Almindelige Principper for Forædling af Planter med Fremmedbefrugtning. Ved E. Lindhard.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almindelige Principper for Forædling af Planter med Fremmedbefrugtning. Ved E. Lindhard."

Transkript

1 - Planteforædling ved Tystofte. Almindelige Principper for Forædling af Planter med Fremmedbefrugtning. Ved E. Lindhard. Forædlingsarbejdet ved Tystofte har det Formaal at fremskaffe bedre Kulturformer, særlig af Græsmarkens Foderplanter, og samtidig at undersøge Forædlingens Midler og Veje. Nærmere Program for Arbejdet foreligger ikke. Det har hidtil væsentligt været et Lejlighedsarbejde, udført i det Omfang, som Tid og Midler, levnet fra det faste Forsøgsarbejde, har tilladt. Og det lader sig vanskelig indordne under en detailleret Arbejdsplan. Uforudsete Vanskeligheder af forskellig Art rejser sig, efterhaanden som Arbejdet skrider frem, og de maa overvindes eller omgaas efter Øjeblikkets Krav. - Held og Uheld spiller stadig en Rolle ved Planteforædlingen. denne Afhandling har jeg derfor sat mig til Maal at gøre Rede for Forædlingsarbejdets ~rt og at begrunde vore almindelige Arbejdsprincipper. De enkelte Kløver- og Græsarter har vidt forskellige Befrugtningsforhold og Livsvarighed, og skønt disse Forhold delvis er kendte og beskrevne i Litteraturen, er Kendskabet til dem dog ikke indgaaende nok til derpaa at bygge et rationelt Forædlingsarbejde. Nærmere Undersøgelser over Befrugtningsforholdene er derfor iværksatte, samtidig med at Forædlingsarbejdet med det Materiale, som forelaa i 1909, er fortsat, og nye Arbejder tagne op. For disse og lignende Undersøgelser vil der 1

2 2 blive gjort Rede i specielle Afhandlinger, som falder uden for Hovedserien af Beretninger om Forsøgsstationernes Forsøg og Undersøgelser, og som vil henvende sig til et mere begrænset Publikum, eftersom Emnerne bliver af mere rent botanisk eller biologisk Natur. Om Resultaterne af en Undersøgelse over Humlebiernes Betydning for Rødkløverens Befrugtning og Frøansættelse og om disse Dyrs Livsforhold er der saaledes allerede afgivet Meddelelse 1). Min Forgænger, N. P. Nielsen, havde ret tidligt taget et Forædlingsarbejde op med et stort Antal Arter, nemlig : Rød-. kløver, Hvidkløver, Kællingetand, Rundbælg, Sneglebælg, Lucerne, Draphavre, Hundegræs og Rajgræs. Fremgangsmaaden ved Arbejdet var yderst enkel og i Hovedsagen den samme, som N. P. Nielsen benyttede ved sine Forædlingsarbejder med Hvede og Byg 2). Af de bedste Prøver i Forsøgene (Forsøg med Frø fra forskellige Avlssteder) blev der samlet Frø af et større eller mindre Antal enkelte Planter hver for sig. Disse Prøver (Familier) blev udsaaede i sammenlignende Dyrkningsforsøg i det smaa, og naar Forsøgsresultaterne forelaa, blev der atter avlet Frø af de bedst ydende Familier hver for sig, og med disse anstillet nye Dyrkningsforsøg. Efter 2-3 Generationers Forløb var i Almindelighed kun een eller nogle faa Familier tilbage, disse blev da optagne i mere omfattende Dyrkningsforsøg til Sammenligning med danske Stammer og med Handelsfrø fra forskellige Avlssteder af de samme Arter. Gennem disse Arbejder er der med en Del Arter naaet praktisk værdifulde Resultater, saaledes med Hvidkløver, Rundbælg, taliensk Rajgræs og Hundegræs, af hvilke de nye Stammer overgaar de bedste Handelssorter i Udbytte. Nærmere om disse Stammers Egenskaber vil blive meddelt i Beretningerne om Forsøg med de paagældende Arter. For flere af de herhen hørende Forsøgsrækker vil Beretning foreligge i Naar Resultaterne til Trods for den forholdsvis enkle Fremgangsl) E. Lindhard: Om Rødkløverens Bestøvning og de Humlebiarter, som herved er virksomme. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 18. Biud, Side Samme: Humlebien som Husdyr. Spredte Træk af nogle danske Humlebiarters Biologi. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 19. Bind, Side ') N. P. Nielsen: Dannelse af nye Bygsorter, særlig Tystofte Prentice-Byg. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 16. Bind, Side

3 3 maade har ladet vente saa længe paa sig, ligger dette i, at disse Planter er 2- eller fleraarige, saa deres Anvendelighed - i Landbruget først kan bedømmes i 2. eller 3. Vækstaar (1. eller 2. Brugsaar). Naar derfor 3 il 4 Generationer skal afprøves i Markforsøg, før det endelige Valg kan træffes, medgaar der let Aar fra Forædlingsarbejdet begynder og til det endelige Resultat kan foreligge. Det er let at forstaa, at et heldigt Resultat af Forædlingen af Planter med Fremmedbestøvning ved denne Fremgangsmaade vil være direkte afhængigt af hele det oprindelige U dvalgsmateriales Beskaffenhed. Det udvalgte Planteindivid vil stamme ned fra Forfædre med højest forskellige arvelige Anlæg, og det vil blive bestøvet af de omkringstaaende Planter, saaledes at dets Afkom modtager Arv fra et st9rt Antal af Modersortens forskellige Planter. Ved fortsat Formering paa smaa Parceller vil en yderligere Krydsning let finde Sted, og efter nogle Generationer vil den første Udvalgsplantes Særpræg tit være helt eller delvis udvisket. En saadan Udviskning af Forskellen mellem de enkelte, udvalgte Familier har værel mest iøjnefaldende hos Draphavre og Rødkløver. Hvis disse Ulemper skal af\-ærges og sikre, forisalle Fremskridt naas, maa der søges andre Arbejdsmetoder, men før disse andre Metoder bringes under Diskussion, skal vi se lidt nærmere paa Arvelighedsforholdene, saaledes som de arier sig hos Planter med udpræget Fremmedbefrugtning. Hvad arver Organismen fra sit Ophav? Gengiver Afkommet i den konstante Sort eller»rene Linie «, som er det mest stabile, vi kender, Moderindividets Egenskaber nøjagtigt, som vi ser dem for vore øjne, uafhængigt af ydre Kaar? Nej, det gør det ikke. Arveligt er kun Anlæget, den bestemte Maade at reagere over for Ydrebetingelserne paa. De Egenskaber hos ndividet, som vi ser og opfatter, er Resultatet af denne Reaktion paa en bestemt Konstellation af Ydrebetingelserne. Livstypen, opfattet paa denne Maade, er, som W. Johannsens grundlæggende Undersøgelser har vist, konstant l). Afkommet af et ndivid af en en-typet, frøægte Sort bevarer de samme Anlæg 1) Sml. w. Johannsen:»Arvelighedslærens Elementer«, København 1905, eller»elemente der exakten Erblichkeitslehre«, Jena "

