Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter

Transkript

1 Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter Landmanden som Vandforvalter Foulum 17. juni 2014 Irene Wiborg, projektchef, Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.

2 Ideen bag netværket Netværket vil afdække mulighederne for, om landmanden med sin viden om afvandingsforhold og ved at stille jorder til rådighed for kontrollerede oversvømmelser og vandophobning kan få et nyt forretningsområde

3 I netværket har vi i udgangspunktet talt om situationer med ekstremhændelser og ikke mere eller mindre permanente oversvømmelser!

4 Involvering udgangspunktet Vi kan finde bedre løsninger ved at spille sammen Planer bliver gennemført mere succesfuldt: Giver større ejerskab til målene, flere der bidrager med løsninger, færre klager, mindre træghed.. og ofte win-win løsninger til fælles gavn

5 Forretningen for landmanden? Centralt: Klimatilpasning skal kunne betale sig! Ellers Det kan være, hvis vi kan finde win-win løsninger, hvor også landmandes problemer med mere permanente afvandingsproblemer håndteres Det kan også være ved, at der sker en betaling

6 ERSTATNINGSMODELLEN I denne model modtager lodsejer et grundbeløb for at indgå i projektet og en aftale om, at der derudover ydes erstatning i de situationer, hvor der opstår skade.

7 Erstatningsmodellen er særligt relevant når Der er tale om specifikke arealer, der forventes at blive oversvømmet med års mellemrum i korte perioder (måske hvert 2., 3. eller 5. år) Eksempelvis hvis der laves tiltag ved Vandkraftssøen ved Holstebro, der med sikkerhed påvirker specifikke arealer eller for eksempel med specifikke arealer ved Elsted

8 UDBUDSMODELLEN Skal motivere landmænd til at gå proaktivt ind og bidrage med klimatilpasningsløsninger Model skal kunne håndtere, at klimatilpasningsløsninger ofte ikke kan begrænses til den enkelte bedrift, da vand jo ikke kender ejendomsskel

9 Område byder ind med tiltag a og b til yy pris Område byder ind med c og k tiltag til xx pris Landmand byder ind med a og c tiltag til xx pris Område byder ind med a og k tiltag til zz pris

10 Udgangspunkt for udbudsmodellen Udpegede områder, hvor der er effekt og der er samfundsmæssige fordele, f.eks. ved vand-tilbageholdelse på tidspunkter, hvor der er risiko for oversvømmelser Velbeskrevne virkemidler, som man kan vælge imellem Landmændene byder ind med tiltag og giver et bud på, i hvor stor udstrækning man vil anvende de enkelte tiltag i området (potentialet) Myndighed kan lægge forskellige kriterier ind for hvilke bud, man vil acceptere

11 En bedriftsspecifik betalingsmodel for at holde på eget vand? En model, hvor man kan få ekstra bonus for en god vandhusholdning på den enkelte bedrift Ekstra støtte, når man gør særlige indsatser for at sikre, at vand ikke strømmer for hurtigt af arealerne f.eks. ved fokus på afgrødevalg, evt. jordbearbejdning, etablering af bedrift-placerede opbevaringsmagasiner,

12 Hovedpointer Vi taler om betaling for yderligere rådighed Forskelligt, om man ser på passive permanente tiltag kontra aktive tiltag - Problemstilling omkring nu og fremtid Problemstilling omkring at adskille snigende ændringer og ekstremhændelser fra hinanden

13 Vigtigt at have velbeskrevne virkemidler Vi har bilag med eksempler på mulige virkemidler Vigtigt, at vi har en form for effekt og økonomi på de enkelte tiltag Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvilke virkemidler, der er relevante hvor!

14 Netværket i Landmanden som Vandforvalter Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.