Socialkonstruktivisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialkonstruktivisme"

Transkript

1 Socialkonstruktivisme Undersøger man noget med socialkonstruktivistiske briller, er det ikke kun menneskers holdninger, sprog og handlinger, men man undersøger også de sociale kontekster, samfundet, kulturen m.m. som mennesket er en del af. Har man et socialkonstruktivistisk syn antager man, at alt i verden er en konstruktion. Det betyder også, at den grundlæggende idé i socialkonstruktivisme er, at alt det, vi har lært at kende som virkeligt eller sandt kan være anderledes. I denne tekst kan du læse mere om, hvordan sproget og praksisser påvirker kulturen, fx i daginstitutioner. Af Christina Haandbæk Schmidt, peer reviewet af Thomas Illum Hansen, udgivet 2020 Nøglebegreber Konstruktion Diskurs Kommunikation Sociale kategorier Magt

2 Socialkonstruktivismens perspektiv på verden Socialkonstruktivisme er en nyere videnskabsteoretisk retning, der forstår virkeligheden som en social konstruktion. Peter L. Berger og Thomas Luckmanns bog fra 1966 Den samfundsskabte virkelighed (i den nyeste udgave Den sociale konstruktion af virkeligheden ), betegnes i dag som en klassiker inden for denne retning. Berger og Luckmann argumenterer for, at menneskers måde at handle på udspringer af menneskets deltagelse i sociale sammenhænge. Med dette perspektiv betyder det, at vi kun kan forstå et menneskes tænkning og handlinger ved at studere deres sociale betingelser. I skal altså ikke kun undersøge menneskets holdninger, sprog og handlinger, men også undersøge den sociale kontekst, fx den historiske tid, det samfund, den kultur, de institutioner og de relationer, som mennesket er en del af. Hvis I vil undersøge en pædagog/lærer og dennes praksis/undervisning, må I samtidig også undersøge pædagogen/lærerens betingelser for at lave god praksis/undervisning det kan fx være lovgrundlaget, organisationen, samarbejdet med kolleger og relationen til børnene/eleverne. Epistemologisk og ontologisk konstruktivisme Betegnelsen socialkonstruktivisme dækker over en række forskellige varianter, som vi bedst kan forstå, hvis vi skelner mellem epistemologisk konstruktivisme, som handler om, at det er vores erkendelse af verden, der er socialt konstrueret, og ontologisk konstruktivisme, som handler om, at selve virkeligheden er en konstruktion (Collin, 2003). Epistemologisk konstruktivisme: Epistemologi handler om vores måde at erkende noget på. Teoretikere inden for den epistemologiske konstruktivisme betragter den menneskelige erkendelse som socialt konstrueret og som resultat af den kultur, historie og samfund, som det enkelte menneske er en del af. Mennesker producerer og reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med andre, hvorigennem visse former for tænkning, handling og sprog får karakter af naturlighed, mens andre fx opfattes som unaturlige dvs. socialt uacceptable. Tilhængerne af denne grundopfattelse forkaster derfor muligheden for objektiv viden og betoner til gengæld erkendelsens sociale, kulturelle og historiske elementer. Ontologisk konstruktivisme: Ontologi handler om de grundlæggende måder, hvorpå noget kan eksistere. Inden for den ontologiske konstruktivisme skelnes der mellem en radikal form, hvor selve virkeligheden er en konstruktion, og en begrænset form, hvor den sociale virkelighed (samfund, kultur) er en social konstruktion, mens det ikke gælder den fysiske virkelighed (naturen).

3 Visse forfattere bekender sig både til en epistemologisk og en ontologisk konstruktivisme (Collin, 2003). Andre forfattere foretrækker andre betegnelser for socialkonstruktivisme især socialkonstruktionisme (Gergen, 2010). Der er ingen systematisk forskel på de to betegnelser (Collin, 2003), og da de begge dækker over forskellige positioner, bør du som studerende nærlæse den forfatter, du har udvalgt, for at kunne identificere dennes position og perspektiv på verden. Menneskesyn Inden for socialkonstruktivismen anses mennesket som et foreløbigt resultat af de sociale påvirkninger. Det betyder, at et menneske ikke er en konstant biologisk størrelse, men anskues som et subjekt indlejret i en kontinuerlig og dynamisk tilblivelsesproces, som i princippet altid er under udvikling og forandring. Som et eksempel vil socialkonstruktivistisk inspirerede forskere argumentere for, at køn ikke er noget man er, men at køn er noget, man gør afhængigt af de sociale og kulturelle normer. Det betyder ikke, at de nødvendigvis forkaster og fornægter de biologiske kønsforskelle, men at de ønsker at gøre op med de traditionelt fastlåste forestillinger om piger og drenge og at udvide de sociale rammer for, hvordan man kan gøre køn. Hvor mennesket inden for hermeneutikken ses som selvfortolkende, meningsskabende og identitetssøgende, ses mennesket inden for socialkonstruktivismen som gennemstrømmet af diskurser og som havende en subjektivitet. Subjektiveringsbegrebet skal indfange, hvordan fx pædagogen/læreren på én gang er underlagt (subjected to) de sociale og kulturelle betingelser og samtidig er genstand (being a subject) for disse betingelser (Foucault, 1991). Det betyder fx, at pædagogen/lærerens tale og handlinger konstrueres i samspil med de samfundsmæssige diskurser af, hvad der er god faglighed, samtidig med, at pædagogen/lærerens opfattelse af egen faglighed fremstår, som om den er pædagogens/lærerens egen. De samfundsmæssige diskurser udstikker således rammerne for, hvordan pædagogen/læreren kan tænke, tale og handle, og samtidig udelukker de andre måder at tænke, tale og handle på (Schmidt, 2017). Vi kan altså ikke tale om pigefarver og drengefarver og samtidig leve op til de samfundsmæssige diskurser om ligestilling og lige muligheder mellem køn. For Foucault er sproget en konstruktion af virkeligheden (Foucault, 2001). Sproget er en artikulation af, hvem vi er, og afslører samtidig, hvordan vi er blevet sådan. Metodisk betyder det, at vi gennem fx interviews og analyser af interviews kan få adgang til at undersøge, hvordan faglighed italesættes og forstås af pædagogerne/lærerne, og hvordan deres italesættelser og forståelser er formet af samfundets og samtidens diskurser. Med socialkonstruktivismen forstår vi undersøgelser af sproget som et studie af magt, og at magten ikke eksisterer uden for sproget, dialogen og hverdagslivet, men er indlejret heri.

4 Metodologiske overvejelser En grundlæggende idé i socialkonstruktivisme er, at alt det, vi har lært at kende som virkeligt eller sandt kan være anderledes. Og at samfundsskabte selvfølgeligheder er åbne for kritik og derigennem kan kritiseres, dekonstrueres og afselvfølgeliggøres for at skabe nye muligheder for at tænke, tale og handle anderledes. Med et socialkonstruktivistisk perspektiv vil I typisk være interesseret i, hvordan pædagogerne/lærerne gennem deres sprogbrug og pædagogiske praksisser skaber kulturen, og hvordan kulturen skaber pædagogiske praksisser og fagligheder. Metodisk vil det betyde, at jeres undersøgelsesfokus bør være på, hvad der sker mellem mennesker i givne sociale kontekster fx en daginstitution, skole eller værested. I kan undersøge sociale praksisser, interaktioner, kommunikation og sprogbrug blandt pædagoger og/eller lærere. Her vil I typisk lave (deltager)observationer, interview og diskursanalyse. Samtidig bør I også inddrage empiri vedrørende kulturen, fx i form af institutionsbeskrivelser, artefakter, personalehåndbøger, retningslinjer, intern og ekstern kommunikation. I forhold til det samfundsmæssige og organisatoriske niveau inddrages empiri i form af fx lovgivningstekster, bekendtgørelser, læreplaner og (kommunal)politiske børn og unge-strategier. Betydning for praksis Socialkonstruktivismens fokus på diskurser, tilblivelse og subjekter implicerer, at enhver pædagogisk institution/skole kan opfattes som en konkret kultur/kontekst, hvor forskellige diskurser mødes og skaber basis for pædagogerne/lærernes sprogbrug og handlinger. Med et socialkonstruktivistisk perspektiv vil I være optaget af at vise de grundlæggende antagelser og selvfølgeligheder, der kan eksistere i den givne institution/skole med henblik på at kunne kritisere, dekonstruere og afselvfølgeliggøre disse antagelser og dermed skabe muligheder for at forandre praksis. Som eksempel kan I undersøge, hvordan køn konstrueres ved at vise, hvordan pædagoger/lærere taler til og om et barn, og analysere, hvilke grundlæggende antagelser om køn, der er indeholdt i deres tale, og hvordan denne tale muliggør eller begrænser barnets ligestilling og udfoldelse af køn. Litteratur Mårtensson, B. D. & Puggaard, L. (2016). Videnskab og pædagogik En grundbog i pædagogisk videnskabsteori. København: Akademisk. Høyen, M. & Brinkkær, U. (2018). Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. København: Hans Reitzels Forlag.

5 Fordybelseslitteratur Berger, P. & Luckmann, T. (1972). Den samfundsskabte virkelighed En vidensociologisk afhandling. København: Lindhardt og Ringhof. Collin, F. (2014). Konstruktion og dekonstruktion. I: Collin, F. & Køppe, S. Humanistisk Videnskabsteori. København: Lindhardt og Ringhof. Foucault, M. (1991). Governmentality (s ). Harvester Wheatsheaf. Foucault, M. (2001). Talens forfatning. København: Hans Reitzels Forlag. Gergen, K. J. (2010). En Invitation til social konstruktion. København: Forlaget Mindspace. Schmidt, C.H. (2017). Originale pædagoger daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden (ph.d.-afhandling). Aarhus: DPU/Aarhus Universitet.

6

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Helhedssyn og forklaring

Helhedssyn og forklaring Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi 1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Kreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund

Kreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

KØN OG MANGFOLDIGHED. i den pædagogiske praksis

KØN OG MANGFOLDIGHED. i den pædagogiske praksis KØN OG MANGFOLDIGHED i den pædagogiske praksis KØN OG MANGFOLDIGHED I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Køn og mangfoldighed har fået øget opmærksomhed de senere år. Der er for eksempel lavet tv-programmer om køn,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer

Læs mere

Prøvenr: januar 2009

Prøvenr: januar 2009 Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:

Læs mere

ANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE

ANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE ANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE Publiceret: 11. oktober 2018 Forfatter: Pernille Thorup FAKTABOKS Anmeldelse af bogen "Socialkonstruktionisme og uddannelse" af Karsten Mellon og Kenneth

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Narrative fortællinger

Narrative fortællinger Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

- Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og

- Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og En Mulighedsskabendee Beskæftigelsespolitik? - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? Gruppens

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Børneperspektiver og praksiseksempler

Børneperspektiver og praksiseksempler Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.

Læs mere

KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet

KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet - i afhandlingen fokuserer jeg

Læs mere

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning De næste par timer Opsamling hvordan er det

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet?

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? En undersøgelse af den socialkonstruktivistiske socialontologi i forhold til den kritiske realismes socialontologi Afleveret d. 20/12 2004 Indhold Indledning

Læs mere

Kildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen

Kildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen Kildearbejde i historieundervisning Workshop 300119 Heidi Eskelund Knudsen Hvad skal vi lave? Kildekritik vs. kildearbejde (fagdidaktisk tilgang + metaplan ) Den historiske baggrund (historiografien) Fagligt

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere