Tobaksforebyggende indsats til mellemtrinet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobaksforebyggende indsats til mellemtrinet"

Transkript

1 Tobaksforebyggende indsats til mellemtrinet 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vejledning... 4 Samlet lektionsoverblik... 5 Lektionsoverblik 4. klasse... 6 Venskab og grænser... 7 Føler du dig presset?... 8 Gode råd til klassen... 9 Fællesskaber, grænser og pres Hvordan kan man undgå pres? (Forumteater) Lektionsplan 5. klasse Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Elevark - hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Nej tak til tobak - hvordan siger man nej til rygning? Elevark - hvordan siger man nej til rygning? Dialog om Tobak Elevark - Dialog om tobak Dilemmaer til dialog om tobak (Del 1) Lektionsoverblik 6. Klasse Dialog om Tobak Elevark - Dialog om tobak Dilemmaer til dialog om tobak (del 2) Risikoadfærd og rygning Elevark Risikoadfærd og rygning En epidemi af røg Arbejdsspørgsmål til En epidemi af røg (2006) Svarark til En epidemi af røg Hvorfor er der nogle der ryger? Referencer:

3 Forord Billund Kommune er en del af partnerskabet Røgfri Fremtid. Derfor har kommunen forpligtet sig til at forebygge rygestart og generel tobaksbrug blandt børn og unge. Dette gøres bl.a. ved at arbejde strukturelt med dette i kommunens folkeskoler. Med start fra februar 2019 har Billund Kommune igangsat et 3-årigt projekt (Projekt forebyggelse af rygestart blandt børn og unge), der bl.a. skal implementere tobaksforebyggende tiltag på skolerne, der herefter skal sættes i drift. Dette foregår allerede med indførelsen af X:IT i skolernes udskolingsklasser (7.-9. klasse), hvor Røgfri Skoletid, Røgfri Aftaler og tobaksforebyggende undervisning er de tre hovedelementer. En anden central del af tobaksforebyggelsen på kommunens skoler, er den forebyggende sundheds- og trivselsindsats til mellemtrinet (4.-6. klasse). Indsatsen har til hensigt at skabe endnu bedre rammer for elevernes fremtidige trivsel, sundhed og sociale kompetencer, hvor særligt sunde fællesskaber, gruppe pres og egne grænser er i fokus. Disse fokusområder sættes i denne indsats særligt ift. tobak, men andre emner som f.eks. rusmidler kan også inddrages stedvist. Med denne indsats har vores børn både sammen og hver for sig muligheden for at blive klogere på hinanden og omverdenen, med støtte fra skole og forældre. Indsatsen vil ad den vej være et trivselsfremmende bidrag til skolens samlede indsats. Netop sociale kompetencer, kendskab til normer blandt jævnaldrende og evnen til at skelne mellem, hvad der er okay, og hvad der er mindre godt, er bl.a. afgørende for, at børn og unge kan træffe gode og hensigtsmæssige valg. Dette er særligt afgørende i en kompleks tid, hvor unges adfærd hele tiden udfordres i et rasende tempo af vort informationssamfund bl.a. af flere forskellige sociale medier. Kanaler som også tobaksindustrien anvender til at normalisere tobakken og på den måde at påvirke børns normer for sociale adfærd. Vores samfund stiller således store krav til det enkelte barns evne til at vælge til og fra, og det er ikke altid, at vores børn når at stille de relevante spørgsmål, før de handler. De spørgsmål kan vi voksne hjælpe med at stille og besvare, og det er skolens undervisning en god ramme for. Søren Dahl Stagaard Sundhedsstaben, Billund Kommune 3

4 Vejledning Skolerne i Billund Kommune får her en struktureret lektionsplan for 4-6. klasserne, der skal mindske ressourceforbruget ift. forberedelsestiden hos den enkelte lærer. Lektionsplanen bidrager med helt konkrete og meningsfulde bud på, hvordan der kan skabes relevante faglige og tværfaglige sammenhænge i forbindelse med undervisningen. Den samlede lektionsplan for mellemtrinet er udviklet således, at der skabes en glidende overgang fra klassetrin til klassetrin, og ligeledes sikrer indsatsen en fornuftig overgang og introduktion til indholdet i X:IT i overbygningen. Der vil, som med alle andre undervisningsforløb, være mulighed for at lave mindre justeringer lokalt, således materialet bruges bedst muligt ift. målgruppen. Undervisningsmaterialet tager særligt udgangspunkt i materialer fra Kræftens Bekæmpelse, herunder hjemmesiden op-i-roeg.dk, der samtidig anvendes i udskolingen. Derfor orienteres lærerne i udskolingen om, hvilken del af op-i-roeg-materialet, der indgår i denne indsats, for at undgå unødvendige gentagelser i elevernes undervisning. Materialet til 4. klassetrin suppleres med øvelser fra DR. Det er med denne indsats forventningen, at minimum fire af de seks lektioner vil være obligatoriske på hver årgang, mens de to sidste lektioner giver mulighed for ekstra fordybelse i emnet. Der kan ved afprøvning af materialet på folkeskolerne i Billund Kommune opstå et behov for, at materialet revideres efter det første år. Spørgsmål vedrørende materialet kan rettes til Sundhedsstaben i Billund Kommune. 4

5 Samlet lektionsoverblik Klassetrin 4. klasse 5. klasse 6. klasse Lektion 1 Venskab og grænser Hvad er (personlige) grænser Hvad gør rygning ved kroppen når man er ung? Dialog om tobak etiske spørgsmål Del 2 Lektion 2 Føler du dig presset - I hvilke situationer har du oplevet pres? Hvad gør rygning ved kroppen når man er ung? Risikoadfærd og rygning Lektion 3 Gode råd til klassen Nej tak til tobak Risikoadfærd og rygning Lektion 4 Sunde fællesskaber og grænser og pres Nej tak til tobak En epidemi af Røg Lektion 5 Hvordan kan man undgå pres? (Forumteater) Nej tak til tobak En epidemi af Røg Lektion 6 Hvordan kan man undgå pres? (Forumteater) Dialog om tobak etiske spørgsmål Del 1 Hvorfor er der nogle unge der ryger? 5

6 Lektionsoverblik 4. klasse Fag Lektion 1 Venskab og grænser Hvad er (personlige) grænser SSF Lektion 2 Føler du dig presset - I hvilke situationer har du oplevet pres? SSF Lektion 3 Gode råd til klassen - SSF Lektion 4 Sunde fællesskaber og grænser og pres SSF Lektion 5 Hvordan kan man undgå pres? (Forumteater) SSF Lektion 6 Hvordan kan man undgå pres? (Forumteater) SSF 6

7 Venskab og grænser Læringsmål Eleverne lærer hvad personlige grænser er og forskellige eksempler på personlige grænser. Eleverne lærer ligeledes, hvad der kan være godt og mindre godt ved at bryde grænser. Kort om opgaven Eleverne ser først en video om lektionens indhold. Derefter læser de forskellige bud på, hvad grænser kan være. Dernæst laver I en fælles brainstorm på elevernes egne bud på personlige grænser. Til sidst diskuterer eleverne to-og-to hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at bryde grænser. Vejledende tid: 1 lektion á 45 minutter Sådan gør du 1. Se videoen Intro 1 i klipsamlingen på følgende link (brug Chrome/firefox): 2. Lad eleverne læse de forskellige bud på, hvad en grænse kan være her på elevarket: 3. Lav en fælles brainstorm om personlige grænser i klassen 4. Lad eleverne diskutere to-og to, hvilke fordele og ulemper, der er ved personlige grænser. Herefter samler I op på denne diskussion i plenum med følgende spørgsmål: Hvordan ved man, hvor ens grænser går? Hvad forstår I ved en personlig grænse? Hvordan ved man, hvor andres grænser går? Hvordan viser man respekt for andres grænser? Hvordan kan man på en god måde udfordre sine egne grænser? 7

8 Føler du dig presset? Læringsmål Eleverne bliver bevidste om, hvad gruppepres er, og i hvilke situationer de føler sig pressede til at gøre noget. Eleverne bliver bevidste om redskaber til at håndtere gruppepres. Kort om opgaven Eleverne skal to og to forholde sig til forskellige spørgsmål om gruppepres. Herefter samles der op i plenum med resten af klassen. Til sidst vælges hvilke situationer, der er værst. Vejledende tid: 1 lektion á 45 minutter Det skal du bruge Papir og blyant. Sådan gør du 1. Eleverne sættes sammen to og to og svarer på følgende spørgsmål: Hvad er gruppepres og hvad kan man føle sig presset til? Tænk på tre pressituationer. Hvilken er den allerværste? I hvilke situationer har du prøvet at føle dig presset til noget? Hvordan føltes det? Har du gode ideer til, hvordan man kan håndtere gruppepres? Hvorfor kan andre påvirke vores valg (gennem fx gruppepres)? 2. Hør elevernes svar i plenum og skriv eventuelt pressituationerne op på tavlen og vælg sammen de værste pres-situationer ud. Situationerne kan handle om alt, men sørg for, at tobak også indgår. 8

9 Gode råd til klassen Læringsmål Eleverne lærer at forstå, hvordan gruppepres kan opstå, når man f.eks. gerne vil passe ind og være en del af en vennegruppe. Eleverne lærer ligeledes at reflektere over, hvordan man kan undgå at blive presset. Kort om opgaven Eleverne skal se flere temavideoklip (i to dele) sammen med resten af klassen. Brug link: (brug Chrome/firefox). Efter at have set del 1 diskuterer eleverne i små grupper á 3-4 personer, hvilke råd eller løsningsforslag de har til klippet. Derefter deles disse råd med resten af klassen, inden del 2 vises. Herefter samles der op i plenum. Vejledende tid: 1 lektion á 45 minutter Sådan gør du 1. Se Drengene udfordrer Sif til at slikke på et toiletbræt 1. Se klip 1 2. Tal i mindre grupper om hvad I vil råde Sif til at gøre for at komme ud af den situation, hun er i. 3. Del gruppens svar med resten af klassen 4. Se klip 2 2. Se Sviner på Insta 1. Se klip 1 2. Tal i mindre grupper om hvad I vil råde Sif til at gøre for at komme ud af den situation, hun er i. 3. Del gruppens svar med resten af klassen 4. Se klip 2 3. Se Forbudt billede 1. Se klip 1 2. Tal i mindre grupper om hvad I vil råde Sif til at gøre for at komme ud af den situation, hun er i. 3. Del gruppens svar med resten af klassen 4. Se klip 2 9

10 Fællesskaber, grænser og pres Læringsmål Eleverne reflekterer over hvad gode og sunde fællesskaber er, og hvordan man kan undgå at blive presset ud i noget, man ikke har lyst til og derved komme til at mistrives. Kort om øvelsen Eleverne skal i grupper á 2-3 personer producere en video - evt. ved brug af mobiltelefon, hvor de besvarer et dilemma og giver gode råd til, hvad gode og sunde fællesskaber er. Varighed: 1 lektion á 45 minutter 1. Eleverne præsenteres for de to dilemmaer. Del eleverne op i grupper á 2-3 personer. Den ene halvdel af klassen arbejder med dilemma 1) og den anden halvdel med dilemma 2). 2. Grupperne skal hver især diskutere, hvordan de vil besvare deres dilemma og derudover komme med bud på, hvad gode og sunde fællesskaber er for dem. 3. Herefter optager gruppen en video på ca.1 minut, hvor de besvarer ovenstående. 4. Til slut præsenterer grupperne deres video for klassen. Dilemma 1) Du og din bedste ven fra klassen cykler en dag forbi en anden gruppe af drengene fra skolen, der står ved et busstoppested. I gør et stop, og kort efter er der en af de andre drenge, der tager en pakke cigaretter op af lommen og spørger, om I også vil have én. I siger begge pænt nej tak og cykler videre. På vejen hjem snakker I sammen om, hvad der mon har fået de andre drenge til at begynde at ryge. En uge senere ser du til din store overraskelse, din bedste ven stå og ryge sammen med drengene fra busstoppestedet. Da du spørger ham, om han vil med videre, spørger han, om du ikke bliver og er en del af gruppen. Hvordan vil du reagere på din vens spørgsmål? Dilemma 2) Du er lige gået ud af 7. klasse og skal starte på en ny skole efter sommerferien i 8. klasse, da din skole ikke har højere klassetrin end 7. årgang. Efter den første uge på den nye skole, lægger du mærke til, at flere af dine gamle venner fra din tidligere skole, er begyndt at ryge i smug sammen med elever fra den nye skole. Du har lagt mærke til, at dine gamle venner har fået flere nye venner og du er nu bange for ikke at være en del af fællesskabet. Hvad gør du? 10

11 Hvordan kan man undgå pres? (Forumteater) Kort om øvelsen Forumteater er en interaktiv teaterform, hvor eleverne i grupper skal vise et kort teaterstykke over en situation, hvor nogle kan føle sig pressede til at ryge. Resten af klassens elever får undervejs mulighed for at aktivt at deltage og komme med råd til skuespillerne. Du kan læse mere om forumteater på Varighed: 1 lektion á 45 minutter Sådan gør du 1. Eleverne inddeles i grupper og skriver en kort scene, hvor en eller flere skal stå i en situation, hvor de føler sig pressede til at ryge 2. Grupperne opfører deres scene for resten af klassen. Når eleverne, der spiller scenen, når til situationen, hvor de føler sig pressede, griber du som instruktør ind og får resten af klassen til at komme med refleksioner, tanker og løsningsforslag til situationen. Tilskuerne kan også undervejs række hånden op, hvis de mener, at de kan byde ind med noget. NB. Du kan med fordel kombinere øvelsen med øvelsen Føler du dig presset? 11

12 Lektionsplan 5. klasse Fag Lektion 1 Hvad gør rygning ved kroppen når man er ung? SSF Lektion 2 Hvad gør rygning ved kroppen når man er ung? SSF Lektion 3 Nej tak til tobak SSF Lektion 4 Nej tak til tobak SSF Lektion 5 Nej tak til tobak SSF Lektion 6 Dialog om tobak etiske spørgsmål Del 1 - Dansk 12

13 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Læringsmål: Eleverne lærer, hvordan rygning påvirker helbredet allerede kort tid efter, man er begyndt at ryge. De lærer også at skelne mellem de kortsigtede og langsigtede konsekvenser ved rygning. Eleven lærer desuden at relatere konsekvenser ved rygning til egen sundhed Kort om opgaven: Læreren holder et oplæg om konsekvenserne ved rygning. Derefter skal eleverne arbejde i grupper, hvor de skal tegne en menneskekrop og illustrere, hvad der sker med kroppen, når man ryger. Vejledende tid: 90 minutter (to lektioner á 45 minutter). Sådan gør du: Min. 0-15: Hold et kort oplæg om, at der er forskel på kortsigtede og langsigtede konsekvenser ved rygning. Du kan finde viden om konsekvenserne her: Min : Eleverne deles op i mindre grupper, hvor de selv skal undersøge rygnings konsekvenser og skelne mellem de kort- og langsigtede. I grupperne skal eleverne tegne en menneskekrop. På menneskekroppen skal de illustrere og forklare, hvad der sker med kroppen, når man begynder at ryge. De skal fokusere på de kortsigtede konsekvenser, dvs. hvad der sker med kroppen inden for de første 1-10 år efter, at man er begyndt at ryge. Min : I en messe-session fremlægger grupperne deres illustrationer for deres klassekammerater. De enkelte gruppemedlemmer skiftes til hhv. at fremlægge og stille spørgsmål til de andre gruppers illustrationer. 13

14 Elevark - hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Det lærer du: Du lærer, hvordan rygning påvirker helbredet allerede kort tid efter, at man er begyndt at ryge. Du lærer også, at der både er kortsigtede og langsigtede konsekvenser ved rygning, og at skelne mellem dem. Kort om opgaven Du skal først høre lærerens oplæg om konsekvenserne ved rygning. Derefter skal I arbejde i grupper, hvor I skal svare på spørgsmålsarket, tegne en menneskekrop og illustrere, hvad der sker med kroppen, når man ryger. Sådan gør du 1. Redegør for de forskellige sundhedsskadelige konsekvenser, der er ved rygning. I skal skelne mellem de konsekvenser, der kommer inden for de første 1-10 år efter, at man er begyndt at ryge og de konsekvenser, der først kommer senere i livet, når man ryger. Du kan tage udgangspunkt i lærerens oplæg eller finde mere viden her: I skal tegne en menneskekrop, hvor I illustrerer de konsekvenser, der kommer inden for de første 1-10 år ved rygning på kroppen. 3. Gå rundt og kig på de andre gruppers tegnede menneskekroppe, og spørg ind til de andre elevers illustrationer. Vær nysgerrig på, hvorfor de har nogle konsekvenser med, som I ikke har eller de ikke har taget nogle af de konsekvenser med, som I har. 14

15 Nej tak til tobak - hvordan siger man nej til rygning? Læringsmål: Eleverne lærer at forberede og opføre et rollespil, hvor forskellige strategier til at sige nej til rygning demonstreres. Kort om opgaven: Læreren holder et kort oplæg om forskellen på direkte og indirekte gruppepres. Derefter deles eleverne op i grupper, hvor de svarer på spørgsmål omkring gruppepres og alternative til at ryge. Efterfølgende skal de lave et rollespil, der demonstrerer, hvordan man kan sige nej. Efter rollespillet skal de ud i grupper igen og diskutere egne forståelser af og oplevelser med gruppepres. Slutteligt samler læreren op i plenum. Vejledende tid: tre lektioner á 45 minutter. Sådan gør du: Lektion 1: Læreren holder et kort oplæg om forskellen på direkte og indirekte gruppepres. Du finder inspiration til dit oplæg på følgende side: Lektion 2: Eleverne skal i grupper udvikle et rollespil om at sige nej til rygning. Eleverne skal bruge deres viden fra de første spørgsmål og selv finde inspiration på Gå op i Røg. Lektion 3: Grupperne skiftes til at komme op og vise deres rollespil. Når grupperne har fremført deres rollespil, samler læreren op ved at tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Situationerne kan handle om alt, men find også et eksempel med rygning. Sammen udvælger klassen de værste situationer. Her skal eleverne forklare i plenum, hvorfor de synes nogle situationer er værre end andre. 15

