INDSTILLING Direktionsmøde den 25. november 2020 Dagsordenens punkt 3.2.1

Transkript

1 Rektorsekretariatet INDSTILLING Direktionsmøde den 25. november 2020 Dagsordenens punkt november 2020 Sag: Måltal for bygningsomkostninger Bilag: Sagsindhold: Direktionen behandlede den 5. november 2020 fempunktsplanen vedr. lokaler/bygninger. Direktionen konkluderede, at det fortsat skal være et fælles ledelsesmæssigt ansvar at sikre en effektiv udnyttelse af universitetets lokaler med henblik på at sikre en sund langsigtet bygningsøkonomi, og at dette ansvar ikke hensigtsmæssigt kan understøttes af en incitamentsstruktur for de enkelte omkostningsbærende enheder. Direktionen konkluderede desuden, at direktionen proaktivt skal fastlægge et ambitionsniveau for størrelsen af bygningsomkostningerne, og at Fællesområdet og fakulteterne på den baggrund skal udarbejde en masterplan for at tilpasse SDU s arealer og bygningsomkostninger. Denne indstilling opstiller et ambitionsniveau for SDU s bygningsomkostninger. Først vises udviklingen i SDU s arealer, dernæst redegøres for styring af bygningsomkostninger, derefter opstilles et ambitionsniveau og endelig beskrives behovet for en samlet masterplan på SDU baseret på ambitionsniveauet. Udvikling af SDU s arealer, studerende og personale SDU s arealer er i perioden steget fra kvm i 2010 til kvm i Lejemål/areal m Odense Kolding Esbjerg Sønderborg Slagelse København I alt

2 I samme periode er antallet af studerende og personaleårsværk på SDU steget. Siden 2015 er bestanden af studerende faldet dog faldet. Studerende i hoveder Odense Kolding Esbjerg Sønderborg Slagelse Total Personaleårsværk Odense Kolding Esbjerg Sønderborg Slagelse København Total I samme periode er antallet af studerende og personaleårsværk på SDU forskudt fra de tørre områder (HUM og SAMF) til de våde områder (NAT, SUND og TEK). Studerende i hoveder Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Teknik Våde, i alt Samfundsvidenskab Humaniora Tørre, i alt Total Personaleårsværk Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Teknik Våde, i alt Samfundsvidenskab Humaniora Tørre, i alt Biblioteket Fællesområdet Fælles, i alt Total Side 2

3 Styring af bygningsomkostninger Bygninger med laboratorier, undervisningslokaler, kontorer og fællesarealer er en meget vigtig del af SDU s ressourcer, for at der kan udføres opgaver inden for forskning, uddannelse, administration og samarbejde. Universitetets bygningsomkostninger består af forskellige dele: Husleje (leje pr. kvm fordelt på forskellige lejemål) Øvrige bygningsomkostninger pr. lejemål o Ejendomsskatter o Forbrugsomkostninger (el, vand og varme) o Rengøring o Vagt, sikring mv. o Diverse udstyr (AV, netværk, kabling mv.) o Vedligehold og istandsættelse o Diverse serviceopgaver udført af personale fra Teknisk Service og SDU IT Bygninger opgøres i kvadratmeter (areal). Omkostningerne pr. kvadratmeter varierer ofte i forhold til alder samt arealtype. Laboratorie- og udstyrstunge arealer vil alt andet lige have højere omkostninger end undervisningslokaler og kontorer. Tilsvarende vil arealstørrelse også have betydning for de samlede omkostninger. Flere kvadratmeter vil alt andet lige have højere omkostninger end færre kvadratmeter. SDU lejer bygninger primært gennem Bygningsstyrelsen og i mindre grad gennem private udlejere. SDU ejer kun i meget begrænset omfang bygninger. Huslejeprisen på Bygningsstyrelsens arealer er reguleret ved SEA (senest reguleret ved SEA-reformen). Bygningsomkostninger er typisk vanskelige at tilpasse, da der er tale om kapacitetsomkostninger, som både tager lang tid at etablere (en byggesag er ofte flere år undervejs) og afvikle igen (typisk lange bindinger på huslejekontrakter). Kapacitetsomkostningen vil komme springvist, dvs. at, når en ny bygning står færdig, vil husleje og driftsomkostninger vise sig som en stor forhøjelse i universitetets samlede omkostninger. Det vil også være forbundet med engangsomkostninger at tage en ny bygning i brug eller at nedlukke et lejemål. Bygninger er dog ikke kun en omkostning, men giver også mulighed for, at universitetet kan fastholde og eventuelt øge indtægtsgrundlaget. Bygningerne skaber netop rammerne omkring universitetets forskning og uddannelse af studerende samt innovation i form af start-up og entreprenørskab. Nye og bedre bygningsfaciliteter giver mulighed for ny og bedre forskning og uddannelse. Dermed kan universitetet også sikre sig indtægter (fx eksternt finansierede forskningsprojekter og/eller højere uddannelsesindtægter (optag/gennemførsel)). I balancen mellem bygningsomkostninger og indtægter er den styringsmæssige udfordring, at bygningsomkostningerne vil være en fast langsigtet omkostning, mens indtægterne vil være mere usikre og varierer i forhold til aktiviteten i bygningerne og universitetets generelle konkurrencesituation. Derfor vil det alt andet lige altid være fornuftigt at tilstræbe en effektiv udnyttelse af bygningerne og reducere bygningsomkostningerne mest muligt, således universitetet har en sund økonomi med nogenlunde balance mellem omkostninger og indtægter. Udvikling i SDU s indtægter og bygningsomkostninger SDU s indtægter til uddannelse og forskning (ordinær virksomhed, finanslov) forventes at stige i perioden med ca mio.kr. På ekstern virksomhed er forventningen en stigning på 150 mio. kr. Der er dog væsentlig større usikkerhed om stigningen i ekstern virksomhed end ordinær virksomhed. På omkostningssiden Side 3

4 forventer SDU samlede omkostninger (ordinær og ekstern) på mio. kr. i 2020 og mio. kr. 2024, altså stort set uændret. I SDU s årsrapport opgøres SDU s omkostninger til samlet bygningsdrift på baggrund af formålsregnskabet. Bygningsomkostninger (husleje + driftsomkostninger) har de seneste år udgjort 17,5-18,5% af SDU s samlede omkostninger beregnet på baggrund af formålsregnskabet (før SEA-reform og inkl. interne elimineringer i regnskabet). SDU s bygningsomkostninger forventes efter planen at stige i de kommende år. Prognosen for udviklingen i SDU s huslejeudgifter viser, at nettoomkostningerne stiger med ca. 47,8 mio. kr./årligt fra 2020 til Det skyldes, at nye bygninger tages i brug, og gamle bygninger bliver udfaset. De øgede huslejenettoudgifter er bl.a. drevet af indflytning i Nyt Sund, bortfald af huslejeindtægter ifm. fraflytningen af J.B Winsløws Vej, midlertidig leje af pavillon til det tekniske fakultet, og nybyggeri i Esbjerg, Slagelse, MMMI, DIAS m.v. Huslejeomkostninger forventes at udgøre 8,3 procent af universitetets indtægter i 2020 stigende til 9,6% i 2023, hvorefter den lander på ca. 9% efter overgangen til Nyt SUND er helt gennemført. Den forventede udvikling mellem indtægter og omkostninger betyder, at SDU s bygningsomkostninger, herunder huslejeomkostninger, vil lægge et stadigt større beslag på SDU s indtægter i de kommende år. SDU i alt. (mio.k.r) Indtægter (mio.kr.) Husleje Husleje/indtægter 8,3% 8,1% 8,1% 9,6% 9,1% 9,0% Note: Huslejeprognose i budget (efter SEA-reform) I 2020 udgør huslejeomkostningerne 272 mio.kr. årlig, svarende til 8,3 procent af SDU s indtægter i I 2024 hvor Nyt Sund er taget i brug udgør huslejeomkostninger 319 mio.kr. svarende til 9,1%. Hvis ikke SDU lykkes med at øge indtægterne yderligere, vil udviklingen betyde, at SDU alt andet lige skal reducere andre omkostninger på universitetet. Ambition måltal og effektiviseringsmål For at skabe en sund bygningsøkonomi, hvor SDU s bygningsomkostninger ikke udgør en stadigt større del af SDU s økonomi, er det i direktionen aftalt, at der proaktivt skal fastlægges et ambitionsniveau for størrelsen af bygningsomkostningerne. Ambitionsniveauet kan fastlægges i to former: Enten som et måltal for hvor meget husleje-/bygningsomkostninger må udgøre i procent af indtægterne eller som et samlet kronemæssigt loft på SDU s husleje-/bygningsomkostninger. På baggrund af måltallet kan der herefter udledes et effektiviseringsmål i mio.kr. i forhold til den forventede prognose for husleje-/bygningsomkostninger. Det foreslås, at ambitionsniveauet fastlægges som et måltal i form af en procentandel mellem huslejeomkostninger/indtægter, da huslejeomkostningerne dermed vil kunne ses i relation til universitetets samlede aktiviteter udtrykt som indtægter. Side 4

5 Eksempel på ambitionsniveau og effektiviseringsmål 2024-niveau Scenarie 1 Scenarie niveau 2021-niveau Prognosetal (husleje/indtægter) 9,1% Måltal (husleje/indtægter) 8,7% 8,5% 8,3% 8,1% Effektiviseringsmål husleje (mio.kr.) Husleje (mio.kr.) Baseret på niveauet i 2020 og tillagt kendte bygningsmæssige udvidelser foreslås et måltal i 2024 på 8,5 procent af SDU s indtægter (3.524 mio.kr. i 2024). Det vil give en et årligt huslejeniveau på ca. 300 mio.kr. og et effektiviseringsmål på 19 mio.kr. i forhold til det aktuelle kendte og prognosticerede huslejeniveau i Hvis universitetet øger huslejeomkostningerne yderligere i perioden, vil SDU s direktion skulle finde en tilsvarende besparelse på husleje-/bygningsomkostninger for at kunne fastholde måltallet. Hvis indtægterne øges ud over det budgetterede i perioden, vil effektiviseringsmålet målt i kroner omvendt blive mindre, forudsat der sker en fortætning af aktiviteterne. Måltallet skal betragtes som et styringsmål omkring hvilket, der kan være enkelte +/- variationer over årene. Det skyldes ikke mindst, at der kan være ombygninger i den eksisterende bygningsmasse, som vil være huslejeudløsende, fx en fornyelse af laboratorier eller andre lokaler. Samtidig vil opsigelser også kunne give nedadgående spring i huslejeomkostningerne. Masterplan for SDU s bygningsmasse På baggrund af måltallet vil det være nødvendigt at udarbejde en samlet masterplan for SDU s bygningsmasse. Planen vil fastlægge, hvilke bygninger og lejemål SDU skal bevare, og hvilke bygninger og lejemål, som skal opsiges for at kunne nedsætte husleje-/bygningsomkostningerne under forudsætning af, at indtægterne ikke øges ud over det budgetterede. På baggrund af planen vil der skulle gennemføres omflytninger på tværs af fakulteter og fællesområdet. Masterplanen kan med fordel bygge på en række overordnede principper, som rammesætter den konkrete plan. Eksempler på principper kan være: SDU skal fortsat være på alle campusser X kvadratmeter pr. 100 ansatte Mindre lejemål søges opsagt før større lejemål eller vice versa Private lejemål før BYGST-lejemål Dyre lejemål pr. m2 først Lejemål med lav udnyttelsesgrad først Et eksempel på oversigt over mulige lejemål, som kan opsiges, så SDU fortsat er til stede på alle campusser og mindre lejemål søges opsagt før større lejemål: Side 5

6 Lejemål Årlig husleje Lejemål Årlig husleje Lejemål Årlig husleje (DKK) (DKK) (DKK) X ,92 X ,48 X ,00 X ,12 X ,00 X ,48 X ,15 X ,72 X ,80 X ,00 X ,16 X ,00 X ,00 X ,00 X ,32 X ,68 X ,00 X ,00 X ,31 X ,00 Hovedtotal ,14 Der kan være særlige tidsmæssige bindinger på enkelte lejemål. Opsigelse af lejemål må forventes at give en meget betydelig ledelsesmæssig og praktisk opgave med at sikre, at universitetets mange aktiviteter kan afvikles på færre kvadratmeter. Desuden kan opsigelse af lejemål påvirke SDU s samarbejdsrelationer og -muligheder. Masterplanen kan endelig indeholde forslag til arealer, som SDU kan fremleje til andre aktører inden for campuslovgivningens rammer og muligheder, med henblik på, at universitetet kan få indtægter til at reducere husleje- og afledte bygningsmæssige driftsomkostninger. Indstilling: Det indstilles, at direktionen Godkender, at det langsigtede måltal for SDU s huslejeomkostninger udgør 8,5% af universitetets indtægter, alt andet lige svarende til et effektiviseringsmål på 19 mio.kr. i forhold til den kendte prognose for husleje i Indstiller: Thomas Buchvald Vind Universitetsdirektør Sagsbehandler: Side 6