At-VEJLEDNING. Arbejde i stærk varme og kulde. A.1.3 December Vejledning om indendørs arbejde i stærk varme og kulde
|
|
- Helena Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At-VEJLEDNING A.1.3 December 2001 Arbejde i stærk varme og kulde Vejledning om indendørs arbejde i stærk varme og kulde
2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.
3 3 At-vejledningen handler om arbejde i temperaturer, der ligger uden for komfortområdet. Komfortområdet er det temperaturområde, hvor man gennem normal tilpasning af påklædningen har oplevelsen af, at der hverken er for koldt eller for varmt. Tommelfingerreglen er, at komfortområdet ligger mellem 18 og 25 C ved stillesiddende arbejde. Komfortområdets grænser afhænger dog af den fysiske aktivitet. Fx kan der ved arbejde med høj fysisk aktivitet accepteres en nedre grænse på 10 C (1). At-vejledningen gælder for indendørs arbejde på faste arbejdssteder, hvor temperaturforholdene er en følge af produktionsprocesserne. Vejledningen gælder derfor ikke, hvor arbejdstemperaturen er en følge af ekstreme udendørs temperaturer. At-vejledningen henvender sig bl.a. til støberier, glasværker, industribagerier og vaskerier, hvor der kan være arbejdsprocesser med en stærk varmeudvikling. Arbejdsfunktionerne ved disse processer indebærer ofte høj til meget høj fysisk aktivitet. At-vejledningen henvender sig også til kød-, fiske- og anden levnedsmiddelindustri, hvor temperaturen kan være lav, og mod arbejde i køle- og frysehuse. Arbejdsfunktionerne i kolde rum indebærer som regel moderat til høj aktivitet. Arbejdsmiljøreglerne kræver, at temperaturen i arbejdsrum skal være tilpasset den menneskelige organisme og tage hensyn til de arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som arbejdet kræver. Hvis det ikke er muligt at opvarme et arbejdsrum på grund af produktionens art eller på grund af forholdene, skal man opvarme de enkelte arbejdspladser lokalt. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod kulde. Samtidig skal stærk varme- og kuldestråling så vidt muligt undgås, fx ved at indkapsle eller afskærme mod varme- eller kuldestråling. 1. Arbejde i stærk varme Belastningen ved at arbejde i varme omgivelser afhænger af, hvor hårdt fysisk arbejdet er, omgivelsernes temperatur, luftfugtighed og lufthastighed, den ansattes beklædning og den tid, der arbejdes i stærk varme. Hvis kroppens temperatur kommer over ca. 37 C, øges blodcirkulationen til hudoverfladen. Blodmængden til den arbejdende muskulatur blive mindre, og arbejdet opleves derfor relativt hårdere. Kredsløbet belastes, og blodtrykket falder.
4 4 Den menneskelige organisme vil forsøge at holde sin temperatur nede på ca. 37 C. Det sker, ved at organismen afgiver sved (fordampning), udveksler varme med omgivelserne (konvektion) og udstråler varme til faste genstande i nærheden (stråling). Den vigtigste kølingsmekanisme ved fysisk aktivitet i varme er afkøling i form af fordampning (sved). Mennesker afgiver imidlertid væske og salte, når de sveder. Det bevirker nedsat koordination af bevægelser og dermed forøget ulykkesrisiko medmindre væsketabet løbende erstattes. Hvis luftfugtigheden er høj, er det vanskeligere for sveden at fordampe. Svedens afkølende effekt bliver derfor nedsat. Risikoen for overophedning er derfor større ved høj luftfugtighed. Hvis luften er varmere end menneskets overfladetemperatur, tilføres mennesket varme ved at udveksle varme med omgivelserne (konvektion). Hvis der er faste genstande i nærheden, som er varmere end menneskets overfladetemperatur (fx ovne og stærke lamper), tilføres mennesket varme gennem stråling. Endelig kan personlige værnemidler eller særligt arbejdstøj, fx åndedrætsværn, hjelm, handsker og overtræksdragt, isolere og dermed gøre det vanskeligt at afgive varme. Arbejde i stærk varme kan give en række akutte symptomer, der her er oplistet efter alvorlighed: Let utilpashed. Arbejdet føles hårdere. Nedsat evne til præcisionsarbejde og til at tænke klart. Nedsat arbejdsevne og hurtigere træthed på grund af kredsløbsbelastninger. Træthed, sløvhed og kramper, fordi en række mineraler svedes ud. Varmeudmattelse og eventuel kollaps i form af hedeslag. Det er usikkert, om arbejde i varme omgivelser kan medføre kroniske skader. Men det er tænkeligt, at forøget kredsløbsbelastning gennem længere tid måneder, år kan føre til forringet helbred Registrering af varmebelastningen Varmebelastningen er en følge af flere faktorer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at måle temperaturen i arbejdsrummet med et termometer. Hvis varmebelastningen kan være uden for komfortområdet, bør belastningen bestemmes ved hjælp af det såkaldte varmeindeks, WBGT-indekset (wet bulb globe temperature, der måles i celsiusgrader). WBGT-indekset beskrives bl.a. i den harmoniserede standard DS/EN (identisk med DS/ISO 7243). Metoden er relativt let at bruge, men kræver dog særligt måleudstyr. Bedriftssundhedstjenester har ofte dette udstyr.
5 5 Der bruges følgende formel: WBGT = 0,7 T V + 0,3 T G, hvor T V er den naturlige vådtemperatur, og T G er globetemperaturen. Hvis der er forskelle i klimatisk påvirkning i forskellige højder over gulvet, skal varmeindekset bestemmes som en middelværdi efter formlen: WBGT = (WBGT hoved + 2 WBGT talje + WBGT ankel ) / 4 Varmeindekset for det aktuelle arbejde skal bestemmes som en tidsvægtet middelværdi for en times repræsentativt arbejde, og så vidt muligt med den berørte arbejdstager i sin normale arbejdsfunktion. Hvis den ansatte kun arbejder i én arbejdssituation, og forholdene ikke ændrer sig, er det tilstrækkeligt med én måling. Den tidsvægtede middelværdi for en times repræsentativt arbejde er da værdien af denne måling. Følgende formel bruges, hvor den ansatte arbejder forskellige steder med forskelligt varmeindeks inden for den enkelte time: WBGT = (WBGT 1 t 1 + WBGT 2 t WBGT N t N ) / (t 1 + t t N ) hvor N = antal forskellige arbejdssituationer WBGT N er den målte WBGT for den N'te arbejdssituation t N er arbejdstiden i den N'te arbejdssituation (t 1 + t t N ) = 60 minutter 1.2. Aktivitetsniveau Menneskets varmeudvikling øges med aktivitetsniveauet. Der skelnes mellem fire aktivitetsniveauer: 1. Let aktivitet, fx siddende kontorarbejde. 2. Moderat aktivitet, fx gående og stående arbejde samt arbejde med håndværktøj. 3. Høj aktivitet, fx intensivt arbejde med håndværktøj og håndtering af tungere byrder. 4. Meget høj aktivitet, fx intensivt gående plukkearbejde på lager, gang på trapper samt klatring på stiger i højt tempo.
6 6 Hvis aktivitetsniveauet ændres under arbejdet, skal der udregnes en tidsvægtet middelværdi for aktivitetsniveauet: Aktivitetsniveau = (a 1 t 1 + a 2 t a N t N ) / (t 1 + t t N ) hvor N = antal forskellige aktivitetsniveauer a N er aktivitetsniveauet i den N'te arbejdssituation t N er arbejdstiden i den N'te arbejdssituation (t 1 + t t N ) = 60 minutter Hvis det er vanskeligt at bestemme aktivitetsniveauet skal det højeste aktivitetsniveau vælges som udgangspunkt. Ud fra aktivitetsniveauet er der fastlagt følgende vejledende grænser for det tidsvægtede varmeindeks: Aktivitetsniveau Maksimal WBGT-værdi 1. Let Moderat Højt Meget højt Foranstaltninger Der skal træffes foranstaltninger, hvis de vejledende grænser overskrides. Høj varmebelastning skal som hovedregel modvirkes gennem tekniske foranstaltninger. Det kan fx være: Indkapsling af varmekilder Erstatning af varmekilder med løsninger, der afgiver mindre varme Brug af tekniske løsninger, der kan bidrage til at nedsætte den enkeltes aktivitetsniveau ved arbejdsprocessen Ændringer i arbejdsbeklædningen. Hvis de tekniske løsninger ikke er tilstrækkelige, skal der træffes organisatoriske foranstaltninger, fx i form af pauser eller skift til arbejdsfunktioner, der ikke giver høj varmebelastning. Pauselængde og/eller skift til andre køligere arbejdsfunktioner skal tilrettelægges, så den maksimale værdi for varmebelastningen inden for en vilkårlig time i løbet af arbejdsdagen ikke overskrides. Under alle omstændigheder skal der være adgang til frisk drikkevand. Dehydrering er nemlig en væsentlig risikofaktor for de akutte symptomer ved arbejde i stærk varme.
7 7 2. Arbejde i stærk kulde Belastningen ved arbejde i kulde afhænger især af: Rumtemperaturen Eventuel lufthastighed Den fysiske aktivitet under arbejdet Beklædningen Den tid, hvori der arbejdes i kulde. Legemstemperaturen falder, hvis omgivelserne er så kolde, at varmeafgivelsen bliver større end menneskets varmeproduktion. Hvis kroppens temperatur kommer under ca. 37 C, begrænses blodcirkulationen til hudoverfladen samt (især) til hænder og fødder. Samtidig stiger blodtrykket. Når kroppen afkøles, får man langsommere reaktioner, nedsat koordination og mindre muskelstyrke. Arbejde med afkølede muskler forhøjer muskelbelastningen og øger risikoen for, at man overbelaster den arbejdende muskulatur. Arbejde med kolde hænder og håndværktøj eller kolde emner øger risikoen for arbejdsulykker på grund af nedsat koordinationsevne. Hvis kroppens temperatur falder meget, kan det føre til bevidstløshed og eventuel død Foranstaltninger Der skal træffes almindelige foranstaltninger mod kulde og træk ved arbejde, hvor der ikke er produktionstekniske årsager til, at temperaturen ligger uden for komfortområdet. Det kan ske ved opvarmning mv. Der skal træffes foranstaltninger i form af særligt arbejdstøj og eventuelt begrænset arbejdstid i kolde rum, hvis det af produktionstekniske årsager ikke er muligt at have temperaturer i komfortområdet. Mængden og graden af foranstaltninger afhænger af temperaturen i arbejdsrummene. Jo lavere temperatur, desto større foranstaltninger. Arbejdstøjet skal beskytte mod kulde, men skal samtidig tillade kroppen at slippe af med sin varme- og svedproduktion under arbejdet. Arbejdstøjet skal også tillade bevægelsesfrihed.
8 8 Arbejdstøj, der skal beskytte mod kulde, fordi det ikke produktionsteknisk er muligt at have temperaturer i komfortområdet, er personlige værnemidler. Arbejdstøjet er derfor omfattet af reglerne om personlige værnemidler. Ved temperaturer under ca. -15 C bør man normalt ikke arbejde mere end tre-fire timer om dagen og højst to timer ad gangen. Pauser eller andet arbejde i komforttemperaturområdet bør mindst vare 30 min., så kroppen kan genvinde sin normale temperatur. Ved temperaturer under ca. -28 C bør man ikke arbejde mere end ca min. ad gangen, og pauser/andet arbejde bør mindst være på 30 min. Truckkabiner skal være opvarmede, når der skal køres i fryserum (rum, hvor temperaturen er under 0 C). Kabinen bør kunne opvarmes til mindst 18 C. 3. Slagterier, fiske- og fødevareindustri I slagterier samt i fiske- og fødevareindustri arbejdes der ofte i kolde omgivelser af hensyn til produkternes holdbarhed. På arbejdspladser, hvor Fødevaredirektoratet stiller krav om en øvre temperaturgrænse, er denne grænse retningsgivende. Produktionsflowet er imidlertid ofte så hurtigt, at der ikke er særlige krav om lave temperaturer i selve arbejdslokalet, men blot krav om maksimumstemperatur i de fødevarer, der produceres. Under visse omstændigheder tillades derfor opskæring af kød i normal temperatur. Fødevaredirektoratet stiller ikke temperaturkrav til arbejde i fiskeindustrien. Her gælder de almindelige retningslinjer om temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder. Jens Jensen
9 9
10 10
11 11
12 Læs også Arbejdstilsynets vejledning om: (1) Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder. Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: arbejdstilsynet@arbejdstilsynet.dk Prepress: HellasGrafisk ApS Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.11. Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m.
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.11 Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m. November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs merePåbud om begrænset arbejdstid i fryserum
KEN nr 9800 af 29/04/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j.nr. 5900250-06 Senere ændringer
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.1 af november 1983. Fældnings- og skovningsarbejde
At-VEJLEDNING D.2.8 September 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.1 af november 1983 Fældnings- og skovningsarbejde Vejledning om fældnings- og skovningsarbejde med håndbårne motorkædesave og andet håndværktøj
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sekundær udsættelse for isocyanater. C.0.2 Januar 2001
At-VEJLEDNING C.0.2 Januar 2001 Sekundær udsættelse for isocyanater Vejledning om risiko for udsættelse for isocyanater ved svejsning, lodning og andet varmt arbejde. 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme
Beskyttelseshjelme.qxp:Layout 1 04/09/07 9:38 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7 Beskyttelseshjelme Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.4 af oktober 1996 2 Hvad er en At-vejledning?
Læs mereD.2.5 August 2001 Ophugning af skibsvrag uden for faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING D.2.5 August 2001 Ophugning af skibsvrag uden for faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ
At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?
Læs mereD.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen
At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse
At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar
Læs mereAt-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering
At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING. Ikke-ioniserende stråling. D.6.1.1 Maj 2002. Vejledning om ikke-ioniserende stråling med frekvenser under 300 GHz
At-VEJLEDNING D.6.1.1 Maj 2002 Ikke-ioniserende stråling Vejledning om ikke-ioniserende stråling med frekvenser under 300 GHz 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.23. Arbejde i forurenet jord
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.23 Arbejde i forurenet jord Oktober 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.16 af maj 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12. Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12 Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler
At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland It-rådgivning Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereArbejdsPladsVurdering
ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen
Læs mereTandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde
Læs mereAt-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001
At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereIt og telekommunikation
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering It og telekommunikation Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereAt-VEJLEDNING. Pasning af dampkedelanlæg
At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.7 Pasning af dampkedelanlæg April 2007 Erstatter At-meddelse 4.07.1 af juli 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører
At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereAt-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv
At-VEJLEDNING A.1.6 Februar 2002 Faldrisiko på gulv Vejledning om forebyggelse af fald på gulv 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995
At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAnvendelse af forbud og strakspåbud
Anvendelse af forbud og strakspåbud Kvalitetsprocedure: G-207 Anvendelsesområde: Generelt for tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. januar 2016 Denne kvalitetsprocedure beskriver,
Læs mereTemperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder
Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.12 Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 Denne vejledning oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereDialog APV Arbejdspladsvurdering
Dialog APV Arbejdspladsvurdering for Christiansen & Essenbæk A/S Afdeling: APV-deltagere: Revision: Dialog APV er en metode til at gennemføre APV ved en samtale mellem ledelse og ansatte. I kan udarbejde
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereInformation om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114
Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2
At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes.
Læs mereIntro - Std.Arb. Version: 2014-12-11
Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereAt-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning
At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)
Læs merexxx Vi konstaterede: Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold
Bilag 7: Påbud om at sikre at opfyldning af frugt og grønt i supermarked foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme
Læs mere18 kost tips til mere muskelmasse
18 kost tips til mere muskelmasse Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/18-kost-tips-til-mere-muskelmasse/ Træner du hårdt og uden at der rigtig sker noget? Så er denne artikel
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereAt-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994
At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 846 af 29/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. 20159000059 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reklamebureauer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereVejret Lærervejledning og opgaver 5.-6. klasse
Vejret Introduktion De to af delemnerne til vejret - Luftfugtighed og Nedbør skal laves på skolen. Luftfugtighed fordi opgaverne kræver en fryser i nærheden for at kunne laves. Nedbør skal laves på skolen,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereBegrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010
Begrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010 Denne udgave er opdateret i forhold til den, der blev udsendt sammen med efterårsudsendelsen i 2009. Opdateringen vedrører specielt datoer
Læs mere1 medarbejderrepræsentation november 2010
november 2010 Den nye selskabslov medarbejderrepræsentation I store træk er reglerne om medarbejderrepræsentation uændrede ved den nye selskabslov, der i relation til reglerne om medarbejderrepræsentation
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereKvalitetsprocedure for Udvidet Risikobaseret Tilsyn
Kvalitetsprocedure Kvalitetsprocedure for Udvidet Risikobaseret Tilsyn Kvalitetsprocedure RT-15 Anvendelsesområde: RT og URT Ansvarlig enhed: AFC, MV Ikrafttræden: 26. januar 2016 Senest revideret: 1.
Læs mereFORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE
FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen
Læs mereRegler om støj fra vindmøller
Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Andre slags støj Anmeldelse af ny vindmøller Er der plads? Hvad kan kommunen bestemme? Tilsyn og kontrol
Læs mereKonstatering af overtrædelser
At-intern instruks Konstatering af overtrædelser At-intern instruks IN-18-8 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden: 7. august 2006 Senest
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Anbefalinger Medmindre du har fået andet at vide, må du støtte med fuld vægtbæring på det opererede De første 6 uger efter operationen anbefales det at undgå
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.3 af juni 1988. Epoxyharpikser og isocyanater
At-VEJLEDNING C.0.7 Oktober 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.3 af juni 1988 Epoxyharpikser og isocyanater Vejledning om foranstaltningerne ved primær udsættelse for epoxyharpikser og isocyanater 2
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
Arbejdsmiljø og sunde børn Pinard, 1895 Vaskekoner i Paris havde øget risiko for preterm fødsel Ved tilstrækkelig ro de sidste uger inden fødslen faldt risikoen Konklusion: Fysisk belastning i arbejdet
Læs mereÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1
ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan
Læs mereDa det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.
Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Holbergsgade 6 1057 København K KL s bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ny balance
Læs mereBilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker
Bilag 1 3 til 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 1 Bilag 1: Definition af Arbejdsskadebegrebet Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er forskellige former for Arbejdsskader.
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereLØNSTATISTIK FOR STUDERENDE
LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE Velkommen til KS første lønstatistik for studerende Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereJens Mobergs bud på hvordan man skaber vækst i toplinjen
Jens Mobergs bud på hvordan man skaber vækst i toplinjen Interview med adm. direktør Jens Moberg, Alectia A/S Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29 99 kontakt@klauslund.dk
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereBedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereHotel, vandrehjem og pensionat
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel, vandrehjem og pensionat Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereKører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?
Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016 Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem
Læs merePsykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet
At-intern instruks Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet At-intern instruks IN-4-4 Arbejdsmiljøemne: Psykisk arbejdsmiljø Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden:
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs merePAROC Stenuld et stensikkert valg
PAROC Stenuld et stensikkert valg Hvorfor sige nej til tryghed, når det nu ikke koster ekstra? Én ting er stensikker I dag er der vist ikke mange, der tvivler på, at den vigtigste årsag til den truende
Læs mereERNÆRINGSDRIKKE. Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
ERNÆRINGSDRIKKE Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein?
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereKLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ
5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume. Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
Læs mereRevisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Per . 15. august 2012
Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Per e-mail 15. august 2012 Høring om Revisorkommissionens rapport af juli 2012 Den fremtidige revisoruddannelse
Læs mereVejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen
Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen 9. maj 2011 3 Vejledning om ikke Forord Forord Generelt Bekendtgørelsen kan ses under Lovstof på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Læs mereFå mere ud af fjernvarmen. og spar penge
Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg
Læs mere