16 Elevark - hvordan siger man nej til rygning? Det lærer du: Du lærer at forberede og opføre et rollespil om at sige nej til rygning. Her igennem lærer du at skelne mellem forskellige strategier til at sige nej til rygning. Kort om opgaven: Læreren holder kort et oplæg, og derefter deles I ud i grupper, hvor I skal svare på nogle spørgsmål om gruppepres. Derefter skal I planlægge og fremføre et rollespil, hvor I viser, hvordan man kan sige nej. Øvelsen slutter af med, at I får nogle diskussionsspørgsmål, som I skal diskutere i grupperne. Sådan gør du: 1. I grupper skal I svare på nedenstående spørgsmål om gruppepres: Hvordan kan man blive presset til noget, fx at ryge? Hvad er direkte gruppepres? Hvad er indirekte gruppepres? 2. I skal nu definere forskellige alternativer til at ryge. Skriv først en række grunde til, at nogen får lyst til at ryge. Find så alternative handlinger, hvor man kan opnå det samme som ved at ryge. Et eksempel på en grund kunne være, at man gerne vil have opmærksomhed til en fest. Et alternativ kunne så være, at være god til at danse eller have noget musik med til festen. 3. I skal lave et rollespil, hvor I viser, hvordan man kan sige nej til rygning, hvis man føler sig presset. I rollespillet skal I skelne mellem forskellige måder at sige nej til rygning på. I kan bruge de eksempler, som I har snakket om på trin. I kan også finde mere inspiration på: 4. Vis rollespillet foran klassen. 5. Opsamling i klassen med jeres lærer, hvor I skal diskutere følgende: Tænk på tre situationer, hvor man kan føle sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til. Hvilken er den allerværste? I hvilke situationer har du prøvet at føle dig presset til noget? Hvordan føles det? Har du gode idéer til, hvordan man kan håndtere gruppepres? Hvorfor kan andre påvirke dit valg? 16

17 Dialog om Tobak Læringsmål: Eleverne lærer at føre en dialog om egne og andres holdninger til en række etiske spørgsmål indenfor sundhed, samfund og rygning. Eleverne lærer også at lytte aktivt til hinandens holdninger. Kort om opgaven: Eleverne deles i små grupper á 3-4 prs. Her skal de føre en dialog om forskellige etiske emner ud fra nogle givne rammer, hvorefter der løbende samles op i plenum. Vejledende tid: 1 lektion á 45 minutter kan udvides med flere lektioner afhængigt hvor mange spørgsmål, der gennemgås. Hvert spørgsmål tager minutter. Sådan gør du: 1. Du fortæller om forskellen på monolog og dialog. I en dialog kan samtalens indhold udvikle sig, fordi flere holdninger kommer i spil. Fortæl om dialogens spilleregler: Alle skal have taletid Dialog kræver at man lytter aktivt Der er ingen rigtige og forkerte holdninger/svar Man skal kunne forklare og argumentere for sin holdning med argumenter 2. Eleverne deles i grupper á 3-4 personer, hvor alle elever bliver i klassen. 3. Du læser et spørgsmål op for hele klassen (se spørgsmålsarket). Giv eleverne 1-2 minutter til at overveje deres egen holdning og argumenter, før de skal fremføre dem for hinanden. 4. Skiftevis fortæller eleverne, hvad de selv synes og diskuterer derefter det enkelte spørgsmål. Til sidst skal den enkelte gruppe opsummere, hvad der taler for og imod ift. det enkelte spørgsmål. 5. Der kan i den enkelte gruppe udpeges både en ordstyrer, en referent osv., hvilket sætter yderligere rammer for dialogen. 6. I plenumdiskussionen, når de enkelte grupper har fremlagt deres synspunkter, kan læreren spørge eleverne, om de ting de fandt frem til i gruppen, var noget de havde tænkt over før. 7. I den endelige afrunding af lektionen, er det en mulighed at spørge eleverne om, hvilket spørgsmål de bedst kunne lide og hvilke betydning det har for dialogen, når man lytter aktivt. 17

18 Elevark - Dialog om tobak Kort om opgaven I grupper skal I tale om de spørgsmål, som jeres lærer læser op for jer. I skal skiftevis lytte og tale til hinanden, og derpå diskutere spørgsmålene. Det lærer du: Du lærer at føre en dialog med din klassekammerater om nogle spørgsmål, der handler om sundhed, samfund og rygning. Du lærer også at lytte til andres holdninger, selvom de måske er anderledes end dine egne. Sådan gør du: 1. Lyt til spørgsmålet der bliver læst op. Tænk over hvad du selv vil svare på spørgsmålet og skriv et par stikord. 2. I gruppen skal I skiftevis lytte til hinanden og fortælle om jeres egen holdning. 3. Når alle i gruppen har fortalt deres holdning, kan I frit tale om spørgsmålet i gruppen. Tal om, hvad I er enige om og hvad I er uenige om. 4. Efter hver runde med et spørgsmål i gruppen samler der op med resten af klassen. En eller flere fra gruppen, fortæller noget som én af de andre i gruppen har sagt, evt. noget som de ikke selv havde tænkt. 18

19 Dilemmaer til dialog om tobak (Del 1) Sundhed og trivsel Sundhed kan handle om mange ting. Det kan for eksempel være at have en krop, der er i god form og kan løbe hurtigt. At være glad og kunne grine med sine venner, eller at kunne slappe af og sove godt. Hvad betyder sundhed for dig? Relationer Din gode ven har fortalt dig at hans storebrors venner er begyndt at ryge hjemme hos dem. Han synes, det er irriterende og dumt. De har også prøvet at få din ven til at ryge, men han har sagt nej. En dag ser du på snapchat, at din ven sidder med en tændt cigaret i hånden sammen med storebrorens venner. Hvad gør du? Rygning i samfundet Nogle mener at rygning og brugen andet tobak er dit eget valg. Andre mener at det er samfundets fælles ansvar og problem. Skal politikerne blande sig i om folk ryger. Rygning er skyld i årlige dødsfald, det betyder at hvert fjerde menneske, der dør i Danmark dør for tidligt på grund af rygning. Bør rygning forbydes? Tilgængelighed I Danmark er det forbudt at sælge cigaretter til børn og unge under 18 år, men det er ikke forbudt at ryge som barn, hvis man f.eks. får dem af andre. Burde det være helt forbudt for børn at ryge? 19

20 Lektionsoverblik 6. Klasse Lektion 1 Dialog om tobak etiske spørgsmål Del 2 Fag Dansk Lektion 2 Risikoadfærd og rygning SSF Lektion 3 Risikoadfærd og rygning - SSF Lektion 4 Se filmen En epidemi af Røg Historie Lektion 5 Diskussion af En epidemi af Røg Historie Lektion 6 Hvorfor er der nogle unge der ryger? SSF 20

21 Dialog om Tobak Læringsmål: Eleverne lærer at føre en dialog om egne og andres holdninger til en række etiske spørgsmål indenfor sundhed, samfund og rygning. Eleverne lærer også at lytte aktivt til hinandens holdninger. Kort om opgaven: Eleverne deles i små grupper á 3-4 prs. Her skal de føre en dialog om forskellige etiske emner ud fra nogle givne rammer, hvorefter der løbende samles op i plenum. Vejledende tid: 1 lektion á 45 minutter kan udvides med flere lektioner afhængigt hvor mange spørgsmål, der gennemgås. Hvert spørgsmål tager minutter. Sådan gør du: 1. Du fortæller om forskellen på monolog og dialog. I en dialog kan samtalens indhold udvikle sig, fordi flere holdninger kommer i spil. Fortæl om dialogens spilleregler: Alle skal have taletid Dialog kræver at man lytter aktivt Der er ingen rigtige og forkerte holdninger/svar Man skal kunne forklare og argumentere for sin holdning med argumenter 2. Eleverne deles i grupper á 3-4 personer, hvor alle elever bliver i klassen. 3. Du læser et spørgsmål op for hele klassen (se spørgsmålsarket). Giv eleverne 1-2 minutter til at overveje deres egen holdning og argumenter, før de skal fremføre dem for hinanden. 4. Skiftevis fortæller eleverne, hvad de selv synes og diskuterer derefter det enkelte spørgsmål. Til sidst skal den enkelte gruppe opsummere, hvad der taler for og imod ift. det enkelte spørgsmål. 5. Der kan i den enkelte gruppe udpeges både en ordstyrer, en referent osv., hvilket sætter yderligere rammer for dialogen. 6. I plenumdiskussionen, når de enkelte grupper har fremlagt deres synspunkter, kan læreren spørge eleverne, om de ting de fandt frem til i gruppen, var noget de havde tænkt over før. I den endelige afrunding af lektionen, er det en mulighed at spørge eleverne om, hvilket spørgsmål de bedst kunne lide og hvilke betydning det har for dialogen, når man lytter aktivt. 21

22 Elevark - Dialog om tobak Kort om opgaven I grupper skal I tale om de spørgsmål, som jeres lærer læser op for jer. I skal skiftevis lytte og tale til hinanden, og derpå diskutere spørgsmålene. Det lærer du: Du lærer at føre en dialog med din klassekammerater om nogle spørgsmål, der handler om sundhed, samfund og rygning. Du lærer også at lytte til andres holdninger, selvom de måske er anderledes end dine egne. Sådan gør du: 1. Lyt til spørgsmålet der bliver læst op. Tænk over hvad du selv vil svare på spørgsmålet og skriv et par stikord. 2. I gruppen skal I skiftevis lytte til hinanden og fortælle om jeres egen holdning. 3. Når alle i gruppen har fortalt deres holdning, kan I frit tale om spørgsmålet i gruppen. Tal om, hvad I er enige om og hvad I er uenige om. 4. Efter hver runde med et spørgsmål i gruppen samler der op med resten af klassen. En eller flere fra gruppen, fortæller noget som én af de andre i gruppen har sagt, evt. noget som de ikke selv havde tænkt. 22

23 Dilemmaer til dialog om tobak (del 2) Relationer Din storesøster på 16 er begyndt at ryge og dine forældre blander sig ikke ret meget i det. De siger, at de ikke kan gøre noget ved det, og at det er hende selv, der må bestemme. Hun får ovenikøbet lov at ryge på sit værelse. Hvad siger du til din storesøster? Rygning på sociale medier Hvad synes du om, at kendte mennesker som unge ser op til lægger billeder af dem selv op på de sociale medier som f.eks. Instagram og Snapchat, hvor de ryger eller viser billeder af snus? Rygning i samfundet Når der kommer nye produkter i butikkerne, er der regler for, hvor mange og hvilke stoffer der må være i. Det gælder f.eks. i elektronik, legetøj og make-up. I cigaretter findes der ca. 70 stoffer som er kræftfremkaldende. Hvis cigaretter blev opfundet i dag, synes du så at de skulle godkendes til at blive solgt i Danmark? Mange mennesker får kræft eller andre alvorlige sygdomme på grund af deres rygning. De er afhængige af cigaretterne, og mange kan have svært ved at stoppe med at ryge, selvom de er syge. Skal samfundet betale for deres behandling på sygehusene? Tobaksindustrien, der laver cigaretterne og andre tobaksprodukter ved godt at produkterne er ekstremt farlige. På cigaretpakkerne fortæller tobaksindustrien til dem, der køber cigaretterne, at de er farlige. Så dem der ryger cigaretter, ved det godt. Men burde tobaksindustrien stoppe med at producere og sælge cigaretter? 23

24 Risikoadfærd og rygning Læringsmål på forløbet Eleverne lærer, hvordan vores adfærd og rygning kan påvirke helbredet. Efter forløbet kan eleven med egne ord forklare, hvorfor mange unge har en risikoadfærd, der er uhensigtsmæssig for helbredet. Kort om opgaven Læreren holder et oplæg om risikoadfærd. Derefter skal eleverne i grupper udfylde et spørgsmålsark. Til sidst samles op i plenum. Vejledende tid: 2 lektioner á 45 minutter. Sådan gør du: Lektion 1: Læreren holder et oplæg om, hvad det vil sige at løbe en risiko og afsøge grænser. Læg vægt på, at unge ofte afsøger grænser som en del af deres identitetsdannelse. Til oplægget kan du bruge følgende materialer som inspiration: CeFU.pdf Derefter arbejder eleverne i grupper med spørgsmålene på elevarket. De kan selv finde information til svarene på Gå op i Røg. Lektion 2: Eleverne arbejder videre i grupper, hvor de skal forholde sig til fem citater med unges holdninger til risiko. Lektionen afsluttes ved, at eleverne sætter sig sammen to-og-to og taler om deres egen risikoadfærd. Saml derefter op i plenum. Her kan I tale om kortsigtede konsekvenser, og risikoen for, at rygning bliver en vane. Det er også relevant at tale om evnen til at sige fra (f.eks. ift. rygning), at turde stå ved sine beslutninger, og hvordan ens relation til venner og familie kan blive påvirket. Tankerne kan gå på om man har venner, der synes det er dumt eller kan blive skuffede? 24

25 Elevark Risikoadfærd og rygning Det lærer du Du lærer, hvordan vores adfærd kan påvirke helbredet. Du kan efter forløbet forklare med dine egne ord, hvorfor mange unge har en risikoadfærd, der er uhensigtsmæssig for helbredet. Kort om opgaven Du skal høre lærerens oplæg om risikoadfærd, og derefter i grupper udfylde de nedenstående spørgsmålsark. Til sidst skal I to-og-to tale om jeres egen risikoadfærd. Sådan gør du: 1. Nævn nogle forskellige måder, som man kan reagere på, hvis ens venner vil have en til at ryge, drikke eller stjæle noget. Hvornår siger man ja, og hvornår siger man nej? Beskriv, hvad kan der ske, hvis man prøver at ryge? Du kan finde information her: Forklar, hvad er kan være godt ved at løbe en risiko. - Løber man en risiko ved at prøve rygning en enkelt gang? - Forklar, hvad det betyder, når man siger, at unge føler sig udødelige? - Forklar desuden, hvorfor nogle unge er mere villige end andre til at løbe en risiko ved fx at ryge, køre for stærkt i bil eller drikke sig fuld? Du kan finde information her: 3. Du skal nu læse fem citater med unges holdninger til risiko. Citaterne finder du her: Tal i gruppen om de fem citater, og vurdér, hvordan disse personer forholder sig til risikoen ved at ryge. Hvordan ville du rådgive dem, hvis de var her lige nu? 4. Gå sammen to-og-to, hvor I taler om jeres egen risikoadfærd. Tænk først selv over, hvad det kan betyde for dig, hvis du løber en risiko og prøver rygning? F.eks. i forhold til din krop og venner. Derefter taler I sammen om det i par, og til sidst samles der op fælles i klassen. 25

26 En epidemi af røg Læringsmål: Eleverne bliver bevidste om tobaksindustriens hårdhændede metoder, og hvordan industrien systematisk har præget udbredelsen af tobak i et historisk perspektiv. Kort om opgaven I grupper á 2-3 personer ser eleverne filmen En epidemi af røg og besvarer de vedlagte arbejdsspørgsmål. Til sidst samles der op på arbejdsspørgsmålene i plenum. Varighed: 2 lektioner a 45 minutter Sådan gør du: 1. I grupper a 2-3 personer ser eleverne filmen En epidemi af røg (2006). Filmen kan ses på Filmstriben via: 2. Samtidig med at eleverne ser filmen besvarer de løbende arbejdsspørgsmålene. 3. Til sidst samles der op på arbejdsspørgsmålene i plenum. 26

27 Arbejdsspørgsmål til En epidemi af røg (2006) 1) Hvor længe har det været kendt, at rygning er kræftfremkaldende? 2) Hvad gjorde forskellen i starten af det 20. århundrede, da cigaretter ikke længere var for de få (rige), men nu kunne skaffes af de fleste? 3) Hvorfor blev 1. verdenskrig afgørende for stigningen i forbruget af cigaretter? 4) Hvordan markedsførte tobaksindustrien cigaretter overfor kvinder, og hvorfor begyndte kvinderne generelt ikke at ryge før 1920 erne? 5) Hvordan ændrede 2. verdenskrig efterspørgslen på cigaretter i tiden efter krigen? 6) Hvordan blev den økonomiske hjælpepakke Marshallplanen brugt til at udbrede cigaretforbruget i Europa, der var økonomisk nedbrudt efter 2. verdenskrig? 7) Hvilke alvorlige effekter kom frem via videnskabelige studier i starten af 1950 erne og bidrog til tobaksindustriens hidtil værste krise? 8) Hvordan undgik tobaksindustrien at disse videnskabelige studier fik nogen større betydning for salget af cigaretter? 9) Hvilken udtalelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder medvirkede til, at tobaksindustrien fra år 1965 skulle informere deres forbrugere om, at rygning var skadeligt for helbredet? 10) Hvilken teknik, der anvendes i dag, udviklede tobaksindustrien Phillip Morris for at gøre nikotinen i tobakken/cigaretterne endnu mere afhængighedsskabende? 11) Hvor mange cigaretter blev der solgt i 1970 sammenlignet med 1960? 12) Hvad bidrog Fairness-doktrinen med i slutningen af 1960 erne? Og hvordan indvirkede det på cigaretforbruget? 13) Giv eksempler på, hvordan markedsføringen af tobak ændrede sig efter doktrinen blev indført og hvem markedsføringen særligt henvendte sig til. 27

28 14) Hvilken effektiv strategi brugte tobaksindustrien til særligt at markedsføre sig overfor børn og unge? 15) Mange film og serier finansieres med midler fra tobaksindustrien, da industrien bruger disse til at markedføre rygning som skjult markedsføring. Giv eksempler på de serier du kender, hvor de medvirkende ryger? 16) Hvad var resultatet af den japanske undersøgelse der undersøgte japanske kvinder? 17) Hvilke tiltag tog de californiske sundhedsmyndigheder i brug som nogle af de første, da man opdagede sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft? 18) Hvordan underminerede tobaksindustrien sig selv ved en kongress i 1994? 19) Giv eksempler på, hvad de tusindvis af lækkede dokumenter fra Brown and Williamson kunne bevise. 20) Hvorfor er det globale tobaksforbrug stadig stigende, når tobaksforbruget i USA toppede i begyndelsen af 1980 erne og 10 år senere i flere europæiske lande? 21) I filmen fra 2006 fortælles det, at 4 mio. mennesker hvert år dør af rygning (i hele verden). Undersøg på nettet, hvor mange der globalt set dør af rygning i disse år? 28

29 Svarark til En epidemi af røg 1) Hvor længe har det været kendt, at rygning er kræftfremkaldende? I mere end 50 år (68 år faktisk siden 1952) 2) Hvad gjorde forskellen i starten af det 20. århundrede, da cigaretter ikke længere var for de få (rige), men nu kunne skaffes af de fleste? Industrialiseringen med den stigende masseproduktion og markedsføring af cigaretter blev cigaretrygningen mulig for de fleste. Cigaretmaskinen gjorde masseproduktion muligt og gjorde prisen meget billigere. Ligeledes kom sikkerhedstændstikkerne, hvilket gjorde antændingen af cigaretten mere tilgængelig. 3) Hvorfor blev 1. verdenskrig afgørende for stigningen i forbruget af cigaretter? Der blev uddelt gratis cigaretter i feltrationerne til tropperne under 1. verdenskrig, så da krigen var forbi, var millionvis af unge mænd systematisk blevet afhængige af cigaretter. Dette medvirkede at forbruget af cigaretter i USA seksdobledes fra , hvilket blev båret på vej af en massiv markedsføring. 4) Hvordan markedsførte tobaksindustrien cigaretter overfor kvinder, og hvorfor begyndte kvinderne generelt ikke at ryge før 1920 erne? Tidens etik og moral og fortalte, at kvinder skulle holde sig fra tobakken, hvilket deres mænd også syntes. Tobaksindustrien fik en gruppe kvinder til at marchere med frihedens fakkel på den årlige påskeparade, hvilket fik landets aviser til at skrive det på forsiden dagen efter. Derudover bidrog en massiv mængde markedsføring til, at antallet af kvindelige rygere blev tredoblet i 1920 erne. 5) Hvordan ændrede 2. verdenskrig efterspørgslen på cigaretter i tiden efter krigen? Under 2. verdenskrig blev der oprettet en tobaksfond, der skulle bidrage til, at alle soldaterne kunne forsynes med cigaretter. Selv den engelske konge og særligt den amerikanske stat bidrog til fonden. Det første år blev der uddelt 70 mio. cigaretter. Alt dette resulterede i at 4/5 britiske mænd efter krigen var afhængige rygere, hvilket skabte en enorm efterspørgsel. 6) Hvordan blev den økonomiske hjælpepakke Marshallplanen brugt til at udbrede cigaretforbruget i Europa, der var økonomisk nedbrudt efter 2. verdenskrig? En stor del af planen med Marshallhjælpen, der skulle genopbygge Europa, var gratis tobak. Den amerikanske tobaksindustri kom efter krigen de tobakshungrende europæere til undsætning efter krigen. Mellem blev tons gratis tobak, til en samlet værdi af 1 mia. dollars, blev sendt direkte til Tyskland for at forsyne europæerne. 29

30 7) Hvilke alvorlige effekter kom frem via videnskabelige studier i starten af 1950 erne og bidrog til tobaksindustriens hidtil værste krise? Man fandt ud af at læger der røg, langt oftere døde af lungekræft end de læger, der ikke røg. Samtidig fandt man ud af i forsøg med mus, at den tjære der er i tobakken er meget kræftfremkaldende. Der blev udgivet både artikler og bøger herom, der fik stor offentlig opmærksomhed. Dette medvirkede at tobaksaktierne faldt med 10 %, og at salget af tobak faldt for første gang. 8) Hvordan undgik tobaksindustrien at disse videnskabelige studier fik nogen større betydning for salget af cigaretter? Tobaksindustrien udtalte, at de tog deres ansvar for folkesundheden, men erklærede samtidig, at de ikke mente at deres produkter udgjorde en sundhedstrussel. Samtidig erklærede industrien, at de ville oprette en forskningsinstitution, der skulle afklare sammenhængen mellem tobak og sundheden. På den måde tog de patent på, at det stadig var uafklaret om tobak var skadeligt. Tvivlen på sandheden blev på den måde et våben for tobaksindustrien. 9) Hvilken udtalelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder medvirkede til, at tobaksindustrien fra år 1965 skulle informere deres forbrugere om, at rygning var skadeligt for helbredet? Den amerikanske sundhedsdirektør udtalte på baggrund af omfattende videnskabelige undersøgelser af rygningens konsekvenser, at rygning bidrog med en øget dødelighed pga. rygerelaterede sygdomme og med døden til følge i det hele taget. 10) Hvilken teknik, der anvendes i dag, udviklede tobaksindustrien Phillip Morris for at gøre nikotinen i tobakken/cigaretterne endnu mere afhængighedsskabende og derfor har øget salget af tobak? Man begyndte at tilsætte ammoniak til tobaksbladene, så nikotinen virker lynhurtigt og giver et sus, så man på den måde bliver hurtigt afhængig. Samme metode bruges i fremstillingen af kokain. 11) Hvor mange cigaretter blev der solgt i 1970 sammenlignet med 1960? Salget steg på disse 10 år fra 2000 mia. cigaretter til 3000 mia. cigaretter, da den øgede afhængighed og nye reklamekampagner gav en øget efterspørgsel. 12) Hvad bidrog Fairness-doktrinen med i slutningen af 1960 erne? Og hvordan indvirkede det på cigaretforbruget? Doktrinen tvang tv-selskaberne til at stille gratis reklametid til rådighed for modstandere af tobaksrygning. Til trods for at tobaksindustrien markedsførte 3 gange så mange reklamer, faldt salget af tobak for første gang betragteligt. 30

31 13) Giv eksempler på, hvordan markedsføringen af tobak ændrede sig efter doktrinen blev indført, og hvem markedsføringen særligt henvendte sig til. Industrien opfandt skjult markedsføring og betalte bl.a. filmstjerner for at at ryge på film. Pludselig skulle der f.eks. ryges i film som Superman, selvom de aldrig havde gjort det i tegneserie- eller tv-serieudgaven. Ligeledes indgik cigaretmærkernes logoer flere steder fx på en stor lastbil. Der var ingen tvivl om at markedsføringen rettede sig mod børn og unge, da de fandt ud af, at de var nemmest at påvirke og nemmest at gøre livsvarigt afhængige. De vidste at børn og unge så disse film. 14) Hvilken strategisk opfindelse af R.J. Reynolds brugte tobaksindustrien til særligt at markedsføre sig overfor børn? De brugte tegneseriefiguren Joe Camel, der i høj grad appellerede til børn i sit udtryk, til at reklamere for Camel cigaretter. Kort efter steg andelen af unge rygere, der røg Camel cigaretter voldsomt. Figuren var mere kendt end Mickey Mouse, hvilket medvirkede til at salget til unge mennesker steg markant. 15) Mange film og serier finansieres i dag stadig med midler fra tobaksindustrien, da industrien bruger disse til at markedsføre rygning som skjult markedsføring. Giv eksempler på serier du kender, hvor de medvirkende ryger? Af danske serier kan fx nævnes: Rita, Herrens Veje, Bedrag. Engelske serier: Stranger Things, Westworld og The Handmaid's Tale. Bonus info: Netflix tog ansvar og indførte i 2019 et rygeforbud i de fremtidige film, der skulle produceres. 16) Hvad var resultatet af den japanske undersøgelse, der undersøgte japanske kvinder? I 1981 fandt man ud af, at der var en klar sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Derfor er rygning ikke kun skadeligt for rygeren selv, men også i høj grad for dem rygeren omgås. Tobaksindustrien påstod, at den øgede sygdoms- og dødsrisiko skyldtes dårlig udluftning i bygninger. 31

32 17) Hvilke tiltag tog de californiske sundhedsmyndigheder i brug som nogle af de første, da man opdagede sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft? Der blev omkring 1990 i USA indsat strenge regler for rygning på arbejdspladser, og der blev lavet store kampagner i tv mod rygning. Bl.a. var tre budskaber at: Tobaksfirmaerne lyver, nikotin skaber afhængighed og passiv rygning dræber. Presset på industrien voksede og adskillige stater i USA indførte rygeforbud på restauranter og i offentlige bygninger. 18) Hvordan underminerede tobaksindustrien sig selv ved en kongress i 1994? Her ville syv ledende medlemmer af tobaksindustrien ikke anerkende, at nikotin var afhængighedsskabende, selvom industrien 25 år tidligere havde erkendt, at dette var tilfældet. Herfra mistede tobaksindustrien stor troværdighed i USA, for enhver ryger vidste, at dette var løgn. 19) Giv eksempler på, hvad de tusindvis af lækkede dokumenter fra Brown and Williamson kunne bevise. Man fandt beviser for at industrien vidste, at nikotin var afhængighedsskabende. Man fandt aftalen med Silvester Stallone (skuespiller), der blev betalt ½ mio dollars for at ryge i sine film. Man fandt dokumenter, der viste at man allerede i 1950 erne vidste, at rygning gav kræft. 20) Hvorfor er det globale tobaksforbrug stadig stigende, når tobaksforbruget i USA toppede i begyndelsen af 1980 erne og 10 år senere i flere europæiske lande? Det skyldes at tobaksindustrien har fået øjnene op for nye markeder særligt lande i asien som f.eks. Kina, Japan og Indien, men også Afrika og Østeuropa er blevet nye store markeder for industrien. 21) I filmen fra 2006 fortælles det, at 4 mio. mennesker hvert år dør af rygning (i hele verden). Undersøg på nettet, hvor mange der globalt set dør af rygning i disse år? I 2019 døde ca. 8 mio. mennesker af rygning på globalt plan. 32

33 Hvorfor er der nogle der ryger? Læringsmål: Eleverne reflekterer over, hvorfor der er nogle unge der ryger, og lærer at finde alternative aktiviteter til at ryge. Kort om opgaven I mindre grupper á 3-4 personer finder eleverne årsager til, hvorfor der er nogle unge der ryger. Herefter skal eleverne komme med bud på alternative aktiviteter til at opnå det samme. Til sidst samles der op i plenum. Varighed: 1 lektion a 45 minutter Sådan gør du: 1. I plenum eller i mindre grupper finder eleverne årsager til, at nogle unge ryger. Det kan f.eks. være for at få opmærksomhed, virke sej og voksen, gøre noget forbudt, få en anledning til at stå sammen med de populære kammerater eller lignende. 2. Herefter skal eleverne finde alternativer til at opnå det samme. Det kan være at danse, spille musik, stå med en sodavand i hånden i stedet for en cigaret, tage sjove billeder med mobilen og lignende. 3. Har eleverne arbejdet i grupper, samler du op i plenum, hvor hver gruppe giver et eksempel. 33

34 Referencer: Op-i-røg (Kræftens Bekæmpelse): roeg.dk/fileadmin/user_upload/editor/gaa_op_i_roeg_2017/oevelser/risikoadfaerd_ OG_RYGNING.pdf GNING_VED_KROPPEN NAAR_MAN_ER_UNG_01.pdf DR: Filmstriben.dk: Sundhedsformidlermappen udg (Kræftens bekæmpelse): Andet: CeFU.pdf 34

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Finalefotos LÆRERVEJLEDNING 2019

Finalefotos LÆRERVEJLEDNING 2019 Finalefotos 2018 UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2019 COOL UDEN RØG Undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål

Læs mere

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2018 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne

Læs mere

HOLDNINGSKORT. Her finder du holdningskort, som kan bruges som afslutning (se vejledning på bagsiden af kortet).

HOLDNINGSKORT. Her finder du holdningskort, som kan bruges som afslutning (se vejledning på bagsiden af kortet). HOLDNINGSKORT Her finder du holdningskort, som kan bruges som afslutning (se vejledning på bagsiden af kortet). HOLDNINGSØVELSE (vejledning til underviseren) FORMÅL: Eleverne skal tage stilling til sundhedsrelaterede

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen

Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet sundhed og samfund. Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

DILEMMAER. (Vejledning til underviseren)

DILEMMAER. (Vejledning til underviseren) DILEMMAER (Vejledning til underviseren) GRUPPEARBEJDE: CASES/DILEMMAER Formål Eleverne skal forholde sig til cases om sundhed, (vandpibe)rygning og risici. De skal diskutere, hvordan de vil reagere i en

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2017 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne

Læs mere

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

DILEMMAER. I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation.

DILEMMAER. I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation. DILEMMAER I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation. Din bedste ven er begyndt at ryge Du har fundet ud af,

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene? DIALOG # 11 Hvem skal læreren være mest loyal over for Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.

Læs mere

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

DIALOG # 12. Skal alle elever behandles ens?

DIALOG # 12. Skal alle elever behandles ens? DIALOG # 12 Skal alle elever behandles ens? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det? DIALOG # 3 Eleverne taler grimt til hinanden Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Del 1: Kom godt i gang

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Del 1: Kom godt i gang spillet Del 1: Kom godt i gang Introduktion spillet er et rollespil med tre spillerunder. I hver runde skal man spille en rolle, og skrive sine kommentarer i hånden på en spilleplade. Spillepladen efterligner

Læs mere

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

DIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres?

DIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres? DIALOG # 6 Læreren og forældrene har en konflikt Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING - TRIN FOR TRIN

LÆRERVEJLEDNING - TRIN FOR TRIN LÆRERVEJLEDNING - TRIN FOR TRIN Print lærervejledningen. Brug vejledningen løbende, mens I arbejder med forløbets syv trin. MATERIALER IWB Computer Blyant Viskelæder Linjeret papir og/eller skrivehæfte

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter? Lærerark Erfaringer med tobak Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at gennemføre et interview. Eleverne lærer derudover også vælge en metode til at præsentere deres interview fx en videooptagelse eller

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 6. Neutralisering

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 6. Neutralisering Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 6 MODUL 6 Aktiviteter Film: Animeret introduktion til emnet neutralisering. Læreroplæg: steknikker. Konkurrence og diskussion på baggrund af film. Formål Animeret

Læs mere

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden Et tilbageblik De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig KL Forebyggelse for fremtiden FT Forespørgselsdebat F18 Lægeforeningen Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også

1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også Som en del af Netwerk diskuterer eleverne emner som fællesskaber og social trivsel i klasserne og bruger Netwerks metoder til at styrke deres klassefællesskab. Med denne samfundsfagsopgave gøres det muligt,

Læs mere

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN. IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes

Læs mere

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal

Læs mere

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT. Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere