medlemskreds er således klart afgrænset men samtidig ganske bred indenfor de givne rammer. Sammenfattende er det styrelsens opfattelse, at K Låneforening skal karakteriseres som en forening. For så vidt angår bestemmelsen i lov om erhvervsdrivende virksomheder, 1, stk. 2, om at loven omfatter foreninger med begrænset ansvar, skal styrelsen anføre følgende: I lovens 3 defineres hvad der i loven forstås ved en virksomhed med begrænset ansvar. Det følger af bestemmelsen, at en virksomhed med begrænset ansvar er en virksomhed hvor ingen deltagere hæfter både personligt og uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtigelser. Vedtægtens 14, stk. 4, 1. pkt., har følgende ordlyd: "Foreningens medlemmer hæfter inden for hver afdeling solidarisk for den samlede lånesum i forhold til den enkeltes skyld til foreningen." Det er styrelsens opfattelse, at det enkelte medlem, med denne formulering, hæfter for afdelingens gæld med hele sin formue, men kun for foreningens gæld i forhold til sin andel af det samlede lånebeløb. Tegner et enkelt medlem sig for 1/10 af den samlede skyld til afdelingen, vil en kreditor kun kunne kræve, at medlemmet skal betale et beløb svarende til 1/10 af afdelingens gæld. Der er således efter styrelsens opfattelse ikke tale om ubegrænset og solidarisk hæftelse, men om begrænset og proratarisk hæftelse. På baggrund af foranstående finder styrelsen, at K Låneforening i forhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder er en forening med begrænset ansvar. ad 2): I henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder, 1, stk. 3, nr. 1, anses en virksomhed for at udøve erhvervsdrift, blandt andet hvis den erlægger tjenesteydelser, for hvilke virksomheden normalt modtager vederlag.

3 Det fremgår af vedtægtens 1, stk. 2, at det er foreningens formål at formidle lån til medlemmerne. Vedtægtens 14, stk. 3, giver mulighed for at foreningen kan opkræve provision ved ydelse af lån. I overensstemmelse med styrelsens praksis vil formidling af lån være omfattet af lovens erhvervsdriftsbegreb, idet en sådan aktivitet anses for en tjenesteydelse. Der skal her henvises til lovforslagets bemærkninger til 1, stk. 3, af hvilke det fremgår, at: "efter den foreslåede definition af "erhvervsdrift" er alle former for erhvervsdrift omfattet af definitionen.". ad 3): Af bemærkningerne i forslaget til lov om erhvervsdrivende virksomheder, 1, stk. 1, fremgår det, at: "deltagernes økonomiske interesse kan fremmes ved økonomiske fordele som overskudsdeling, udlodning ved opløsning m.v., bonus, rabat m.v.". I henhold til vedtægtens formålsbestemmelse ( 1, stk. 2) er det foreningens formål at lette medlemmernes adgang til på billigst mulig vilkår at optage lån. Således opnår medlemmerne en økonomisk fordel i kraft af foreningens aktivitet, idet medlemskabet af foreningen giver mulighed for at optage lån på særligt fordelagtige vilkår. Det er i denne forbindelse uden betydning, at medlemmerne gennem lovgivning er sikret en ret til at stille fremtidig løn til sikkerhed for lån. Det afgørende er, at foreningens erhvervsaktivitet, det vil sige lånformidlingen, giver medlemmerne en økonomisk fordel. På baggrund af ovenstående forhold finder styrelsen, at K Låneforening opfylder alle tre betingelser for at være omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvilket medfører, at foreningen er omfattet af pligten til at lade sig registrere hos styrelsen, jf. lovens 8, stk. 1." Klageren har herefter i skrivelse af 14. oktober 1997 bl.a. anført: "Derimod kan det ikke tiltrædes, at der som anført af styrelsen skulle være tale om "begrænset og proratarisk hæftelse." Styrelsen har ved skrivelse af til K Låne- og Spareforening af 1883, jf. vedlagte kopi, truffet afgørelse om, at denne forening ikke er registreringspligtig. Afgørelsen er begrundet med, at i mangel af bestemmelser i denne forenings vedtægt om hæftelsen er formodningen for, at der er tale om en forening uden begrænset ansvar. Efter min opfattelse indebærer manglende bestemmelser om medlemmernes hæftelser i en forenings vedtægt, at foreningens medlemmer ikke hæfter for foreningens gæld - hverken efter den ene eller den anden hæftelsesform.

4 For så vidt angår det af styrelsen anførte om udøvelse af erhvervsdrift med det formål at fremme deltagernes økonomiske interesser, må det fastholdes, at styrelsens vurdering ikke tager det påkrævede hensyn til, at K Låneforenings virke er atypisk og finder sted - og kun kan finde sted - inden for et i forvejen lovreguleret område. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse af 31. oktober 1997 yderligere bl.a. anført: "Affødt af styrelsens afgørelse i j.nr (B Låne- og Spareforening..., styrelsens brev af 9. juni 1997 der vedlægges i kopi) anfører adv. A, at det er hans opfattelse, at manglende bestemmelser om medlemmernes hæftelse i en forenings vedtægt medfører, at medlemmernes hæftelse i en forenings vedtægt medfører, at medlemmerne ikke hæfter for foreningens forpligtelser. Styrelsen har i den nævnte afgørelse lagt til grund, at for så vidt angår deltagernes hæftelse i erhvervsdrivende virksomheder, er formodningen for personlig og ubegrænset hæftelse. Begrænset hæftelse kræver således udtrykkelig vedtægtsbestemmelse herom. Til støtte for styrelsens opfattelse kan blandt andet henvises til s. 17 og s. 65 i betænkning nr om lovgivning om andelsselskaber og Hørlyck i "Erhvervsdrivende virksomheder", s. 40. Det skal bemærkes, at styrelsens opfattelse af hæftelsesforholdene i en erhvervsdrivende forening, i hvis vedtægter der ikke er taget stilling til hæftelsesspørgsmålet, er uden betydning for vurderingen af registreringspligten for K Låneforening, idet der i dennes vedtægt netop er taget stilling til hæftelsesspørgsmålet. " Ankenævnet udtaler: Låneforeningens virksomhed, låneformidling mod provision med henblik på at skaffe medlemmer af billige lån, er erhvervsdrivende virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens 1 og 3, nr. 1. Ankenævnet tiltræder herved, at det ikke kan tillægges betydning, at adgangen til at opnå lån gennem låneforeningen er forbeholdt medlemmer af de omhandlede hovedorganisationer, eller at låneforeningens adgang til at aftale sikkerhed i form af lønforskrivning beror på en lovbestemmelse. Efter lovens 8, stk. 1, jf. 3, er låneforeningen herefter registreringspligtig, såfremt ingen af virksomhedsdeltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 31. oktober 1997, at styrelsen antager, at deltagere i erhvervsdrivende foreninger hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk, såfremt

5 foreningsvedtægterne ikke indeholder bestemmelser om begrænset hæftelse, og at styrelsen i den foreliggende sag har lagt vægt på, at låntagernes hæftelse efter styrelsens opfattelse ikke er ubegrænset. Ankenævnet er enigt i, at låntagernes hæftelse ikke kan anses for ubegrænset, allerede fordi hæftelsen, der i øvrigt alene er subsidiært solidarisk, for restgælden på de øvrige låntageres lån er begrænset til låntagerens egen afdeling. Efter ankenævnets opfattelse kan låntagerne imidlertid ikke anses for virksomhedsdeltagere. Låntagerne har således ifølge vedtægterne ingen stemmeret. De er ifølge vedtægternes 2 "medlem" af den afdeling, hvorigennem de har optaget lån, men afdelingerne har ikke egen ledelse eller administration, og låntagerne har ingen stemmeret vedrørende afdelingernes anliggender. "Medlemsskabet" ophører, når låntagerens eget lån er tilbagebetalt. Låntagerne kan herefter ikke antages at hæfte for foreningens øvrige forpligtelser eller antages at have ret til andel i foreningens formue i tilfælde af foreningens opløsning. Virksomhedsdeltagerne må antages at være de i vedtægterne nævnte hovedorganisationer, som udpeger medlemmerne til låneforeningens øverste myndighed, repræsentantskabet. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har taget stilling til, om der herefter foreligger virksomhed med begrænset ansvar, ophæver ankenævnet styrelsens afgørelse af 11. juni 1997 og hjemviser sagen til fortsat behandling. Det bemærkes herved, at ankenævnet ikke har ment på det foreliggende grundlag at burde tage stilling til styrelsens antagelse, at deltagerne i en erhvervsdrivende forening hæfter ubegrænset og solidarisk, når foreningens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om begrænset hæftelse.