4 4 konstant og uanfægtet fra Generation til Generation, selvom Vækstkaarene er underkastede store Svingninger, i en Generation er gunstige, i en anden ugunstige o. s. v. Men Livstypen, der hos selvbefrugtende Planter, Byg og Hvede f. Eks., fremtræder som en sluttet Enhed, viser sig ved nærmere Undersøgelse at være betinget af flere, indbyrdes uafhængige Anlæg. Billedligt kan det siges, at den repræsenterer en arvelig Ligevægtstilstand, den forholder sig til de Anlæg, hvoraf den fremgaar, som Molekulet til Atomet. Om dette Forhold har talrige Krydsningsforsøg givet Oplysning. Eksempel vil genkalde Mendels Krydsningslov i Læserens Erindring l). Eksemplet laaner vi fra Baur 2 ). Det drejer sig om to Sorter af Løvemund, Antirrhinum majus, som er forskellige i Blomstens Farve (den ene har røde, den anden elfenbensfarvede Blomster), 'en Forskel, som her skyldes et eneste arveligt Anlægs Tilstedeværelse eller Mangel. Krydses disse to Sorter med hinanden, faar samtlige Planter i1.afkomsgeneration blegrøde Blomster. Fortsættes Avlen videre paa den Maade, at Bastardplanterne befrugtes ved Selvbestøvning eller med Støv fra hinanden, finder der i den følgende Generation, den anden Bastardgeneration, en Spaltning Sted, og man faar Planter med røde, med blegrøde og med elfenbensfarvede (i det følgende for Simpelheds Skyld betegnede hvide) Blomster, gennemsnitlig i ganske bestemte indbyrdes Talforhold, nemlig: t rød t blegrød t hvid N aar herefter rød befrugtes med Støv fra rød, blegrød med Støv fra blegrød og hvid med Støv fra hvid, vil man i den følgende Generation finde, at rød og hvid nedarver Blomsterfarven fuldkommen konstant ligesom Forældrearterne, medens Afkommet efter blegrød fremdeles spalter i de samme tre Farver og med samme indbyrdes Talforhold, t rød, t blegrød og t hvid. Fortsættes Avlen, fa ar man Generation efter Generation samme Resultat. 10. Generation, som i 1., er blegrød stadig Bastard, og Planter med røde og hvide Blomster er, hver Gang de viser sig, konstante med det samme. ') Gregor Mendel:.Versuche fiber Pflanzenhybriden«, 1865 og Ostwalds Klassiker, Leipzig ) Erwin Baur:»Einfiihrung in die experimentelle Vererbungslehre<, Berlin Et

5 5 De to Karakterer, rød og hvid Blomsterfarve, eller, som man opfatter det, rød og Mangel paa rød, danner et karakteristisk mendelsk Egenskabspar. Og Tilfældet er ganske typisk for et saadant Egenskabspars Forhold ved Krydsning, kun at den positive Egenskab, her rødt, i andre Tilfælde kan være saa stærkt fremtrædende hos Bastarden, at Bastardindividerne ved en umiddelbar Betragtning ikke lader sig skelne fra de ægte, her røde, ndivider. Man kalder dette Forhold Dominans og betegner den af de to Egenskaber i Parret, som tilsyneladende behersker Bastarden, som den dominerende Egenskab. Men da Spaltningen foregaar efter samme Talforhold uden Hensyn til, om den ene Egenskab dominerer i Bastardplanterne, eller om disse danner Mellemformer mellem Forældreplanterne, behøver vi ved den følgende talmæssige Analyse ikke at tage videre Hensyn til Dominansforholdet. Spaltningsfænomenet kan bringes paa Formel ud fra følgende Betragtning: Det ny ndivid opstaar ved Forening af en hanlig og en hunlig Kønscelle. vort Eksempel danner Planter af den konstant røde Race kun Kønsceller med Anlæg til rødt, disse Celh~r betegnes R. Det ny ndivid, der opstaar ved Forening af io saadanne Celler faar Fonnlen RR. Men Planter af den konstanl hyide Haee danncr kun Kønsceller, som mangler Anlæg til rødl. Disse Ccller betegnes r, og et ndivid, som opstaar ved Forening af to saadanne Celler, faar Formlen 1'1'. Bastarderingen mellem disse to Racer kan vi herefter betegne ved RR X 1'1'. Her vil enhver Kønscelle, R, af det ene Køn møde en Celle, r, af det andel, og Afkomsindividet, Bastarden, vil faa Formlen R' eller rr, alt eftersom rød eller hvid er Moder, et Forhold, der dog i Almindelighed ikke øver ndflydelse paa Afkommets Beskaffenhed. Denne Bastard, R', har imidlertid bevaret Evnen til at producere Kønsceller af begge Slags og under normale Forhold producerer den gennemsnitlig lige mange af hver. Ved Selvbefrugtning eller indbyrdes Befrugtning mellem Bastardindividerne vil derfor fire forskellige Forbindelser være mulige og gennemsnitlig indtræde med samme Hyppighed: Ægcelle R træffer Sædcelle R og giver et ndivid, RR, R r R~ r R rr, r r rr, med røde Blomster med blegrøde - blegrøde - - hvide

6 6 Det simple mendelske Skema kan herefter fremstilles saaledes: ~ ~ ~x~ ~~ R' + rr blegrød Forældregeneration = P. 1. Bastardgeneration = Fl. 2. Bastardgeneration = F2. det følgende vil vi betegne et ndivid som konstant i enhver Egenskab, for hvilken Anlæget er dobbelt til Stede i dets Celler, altsaa for Egenskaben AA, aa,... RR, rr o. s. v., men som Bastard i enhver Egenskab, for hvilken Anlæget kun er enkelt, altsaa: Aa,... Rr o. s. v. Eksemplet lader sig let udvide til at omfatte en Forskel hos Forældreindividerne i to eller flere indbyrdes uafhængige Egenskabspar. Vi følger fremdeles Baur,' Foruden Racer med den karakteristisk løvemundformede Blomst (normal Blomsterkrone) forekommer der hos Antirrhinum Racer med pelorisk, 'J: her næsten regelmæssig Blomsterkrone. Krydser man nu et ndivid af en konstant Race med hvid, normal Blomsterkrone med et andet af en konstant Race med rød, pelorisk (a: ikke normal) Krone, faar man i 1. Bastardgeneration en blegrød, normal Blomst, idet normal Blomsterform dominerer over unormal Form. Spaltningen forløber fuldkommen regelret efter følgende Skema: lxi rrn N hvid, normal rød, RRnn unormal R'Nn/ blegrøp, normal RRNN RRNn RrNN RrNn rød, normal rød. normal blegrød, normal blegrød, normal RRnN RRnn RrnN Rrnn rød, normal rød, unormal blegrød, normal blegrød, unormal rr N N 'RNn rrn N r r N n blegrød, normal blegrød, normal hvid, normal hvid, normal rrnn rrnn r r n N r r n n blegrød, normal blegrød, unormal hvid, normal hvid, unormal P. Fl.

7 7 Man vil se, at der ved denne Krydsning blandt 16 mulige Kombinationer er 4 konstante) 2 som Forældrene, nemlig 1 med rød, unormal og 1 med hvid, normal Blomsterkrone, og 2 ny Kombinationer, nemlig 1 rød, normal og 1 hvid, unormal. For øvrigt er blandt de andre mulige Kombinationer 8 Bastarder med Hensyn til den ene Egenskab (4 i Blomstens Farve og 4 i Blomstens Form) og 4 er Bastarder i begge Egenskaber. Til de talmæssige Konsekvenser af disse Forhold vil vi auer komme tilbage. Hyppig er nu en enkelt Egenskab, som f. Eks. Blomstens Farve, betinget at en lang Række Anlæg, og undertiden kan til Gengæld det samme Anlæg vise sin Virkning i helt forskellige Organer. visse Tilfælde betinger Tilstedeværelsen af et Anlæg Udviklingen af et eller flere andre, og det maa i Almindelighed antages, at Tilstedeværelse eller Fraværelse af et Anlæg paavirker, om end ofte svagt, alle eller en Del af Plantens øvrige Anlæg, saaledes at der, som fremhævet af Nilsson-Ehle 1 ), opstaar Gradationer i de enkelte Egenskabers Styrke. Men alt dette og meget andet, der vel kan forvirre Billedet af Spaltningens Forløb, bryder ikke Spaltningsloven, der ganske synes at beherske den arvelige Varialion blandt Organismer med kønslig Formering. Hvad vil FølgPll af denne Spallning blive i en almindelig, uren Sort under forskellige Befrugtnillgsforhold? Først skal vi undersøge, hvorledes det gam, naar alt Hastardens Afkom formeres videre ved Selvbefrugtning, under Forudsætning af, at alle er lige frugtbare. For en Plante, som er Bastard i et Egenskabspar, gælder følgende mendelske Skema: -Generation: Fl F2 1 AA F3 4AA 2AA Bastard Aa 2Aa 4Aa 1 aa 2 aa 4 aa F 4 16 AA 8 AA '4 AA 8 Aa 4aa 8aa 16aa ~ F5 64AA 32AA 16AA 8AA 16AA 8aa 16aa 32aa 64aa Konstant: Hyppighed af Ba- AA Aa aa stard 1 0:1 2 1 : : : : 1 1)»Kreuzungsuntersuchungen an Hafer und Weizen«.. og. Lund ; jvf. Referat Side 156.

8 8 Mendel har herefter givet følgende Formel for Antallet af forskellige ndividformer i den nte Generation: (2 n --;- l) AA + 2 Aa + (2 n --;- l) aa Man finder heraf Forholdet; Konstant: Bastard = (2 n --;- l) : l Det følger heraf, at man i en Bevoksning af Planter med Selvbestøvning, hvor Fremmedbefrugtning kun undtagelsesvis indtræder, ganske overvejende vil have at gøre med fuldkommen konstante Typer. Her er det alene Valget mellem de foreliggende Typer, som er Forædlingens vanskelige Punkt. Da man kun undtagelsesvis kan bedømme en Sorts Kvaliteter paa Grundlag af et enkelt ndivid og for Planter, hvor Udbyttet af Frø e. l. i Forhold til det beslaglagte Areal kommer i Betragtning, end ikke skønsmæssig kan afgøre Sortens Værdi, selvom mange ndivider foreligger, saa kommer det egentlige Forædlingsarbejde til at bestaa i, ved Dyrkningsforsøg at sammenligne et slort Antal»Rene Linien, Afkom efter enkelte ndivider, og paa Grundlag af Resultaterne at vælge de bedste ud. Arvelighedsforskningen har man efter 1V. Johannsen almindelig indført Betegnelsen»Ren Linie«for det ublandede Afkom efter et enkelt ndivid af en konstant Race. Linien er ren uden Hensyn til Antallet af Generationer fra Stamindividet, saa længe alle dens ndivider har præcis samme arvelige Beskaffenhed. Arvelighedsforskningen er det i mange Tilfælde nødvendigt for at opnaa sikre Resultater at arbejde med rene Linier, og hvor det er muligt, maa det samme Princip følges ogsaa i det praktiske Forædlingsarbejde. Men af en hvilken som helst Sort kan der dannes Millioner af Linier, der hver for sig tilfredsstiller Definitionen, kun vil disse Linier i Massevis være indbyrdes identiske i arvelige Anlæg. Den mindste systematiske Enhed, den konstante Race, Sort eller Stamme, derimod, omfatter alle saadanne indbyrdes identiske Linier, ja alle ndivider med præcis de samme Anlæg, uden Hensyn til Findested og Oprindelse. Svovlsyre er Svovlsyre, hvor og hvordan den er fremstillet. Sorten kan foreligge ren eller blandet, men den rene Linie ophører at eksistere, naar Blanding eller Krydsning indtræder. Udtrykket, Ren Linie, der saaledes delvis betegner et Arbejdsprincip, bør derfor næppe anvendes i Stedet for Sorts- eller Racebetegnelsen.

9 9 Vi har set, hvordan Bastarden Aas Afkom arter sig ved fortsat Selvbefrugtning. Hvorledes bliver nu Forholdet ved fortsat Fremmedbefrugtning (Krydsning) inden for dette Afkom under Forudsætning af, at alle Forbindelser indtræder lige let? Nedenstaaende Skema vil illustrere dette. Hyppighed af Generation: AA Aa aa Konstant: Bastard Fl Bastard A a O: 1 F2 AA 2 Aa aa : 1 Naar hver Plante danner lige mange Kønsceller, fremkommer disse i Forholdet A+A+A+A: a+a+a+a eller lige hyppigt A og a. Ved fri Forbindelse mellem Kønscellerne faar man da atter i 3. Gcneration F3 AA 2 Aa aa : 1 og fremdeles i flte Generation Fn AA 2 Aa aa 2 1 : l Her er den første Generation, der kun omfatter Bastarden, forskellig fra alle følgende Generationer i hvilke Bastarder og konstanle Kombinationer optræder med lige Hyppighed, saa længe BefrugLning finder Sled mellem Afkomsindividerne indbyrdes, og ingen uvedkommende Fædre tilstedes Adgang. Denne typiske Forskel mellem 1. ndivid, Udvalgsindividet, og dets Afkom er af ikke ringe Betydning i Forædlingsarbejdet. Er 1. Slægtled Bastard i 2 Egenskaber, faar man følgende Forhold mellem konstante Former og de forskellige Bastardgrader i 2. og følgende Slægtled: Generation: Fl f AABB AA bb F2... Fnl aa BB Bastard A a B b Konstant Bastard i 1. Egenskab aa bb AABb AAbB aa Bh aa bb Bastard i begge Egenskaber Konstant: Bastard O: 1 Aa BB Aa Bh aa BB aa Bb Aa bb Aa bb 1:3 aa bb aa bb Hvis Opbavsindividet er Bastard i 3 Egenskabspar, bliver Afkommet i 2. og følgende Generationer Bastarder i O Egenskabspar i et Antal af

10 10 Afkommet efter et ndivid, som er Bastard i 4 Egenskabs par, er Bastarder i O Egenskabspar i et Antal af Hos Arter med Fremmedbefrugtning er de enkelte ndivider næsten alle Bastarder i den Betydning, hvori dette Udtryk her tages, og et ndivid, udtaget paa Slump, vil gennemsnitlig være Bastard i et stort Antal Egenskabspar. Er dette Antal n, vil en Udvikling' af Udtrykket (1 + 1)n ved hver af sine n + 1 Led angive det indbyrdes Forhold mellem Antallet af ndivider i 2. og følgende Bastardgeneration, som er Bastarder i O til n Egenskabspar. For n = 10 har man saaledes et Afkom, som er Bastard i O Egenskabspar i et Antal af i alt 1024, man har da Forholdet: Konstant: Bastard = 1: 1023, eller omtrent et konstant ndivid for hver 1000, som er Bastard i en eller flere Egenskaber. Antallet af forskellige Egenskaber, den arvelige Variation, er højst forskellig hos forskellige Arter og Sorter, nogle varierer meget, andre kun lidt. Af Stortoppet Rapgræs, Poa fertilis, kan man undersøge Hundreder af Planter uden at finde en eneste, som synligt afviger fra de øvrige i Karakter, medens til Gengæld Eng-Rapgræs, Poa pralensis, er meget formrig. Beden har talrige Form- og Farvevariationer ogsaa inden for de enkelte Underarter, Foderbede, Rødbede, Sukkerbede og Bladbede, og Rugen, som ingen udprægede Sorter fremviser, varierer dog, om end i ringere Grad, i et stort Antal Egenskaber. Hundegræs, Dactylis glomerala, som er ganske ny som Kulturplante og endnu ikke paavirket gennem Forædlingsbestræbelser, er en meget formrig Art; det er næppe muligt at finde to ndivider, som ikke paa et eller andet Punkt divergerer. Fig. 1 vil vise forskellige Toptyper af denne Art, og Fig. 3 vil figeledes illustrere Variationen 1). Efter et groft Skøn kan vi som Holdepunkt for vore Raisonnementer opstille følgende Antal Egenskabspar hos denne Art, idet vi stadig erindrer, at samme ') Sml. ogsaa Hernfrid Witte:»Om forml'ikedomen hos vål'a viktigare vallgrås«, Sveriges UtsådesfOrenings Tidskrift 1912; jvf. Referat i nærværende Bind.

11 11 '2, ~, \,, ti " \t,. " i 5 \, \ i \ ' \V ~.! /, j/ / 6 ', / Fig, 1. Forskellige Toptyper af Hundegræs, Nr. 1 og 2 og ligeledes Nr. 4, 5 og 6 er Helsødskcllde.

12 12 Egenskab meget vel kan være bestemt af et stort Antal sel v stændige Anlæg og at flere Egenskaber meget jævnlig kan være afhængige af samme Anlæg. Det maa f. Eks. antages, at Topformen alene, som tilsyneladende omfatter et Utal af Typer, er bestemt af en lang Række Anlæg. 1 Støvknap-Farve... pigmenteret pigmentfri 2 -Form... lang kort 3 Antal Blomster i Smaaakset... stort lille 4 Smaaaksets Akse... sej g skør 5 Toppens Lapper... forlængede korte 6... store smaa 7 Toppen... pigmenteret grøn rigt forgrenet -- gren fattig 9... lang kort 10 Topgrene... bløde stive oprette ud spærrede 12 Stængler... høje lave 13 Bladskeder... lange korte haarede glatte 15 Blade... brede smalle mørke lyse 17 Vækst... opret opstigende tidlig sildig 19 Haardførhed... stor ringe 20 Modtagelighed for Rust.... stor ringe. Rækken kunde gøres meget længere, og 20 krydsende og spaltende Egenskabspar tør sikkert anses for et Minimum hos en hvilken som helst geografisk Sort eller saakaldt Stamme af Hundegræs. H vilke er nu de talmæssige Konsekvenser af denne Forudsætning? Med 20 Egenskabspar vilde der være 2 20 = mulige, konstante Kombinationer, Kombinationer altsaa, i hvilke alle Anlæg var dobbelt til Stede, og af hvilke hver enkelt Plante ved Selvbefrugtning vilde give Afkom præcis af samme Slags, som den selv. Men det samlede Antal af mulige Kombinationer vilde være meget større, nemlig (2 20 )2 eller noget over en Billion, og Forholdet: Konstant: Bastard, vilde altsaa omtrent være 1: 1 Mill. En fuldstændig Oversigt over samtlige Kombinationer vilde tage megen Plads, idet Variationsskemaet, naar Formlen for hver enkelt Kombination optog 10 cm 2, vilde spænde over ca. 10 Mil!. m 2 eller ca ha. En Mand. der daglig eksaminerede 1000 Planter, vilde med en

13 13 Fig. 2. Aiknm,n" S'JVkfrngtnJng " Hnnde"'ru'PJ"'e N,. 113 " ~ "nd""".'en. Bi'''d' <o SOd'kende " J,,, n d"'get, l) 4 b'i<, n"""aje PJ.. t~, 2) 5 J.~, nu"'''j. ng 3) 5 m.d '<i""'", O1n golde Planter. "", be" ejj~ nru"e. ru

14 14 Sæson af 25 Dage om Aaret gennemsnitlig een Gang hvert 40. Aar træffe en Plante, som var konstant i alle Egenskaber, og kun een Gang i hver 40 Mil!. Aar vilde han genfinde den samme Kombination. Nu kommer hertil, at det ikke vilde være muligt selv for en meget habil Mand ved en Undersøgelse af Plantens Ydre at afgøre, om en Plante, der vandt hans Bifald, nedarvede konstant eller ej, dertil vilde kræves en nærmere Undersøgelse ogsaa af dens Afkom. Dette illustrerer, forekommer det mig, hvor haabløst det i mange Tilfælde vil være gennem een Gangs Udvalg af et Moderindivid, lad det være eet blandt 100 eller 1000, ved fortsat Fremmedbefrugtning at opnaa noget i Retning af en bedre og mere konstant Sort. Hvilket Middel har man da til blandt dette Utal af ubestandige Former at finde og befæste de ønskede Typer? Vi begyndte med at undersøge det talmæssige Forhold mellem Afkommet af en Bastard ved fortsat Selvbefrugtning og/ fandt, at de ubestandige Egenskabskombinationer, at Bastarderne, gik hurtigt tilbage i Antal for at give Plads for konstante Kombinationer, ;): frøægte Typer. H vis det er muligt at gennemføre Selvbefrugtning hos Arter med naturlig Fremmedbefrugtning, vil det altsaa være muligt ogsaa her at frembringe konstante Former og virkelig frøægte Sorter, idet man blandt (le heldigste, konstante Former vælger sine nye Sorter. At Spaltningen hos en saadan naturlig Bastard kan foregaa med samme Præcision som f. Eks. hos kunstige Bastarder af Løvemund, viser Fig. 2, som omfatter en Moderplante af Hundegræs med en Del af sit Afkom efter selvbefrugtet Frø. dette Tilfælde foregaar der en Spaltning i omkring ved en halv Snes Egenskaber. Til llustration er valgt Sødskendegrupper, som er forskellige i meget iøjnefaldende Egenskaber, nemlig Højde og Blomsterstand. Mellemformerne, Bastarderne med Hensyn til disse Egenskaber, er udeladte. Lad os nu se, hvordan det maaue antages at gaa, om vi i vort Hundegræseksempel indførte Selvbefrugtning: Vi regnede med, at 20 Egenskabspar varierede indbyrdes uafhængigt. En Udvikling af Binomiet (1 + 1)20 giver os i hvert af sine 21 Led Antallet af ndivider, som er Bastarder i O, 1, 2, 3.. til 20 Egenskaber. Antallet er, som vi har set, højst ulige fordelt mellem disse Klasser, kun et ndivid er konstant og kun et Bastard i alle Egenskaber for hver

15 15 ndivider, som er Bastard i 10 Egenskaber. 50 pct. (nøjagtigere pct.) af samtlige ndivider er Bastarder i 9 til 11 Egenskaber, omtrent 74 pct. er Bastarder i 8 til 12 Egenskaber og 99 pct. i 5 til 15 Egenskaber. Udtages ndivider paa Slump, vil omkring Halvdelen være Bastarder i 9 til 11 Egenskaber, medens henved 1/4 har flere og 1/4 færre Bastardegenskaber. Lad os til llustration af Selvbefrugtningens ndflydelse paa Descendenterne regne med en udvalgt Plante, som er Bastard i netop 10 Egenskabspar. Kaldes Antallet af varierende Egenskabspar for N, medens Antallet af Generationer, i hvilke Selvbefrugtning har fundet Sted, betegnes ved n (den første Spaltningsgeneration, Fa, er her 1. Generation), kan man under de givne Forudsætninger finde Antallet af ndivider, N, af hver Bastardgrad hver enkelt Generation af Formlen N = (1 + (2" -;-- 1) )N, 1) som i Tabeller udviklet for N = 10 og l = 1 til 6. For Overskueligheds Skyld er Antallet inden for hver Generation angivet i pct. af det samlede Antal. Tabel 1. Ved fortsat Selvbefrugtning af Afkommet af et ndivid, som er Bastard i 10 Egenskaber, vil ndivider af de forskellige Bastardgrader fremkolllller i følgende T a l f o r h o l d. Antal Egenskaber, i hvilke ndividet er Bastard Antal ndivider i pct. i hver af følgende Generationer O = konstant i alle Egenskaber... alt o !:: l ,t r ~O~M.100T~;-~- r-;;-.- = mindre end 0.05 pct. l i l ') Sml. E. M. East: >Heterozygosis in evolution and in plant breeding{(. Washington

16 16 l. Generation, F2, er der et konstant ndivid og et som Moderen - Bastard i alle Egenskaber - omtrent for hvert Tusinde ndivider. Men ndivider af Moderens Beskaffenhed tager af med rivende Hast, medens de konstante Typer tager til. 6. Generation, F7, er omtrent 85 pct. af samtlige ndivider konstante i alle Egenskaber, og knn et ndivid er Bastard i alle Egenskaber for hver Million Billioner konstante ndivider. Disse konstante ndivider omfatter i alt 1024 forskellige Typer, der alle i alle de omhandlede Egenskaber er forskellige fra Ophavsindividet, idet de alle er konstante i hver enkelt af de 10 Egenskabspar, i hvilke denne er Bastard. Det er nu let at forstaa, at et overvældende Antal af Ophavsindivider, udtagne paa Slump af en gennemkrydset, blandet Bevoksning, kun har, hvad man med en forældet Opfattelses Terminologi vilde kalde en ringe Nedarvningsevne. Efter den her udviklede Sammenhæng, maa vi udtrykke dette Forhold saaledes, at samtlige ndivider har nøjagtig lige stor Nedarvningsevne, men det, de nedarver, er deres arvelige Anlæg, og disse kan være forskellige hos ndivider af omtrent samme Udseende. Hvordan svarer nu de almindelig anvendte Fremgangsmaader ved Forædlingen til Formaalet ved saadanne fremmedbestøvende Planter, hvor Selvfrugtbarheden er saa meget ringere end Frugtbarheden over for fremmed Støv, at man D:0rmat kan regne med, at Afkommet fremgaar af Fremmedbefrugtning? Af Runkelroer drives med Forædling som Formaal»Familieavl«efter følgende Skema: Der udtages paa Slump ca. 100 Roer af den Sort, der ønskes forbedret. Disse udplantes til Frøavl sammen, saaledes at de indbyrdes kan bestøve hinanden, medens de i Almindelighed ved Afstand er adskilt fra andre Frøroer. Med Frø af disse Roer anstilles Dyrkningsforsøg, i hvilke hver Roes Afkom dyrkes for sig. Forsøget bedømmes disse - lad os kalde dem Sødskenderækker - først efter ydre Egenskaber, Form og Farve, og i Reglen kasseres uden nærmere Undersøgelse saadanne Sødskenderækker, som indeholder mange grenede Roer, mange Stokløbere eller som har andre iøjnefaldende Skavanker. Af de øvrige Rækker bestemmes Masseudbyttet og Tørstofindholdet i Roerne, og blandt de Rækker, som kommer højest i Tørstofudbytte,

17 17 f. Eks. de 10 højeste, udtages atter vel formede Roer til fortsat Avl paa samme Maade. Nu kan højeste Tørstofudbytte naas af Former med relativt lavt Masseudbytte, men høj Tørstofprocent, saavel som af Former med relativt højt Masseudbytte, men lav Tørstofprocent, og i Almindelighed vil begge Typer forekomme mellem de udvalgte Roer. Hvor meget tør det i Almindelighed antages, at dette Udvalg virker forandrende paa Ophavssorten? De 100 første ndivider vil tilsammen indeholde praktisk taget alle Modersortens Anlæg og disse vil være repræsenterede omtrent i de samme Talforhold, som hos denne, kun med en svag Nedgang i Anlæg for afvigende Farve og Form. Forudsætter vi stadig Fremmedbefrugtningens dominerende Overvægt, saa vil Afkommet af hver enkelt Roe have alle de øvrige 99 Roer til Fædre. Gode og onde Fædre har lige Chance. De, hvis Afkom senere kasseres paa Grund af Stokløbning, Grenethed eller lavt Udbytte, har alle som Fædre befordret deres onde Anlæg over i de udvalgte Mødres Afkom. Og naar vi i Overensstemmelse med den foregaaende Fremstilling anser Befrugtningen for en reel Proces, ved hvilken Sædcellen og Ægcellen med lige Vægt overfører Ophavsindividets Anlæg, er dette et meget betænkeligt Forhold. Man kan saaledes gennemsnitlig sætte: Fader = Ophavssorten, Moder = den enkelte udvalgte Roe. Og i alle de Egenskaber, i hvilke Moderen afviger fra Flertallet af Sortens ndivider, vi Flertallet af Fædrene afvige fra hende og det meste af hendes Afkom i 1. Generation blive Bastarder i disse Egenskaber; Denne Generation vil saaledes i netop disse, i Reglen de attraaede, Egenskaber overvejende svare til Bastardgenerationen, F, ved kunstig Krydsning. Og først i næste og følgende Generationer, naar en Spaltning har fundet Sted, vil» Familien «ved fortsat indbyrdes Bestøvning bevare den for Haanden værende Typeblanding. Det vil herefter let forstaas, at denne»p o l y a n d r i s k e Familieavl«uden Kontrol med Fædrene kun fører langsomt mod Maalet og i Reglen kun har magre Resultater at opvise. Langt mere rationel i Princippet er Husdyravlens»polygyne Familieavl«, hvor et udvalgt Handyr benyttes til mange udvalgte Hundyr. Men i denne Avl er man hæmmet af det ringe ndividtal, de faa Generationer, som staar til den enkelte Husdyrbrugers Raadighed. 2

18 18 De sikreste og hurtigste Resultater giver, hvor den lader sig gennemføre, en»autogam Familieavl«, ved hvilken hvert ndivid befrugtes med sit eget Støv, men hertil kommer vi atter tilbage. Forædlingsarbejdet med Kløver og Græs drives mest primitivt, idet man her i Almindelighed kun een Gapg udvælger Moderindivider, hvis Afkom med tilfældige Fædre derefter danner Stammen. En vegetativ Formering af disse Moderindivider, hvorved hver Plante kan give mere Frø, som Praksis. ofte er ved de varige Græsarter, vil lidet nyue for Flertallet af disse Arter, hvor Frugtbarheden ved Selvbestøvning er saa meget ringere end Frugtbarheden ved Fremmedbestøvning, at man maa regne med, at næsten alt Frø fremgaar af Fremmedbefrugtning. Vi har set, at Afkommet efter det enkelte, udvalgte ndivid netop i de Egenskaber, i hvilke dette afviger fra Hovedmassen af Sortens Planter, overvejende maaue fremtræde som Bastard og saaledes frembyde en falsk Lighed med Moderen, idet afvigende Typer vilde komme frem i langt større Tal i næste og følgende Generationer. Og idet Valget mellem de udvalgte Familier finder Sted netop i denne Generation, vælges der let forkert. Naar hertil kommer, at anden tilfældig Krydsning tit finder Sted ved de udvalgte Familiers yderligere Formering, kan det ikke forbavse, naar vi her ved Tystofte finder, at saavel Stationens egne forædlede Stammer som de fremmede Stammer, der er indsendte hertil til Forsøg, af mange Arter tilsyneladende viser lige saa store Variationer som de almindelige Handelssorter, der aldrig har været underkastede Forædling. Fig. 3 vil illustrere dette Forhold. Man vil heraf forstaa, at "(ootro) med Faderen" er en haard t tiltrængt Reform i Forædlingsarbejdet med fremmedbefrugtende Planter, og at den sikreste og største Virkning af Udvalget naas gennem fortsat Selvbefrugtning af de udvalgte Moderindivider. Men Avl, baseret paa Selvbefrugtning, frembyder Vanskeligheder, hvis Størrelse det paa Forhaand er lidt svært at vurdere. Hos tvebo Arter er Selvbefrugtning udelukket (Humle,. Hamp), og hos Arter med tvekønnede Blomster er der mange forskellige Grader af Selvfrugtbarhed, Rødkløver, f. Eks., er praktisk taget selvsteril 1), og hos et stort Antal Græsarter er ') Se: Om Rødkløverens Bestøvning, 1. c., Side 2.

19 19 Fig. 3.. Enkelte Planter af en Stamme dansk Hundegræs, som ikke har været Genstand for Forædling. V. Enkelte Planter af en forædlet Stamme, Afkom i 4. Generation efter eet ndivid. Frøansættelsen ved Bestøvning med Plantens eget Støv langt ringere end ved Bestøvning med Støv fra andre Planter af samme Art. Fra flere af de almindelig dyrkede Græsarter kan 2'"

20 20 man vente omkring ved 10 Gange saa meget Frø ved Fremmedbestøvning som ved Selvbestøvning, dog med store individuelle Variationer l). Af Hundegræs, Eng-Svingel, Timothe, Rævehale og Rajgræs har vi af nogle faa indelukkede Blomsterstande i de fleste Tilfælde faaet. Frø nok for Formaalet ( Frøkorn). Om Selvfrugtbarheden yderligere vil aftage ved fortsat ndavl, er endnu et aabent Spørgsmaal. En anden Vanskelighed, som vi har frygtet, er den, at Selvbefrugtning skulde give mindre frodige Planter end Fremmerlbefrugtning, ~: at de konstante Typer skulde være mindre frodige af Vækst end Bastardtyperne. Erfaringen med Majs gaar i denne Retning. Der foreligger herover smukt gennemførte Undersøgelser af de amerikanske Forskere Shu1l 2 ) og East 3 ), som uafhængigt af hinanden er komne til samme Resultat: Ved Selvbefrugtning staar Afkommet allerede i 1. Generation kendeligt tilbage i Frodighed og Kærneudbytte for Forældretypen ; Nedgangen fortsættes, men er betydelig ringere i de følgende Generationer og synes snart helt at ophøre. De delvis eller helt konstante Typer, man efterhaanden fa ar frem, er meget forskellige i Frodighed, nogle kan næppe vedligeholdes ved Frøformering, medens andre nærmer sig Forældreformen i Yppighed og Frugtbarhed. Krydses nu to af disse delvis konstante Typer indbyrdes, opnaar man straks i Bastardgenerationen meget kraftige Planter, som synes at overgaa de oprindelige Forældreformer i Frodighed -og Kornudbytte. 2. Generation, efter ;:tt en delvis Spaltning er indtraadt, gaar Planterne atter lidt tilbage i Udbytte. Dette viser, at Væksten hos Majs foregaar med størst Energi, naar Planten er Bastard i mange Egenskaber, men derimod er noget nedstemt i de konstante Typer. Der kendes flere andre Eksempler paa, at Bastarden overgaar Forældreformerne i Frodighed, men ganske vist ogsaa Eksempler paa det omvendte Forhold. Dog heller ikke det ovenfor skildrede Forhold hos Majs udelukker en Forædling paa Grundlag af konstante Typer, kun maa i et saadant Tilfælde Brugsfrø atter avles ved en Sammenkrydsning af de bedste Typer. ') Vore Undersøgelser over disse Forhold vil senere blive offentliggjorte. ') G. H. Shull: Hybridization metods in corn breeding. American Breeders Magazine, Vol., Washington ). C., Side 15.

21 21 r Her ved Tystofte har vi nu 2-3 Aar gammelt Afkom efter Selvbestøvning af Hundegræs og Timothe og endnu har jeg ikke set noget tydeligt Eksempel paa Nedgang i Frodighed i denne 1. Generation. Forholdet vil hyppig være som vist i Fig. 2, at der fremkommer Former, som er kraftigere, og Former, som er svagere, end Moderplanten, idet der ganske alment foregaar Spaltninger i denne Generation. Af Rødkløver har vi bestøvet meget kraftige og ens udseende Sødskende- eller Halvsødskendeplanter indbyrdes og faaet et Afkom, der ligesom Forældrene overgaar vore øvrige Kløverplanter i Frodighed. For de Plantearter, hvorom her er Tale, synes Faren for, at mere konstante Typer skal være mindre frodige i Vækst, saaledes ikke overhængende. Vi har derfor baseret Forædlingsarbejdet paa strængt gennemført ndavl for ad denne Vej at naa helt eller næsten frøægte Former, hlandt hvilke de nye Sorter kan søges. Arbejdet kræver nere Generationer, før Dyrkningsforsøg kan begynde, og det tager lang Tid, før afsluttende Resultater kan foreligge. Hertil medvirker den Omstændighed, at de neraarige Græsarter først i deres 2. Vækstaar giver normal Stængeldannelse og først paa dette Tidspunkt kan bedømmes med Sikkerhed. Det ydre Apparat er ganske enkelt: Græssernes Blomsterstand indelukkes, før Blomstringen begynder, i en Pose af hvidt Lærred. Stoffet har ca. 25 Traade pr. cm, Posen er ca. 40 cm lang og 12 cm i Diameter, den er aaben i begge Ender og holdes udspændt af et Par Staaltraadsringe. Med den nederste Ende sammenbindes den om Straaene umiddelbart under Blomsterstanden, medens den øverste sammenbindes og fastgøres til en solid Stok. Posen kan blive siddende, til Frøet er modent. Fig. 4 viser en Mark med 1. Generation af Hundegræsplanter, af hvilke atter et stort Antal er indelukket til Selvbestøvning. Ogsaa Papirposer kan anvendes, men de er i Almindelighed ikke solide nok i vort blæsende og regnfulde Klima. Kløverarternes Blomster indelukkes paa lignende Maade, men i mere aabent Stof, ca. 15 tynde Traade pr. cm, idet her kun nsekter skal holdes ude. Støv fra de udvalgte Fædre maa med en Pensel overføres paa Moderplantens Blomster. Flere Sødskendeplanter af Rødkløver har vi med Held bestøvet indbyrdes med indelukkede Humlebier.

22 22 De mange srnaa Frøprøver, der herved fremkommer, udsaas i flade Trækasser, 35 X 25 cm i Areal og 13 cm dybe, i steriliseret Jord. Sterilisationen udføres paa den Maade, at vaad, muldrig Jord, omtrent en Hjulbørfuld ad Gangen, lægges paa en ca. 2m 2 stor Jærnplade, som er anbragt i en Brink, saaledes at der kan fyres under den med Afaldsbrænde, Tjørn o. L Jorden ophedes, indtil det meste Vand er fordampet, og under Ophedningen dræbes alle Plantefrø, som den maaue indeholde. Sterilisationen har først og fremmest til Formaal Fig. 4. Mark med HUlldegræsplallter, fremgaaede af Selvbestøvling. Et stort Antal Planter, udvalgte til fortsat Avl, er med Lærredsposer beskyttede mod fremmed Blomsterstøv. at tilvejebringe Jord, som er fuldkommen fri for Frø af de Kløver- og Græsarter, som Forædlingsarbejdet gælder, saaledes, at ndblandinger og Forvekslinger kan undgaas, men den medfører samtidig den meget væsentlige Fordel, at alt Ukrudsfrø og dyriske Snyltere, af hvad Art nævnes kan, fuldstændig ødelægges. Samtlige Kasser anbringes i en lav Udgravning, hvor Bunden nivelleres i pløret Tilstand (se Fig. 5). Man kan nu, ved at hælde Vand i Graven, vande alle Kasser pau en Gang. Endnu bedre vilde Arrangementet svare til Formaalet, om Graven kunde dækkes af løse Vinduer, der i regnfulde Perio-

23 23 ~ der kunde beskytte mod overflødig Væde, Foraar og Efteraar mod Nattekulde og ved Midsommertid forhindre paatrængende Natsværmere, Agrotis sp., i at anbringe deres Æg i Kasserne, hvor Yngelen, Knoporme, senere gør Fortræd. Naar Planterne har naaet en passende Størrelse, udplantes de enkeltvis i Marken, i Almindelighed med saa stor Plads, at hvert enkelt ndivid kan udvikle sig uafhængigt af sine Naboer. Under saadanne Vækstbetingelser bedømmes de enkelte ndivider med størst Sikkerhed. Fig. 5. Kasserne udsaas Frø af enkelte Planter. Senere udplantes de unge Planter paa Blivestedet, Om Eftersommeren har vore unge Plantninger lidt under Angreb af Knoporme. Disse har vi med Held bekæmpet med forgiftet Brød efter amerikansk Mønster: 1 kg tørt Hvedebrød sammenæltes med 1/2 kg Sukkeropløsning, hvortil sættes ca. 25 g Schweinfurtergrønt. Af denne Dejg udlægges en lille Klump ved hver Plante. Saa længe Brøddet er fugtigt, foretrækker Larverne det for Planten, og en ringe Dosis deraf dræber dem hurtigt. Vi har hidtil indskrænket os til Arbejder, der kunde udføres i Marken. Naar Forholdene maaue tillade det, vil ogsaa Laboratorieundersøgelser blive tagne op i det Omfang, som Forædlingsarbejdet maatte gøre ønskeligt.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

LANCELOT HOGBEN VIDENSKAB FOR HVERMAND

LANCELOT HOGBEN VIDENSKAB FOR HVERMAND LANCELOT HOGBEN VIDENSKAB FOR HVERMAND PAA DANSK VED IVER GUDME Med faglig Bistand af Observator, mag. scient. RUBEN ANDER- SEN, Lektor, Dr. phil. H. V. BRØNDSTED, Prof., Dr. phil. HAKON LUND og Prof.,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Opgave 2: Levevilkår på landet.

Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Betegnelse af Personer i Slægtskabstavler, som vi siden November 1914 har anvendt med Udbytte under Indsamling af personal

Betegnelse af Personer i Slægtskabstavler, som vi siden November 1914 har anvendt med Udbytte under Indsamling af personal Om Personbetegnelse i Slægtskabstavler Af P. Grenvold og O. Weberg. I Anledning af Redaktorens Bemærkninger i»personalhistorisk Tidsskrift«, 1915, S. 206, skal vi give Meddelelse om en Metode til Betegnelse

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Udtørring af nybygninger A. Keller Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 UDTØRRING AF NYBYGNINGER BESVARELSERNE AF DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE ANMELDT AF INGENIØR. A. KELLER. Den tekniske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund. v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /75 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Friis Lara ARVEANLÆG Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Hvorfor Menneskene faar den Opfattelse, at Organismens Undergang er det paagældende Væsens Undergang.

Hvorfor Menneskene faar den Opfattelse, at Organismens Undergang er det paagældende Væsens Undergang. Martinus: JEG'ET OG EVIGHEDEN Dødsfrygten. Hvorfor er saa at sige alle Mennesker bange for at dø? - Ja, der er endog Mennesker, der kun kan tænke paa Døden med sand Rædsel. Og dog er den Proces, vi kalder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Specialkort med Valgdata

Specialkort med Valgdata Specialkort med Valgdata Søren Risbjerg Thomsen d. 25. april 2017 Introduktion I det følgende beskrives, hvordan man anvender Valgdata til at skabe specialkort, dvs. kort hvor man selv bestemmer indholdet

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere