Hvordan har du det? 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? 2010"

Transkript

1

2 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen

3 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

4 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

5 Hovedrapport Sammenligningsbind

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

18 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

19 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

20 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

21 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

22 Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner

23 Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner

24 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

25 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

26 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

27 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

28 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

29 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

30 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

31 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

32 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

33 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

34 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

35 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

36 Helbred og sygdom Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen

37

38

39

40 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?

41 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?

42 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?

43 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

44 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

45 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille

46 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille

47 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille

48

49

50

51

52

53 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

54 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

55 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

56 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

57 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

58 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

59 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

60

61

62

63

64

65

66 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

67 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

68 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

69 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

70 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

71 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

72 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

73 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

74 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

75

76

77

78 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

79 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse

80 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse

81 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse

82 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

83 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

84 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

85 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

86 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

87

88 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau

89 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau

90 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau

91 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne

92 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne

93 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne

94

95

96 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

97 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

98 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

99 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

100 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

101

102

103

104 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)

105 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)

106 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)

107

108 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

109 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

110 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

111 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

112 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

113 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

114 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

115

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune #RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017

Sundhedsprofilen 2017 Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune #RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE I dette kapitel beskrives sundhedsvaner og sundhedstilstand i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og type af beskæftigelse blandt

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED Formålet med dette kapitel er at give en overordnet beskrivelse af den voksne befolknings fysiske og mentale sundhed. Begrebet sundhed

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T: Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer Mille Pedersen M: mikp@sst.dk T: 72 22 75 51 Agenda Fælles forståelse af mental sundhed Ny viden og initiativer på området Anbefalinger

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1

HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1 HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb

Læs mere

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Ældres sundhed og trivsel

Ældres sundhed og trivsel Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere