HØJ-ARKTISK VEGETATION I NV-GRØNLAND
|
|
- David Paulsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HØJ-ARKTISK VEGETATION I NV-GRØNLAND Af Henning S. Heide-Jørgensen og Ib Johnsen Økologisk Afdeling, Botanisk Institut, Københavns Universitet Først puliceret i Naturens Verden 1997 (6): Introduktion. NV-Grønland er i botanisk sammenhæng den dårligst undersøgte del af landet, men ikke den mindst interessante. Ved sin nærhed til Canada udgør området den vigtigste indvandringsvej for både planter, dyr og mennesker. Artiklen beskriver vegetationen og livsvilkårene i det botaniske distrikt NWn, der er omtrent sammenfaldende med det fra kulturhistorien kendte Thule distrikt. Her lever mange arter ved grænsen for deres eksistensmuligheder, hvilket ses af, at de har deres nordligste grønlandske forekomst i distriktet. Ovenstående foto viser en klippehylde i MacCormick Fjord med en lille strandeng domineret af Bjørne-star (Carex ursina) og rødlig Krybende Annelgræs (Puccinellia phryganodes). I baggrunden hængende gletsjere fra den selvstændige iskappe Piulip Nunaa.
2 Fig. 1. Inughuit families vinterbolig fra den i 1953 nedlagte boplads ved Uummannaq bygget af sten, tørv og drivtømmer og omgivet af Polar-rævehale, Alopecurus alpinus. Herover kort med artiklens stednavne og angivelse af floradistrikt NWn. Fig. 2 (t.h.). Fjeldsyre, Oxyria digyna, på fjeldmark. Det botaniske distrikt NWn i NV-Grønland mellem 76 og N.Br. ligger i Avanersuup Kommunea, der er Grønlands største kommune med et totalt landområde på km 2 svarende til 5 gange Danmarks areal, omend kun omkring en tiendedel er isfrit. Navnet betyder Det fjerne Nord, og fra udstedet Siorapaluk nogle timers sejlads eller slædekørsel fra kommunens største by Qaanaaq er der kun godt 1300 km til Nordpolen (se kort). Siorapaluk omtales som verdens nordligste naturlige bebyggelse. Der bor omkring 900 mennesker, inughuitter, i hele kommunen, og langt de fleste bor inden for det botaniske distrikt NWn med et isfrit område på ca km 2 svarende til to gange Sjællands størrelse. Inughuitterne betragtes som et eget folk med egen oprindelse blandt Canadas polareskimoer og med eget sprog forskelligt fra V- og Ø-grønlandsk. Dette folk har indtil Knud Rasmussen i 1910 anlagde handelsstationen for foden af Thule Fjeld (Mt. Dundas) ved Uummannaq bopladsen på enestående vis evnet at overleve i det barske højarktiske klima uden andre ressourcer end den omgivende natur og kun med sten, skind, knogler og meteorjern til rådighed for fremstilling af fangstredskaber. Bortset fra tørv fra de vådere plantesamfund til husbyggeri Fig. 1, har den højarktiske flora ikke kunnet bidrage meget til inughuitternes overlevelse. Dog har de lokale Blåbær, Fig. 3, en underart af Mosebølle samt Revling, Fig. 31 været en væsentlig kilde for C-vitaminer. Bladene fra Fjeldsyre, Fig. 2, kan bruges til samme formål. Det fortælles også, at den kraftige pælerod hos Tue-limurt spises som en slags Asparges. Desuden er jordstænglen hos Topspirende pileurt, Fig. 17, spiselig.
3 Fig. 3. Mosebølle, Vaccinium uliginosum ssp. microphyllum spises som blåbær. Fig. 4. Storblomstret sommerkonval, Pyrola grandiflora er stedsegrøn. Livsvilkår og planternes tilpasning Set fra en botanisk synsvinkel rummer floraen i inughuitternes land selvfølgelig mange andre interessante arter. Der findes en række alpine og lavarktiske arter, der så højt mod nord lever ved grænsen for deres eksistensmuligheder, og flere af dem er her kun som en isoleret forekomst. Så findes der 36 højarktiske arter, hvis totale udbredelse er begrænset til verdens nordligste landområder, og mange af dem når i V-Grønland jvf. Tabel 1 kun til distriktets sydgrænse ved 76. En 3. gruppe når sydligere, men jo længere, de findes mod syd, jo mere alpine bliver de, dvs. des højere skal man op i fjeldet for at finde dem. Tabel 1 viser nogle eksempler. I NV-Grønland holder de fleste planter sig derimod til beskyttede steder i lavlandet, hvor vinterens snedække hindrer udtørring og leverer vand til sommerens vækst. Kun en halv snes arter træffes over m.o.h. med Varde-frytle, som en af de mest højde tolerante arter. Alle har problemet med, at vækstsæsonen er kort. Det er dog ikke lyset, der begrænser vækstperioden, for i Qaanaaq er solen oppe døgnet rundt fra 24. maj til 21. august. Det er den lave sommertemperatur, snefald og sneafsmeltning, der bestemmer vækstsæsonens længde. Døgnets middeltemperatur kan kun påregnes at være positiv fra midt i maj til midt i september. Selv om snemængderne er beskedne, idet årsnedbøren for Qaanaaq kun er ca. 90 mm, hvoraf størstedelen falder som regn, så ligger sneen Fig. 5. Edderkop-stenbræk, Saxifraga platysepala med udløbere. (Foto vendt 90 ) Foto: Jens Böcher.
4 Fig. 6. Qaanaaq områdets største træ er en hunplante af dværgbusken Arktisk Pil, Salix arctica. mange steder til ind i juni. Da havisen først bryder en måned senere og indtil da holder temperaturen nede i den kystnære zone, så kan man opleve foråret komme først et stykke fra kysten og så brede sig bogstaveligt talt til begge sider henholdsvis op i højderne og ind mod indlandsisen samt i modsat retning ud mod kysterne. De højarktiske arter er ikke blot tilpasset ekstreme temperaturvariationer gennem året samt en kort vækstsæson; de er i høj grad også tilpasset en jordbund karakteriseret ved ustabilitet og mangel på næring. Under disse forhold er der kun basis for et beskedent antal plantesamfund. Ustabiliteten hænger sammen med de ekstreme temperaturvariationer i området. I hele distriktet er der permafrost. Det betyder, at kun et overfladelag på typisk 1-1½ meters tykkelse når at tø op i sommerperioden. Dette aktive lag er i lange perioder eller konstant så vandmættet, at det selv ved meget små terrænhældninger skrider hen over det permanent frosne underlag, der i Thule-distriktet er omkring 500 m tykt. Det ustabile lag betegnes flydejord, og her kan kun de færreste planter få rodfæste som f.eks. den énårige Dværgsyre, Fjeldsyre (Fig. 2), Edderkop-stenbræk (Fig. 5) og andre nævnt i Tabel 1. Ved yderkysterne, hvor nedbøren er størst, og sommertemperaturen er lavest, er der særligt gode betingelser for dannelse af flydejord. Det hyppige skifte mellem frost og tø resulterer både på skrånende og fladt terræn desuden i en sortering af substratet efter vægtfylde, og der dannes bl.a. jord- og stenpolygoner. Kun den perifere del af disse strukturer er så stabil, at enkelte planter samt nogle barjords laver kan etablere sig her. Bjergarterne i området hører til grundfjeldet og består i vid udstrækning af porøse sandsten fra prækambrisk tid med en alder på op til 3 milliarder år, Fig. 22 og forsiden. De er med tiden blevet så møre, at det ofte daglige skifte mellem frost og tø medfører en kraftig erosion, så aktive urskråninger findes ved enhver stejlvæg i landskabet. Sandstenene er de mest
5 Fig. 7. Otteradet ulvefod, Huperzia selago ssp. arctica, er eneste ulvefod i Nord-Grønland. I flere bladhjørner ses runde gule sporehuse. Fig. 8. Tornet stenbræk, Saxifraga tricuspidata, er en stedsegrøn halvbusk. næringsrige i modsætning til den sure bjergart gnejs, der især er repræsenteret i det indre Inglefield Land samt i det sydøstlige hjørne af distrikt NWn. Under et betyder de fysiske forhold, at et sammenhængende plantedække kun har kunnet etableres i meget begrænsede områder. Dermed har der heller ikke kunnet fremkomme et tykkere humuslag, der næringsmæssigt kunne give grundlag for flere og mere artsrige plantesamfund. Til gengæld er luftforurening ikke nogen begrænsende faktor, og det kommer bl.a. de allermest nøjsomme vækster, laverne, til gode. Lavfloraen er meget veludviklet og ofte helt enerådende i højarktiske egne. Flere store plantegrupper, der ellers er godt repræsenterede i alpine og subarktiske områder, brillerer ved deres fravær i Nord-Grønland. Det gælder f.eks. nøgenfrøede, ærteblomstrede, skærmplanter og orkideer. Der er kun 3 bregnearter samt en enkelt ulvefod, Otteradet ulvefod, Fig. 7. Det er også kun et begrænset antal livsformer, der er egnede til at overleve i det højarktiske klima. Der kendes således kun en eneste énårig art, den førnævnte dværgsyre, der forekommer på flydejord og i snelejer. Der er også kun en enkelt to-årig art, den næringskrævende Arktisk gåsemad, der træffes ved fuglefjelde og bebyggelse. Vækstsæsonen er ofte for kort til, at en hel cyklus fra spiring til modning og spredning af frøene kan gennemføres. Så godt som alle blomsterplanter er derfor flerårige. Denne livsform mindsker behovet for at sætte frugt hvert år. Dermed får hvert skud på planten flere vækstsæsoner til at opbygge tilstrækkelige næringsreserver til at gennemføre en vellykket blomstring og sætte modne frø i en gunstig sæson. F.eks. ses hvert år mange sterile eksemplarer af Storblomstret sommerkonval, Fig. 4, og der kan gå flere år mellem frugtsætningen hos Mosebølle på en given lokalitet. Vedplanter udgør dog kun en beskeden del af de flerårige arter, og de holder sig ved jordskorpen. Det gælder både for urter og vedplanter, at jo barskere klimaet er, og det vil stort set sige, jo længere mod nord planten vok-ser, des mindre skyder den i vejret. Ved Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) kan en liggende moskusokse let skjule sig i pilekrattet, men ved Qaanaaq vil
6 Fig. 9. Hanplante af dværgbusken Arktisk pil, Salix arctica, med modne gule pollen. Fig. 10. Arktisk alperose, Rhododendron lapponicum, har som flere andre dværgbuske grønlandsk nordgrænse i distrikt NWn. Fig. 11. Fjeldpryd, Diapensia lapponica ssp. lapponica - en pudeformet dværgbusk, der kun kendes fra Qaanaaq i distrikt NWn. Fig. 12. Grønlandsk fjeldsimmer, Dryas integrifolia, er meget variabel mht. behåring og bladform som følge af dybridisering med D. octopetala. selv en snespurv have svært ved at gemme sig mellem løvet på en pil. Her vil en Arktisk pil, Figs. 6 og 9, der kan være hundrede år eller mere, ikke lade stamme og grene, men kun blade og blomster hæve sig fra underlaget. Mens pilearter under sydligere himmelstrøg optræder som træer eller buske, så forekommer de kun som dværgbuske i højarktiske egne. Dværgbuskene i distrikt NWn repræsenterer 6 familier og er foruden Mosebølle og to pilearter: Arktisk alperose, Fig. 10; Kantlyng, Fig. 14; Mose-post; Tyttebær; Fjeld-revling; Fjeldpryd, Fig. 11; Grønlandsk fjeldsimmer (Rypelyng), Fig , og Kirtel fjeldsimmer samt hybrider mellem de to sidste. Desuden er Tornet stenbræk, Fig. 8, en halvbusk, hvor kun stænglernes nedre dele er forveddede. Mens den korte vækstsæson har spillet ind til fordel for den flerårige livsform, så skal reduktionen i planternes højde ses i sammenhæng med vindfaktoren og planternes temperaturregulering. Vinden er en udfordring for arktiske planter på to fronter. Dels har den en afkølende effekt, dels medfører den et mekanisk slid, Fig. 12, på især blade og blomster, når den fører sandskorn eller iskrystaller med sig. Begge disse ulemper formindskes, når højden og bladenes størrelse reduceres, så plan-
7 Fig. 13. Grønlandsk fjeldsimmer, Dryas integrifolia - et meget gammelt forblæst pudeformet individ fra 400 m s højde. Fig. 14. Kantlyng, Cassiope tetragona - karakterplante fra den mest udbredte type dværghede. ten bliver nedliggende, tiltrykt jordoverfladen eller antager pudeform. Ved lav lufttemperatur gælder det om at holde bladenes vævstemperatur oppe på et niveau, hvor fotosyntesens enzymsystemer ikke hæmmes. Her er vækstformer som rosetplanter, der danner tuer og puder så langt de mest hensigtsmæssige. Det afspejler sig i floraen ved, at over halvdelen af distriktets ca. 160 registrerede arter og underarter af karplanter er tuedannende arter eller egentlige pudeplanter. Se eksempler i Tabel 1 Fig. 15. Gryn-stenbræk, Saxifraga foliolosa, med blomsterstanden fuld af yngleknopper. og Fig. 8, Temperaturen i overfladen af puden hos en Tue-limurt kan være 20 C over lufttemperaturen, og egne målinger viser, at temperaturen mellem forgreningerne i overfladen af puder af Gulhvid rensdyrlav på en solrig julidag kan være 12 C over lufttemperaturen 20 cm over puden. Selv så nordligt som Peary Land er der i skudspidser af Grønlandsk fjeldsimmer, Fig , målt helt op til 23,5 C over lufttemperaturen 5 cm over planten. Flere andre planter opnår også ekstra høje temperaturer i vækstpunkter og omkring frøanlæg. Det tyder på, at en del af temperaturstigningen er fysiologisk betinget. Det er dog en klar ulempe, hvis vævstemperaturen i bladene stiger for meget, idet planternes respiration (ånding) er temperaturafhængig og groft set fordobles for hver 10 C, temperaturen stiger. Tilpasningen af arktiske planters fotosyntese til de lave lufttemperaturer går derfor ofte en anden vej. Det har vist sig, at den optimale temperatur for en nettoproduktion hos flere arter ligger lavere end for deres sydlige slægtninge. F.eks. producerer Purpur-stenbræk, Fig. 16, mere, end den forbruger ved respiration, allerede inden dagens middeltemperatur bliver positiv. Der
8 Fig. 16. Purpur-stenbræk, Saxifraga oppositifolia - solen ses glimte i nektardråber i bunden af flere blomster. kendes også laver, der har maximal netto fotosyntetisk produktion ved lufttemperaturer under frysepunktet. Jordvandet fryser ved lidt under 0 C afhængigt af indholdet af næringssalte, og det giver normalt problemer med vandoptagelsen. Der er dog påvist både vækst og vandoptagelse i rødder, der ligger i frossen jord, så måske udvikles der også varme i deres vækstpunkter. For mange arter er det nok lige så vigtigt, at de har mykorrhiza (samliv med svampe). Det gælder f.ks. for alle hedens dværgbuske. Svampens hyfer kommer vidt omkring også i de mest overfladenære jordlag, der først tør op. Den flerårige livsform betyder generelt en lang livslængde. Dermed kan planterne klare sig med en mindre grad af fertilitet. Det er samtidig en nødvendighed, dels fordi det generelt er vanskeligt at gennemføre en kønnet forplantning i et klima, hvor der er mangel på egnede insekter til bestøvning, dels fordi det bliver mindre vigtigt, om frøene når at modnes hvert eneste år. En reducering i antallet af frø per plante giver desuden en øget mulighed for, at der kan leveres næring nok hurtigt nok til, at enkelte frø når at modne. Langt de fleste arter har utvivlsomt frøformering omend ofte koblet med en lav frøsætning. De fleste planter supplerer imidlertid frøformeringen med vegetativ formering f. eks, ved udløbere, Fig. 5, og jordstængler (rhizomer). I det højarktiske område synes endvidere vegetativ formering ved yngleknopper (bulbiller) at spille en stigende rolle sammenlignet med lavarktiske områder, hvor rhizomer har relativt større betydning. Yngleknopperne kan sidde i blomsterstanden som hos Topspirende pileurt, Fig. 17, og Gryn-stenbræk, Fig. 15, eller primært i bladhjørnerne, som hos Knop-stenbræk, Fig. 18. Selv om insekttætheden i distriktet ikke er særligt stor, så spiller insektbestøvning en langt større rolle, end man skulle tro. Der findes én
9 Fig. 17. Topspirende pileurt, Polygonum viviparum, med yngleknopper nederst i blomsterstanden. Fig. 18. Knop-stenbræk, Saxifraga cernua, har en enkelt endestillet blomst og yngleknopper i resten af blomsterstanden. humlebi, 5 dagsommerfuglearter samt fluer og myg. Der satses betydelige ressourcer i form af nektar, Fig. 16, og pollen, Fig. 8, på at lokke insekterne til. Der må derfor være en fordel ved at opretholde den kønnede forplantning og dermed variabiliteten hos arten også på disse breddegrader, selv om mange somre er så korte, at frøene ikke når at modne. Ud over blomstens farve og fødeemner spiller formen en særlig rolle for at tiltrække insekterne. Der er meget få énsymmetriske blomster, Fig. 23, mens den radiærsymmetriske skålformede blomst er almindelig, Fig. 19. Denne facon Fig. 19. Fjeld-valmue, Papaver radicatum, vender blomsterne mod solen og findes især i kystområder i en hvidblomstret form. skaber som et andet hulspejl et varmere område midt i blomsten, hvor insekterne ynder at hvile sig. Opvarmningen kan desuden hæve vævstemperaturen omkring frøanlæggene, så det vækstfremmende stofskifte forløber hurtigere. Særlig raffineret bliver det hos Fjeld-valmue, Fig. 19, hvor blomsten er heliotrop, så den ved en vækstbevægelse i stilken døgnet rundt har blomsten eksponeret mod solen. Talrige arter har selvbestøvning som en reservemulighed, og flere slægter er apomikter, så de kan udvikle frø helt uden bestøvning. Det giver anledning til en omfattende racedannelse inden for flere arter, hvor racerne kan være særligt veltilpassede til lokale kår. Sådan racedannelse med forskellig baggrund findes f.eks. hos Kattefod, Fladstjerne og Valmue. Plantesamfund Den mest vidtstrakte vegetationstype i distriktet betegnes fjeldmark. Der er ikke tale om noget egentligt plantesamfund, for fjeldmarkens arter (se eksempler i Tabel 1) optræder uafhængigt af hinanden. Der er ingen indbyrdes konkurrence mellem arterne, og disse betragtes som pionerplanter, der først og fremmest klarer sig på den ustabile og ofte næringsfattige jord, fordi de ikke skal konkurrere med andre planter. Først efter
10 Fig. 20. Bredbladet gederams, Chamaenerion latifolium, er Grønlands nationalblomst. mange, måske hundreder af år, kan der samles så meget humus på læsteder i fjeldmarken, at der efterhånden vil opstå snelejesamfund, heder eller på permanent fugtige steder kær. Usammenhængende pioneragtig vegetation med meget ringe eller ingen indbyrdes konkurrence mellem arterne forekommer også på urskråninger, ustabile moræner og i flodlejer, hvor vandstanden generelt er meget svingende. På disse lokaliteter samt i klitter træffes bl.a. Storblomstret gederams, Fig. 20, der er Grønlands nationalblomst og udbredt fra nord til syd. Plantens kraftige jordstængel tjener både som forråds-, forankrings- og formeringsorgan. På disse ofte sandede, grusede og stenede lokaliteter træffes også Liden padderokke, der dog også forekommer på våd stabil bund i kær og ved søbredder. Allerede disse eksempler giver et fingerpeg om, at den arktiske floras arter ikke er særligt specifikt knyttet til bestemte plantesamfund. Som det ses af Tabel 1, er det relativt sjældent, at en art kun eller overvejende forekommer i et enkelt plantesamfund. Snelejer repræsenterer den absolut korteste vækstsæson, også selv om væksten for flere af samfundets arter begynder før, sneen er smeltet. Når sneen ikke at smelte helt væk forbliver planterne blot i hvile til næste sæson. Sneen har da den gavnlige virkning, at den beskytter planterne dels mod lav temperatur dels mod fordampning. Både ved sin varighed og vægt er sneen årsag til, at snelejeplanters vegetative dele er særdeles jordnære. Her er ingen høje planter, selv om en enkelt halvbusk ofte rykker helt ind midt i snelejet. Det er den særbo Dværgpil, der kun bliver et par cm høj, idet grensystemet forbliver underjordisk. I lidt større snelejer ses sædvanligvis en zonering, der følger afsmeltningen, så de samme arter perifert i lejet kan være afblomstrede samtidig med, at de endnu ikke er sprunget ud i den centrale del, hvor sneen først lige er smeltet væk. Der kan desuden være en zonering af arter efter deres afhængighed af jordbundens fugtighed. På Fig. 21 ses en zonering med Purpur-stenbræk, Fig. 16, i snelejets vådeste del og Rank star på overgangen til den omkring-
11 Fig. 21. Sneleje domineret af den rødblomstrede Purpur-stenbræk, Saxifraga oppositifolia, omgivet af en randzone med Rank star, Carex bigelowii. Derefter følger en smal stribe hede med brunlige puder af kantlyng, Cassiope tetragona. liggende hede med kantlyng, Fig. 14, som karakterplante. I Tabel 1 nævnes flere snelejeplanter, og det fremgår, at mange af dem også træffes i andre samfund. Det største artsfællesskab findes mellem snelejer og fjeldmarkens pionervegetation, idet 14 af 31 snelejeplanter noteret for distriktet også forekommer på fjeldmark, mens Dværg-ranunkel er den eneste, der næsten udelukkende ses i snelejer. Arktiske heder har dværgbuske som karakterplanter, men forskellige arter dominerer alt efter, hvor i Grønland heden ligger, Fig I NV-Grønland er kantlyng så vigtig, at den giver navn til områdets kantlyngheder, hvor alle distrikt NWn s dværgbuske forekommer bortset fra Dværg-pil, der især hører snelejer til. Halvdelen af hedens 10 arter af dværgbuske må anses for at have nået deres grønlandske Fig. 22. Hede med en lille smule nysne samt Mosebølle, Vaccinium uliginosum, ssp. microphyllum, i røde og Arktisk pil Salix arctica, i gule efterårsfarver. De gule prækambriske sandsten er til dels dækket af sorte laver af bl.a. slægterne Umbilicaria og Pseudephebe.
12 Fig. 23. Arktisk guldblomme, Arnica angustifolia, her voksende på urskråning mellem forvitrede prækambriske sandsten ved Qaanaaq. Sidste års visne blomsterstand ses ligge hen over stenene. Fig. 24. Rød bjørnebrod, Tofieldia coccinea - eneste liljeblomstrede i området. nordgrænse i distrikt NWn. Det gælder Arktisk alperose, Fig. 10, Revling, Tyttebær, Mose-post og Fjeldpryd, Fig. 11. Sidstnævnte er nord for 75 N.Br. kun fundet ved Qaanaaq. Mosebølle har sin V-grønlandske nordgrænse i NWn, og yderligere 5 dvægbusk arter har nordgrænse i Melville bugten lige syd for distriktet. I den tørreste hedetype, Dryas-heden, er grønlandsk fjeldsimmer (Rypelyng) den dominerende dværgbusk. Den anden Dryas art, Kirtel-fjeldsimmer, forekommer også, men bliver mere og mere sjælden mod nord. De to arter bastarderer ofte, og desuden er især førstnævnte art formrig m.h.t. behåringen, så alle muligheder forekommer fra nærmest glatte bladoversider til en så kraftig behåring på begge bladsider, at planter bliver fuldstændig grå, og bladenes grønne klorofylfarve ikke ses. Blandt hedens urter kan nævnes Håret troldurt, der er en halvparasit med kontakt til andre planters rodsystem, hvorfra der optages både vand og næring som supplement til det, der optages via plantens egne rødder. Der er fire andre troldurt arter i distriktet, og de er de eneste halvparasitter, der går så langt mod nord. Heden er desuden rig på laver bl.a. Gulhvid rensdyrlav, og det vigtigste mos er Almindelig gråmos, Racomitrium lanuginosum. Kantlynghederne kan være ret våde en stor del af vækstsæsonen, og der er en glidende overgang til de permanent våde kær. Der er også arter som f.eks. distriktets eneste liljeblomstrede, den 3-4 cm høje Rød bjørnebrod, Fig. 24, der har så bred en økologisk amplitude, at den forekommer i de tre mest udbredte vegetationstyper fjeldmark, hede og kær. Tilsvarende gælder Grønlandsk fjeldsimmer, men på baggrund af hybridisering med Kirtel-fjeldsimmer kan der være tale om økologisk racedannelse, så bestemte populationer reelt kun trives godt i et enkelt af de tre samfund. Det skal bemærkes, at nedbøren er for ringe og underlaget ofte for ustabilt til, at der dannes egentlige moser, der er uafhængige af grundvandet og domineret af Tørvemos (Sphagnum spp.), som dog findes i området.
13 Fig. 25. Hvidlæbet troldurt, Pedicularis albolabiata, med énsymmetriske blomster er nyligt indvandret til Grønland og kendes kun fra to områder ved Qaanaaq og MacCormick Fjord. Nederst t.h. ses skud af Kantlyng, Casssiope tetragona. Jordens næringsindhold, vandbevægelsen og snedækningen er de faktorer, der har mest betydning for artssammensætningen i kærene. De fleste kær i distriktet ligger på sedimenter og er derfor forholdsvis næringsrige. Hvor vandgennemstrømningen ikke er for ringe, er Kæruld udbredt, dels Polar-kæruld, der er meget iøjnefaldende med sit store hoved af frøuld fra et enkelt aks, dels Mørk kæruld, der har et noget mere beskedent udseende, skønt den har flere aks. Andre halvgræsser kan dog være mere dominerende som f.eks. Tundra-star, der i øvrigt er en af tundraens karakterplanter. Men tundra forstået som vidtstrakte flader med ensartet vegetation af halvgræsser på permafrost findes stort set ikke i det bjergrige landskab. Tundra-star er vigtig føde for moskusokser, og mellem Mac- Cormick fjord og Bowdoin fjord findes et udstrakt kærområde, hvor nogle få moskusokser i nyere tid har holdt til. Blandt kærvegetationens øvrige urter kan nævnes Sne-stenbræk, og Knop-stenbræk, Fig. 18, med yngleknopper i bladhjørnerne samt den for nyligt indvandrede halvparasitiske Hvidlæbet troldurt, Fig. 25, hvis grønlandske udbredelse er begrænset til distrikt NWn. Nogle kær er domineret af mosser og betegnes undertiden moskær Fig. 26. Her træffes endnu en Stenbræk samt tre Ranunkel arter, hvoraf et par er nævnt i Tabel 1. Ved en underinddeling af kærene benyttes i dag især mosser som ledearter, idet de har vist sig at være mindre tolerante overfor variation i næringsindhold og vandbevægelse end blomsterplanterne, der har tendens til at optræde i alle kærtyper foruden i helt andre plantesamfund, som det fremgår af Tabel 1. Mosser som Filt-knopmos, Aulacomnium palustre, Fjeld-knopmos A. turgidum, Almindelig seglmos, Drepanocladus uncinatus samt Mniobryum wahlenbergii og arter af Nikkemos, Pohlia, kan være totalt tæppedannende, hvilket dog ikke gør de få tilstedeværende blomsterplanter mindre synlige, Fig. 26. Hvor vandbevægelsen er størst fremkommer væld og yderligere tre Stenbræk arter
14 Fig. 26. Næringsberiget urskråning ved fuglefjeld med Polar-rævehale, Alopecurus alpinus, grænsende til moskær. Hvide blomster er Arktisk hønsetarm, Cerastium arcticum. kommer til. De to er dog meget sjældne, og kun Gryn-stenbræk, Fig. 15, skal nævnes. Den udvikler sjældent mere end en enkelt endestillet blomst om overhovedet nogen. Der dannes i stedet for talrige yngleknopper i blomsterstanden. Flere af arterne fra kær og væld findes også langs vandløb og ved søbredder. Søernes vegetation er absolut fattig på blomsterplanter, og vandplanter er i det hele taget sjældne i distriktet. Fem af de seks noterede arter er kun kendt fra 1-4 lokaliteter, og fire af dem har i det mindste V-grønlandsk nordgrænse i distriktet. Engkarse sætter end ikke blomster, men eksisterer kun med grundbladsrosetter, der danner yngleknopper. Engkarse og Nåle-sumpstrå kan i øvrigt ikke regnes for rigtige vandplanter, idet de også vokser på våd jord. I 1994 blev der konstateret Tråd-vandaks i en lille sø ved bunden af MacCormick Fjord, dermed er dens grønlandske nordgrænse rykket fra ca. 71 til N. Den mest udbredte vandplante, Sabinegræs, er en udpræget nordlig art med sydgrænse i distriktet. Vendes blikket mod kysterne, findes her og der, hvor kysten er lidt flad, små strandenge domineret af Krybende annelgræs, der, som navnet antyder, producerer udløbere. Strandengen er lige så artsfattig som søerne med kun 6 noterede arter, og samfundet som helhed er nær sin nordgrænse. Dets udstrækning og placering kan blot være et par m 2 på en klippehylde. På et sådant sted 10 m.o.h. er det nordligste fund af Bjørne-star gjort i bunden af MacCormick Fjord, Fig. forsiden. Ranke-fladstjerne, forekommer almindeligt på strandenge, og Grønlandsk kokleare træffes også her. Disse to strandengsplanter er generelt lidt mere næringskrævende, og de ses derfor også på gødede lokaliteter. Som mere næringsrige lokaliteter kan nævnes urskråningerne ved fuglefjelde og områder omkring beboede steder, hvor især slæde-
15 Fig. 27. Søkonger hviler på sten med næringskrævende laver som Xanthoria sp. (orange) og Rhizoplaca sp. hunde og mennesker sørger for gødskningen. Der er mere end dobbelt så mange hunde som mennesker i distriktet. Hvor tidligere vulkansk aktivitet har bevirket, at basaltgange går i dagen, findes også flere forholdsvist næringskrævende eller kalkelskende arter. I den forbindelse skal det nævnes, at der er en generel tendens til, at planter, der under sydligere himmelstrøg betragtes som stærkt knyttet til kalkholdig jord jvf. Tabel 1, mod nord bliver mindre og mindre afhængige af kalk, så de ofte træffes på neutral eller endda svagt sur bund. Som eksempel på sådanne arter kan nævnes: Liden padderokke, Arktisk kugleskulpe, Dværgarve, Arktisk alperose, Fig. 10 og Treblomstret siv. Forklaringen er måske bl.a., at arternes indbyrdes konkurrence i det højarktiske område er minimal. Fuglefjelde findes flere steder i distriktet. F.eks. er der store kolonier af mallemuk, ride, kortnæbbet lomvie, tejst og lunde på Carey øerne og Hakluyt Ø, og verdens største population af søkonger, Fig. 27, findes i området med bl.a. en vigtig koloni ved Siorapaluk. Her er de nedre dele af urskråningerne saftigtgrønne, Fig. 26, af Polar-rævehale samt mosser som Jomfruhår, Polytrichum sp. og flere af de tidligere nævnte arter typiske for moskær. Af andre urter ved fuglefjelde kan nævnes Rødstænglet potentil samt den storblomstrede Arktisk guldblomme, der dog også kan friste tilværelsen på løse grusede urskråninger (Fig. 23), hvor den så til gengæld kan se noget udsultet ud og kun når cm s højde mod cm under optimale næringsforhold. Den lille Fjeld karse viser en lignende spændvidde m.h.t. jordbundens fugtighed og kan ved fuglefjelde findes blomstrende nærmest med rødderne i vand og på udtørrede skrænter få meter derfra. Fuglegødningen bevirker også, at lavfloraen på sten og klipper bliver særligt veludviklet specielt m.h.t. næringskrævende arter, Fig. 27. Ikke uventet er der et vist sammenfald af arter mellem fuglefjelde og de næringsberigede bebyggede områder. For længst forladte bopladser domineres således ofte af Polar-rævehale Fig. 1, men andre arter tiltrækkes også af kulturpåvirkningen. Det gælder f.eks. Ranke-fladstjerne, Skede-annelgræs, Snegræs og Fjeldsyre, Fig. 2, der alle ud-
16 Fig. 28. Trommeskinds-draba minder om den viste Lapmarks-draba, Draba lactea, der dog foretrækker fugtige steder i snelejer og heder. Fig. 29. Énblomstret klokke, Campanula uniflora foretrækker tørre voksesteder som urtelier. Den er udbredt i hele Grønland. vikler sig til kraftigere planter end i de plantesamfund, hvor de ellers optræder. Urtelier med deres righoldige vegetation af tokimbladede urter er mest karakteristiske for de sydligere distrikter, men på sydvendte skråninger, hvor solen varmer godt, og sneen smelter hurtigst, kan der også i distrikt NWn dannes lidt mere artsrige samfund, der minder om urte- og græslier, omend de er af beskeden udstrækning. Her findes tidligere omtalte arter som Arktisk guldblomme, Fig. 23, og Fjeldsyre, Fig. 2, men også Topspirende pileurt, Fig. 17, der er endnu en art med yngleknopper, Énblomstret klokke, Fig. 29, Grå kattefod, der blev fundet første gang i distriktet i 1995 samt Arktisk rapgræs. Den sidste vegetationstype, der skal omtales, knytter sig til klipper, hvor vækstbetingelserne kan variere særdeles meget. Klipper kan være stærkt vindudsatte, så de blæser fri for sne og hurtigt tørrer ud om sommeren, men samtidig kan der være både læ og fugtighed i sprækker og revner i klipperne. Består klipperne af basalt, kan der tilmed være basis for mere næringskrævende arter som f.eks. Énblomstret klokke. Som klippevegetation træffes nogle af de mest tørketolerante arter, bl.a. flere arter af Potentil og Stenbræk, f.eks. Tornet stenbræk, Fig. 8, og Tue-stenbræk, Fig. 30. Desuden kan nævnes Trommeskinds-draba, Fig. 28, samt de 3 eneste bregner, der går så langt mod nord: Dværg-frynsebregne; Skør bægerbregne og Duftende mangeløv. Artsudbredelse og vegetationshistorie Til forskel fra det sydlige Grønlands subarktiske vegetation er den højarktiske vegetation karakteriseret ved mangel på pilekrat og ved dominans af Kantlyng på hederne. I V-Grønland når denne vegetationstype mod syd til Melville bugten omtrent sammenfaldende med sydgrænsen for distrikt NWn. Denne grænse er i det hele taget den mest markante grænse mellem de grønlandske floradistrikter målt i antallet af arter, der enten har nordeller sydgrænse i dens umiddelbare nærhed.
17 Fig. 30. Tue-stenbræk, Saxifraga caespitosa. Fig. 31. Revling, Empetrum hermaphroditum. Distriktets samlede antal arter kan gøres op lidt forskelligt afhængigt af den for tiden herskende opfattelse af artsbegrebet i vanskeligt adskillelige artskomplekser som f.eks. Stilkfladstjerne gruppen, Draba arctica og Draba alpina gruppen. Der hersker også usikkerhed om enkelte funds korrekte bestemmelse. Inkluderes anerkendte underarter som selvstændige enheder fås et aktuelt artsantal for distrikt NWn på 162, hvilket er en pæn andel af de ca. 513 arter i hele Grønland. Af de 162 arter har 39 deres grønlandske og yderligere 29 deres vest-grønlandske nordgrænse i distriktet, mens 10 har deres sydligste forekomst i distriktet. Hertil kommer 4 arter, der i Grønland kun forekommer i NWn. Dermed har 82 eller halvdelen af arterne en eller anden form for nordlig eller sydlig grænse i distriktet, hvilket kunne tyde på, at nogle særlige forhold i vegetationshistorien gør sig gældende. Det bliver ikke mindre interessant af at se på arternes forekomst i forhold til deres totale udbredelse på verdenskortet. 99 arter forekommer hele vejen rundt om polen og er såkaldt cirkumpolare. 41 eller 1/4 er vestlige med hovedudbredelse i N-Amerika, mens kun 2 er østlige med hovedudbredelse i Eurasien. Desuden er 17 amfi-atlantiske, så de forekommer på begge sider af Atlanterhavet, mens 3 ikke har kunnet placeres med sikkerhed. Ser vi kun på de 39 arter, der har en isoleret forekomst i NWn stiger andelen af vestlige arter til 15 eller mere end 1/3, og ud af de 4 arter, der udelukkende forekommer i NWn er troldurterne Arktisk troldurt og Hvidlæbet troldurt vestlige, mens Fjeldarve og Dunet tundragræs er cirkumpolare. Disse udbredelsesforhold taler for, at distriktet ligger ved en hovedindvandringsvej. Der er da også kun 45 km som korteste afstand mellem Inglefield Land og Elsemere Island over Smith Sund (kort). Længere mod nord reduceres afstanden til under 20 km over Robeson Kanal. Det er ikke større afstand end, at både vind, fugle og pattedyr kan bringe frø med sig fra Canada. Pedicularis albolabiata Fig. 25, der for få år siden blev opdaget som ny art for Grønland og kaldt Hvidlæbet troldurt, menes f.eks. at være kommet med snegåsen, der træffes på troldurtens findesteder i distriktet. Når man samtidig bemærker, hvor små områder de 4 netop nævnte isolerede arter dækker inden for distrikt NWn, så er det absolut sandsynligt, at der gemmer sig endnu et par nye arter for Grønland i distriktet, da kun ganske få og små lokaliteter langs hele Nares Strædet mellem Canada og Grønland kan betegnes som grundigt undersøgt af botanikere.
18 Tabel 1. Det anbefales at downloade tabellen særskilt, så kan den forstørres og læses.
19 Den høje andel af arter med isoleret forekomst i NWn kan også ses i lyset af den såkaldte refugieteori, hvor man forestiller sig, at en række arter har overlevet klimatisk ugunstige perioder med forøget nedisning på nunatakker og andre isfrie områder, hvorfra planterne så har bredt sig med forskellig ha-stighed, når klimaet er blevet mildere. Det seneste større kuldefremstød med forøget ned-isning fandt sted under den såkaldt lille istid i det 16. århundrede. Her har de også i dag meget begrænsede isfrie områder langs Melville Bugten været endnu mindre, og denne kyststrækning har sammen med Humboldt gletscheren nord for distriktet i endnu højere grad end i dag repræsenteret en spredningsbarriere for planter i distrikt NWn. Man kan udmærket forestille sig, at flere af de nuværende isolerede arter i NWn før den lille istid havde en mere sammenhængende udbredelse ned langs vestkysten. Det skal dog også bemærkes, at flere arter mangler i dette område, fordi de normalt undgår bjergarten gnejs, der dominerer i Melville bugten. Man har i øvrigt for nylig sammenlignet årstilvæksten hos levende eksemplarer med tilvæksten hos subfossile eksemplarer af Kantlyng, der er kommet frem under gletschere, der i den nuværende varmeperiode er på retræte på den nærliggende Ellesmere Island. Det er herved vist, at middeltemperaturen for juli umiddelbart før den lille istid var 0,7 C lavere end den er i dag. Gletschere på retræte i distrikt NWn har også bragt en række subfossile laver for dagen med en alder på omkring 1300 år. De benyttes nu bl.a. til undersøgelser af ændringer i arveanlæggene sket hos de pågældende arter i det forløbne tidsrum. I 1974 blev verdens største nationalpark oprettet i NØ-Grønland, og en videnskabelig station er nu under opbygning ved Zackenberg (Naturens Verden 1992:8). Den nordligste del af Robeson Kanalen falder lige inden for nationalparkens vestgrænse. I betragtning af, at hele NV-Grønland langs Nares Strædet er den vigtigste indvandringsvej for både planter, dyr og mennesker, er der god grund til at udvide parkgrænsen i det mindste ned til Kap Alexander, hvor Smith Sund er smallest, så også Washington Land og Inglefield Land inkluderes i nationalparken. Bestemmelser om parkens brug skulle selvsagt opretholde inughuitternes kulturfæstede ret til at drive fangst i området i forhold til dyrelivets bæredygtighed. Samtidig bør der oprettes en videnskabelig station i Qaanaaq, hvor der i forvejen er faciliteter til forskning i klima og ionosfære samt i mindre omfang arkæologisk forskning i forbindelse med byens Knud Rasmussen museum. Fra en udbygget videnskabelig station kunne der bl.a. ved udlægning af prøvefelter drives forskning i vegetationens og hele økosystemers ændringer i relation til den nærmeste fremtids formodede klimatiske ændringer foruden forskning i havpattedyrenes biologi. Her tænkes specielt på hvalros, sæler og narhval, der er grundlaget for inughuitternes eksistens i området. Andre centrale områder, der kunne nyde godt af en videnskabelig station i Qaanaaq er geologi, geofysik og arkæologi. Det er forfatternes håb, at denne artikel vil medvirke til, at der fremover fokuseres mere på behovet for at udvikle mulighederne for at dyrke botanisk og anden naturvidenskabelig forskning i området i samarbejde med den grønlandske befolkning. Fotos: Fig. 5 er af Jens Böcher, øvrige figurer af Henning S. Heide-Jørgensen. Litteratur: Bay C, A phytogeographical study of the vascular plants of northern Greenland - north of 74 northern latitude. Meddel. Grønl. Bioscience 36. Böcher TW, Det grønne Grønland. Rhodos. Böcher TW, Holmen K & Jakobsen K Grønlands Flora. 3. udg. Danmarks Natur 10, Politikens Forlag. Grønlands Planteverden. Urt - Kaskelot Gilberg R, Mennesket Minik. Ilbe.
Baggrundsrapport. Ilulissat flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S
Baggrundsrapport Ilulissat flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S 4. AUGUST 2017 Indhold 1 Baggrundsrapport flora og fauna 3 Ilulissat Lufthavn 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Terrestrisk natur 4 2 Projekt nr.: 228227
Læs mereBaggrundsrapport. Nuuk flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S
Baggrundsrapport Nuuk flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S 4. AUGUST 2017 Kalaallit Airports A/S 4. august 2017 www.niras.gl Indhold 1 Baggrundsrapport flora og fauna, Nuuk Lufthavn 3 1.1 Baggrund 3 1.2
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMoser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereVandrefestival tur i Naturpark Åmosen
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mereJeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde
Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde Er uddannet biolog Botanik Speciale i mosser Nørd!!! En helt anden måde at lave graffiti på, den kræver lidt længere tid Mosser i græsset
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereØnsker du et væld af blomster i dine hortensia?
Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereTorben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur
Temadag Jysk Naturhistorisk Forening Natur og naturgenopretning på forsvarets arealer i Grønland Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur 1 Temadag Jysk Naturhistorisk
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereNordgrønland: r e i s e r a p p o rt,
GRØNLANDS FISKERI- OG MILJØUNDERSØGELSER Nordgrønland: r e i s e r a p p o rt, 1 9 8 4 Nordgrønland 1984. Rejserapport Grønlands Miljøundersøgelser Biblioteket Indholdsfortegnelse 1 2. 3. 4. 5. Indledning..........
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereInformation om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)
Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereZackenberg i Nordøstgrønland
Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereOvervågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereOpsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017
Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereDovrefjell og Snøhetta i Norge 1999
Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSPLAN
FORSLAG TIL INDSATSPLAN Forslag i høring i perioden 30. oktober 2018-27. december 2018 I høringsperioden kan indsigelser indsendes på mail teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til Teknik og Miljø Fredensvej
Læs mereDet er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;
Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereBOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982
BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mere