Hvordan har du det? 2010
|
|
- Amanda Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen
3 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
4 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
5 Hovedrapport Sammenligningsbind
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
18 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
19 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
20 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
21 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august
22 Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner
23 Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner
24 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
25 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
26 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
27 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
28 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
29 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE
30 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner
31 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
32 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
33 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
34 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
35 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold
36 Helbred og sygdom Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen
37
38
39
40 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?
41 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?
42 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?
43 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
44 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
45 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille
46 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille
47 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille
48
49
50
51
52
53 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
54 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
55 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
56 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
57 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
58 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
59 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher
60
61
62
63
64
65
66 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
67 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
68 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
69 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
70 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv
71 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
72 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
73 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
74 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende
75
76
77
78 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress
79 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse
80 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse
81 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse
82 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
83 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
84 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
85 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
86 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper
87
88 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau
89 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau
90 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau
91 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne
92 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne
93 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne
94
95
96 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
97 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
98 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
99 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
100 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede
101
102
103
104 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)
105 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)
106 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)
107
108 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
109 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
110 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
111 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
112 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
113 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
114 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse
115
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereMåling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereHvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereMultisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mere7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mere11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE I dette kapitel beskrives sundhedsvaner og sundhedstilstand i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og type af beskæftigelse blandt
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereProjekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment
Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...
Læs mere7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED Formålet med dette kapitel er at give en overordnet beskrivelse af den voksne befolknings fysiske og mentale sundhed. Begrebet sundhed
Læs mereMonitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mere10. DE ÆLDRES SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereSociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereNy viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:
Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer Mille Pedersen M: mikp@sst.dk T: 72 22 75 51 Agenda Fælles forståelse af mental sundhed Ny viden og initiativer på området Anbefalinger
Læs mereHaves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mereHEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1
HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereÆldres sundhed og trivsel
Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere