Udviklingsplan for Frederiksværk Skole
|
|
- Einar Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan for Frederiksværk Skole Procesplan for Frederiksværk Skole Skoleåret : Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.) Forår 2012: Arbejde med fælles retningslinjer og principper Forår 2012: Pædagogisk Rådsmøde om visioner Forår 2012: Forældrearrangement om visioner Forår 2012: Elevråd arbejder med visioner Skoleåret : Skolestart 2012: Fælles fagudvalg og fælles valgfag Efterår 2012: Fælles p-weekend for alle medarbejdere Efterår 2012: Udarbejdelsen af målsætning på baggrund af værdier og visioner Efterår 2012: Udarbejdelse af Hvidbog for mellemtrin (4.-6.kl. og SFO-klub) og indskoling (0.-3.kl. og SFO) påbegyndes Forår 2013: Større evaluering af tiltag og status på udskoling Forår 2013: Næste skoleår??? 1
2 Udviklingsplan for Frederiksværk Skole Vores fusionsplan har hidtil været beskrevet i en fælles skabelon i Halsnæs kommune. Ledelsen vil med denne udviklingsplan tydeliggøre tanker og proces omkring den overordnede udvikling af Frederiksværk Skole. Ledelsen er klar over, at udviklingsprocesser tager tid. Der er i fusionsplanen mange krav fra politisk hold, samtidig med, at vi skal forsøge at finde en fælles ramme, et fælles udgangspunkt, et fælles mål for Frederiksværk Skole. Det er et vilkår som udfordrer og stiller store krav til alle i Frederiksværk Skole. Vi har i denne udviklingsplan valgt at sætte fokus på den overordnede udvikling, gennem få, men relevante emner fra fusionsplanen. Ved siden af denne plan ligger bl.a. de kommunale resultatkrav. Værdier, visioner og målsætning Ledelsen fandt, at det var vigtigt at have fokus på en strategisk udvikling af værdier og har med henblik på dette entreret med fusionsforsker Ph.d. Rex Degnegaard, til at hjælpe med at sikre og lede en tydelig struktur for fusion og værdiskabelse for skolen. Det var ligeledes et udtrykt ønske fra medarbejdersiden, at få friske øjne udefra til at hjælpe med processen omkring dannelse af værdier. Processen startede indledningsvis med en drøftelse af værdi og vision med Leder2, herefter en drøftelse med hele ledelsesteamet. Som tredje led i processen blev alle medarbejdere og skolebestyrelse inddraget i udarbejdelsen af værdigrundlaget, hvor Rex Degnegaard styrede processen. Denne værdi-workshop for alle medarbejdere og skolebestyrelse i Frederiksværk Skole blev lørdag d. 12. november 2011, kl Dagen havde som mål, at alle medarbejdere sammen skulle definere skolens værdigrundlag; det vil sige fundamentet, som den nye skole skal bygges på. Ledelsen har set det vigtigt at starte med værdigrundlaget, da det skal være udgangspunktet for den øvrige fusionsproces. Værdi-workshoppen var et frirum for alle medarbejdere til at diskutere og tage ejerskab til grundlaget for Frederiksværk Skole. Alle skal kende værdierne, og værdier skal være et arbejdsredskab i hverdagen, man skal kende til og bruge værdierne i hverdagen. Værdierne skal fremgå af PLP (de pædagogiske læreplaner), de skal bruges i MUS (medarbejderudviklingssamtaler) og de skal hele tiden være i spil. 2
3 Værdierne er udgangspunkt for skabelsen af visionen og senere målsætningen for Frederiksværk Skole. VÆRDIER VISION MÅLSÆTNING I løbet af værdiworkshoppen blev der indsnævret ca. 10 værdier, som efterfølgende er blevet bearbejdet i MED og PU til nu at være 5 værdier: Anerkendelse Trivsel Tydelighed Faglighed og Mangfoldighed Ledelsen er bevidst om at værdier tager tid at drøfte og tage ejerskab til og at dette bliver en løbende proces. I foråret 2012 skal alle elever, forældre og medarbejdere arbejde med visionen for Frederiksværk Skole, med baggrund i skolens værdier. På et pædagogisk rådsmøde i marts, skal alle medarbejdere komme med deres bud på en vision for skolen, efterfølgende bliver det PU`s opgave at samle disse drøftelser i en fælles vision for Frederiksværk Skole, der gerne skulle være klar inden skolestart Efter visionsdrøftelser skal der laves en målsætning for skolen, dette arbejdes der med i skoleåret bl.a. på en fælles pædagogisk weekend for alle medarbejdere. Vi har som ledelse valgt, at sætte særligt fokus på, at få skabt et fælles værdigrundlag, som fundament for den overordnede målsætning. Samtidig skal værdigrundlaget være rammesættende for det konkrete samarbejde, der allerede foregår og for det samarbejde som nu skal udvikles. Vi har valgt at vi i år ét starter med ovenstående, og altså ikke sætter mange praksisfællesskaber i gang. Tanken er, at vi på denne baggrund kan udvikle fælleskaber, der hvor det giver mening. I skoleåret 12/13 begynder vi derfor bl.a. med det meget roste initiativ til fælles fagudvalg, altså videndeling, drøftelse af de forskellige fag på tværs af 3
4 matriklerne. Gennem eksempelvis dette praksisfællesskab udvikles en forståelse og dermed fælles kultur/identitet i Frederiksværk Skole. Faktum er at vi har tre velfungerende gamle skoler. Vi er ikke ude i en panikredning af et synkende skib - tværtimod. Men dermed ikke sagt, at vi ikke fortsat skal udvikle os. Vi skal altid arbejde på at gøre skolen endnu bedre, for de børn der går i den. Det er og skal hele tiden være vores fokus. Der er derfor heller ikke p.t. lavet store ændringer i Frederiksværk Skole, men igangsat udviklingsarbejder, i samarbejde med medarbejderne. Initiativer fra udviklingsarbejdet implementeres løbende i de kommende skoleår. Udskolingsudvalget Samtidig med at vi er i gang med den overordnede udvikling af Frederiksværk Skole, har det politiske niveau givet os en opgave omkring udskolingen. Udskolingen er et politisk fokus og det udvalg vi har nedsat har arbejdet meget ansvarsfuldt med at svare på denne udfordring. Der har været drøftelser på de enkelte matrikler om dette, samt en stor åbenhed om dette udvalgs arbejde i tæt samarbejde med ledelsen. Udvalgets arbejde med udviklingen af udskoling er udmøntet i en hvidbog for udskolingen af Frederiksværk Skole (se bilag). Hvidbogen for Udskolingen har nu været i MED, PU samt skolebestyrelsen samt været tilgængeligt for alle medarbejdere på skolens områdenet. I alt har udskolingsprojektet og dermed hvidbogen været gennem ca. 50 medarbejderes hænder inden det sendes til det politiske udvalg. Udskolingsprojektet omhandler hvilket indhold vi vil sætte mere fokus på omkring eleverne i udskolingen og ikke om bygninger, organisering etc. I det politiske krav til vores udskoling er det nævnt at den skal opfattes som én enhed. Dette opfatter vi blot som en præcisering af den overordnede beslutning om fusionen af Frederiksværk Skole; tre gamle skoler der bliver til én. I det politiske krav står endvidere at vi kan placere udskolingen på én eller to matrikler i skoleåret 2012/13. I vores oplæg til det politiske niveau er der ingen beslutning om ændring i forhold til organisering fra skoleåret 12/13. Det betyder at vi stadig har to udskolinger på henholdsvis Melby og Enghave fra skoleårets start. I skoleåret 2012/13 starter vi med at implementere dele af den plan, der er lagt fra udvalgets side. (For øvrigt en implementeringsplan som udarbejdes dels af ledelsen dels af en lille skare af udskolings-udvalgsmedlemmer i foråret 2012 frem mod sommerferien, denne plan tages løbende op i både MED og PU). 4
5 I foråret 2013 evaluerer vi disse og på denne baggrund tager vi stilling til hvilke konsekvenser denne evaluering får, både omkring tiltagene samt organisering. Hvidbog for indskolingen og for mellemtrinnet Inspireret af det store og flotte arbejde, der er lavet omkring udskolingen i Frederiksværk Skole, har ledelsen besluttet at lave samme øvelse for mellemtrinnet (4.-6.kl. og SFO-klub) og for indskolingen (0.-3.kl. og SFO). For at beskrive indholdet på mellemtrinnet og i indskolingen er det vigtigt at inddrage de medarbejdere, der arbejder der. Samtidig er det vigtigt at der afsættes tid til dette arbejde og at møder lægges hvor det er mest hensigtsmæssigt. Dette arbejde starter i skoleåret FÆLLES VILKÅR. Der er i vinteren/foråret 2012 opstartet en proces i MED med henblik på fælles retningslinjer og principper for Frederiksværk Skole. MED har udarbejdet en liste over retningslinjer og principper som skal ensrettes samt lavet en prioritering heraf i forhold til rækkefølge. Fagfordeling Der arbejdes p.t. på en fælles proces og nogle grundlæggende guidelines i forhold til den fælles fagfordeling i Frederiksværk Skole. Som udgangspunkt laves der fagfordeling på de tre matrikler, med de opgaver der ligger her samt de medarbejdere der er der. Det betyder, at man som medarbejder er dér, hvor man er, hvis ikke man decideret har et udtrykt ønske i MUS samtalen om at flytte sig. Dermed ikke sagt, at vi som ledelse ikke kan blive nødt til at bede en medarbejder om at løse en opgave på en anden matrikel, samt decideret flytte en medarbejder fra én matrikel til en anden MED-udvalget drøfter en fælles retningslinje for dette og det er fra ledelsens side ikke et mål i sig selv. Vi har som ledelse et stort ønske om, at så mange som muligt får deres ønsker opfyldt ud fra de bedste pædagogiske løsninger. SFO og SFO-klub på Frederiksværk Skole. På Frederiksværk Skole har vi fokus på det hele barn. Vi ønsker at sikre barnets trivsel og læring gennem hele dagen, bl.a. ved at vi ser skole og SFO som en enhed. Derfor vil mange af de ting, der er beskrevet under skolen også gælde for SFO en og omvendt. 5
6 SFO en på Frederiksværk Skole består af 3 SFO er på matriklerne Enghave, Melby og Vinderød. SFO en rummer børn fra 0. kl. til og med 5. kl. Der er mulighed for at ca. 15 kommende skolebørn, kan starte i mini-sfo 1. marts (kan variere fra år til år). SFO en rummer børn fra klasse og SFO-klubben børn fra klasse. Den fysiske organisering kan være forskellig på de 3 matrikler, alt efter fysiske forhold og pædagogiske overvejelser. Med udgangspunkt i børnenes sociale relationer, kan de bevæge sig mellem SFO og SFO-klub, alt efter hvad der giver mest mening. 3. klasserne skal i løbet af foråret indsluses i SFO-klubben, ligesom der skal laves en god overgang for 5. klasserne, så de får kendskab til Fritids-ungdomsklubben. Der skal mere fokus på Den røde tråd, så kendskabet til børnene og deres familie bliver anvendt mest optimalt gennem hele barnets institutions- og skoleforløb. SFO og SFO-klub skal opfattes som en fælles enhed, dog skal aktiviteterne tilpasses børnenes alder. Der skal arbejdes med udviklingen af den fælles SFO, fra mini-sfo til og med SFO-klub. Lærer/pædagog samarbejdet Med udgangspunkt i det hele barn, det at se barnet både i skoletiden og i SFOtiden, skal der udvikles et større samarbejde mellem SFO-klub og mellemtrinnet. De tværfaglige drøftelser er et grundlag for et godt og udviklende samarbejde. I teamsamarbejde er dialog og forventningsafklaring vigtigt, derfor skal der sættes god tid af til at etablere de nye teams. Der vil i foråret 2012 blive udarbejdet fælles retningslinjer i Frederiksværk Skole for lærer/pædagogsamarbejdet, her beskrives også samarbejdet mellem lærere på mellemtrinnet og pædagoger i SFO-klubben. Retningslinjerne udarbejdes af et udvalg bestående af ledelse og MED-medlemmer og skal efterfølgende kvalificeres i MED. I retningslinjerne lægges op til, at de enkelte (klasse-) team selv laver lokale aftaler for mødevirksomhed m.m. Der følges løbende op på samarbejdet i Teamudviklingssamtalerne (TUS). Ledelsen skal sikre at mødestrukturen udformes, så den giver mulighed for at lærere og pædagoger kan mødes. Trivsel er grundlaget for al læring, og netop her kan pædagogerne bidrage med deres kompetencer om de sociale fællesskaber mellem børn. Derfor medtænkes pædagogernes kompetencer i hele barnets skoleforløb i. Der skal fortsat arbejdes med fælles kommunikation fra lærere og SFO-pædagoger, i form af f.eks. fælles årsplan. 6
7 Samarbejdet mellem de 3 SFO`er I arbejdet med at harmonisere de 3 SFO er er som i alt andet samarbejde - relationer vigtige. Derfor holdes der kvartalsvise møder for alle pædagoger i Frederiksværks Skoles SFO er. Dette for at skabe videndeling og udvikling af SFO`erne. De relationer, der opstår på tværs af matriklerne, er et vigtigt fundament i det videre arbejde. Det har blandt andet ført til, at der har været arrangeret fælles arrangementer for de 3 SFO er, ligesom der er lavet en ad hoc gruppe for de pædagoger der skal have mini-sfo. Der har været lån af pædagoger mellem matriklerne, når den ene SFO var på pædagogiske dage. Der er opstået ide om jobbytte. Gennem disse praksis-fællesskaber arbejdes der med kultur- og identitetsdannelse på SFO erne. Det at lave videndeling kræver, at man forholder sig til sin egen virkelighed, derfor kvalificeres det pædagogiske arbejde på SFO erne, ved at man reflekterer over, hvorfor man gør som man gør. Der er kulturforskelle på de 3 SFO-er, dette skal bruges positivt, ved at man lader sig inspirere af hinanden og ved at medarbejdere i fælles dialog når frem til en ny kultur for det pædagogiske arbejde. Dette er en proces, der tager lang tid og i dette arbejde er det vigtigt, at se SFO-en som en naturlig del af skolen og ikke skelne mellem SFO og skole. SFO-klubberne Der har i foråret 2012 været afholdt møde for alle SFO-klub- medarbejderne og der er langt planer for næste skoleår angående samarbejdet mellem de 3 SFOklubber i Frederiksværk skole. Der vil blive afholdt flere fælles arrangementer, således at børnene og medarbejderne lærer hinanden bedre at kende og sådan at man bruge de kompetencer SFO-klub medarbejderne har på alle 3 matrikler, ligesom der er planlagt en møderække, hvor SFO-klubmedarbejderne mødes og laver ideudveksling, videndeling og arbejder med pædagogisk udvikling for SFOklubberne. Der deltager altid ledelse ved disse møder. Samtidig vil der i næste skoleår være fokus på at skrive SFO-klubberne ind i de pædagogiske læreplaner. Konkret vil der i Juni 2012 blive arrangeret fælles afslutningstur for alle 5. klasser i de 3 SFO-klubber i Frederiksværk skole. Pædagogiske læreplaner Der arbejdes på alle 3 matrikler med pædagogiske læreplaner (PLP). Der er i ledelsen stort fokus på, at de enkelte SFO er skal have mulighed for at kunne sætte fokus på særlige områder i deres PLPer. SFO-klubben skal beskrives i PLP. Der skal sættes fokus på et bredere begreb af læring, med fokus på, at der sker læring i såvel undervisningstiden, som SFO-tiden for barnet. Da de 6 temaer i 7
8 PLP lægger tæt op af trinmålene for indskolingen, giver det mening at lave fælles årsplan for indskolingen. Det videre arbejde bliver at få lavet én fælles PLP for Frederiksværk Skole. 8
Udviklingsplan for Frederiksværk Skole
Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereUdviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013
Tranbjerg den 12/9 2012 Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen Grønløkkeskolen er en skole, beliggende i Tranbjerg i den sydlige del af Aarhus Kommune. I skoleåret 2012/2013
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereArbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse
Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Hvad er vores drømmescenarie i relation til temaet? Læringseffekten og trivsel skal der skabes rammer for.at alle voksne omkring
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapportskabelon
Anmeldt tilsyn Rapportskabelon Udfyldes af konsulenten Institution Frederiksberg Sogns Børnehus Adresse Frederiksberg Bredegade 11 Leder Konst. Leder Tulle Malmquist, Konst. Souschef Mettte Boss Larsen
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereSkolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 7 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn:abildgårdskolen Skoleår:08/09 Det er skolens opgave at synliggøre folkeskolens
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereFormål... 3. Dynamisk dokument... 3. Procesplan for opfølgning med stab og politisk behandling af fusionsplanerne... 4
Notat Vejledning/skabelon til arbejdet med Fusionsplaner. Frederiksværk skole. Formål... 3 Dynamisk dokument... 3 Procesplan for opfølgning med stab og politisk behandling af fusionsplanerne... 4 Indholdsfortegnelse
Læs mereProgression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen
www.skaegkaerskolen.silkeborg.dk, se under Håndbogen Den røde tråd 9.14 Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen Udarbejdet af arbejdsgruppen: Lene Rasmussen, Lene Vella Ottosen og Helen Riisgaard
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereForældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum
Forældresamarbejde Børneinstitution Skt Klemens-Dalum 1 I Skt Klemens-Dalum vil vi gerne involvere forældre gennem bestyrelses- og forældrerådssamarbejdet gennem forældremøder gennem strukturerede samtaler
Læs merePlan for reformproces Skolen på Nyelandsvej 2013-2014
Plan for reformproces Skolen på Nyelandsvej 2013-2014 Uge Dato Møde Deltagere Evt. punkter til dagsorden Bemærkninger 32 8+9-8 2013 Nye rum - Ledelse, lærere, pædagoger 33 13-08-2013 Arbejdsgruppe 1 +
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereIndledning. Det betyder bl.a.:
Den Røde Tråd - Skolestart i Halsnæs Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønsker vi, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal være med til at sikre
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereLedelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2016 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter de til
Læs mereOvergange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup,
2015 Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup, Højvang og Lyngbjerggaard Skolen 1 Samarbejdsaftale
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereSociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013
Sociale mål for indskolingen på Johannesskolen Vedtaget på ILM den 29. oktober 2013 Introduktion Disse mål er blevet til i et samarbejde mellem indskolingslærere og SFO-medarbejdere. Formålet med et tæt
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 3. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen, er udarbejdet som konsekvens af Folketingets beslutning om reform af Folkeskolen. Denne tredje udgave
Læs merePolitikområde : Børnepasning
Politikområde : Børnepasning Vision Visionen for børnepasningsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Indhold Politikområde børnepasning omfatter: kommunal dagpleje
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs merewww.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler
www.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler Pædagogisk Analyse i skoler og dagtilbud I bestræbelserne på at opnå en fælles pædagogisk platform på tværs af dagtilbud, skoler
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning 2011
Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består pt. af Folkevalgte: Per Thomsen Erik Kobberøe Morten Korsbo Dorthe Pedersen Preben Jensen (næst formand) Marie Jakobsen (suppleant
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereUddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla
Januar 2013 Uddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla Det at have studerende er en naturlig del af arbejdet som pædagog. Vi forventer at de studerende kommer med friske pust fra den teoretiske verden til
Læs mereKvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers
Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3
Læs merePræsentation. Markante forandringer
Præsentation Markante forandringer Deltagere HH1C 100 % omlagt skriftlighed Et længere skoleår HH2C 100 % omlagt skriftlighed i 3 fag HH3V 50 % omlagt skriftlighed i 2 fag Forandringsteori Udfordringer/problemer:
Læs mere4. Sociale kompetencer
4. Sociale kompetencer Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i børnehaven? Fordi: Børn udvikler sig og lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: 2013-2014 Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO.
Sundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: 2013-2014 Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO. Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel Hvad er vores status
Læs mereOMORGANISERING. Daginstitutioner i Gl. Gudme og Skårup. Børnehuset Løkken (Hesselager) Gudme. børnehaveog. Eventyrhuset (Gudbjerg) Oure Børnehave
bilag til dagsordenstekst OMORGANISERING Børnehuset Løkken (Hesselager) Eventyrhuset (Gudbjerg) Gudme børnehave Oure Børnehave Kilen Børnehave Vejstrup Børnehave Bakkehuset (Skårup) Skårup børnehaveog
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereRetningslinier for Forum for Specialpædagogik
Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereAnsgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre
Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereTilsyn 2011. I skal ikke skrive noget om Pædagogisk Plan
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2011 Institution: Børnehaven Rømersvej Tilstede: Leder Lene Mariegaard, Pædagog Hanne N. Nielsen, Dagtilbudschef Jørn Godsk, Pædagogisk konsulent Lene Bering Udfyldes af institutionen
Læs mereVelkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum 2016
Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum 2016 SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset samt ASF-SFO på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereVirksomhedsaftale. Hovslund Børneunivers, 2014
Virksomhedsaftale Hovslund Børneunivers, 2014 Gældende fra den: 1. januar 2014 1. INDLEDNING... 3 2. GRUNDOPLYSNINGER... 3 3. OPGAVER... 4 3.1 FORMÅL... 4 4. INDSATSOMRÅDER OG MÅL FOR SKOLENS ALMINDELIGE
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017
0. - 2. klasse Forældreaftaler/forældrenetværk Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimere elevernes
Læs mere