Skolestrukturdebat Holstebro kommune Tema: 10. årgangs placering

Transkript

1 Skolestrukturdebat Holstebro kommune Kommissorium: Arbejdsgruppen har sagligt analyseret og vurderet og derefter beskrevet såvel fordele som ulemper ved forskellige placeringer af 10. årgang. Arbejdsgruppens medlemmer: Kent Sommer, skolebestyrelsesrepræsentant, Sønderlandskolen Per Mortensen, skolebestyrelsesrepræsentant, Tvis Skole Vera Hansen, skolebestyrelsesrepræsentant, Ejsing Skole Erland Eckerberg, medarbejderrepræsentant, Birkelundskolen Anette Westy, medarbejderrepræsentant, Sct. Jørgens Skole Anders Langskov, mødeleder og referent, skoleleder Vinderup Realskole Lars Eg, mødeleder og referent, Mejrup Skole

2 1 Indholdsfortegnelse: Forord.. side 1 Geografisk placering..side 2 Lokalsamfundet..side 3 Ressourcer..side 5 Indhold.side 6 Selvstændig enhed side 10!0. klasses betydning for det videre uddannelsesforløb..side 11 Forord: Arbejdsgruppen har valgt at bibeholde samtlige af de spørgsmål, som blev oplistet på de 3 opstartsmøder. Vi har opdelt spørgsmålene i 6 kategorier, og derefter har vi forsøgt at bevare hver enkelt af dem. En del af dem viste sig at være ens eller næsten ens i ordlyd og indhold. Derfor vil nogle af svarene være ens, nogle vil henvise til tidligere svar, mens andre vil udtrykke, at spørgsmålet er bevaret tidligere. I en enkelt af kategorierne (Selvstændig enhed ) har vi valgt at svare på stort set alle spørgsmål med ét svar. Arbejdsgruppen har afholdt 4 møder.

3 2 Geografisk placering Skal 10. kl. tættere på ungdomsuddannelserne? Ja, fordi 10. klasseforløbet er tæt knyttet til ungdomsuddannelserne. Bl.a. gennem brobygning. Ja, fordi tætte samarbejdsrelationer mellem uddannelsesinstitutioner sikrer sammenhæng, overgange samt hurtig indsats. Nej, fordi afstandene i Holstebro Kommune ikke er større. Hvad er rimelig transporttid? Som på øvrige ungdomsuddannelser, (max. en time) Bor man i et yderområde, må man acceptere længere transporttider, end hvis man boede i byområde. Er 10. kl. et reelt tilbud til alle elever i kommunen, hvis den kun tilbydes et centralt sted? 10. årgang spredt geografisk på flere overbygningsskoler? Ja, da 10. klasse skal være tæt knyttet til ungdomsuddannelserne og derfor må kunne udbydes på samme vilkår. Nej, hvis reelt betyder, at eleverne skal have lige langt til deres 10.klassetilbud. Ja, konkurrence er godt! Ja, 10. klasse er gode rollemodeller og har afsmittende effekt på den øvrige overbygning Ja, men der skal være min. 30 elever Ja, til nærhed og følelsen af vores skole. Nej, da det er for belastende hvis den enkelte skole hvert år skal være i tvivl om, om der er 10. klasse året efter Nej, for at skabe de rette valg- og holdmuligheder skal der være mange elever i 10.klasse.

4 3 Lokalsamfundet Hvor vigtigt er det med 10. kl. i lokalsamfundet? Ja, for jo flere tilbud i lokalsamfundet, jo mere liv, jo flere tilflyttere. Nej, da fravær af 10. klasse næppe har noget med lokalsamfundets overlevelse at gøre. Har den fysiske placering indflydelse på, om man vælger 10. kl. eller efterskole? Ja, for tvivlere kan det godt have en betydning Nej, at vælge efterskole er i høj grad et tilvalg, som ikke har noget med den fysiske placering af 10. klasse at gøre. Sikrer vi de svageste unge bedre med flere forskellige tilbud? Ja, det kan være godt for enkelte elever at forblive i et kendt og eller ikke så antalsmæssigt stort skolemiljø Nej. Den store enhed har oftest flere ressourcer og derfor også flere muligheder for at hjælpe den svage elev. Kunne forskellige studiemiljøer/skolekulturer tilgodese flere? Ja, det er nok sandsynligt. Men det forudsætter et stort nok elevgrundlag. I øvrigt er hovedformålet med 10.klasse en start på/ overgang til ungdomsuddannelse. Det i sig selv forudsætter, at der sker et kultur- og miljø- skifte. Skal efterskolerne vægtes højere på 10. årg. = nedprioritering af folkeskolens 10. klasse? Nej, folkeskolens tilbud om 10.klasse er et væsentligt alternativt tilbud til efterskoler. Nej, 10.klasse er et spejl af samfundet på godt og ondt. Her er plads til alle. Fællesskabet er omdrejningspunktet. Nej, på efterskolerne er der ikke plads til alle Nej, 10.klasse modtager hvert år elever, der er sendt hjem fra efterskoler.

5 4 Hvad bidrager 10. klasses elever med på skolerne? Den pædagogiske udvikling af læringsmiljøet har afsmittende virkning på den øvrige skole. De bidrager til at lukke skolen op mod omverdenen, ungdomsuddannelserne. De gør en skole mere attraktiv for mange interessenter. De bidrager til at udfordre og påvirke den øvrige skole. De bidrager til at forøge den faglige udvikling blandt lærerne. 10. klasses betydning for ungdomslivet i lokalområdet? Netværksdannelsen bæres med ud i fritids- og arbejdslivet. De unge bliver mere synlige. Hvilke sociale konsekvenser har 10. årgangs placering? Et samlet tilbud kan understøtte følelsen af at vi er én kommune - men også give en fornemmelse af, at der så kun er én by. Hvilke konsekvenser har det for skolevalg/elvetal i yderområderne, hvis eleverne ikke har et samlet kl. tilbud? Tilflyttermæssigt og dermed elevtalsmæssigt vil det sandsynligvis ikke betyde noget.

6 5 Ressourcer Hvordan skal ressourcetildelingen være? Ressourcerne skal være store nok til at kunne opfylde formål og øvrige intentioner med 10. klasse. Hvad er den reelle økonomiske forskel på 10. kl. efterskole og 10. kl. folkeskole? Hvordan sikrer Holstebro Kommune sig at leve op til den nye 2008-lov? Hvor mange lærere skal der til for at dække fagrækken? Hvad er de økonomiske konsekvenser for 10. årgangs placering? Det er ikke muligt for os at svare fyldestgørende på dette spørgsmål, da det i høj grad har noget med den kommunale selvforvaltning af statslige tilskud at gøre. Ved at afsætte ressourcer, der sikrer, at man kan opfylde formål og øvrige intentioner med 10. klasse. Det er ikke muligt at give et eksakt tal på, da det afhænger af den enkelte lærers kvalifikationer. Udgiften for kommunen til den enkelte elev er i princippet den samme uanset tilbud, idet hver enkelt elev udløser en fast timefaktor. Det billigste må være at placere 10. klasse på eksisterende skoler. Muligheden for at udløse ekstra klasser forøges med antallet af 10. klasse skoler. Lokalemæssige rammer? Vigtigt at have egne lokaler, gerne en afdeling, der er forbeholdt 10.klasse. Ligeledes vigtigt at 10. klasses elever er synlige for øvrige elever på skolen som rollemodeller. Hvor mange elever skal en 10. klasseenhed mindst bestå af? Min. 30 elever. Meget taler for at mange samles, så der kan gives et bredt undervisningstilbud, som fagligt og interessemæssigt opfylder mange unges forventninger til skolegang.

7 6 Indhold Hvad med internationalisering af 10. kl. i Holstebro Kommune? Kan man tilbyde et kvalitetsår, der kan tiltrække de unge? Sikrer vi de svageste unge bedre med flere forskellige tilbud? Kunne forskellige studiemiljøer/skolekulturer tilgodese flere? Giver en spredning bedre mulighed for mangeartede tilbud? Hvad ønsker vi at kunne tilbyde elever i 10. kl.? Specialisering, modenhed, dannelse, tryghed? Hvordan sikres det, at 10. kl. ved specialordningerne kan bygge bro til den 3-årige ungdomsuddannelse? Hvilke valgmuligheder skal en 10. klasses elev have m.h.t. valgfag? Valggrene? Den internationale dimension er integreret i folkeskolens fagrække, og bør derfor også være en naturlig del af indholdet i 10. klasse. Ja, med bevidst fokus på 10. klasse som en begyndelse på noget nyt/ overgang. Som et reelt tilbud til elever, der har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring. Som et tilbud i viften af mange tilbud til ungdomsuddannelser. Ja Jo flere tilbud, jo flere kan tilgodeses. En spredning kunne bevirke en højere grad af konkurrence mellem de enkelte tilbud og dette ville så gøre dem forskellige i indhold. Øget konkurrence kan højne kvaliteten af det enkelte tilbud Yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring. At understøtte udvikling af personlige og sociale kompetencer, der kan danne grundlag for gennemførelse af en ungdomsuddannelse 10. klasse skal også sikre eleverne oplevelser! 10. klasse skal gerne styrke elevernes selvopfattelse. Vort kendskab til disse elevers kompetencer er for usikkert til, at vi kan besvare spørgsmålet. Man skal lave et tilbud til eleverne, der sikrer en opfyldelse af formålet og de øvrige intentioner med 10. klasse.

8 7 10. årgangs relation til erhvervslivet? Nedenstående er eksempler på mulige relationer til erhvervslivet: Obligatorisk brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse Virksomhedsbesøg, gæstelærere, virksomhedsspil, praktik samt øvrige UEA-aktiviteter Arbejde med den obligatoriske selvvalgte opgave, der har fokus på uddannelse og fremtidige jobønsker. 10. kl. skal tilbyde en bred vifte. Ja Hvordan kan 10. klasse bygge bro mellem 9. klasse og ungdomsuddannelserne? Ved at leve op til intentionerne om at være en start på ungdomsuddannelserne og ved i sit indhold bevidst at pejle sig frem mod disse. Ved at sikre at modenhed og parathed slår igennem hos de elever i 10. klasse, som tidligere i deres skoleforløb har haft svært ved at målrette deres indsats. Skal 10. klasse profileres mere? - og hvordan? Hvordan får man bedst 10. klassen til at leve op til lovens intentioner om at styrke den enkelte elev fagligt og socialt? Hvordan sikres 10. kl. eleverne et alsidigt og differentieret tilbud? 10. klasse skal profileres som et aktivt selvvalg og tilvalg, som giver muligheder og kompetencer, og som giver klare signaler om, at det ikke blot er et overgangsår. Ved at sikre gode og tilstrækkelige lærerkræfter Ved at sikre ressourcer til eksterne og interne aktiviteter. Jf. svar på forrige spørgsmål og på tidligere spørgsmål vedr. forskellige studiemiljøer/skolekulturer, og om en spredning giver bedre mulighed for mangeartede tilbud.

9 8 Hvordan sikres relationerne til UU- Nordvestjylland? Relationerne er sikret rent lovgivningsmæssigt Relationerne til UU-Nordvestjylland er en naturlig forudsætning for 10. klasse, idet: Uddannelsesplanen skal danne grundlag for undervisningens tilrettelæggelse, så den imødekommer den enkeltes elevs behov. Uddannelsesplanen skal anvendes i alle 10. klasser som værktøj i den løbende vejledning. Det er forpligtende at gøre brug af uddannelsesplanen i forbindelse med overgang fra grundskole til 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse. Hvordan sikres det, at 10. kl. bliver starten på en ungdomsuddannelse? Ved at sætte fokus på det i undervisningen Lovforslaget, som har været til 1. behandling, stadfæster 10. klasse som et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har brug for yderligere opkvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Bliver den faglige kvalitet større ved at samle 10. kl. på én skole? Ikke nødvendigvis, men enheder kan blive så små, at det går ud over kvaliteten. Hvordan får man etableret et tæt samarbejde mellem 10. kl. og erhvervslivet? Spørgsmålet er tidligere besvaret Hvilke fagmæssige konsekvenser har 10. årgangs placering? Spørgsmålet er tidligere besvaret

10 9 Skal 10. klasse tilbyde andet end kun det faglige? Ja, oplevelser og aktiviteter af forskellig art, der styrker de unges modenhed, bevidstgørelse, muligheder og evner. Giver spredning af 10. kl. bedre tilbud? Spørgsmålet er tidligere besvaret Hvordan sikrer man fortsat at kunne tilbyde 10. kl. en bred vifte af tilbud ud over det faglige? Ved at lade skolen skabe nogle tilbud, som lærerne brænder for. At kommunen overlader det til institutionen at skabe det undervisningsmiljø, der understøtter elevernes læring og udvikling. Hvor mange elever skal en 10. klasseenhed mindst bestå af? Min årgangs relationer til ungdomsuddannelserne? Spørgsmålet er tidligere besvaret

11 10 Selvstændig enhed Skal vi samle 10. kl.? Det må være en politisk beslutning Kunne man forestille sig at oprette et 10. klasse center på en selvstændig skole? Vi har valgt at besvare disse spørgsmål ved at skelne mellem klasse modeller. Vi vurderer dem så med plusser og minusser. Hvilke lokalemæssige rammer skal der være for 10. klasserne? Hvor stor skal en 10. klasses enhed være, for at lærerne får faglige udfordringer nok? 10. årgang som en selvstændig enhed? Skal 10. klasse fortsat høre ind under folkeskolen? Bliver den faglige kvalitet større ved at samle 10. klasserne? Som alternativ til efterskolerne var det så hensigtsmæssigt at samle alle 10. klasser på kun en skole kun 10. klasse? Skal 10. klasse samles på én skole? Giver spredning af 10. kl. bedre tilbud? Bygge bro til ungdomsudd.? 10. årgang centralt på én overbygningsskole? Selvstændig enhed: + signalerer at der er tale om en overgangsudd. + alle begynder på en frisk et nyt sted - er der elevgrundlag til en selvstændig enhed - administrativt dyrt - svært at holde lærere i et et -årigt forløb - ingen rollemodeleffekt - ingen øvrige elever at forholde sig til - lang transporttid for mange Samlet på en eksisterende skole: + administrativt billigt + lærere kan rotere + flere lærere = større fagudbud + rollemodeller - lang transporttid for mange Spredt på flere skoler: + administrativt billigt + lærere kan rotere + rollemodeller + valgmulighed mellem skoler + kortere transporttid for flere - kan blive for lille - alsidigt varieret tilbud kan evt. ikke overholdes 10. årgang spredt geografisk på flere overbygningsskoler?

12 klasses betydning for det videre uddannelsesforløb Hvad betyder 10. kl. for frafaldsprocenten på ungdomsuddannelserne? Hvad skal 10. kl. kvalificere til - ud over det faglige? Hvor går eleverne hen efter 10. klasse? Et af de vigtige formål med 10. klasse er netop at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse gennem faglig kvalificering, uddannelsesafklaring, opsamling af frafaldne unge samt opkvalificering af uddannelsesplanen som aktivt redskab i forhold til den enkelte elevs behov. Er tidligere besvaret Sammenligner man unges valg efter 9. klasse og efter 10. klasse er det tydeligt, at spredningen i valg af ungdomsuddannelse er større efter 10. klasse. Erhvervsgymnasier HHX og HTX søges af 7% 9. klasser, mens 19% af 10. klasseeleverne søger disse. Søgning til erhvervsuddannelserne efter 9. klasse var 11% mod 31% blandt 10. klasserne. ( Bo Palle Jensen, Landsforeningen af 10. klasseskoler. ) Særkørsler fra Danmarks Statistik viser, at 10. klasseelever i højere grad færdiggør korte eller mellemlange uddannelser end 9. klasseelever ( Resonans nr. 8, FTF s blad ) Konkrete udtræk fra UU.Nordvestjylland understøtter den brede vifte i valgene. Hvem skal 10. kl. tilbudet gives Alle til? Hvad er relevansen med 10. kl.? Er tidligere besvaret Har 10. kl. en fremtid? Ja, under de forudsætninger vi har i dag