Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

Transkript

1 Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002.

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SAMMENDRAG BESKÆFTIGELSESGRAD GENERELT HOVEDERHVERVSOMRÅDER OG ENKELTUDDANNELSER DET TEKNISKE OG DET MERKANTILE UDDANNELSESOMRÅDE HOVEDERHVERVSOMRÅDER KØN OG ALDER KØN ALDER SAMSPIL MELLEM FORSKELLIGE DIMENSIONER

3 1 Indledning Som besluttet på mødet i AER s bestyrelse den 3. april 2002 har AER s administration iværksat et omfattende analyseprojekt med temaet: "Erhvervs og deres beskæftigelse efter endt uddannelse". Det samlede analyseprojekt vedrører erhvervs 1, som har fuldført en erhvervsuddannelse i årene Analysens datagrundlag bygger på oplysninger om ca erhvervs. Datagrundlaget er registreringer fra AER, ATP og Danmarks Statistik. Data indeholder oplysninger om de pågældendes uddannelse, uddannelsesforløb, køn, alder og en række sociale variable. Analyseprojektet sigter ikke mindst på en belysning af variationer på tværs af disse variable. I dette notat belyses beskæftigelsen for de tre grupper erhvervs med særlig vægt på de skolepraktik og de restlære. I notatet fremlægges de hidtidige resultater i forhold til disse to grupper af erhvervs. Beskæftigelsen inden for disse to grupper belyses i forhold til uddannelsesmønster, køn og alder, og den sammenlignes med den tilsvarende for ordinært. Derimod er datamaterialets andre sociale variable endnu ikke inddraget i analysen. Det vil ske i det videre arbejde. Anvendt gruppering af de erhvervs Skolepraktik: Erhvervs, som har fuldført deres uddannelse i skolepraktik. Restlære: Erhvervs, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. : Erhvervs, som har påbegyndt og afsluttet deres uddannelse i ordinær aftale. Årsproduktion: Årsproduktionen består af elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse Restlære Skolepraktik Samlet årsproduktion fortsættes 1 Begreberne erhvervs og erhvervsuddannelser refererer til henholdsvis elever og uddannelser efter definitioner i erhvervsuddannelsesloven. SoSu-elever, landmandselever og elever i de sidestillede uddannelser er således ikke omfattet. I øvrigt er dataregistreringer for disse grupper ikke foretaget efter samme princip som for grupperne omfattet af erhvervsuddannelsesloven. 3

4 Årsproduktion fordelt på uddannelsesafslutning Antal Skolepraktik Restlære Årsproduktion Kilde: AER 2002 I forbindelse med analysen opgøres beskæftigelsen som beskæftigelsesgrad. Den anvendte definition belyses i figuren nedenfor. Den anvendte definition af begrebet beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad: Beskæftigelsesgrad opgøres årsvis på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Her er der alene set på indbetalinger relateret til beskæftigelse. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfanget. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesgraden beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesgrad hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesgraden overstige 1,0. Erhvervs som ikke har haft indbetalinger til ATP i den belyste periode indgår med en beskæftigelsesgrad på 0,0. En beskæftigelsesgrad under 1,0 indikerer at den pågældende i en del af perioden har været uden beskæftigelse typisk på grund af videreuddannelse, rejser, sygdom, barsel, orlov, værnepligt eller ledighed eller at de i en del af perioden har været deltidsbeskæftigede eller selvstændige. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad: Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad er for den enkelte erhvervs opgjort som summen af de årlige beskæftigelsesgrader for året efter endt uddannelse til og med 2001 divideret med antallet af år. I forbindelse med opgørelser af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for grupper af erhvervs er beskæftigelsesgraden beregnet som summen af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de enkelte erhvervs divideret med antallet af erhvervs. Kilde: AER

5 2 Sammendrag Generelt Analysen viser, at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad generelt er lavere for skolepraktik og for restlære end for ordinært. I fortolkningen af denne såvel som de øvrige sammenligninger er det vigtigt at erindre, at der er en betydelig forskel i antallet af erhvervs i de tre grupper. For de restlære er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad dog væsentlig højere end for de skolepraktik. Det har således betydning for den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad, i hvilket regi uddannelsen er fuldført. Analysen viser imidlertid også, at samspillet med andre dimensioner uddannelsesmønster, køn og alder i høj grad har indflydelse på beskæftigelsesgraden. Forskelle i beskæftigelsesgrad bestemmes således ikke alene af i hvilket regi uddannelsen er fuldført, men påvirkes også af hvilken uddannelse, der er tale om, samt af elevens køn og alder. Analysen af årsproduktionen ( Årsproduktion skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært, AER 2002) viser samtidig, at der over tid er sket en forskydning i antallet og sammensætningen af skolepraktik og restlære med hensyn til de belyste dimensioner. Udviklingstendenser, der alle synes at medvirke til, at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for skolepraktik er lavere end for restlære og ordinært. Det kan ikke på baggrund af denne analyse afgøres om en af dimensionerne generelt har større forklaringsmæssig tyngde end de øvrige. Der er en betydelig samvariation mellem disse dimensioner. En samvariation som formentlig har forskellig struktur afhængig af uddannelsesområde. Hertil kommer, at andre forhold kan have betydning for de beskæftigelsesmæssige muligheder, herunder social baggrund. Samvariationer med etnisk baggrund og eventuel baggrund i revalidering eller aktivering vil blive belyst i en senere analyse. Samlet tegnes et meget differentieret billede. En enkelt dimension kan ikke stå alene som forklaring på variationer i beskæftigelsesgraden. Merkantile og tekniske uddannelser De ordinært inden for de merkantile og tekniske uddannelser har generelt en høj gennemsnitlig beskæftigelsesgrad, d.v.s. over 0,8. Ses der på de skolepraktik og restlære, er den andel, der har en høj gennemsnitlig beskæftigelsesgrad klart størst for de tekniske uddannelser. Ses der på de lave gennemsnitlige beskæftigelsesgrader, d.v.s. under 0,2, er det de merkantile uddannelser, som udgør den største andel. Hovederhvervsområder og enkeltuddannelser Ses der på de enkelte hovederhvervsområder, fremgår det, at skolepraktik og restlære har den laveste gennemsnitlig beskæftigelsesgrad i forhold til de ordinært 5

6 inden for områderne kontoruddannelser og serviceuddannelser. Særligt for de skolepraktik under kontoruddannelserne er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad lav. Inden for hovederhvervsområdet serviceuddannelser, er det beklædningshåndværker- og beklædningsoperatøruddannelserne, der har en lav gennemsnitlig beskæftigelsesgrad. Denne lave beskæftigelsesgrad er imidlertid gældende for såvel ordinært-, restlære- som skolepraktik. Køn Uanset i hvilket regi uddannelsen fuldføres, er beskæftigelsesgraden højere for mænd end for kvinder. Sammenlignes den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ordinært med de to øvrige grupper, er det de skolepraktik kvinder, som har den laveste gennemsnitlige beskæftigelsesgrad. Dette skal ses i sammenhæng med, at 60% af de skolepraktik kvinder er uddannet indenfor kontoruddannelserne eller serviceuddannelserne, hvor der som nævnt er en forholdsvis lav beskæftigelsesgrad for skolepraktik. De restlære mænd har til gengæld en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad, som ligger tæt på den tilsvarende gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ordinært 0,78 mod 0,86. For restlære kvinder er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad 0,61 mod 0,79 for ordinært. Alder Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad blandt de ordinært er over 0,8 for alle aldersgrupper. Niveauet synes at være stigende med alderen for de over 25-årige. Den modsatte tendens gør sig gældende for de skolepraktik. Her er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad markant faldende med alderen. Niveauet er knap 0,6 for de yngste, mens det er under 0,4 for de over 39-årige. Beskæftigelsesgraden for de restlære er med et niveau på 0,77 højest for de yngste. Niveauet er lavere, men fortsat relativt højt for de restlære over 24 år. 3 Beskæftigelsesgrad generelt Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for årsproduktionerne fra fordelt på uddannelsesafslutning er vist i figuren herunder. Årsproduktionen fra 2001 indgår ikke, da beskæftigelsen endnu ikke kan måles for denne gruppe. Beskæftigelsesgraden er beregnet som et gennemsnit af beskæftigelsen fra det første fulde år efter endt uddannelse til og med For årsproduktionen fra 1996 indgår således en opgørelse af beskæftigelsen over en femårig periode , mens der for årsproduktionen fra 2000 indgår en opgørelse af beskæftigelsen for ét år

7 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for de enkelte årsproduktioner fordelt på uddannelsesafalutning Årsproduktion Restlære Skolepraktik Figur 1: Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for de enkelte årsproduktioner fordelt på uddannelsesafslutning, AER og ATP Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad er for enkelte årsproduktioner beregnet på baggrund af erhvervs som har fuldført uddannelse i det pågældende år. For de enkelte årsproduktioner indgår beskæftigelsesoplysninger for det første fulde år efter endt uddannelse og frem til og med Eksempelvis indgår for årsproduktionen fra 1996 beskæftigelsesoplysninger for årene , mens der for årsproduktionen fra 2000 indgår beskæftigelsesoplysninger for Beskæftigelsesgraden for ordinært er over 0,8. Dette gælder for alle årsproduktioner. En beskæftigelsesgrad af denne størrelse svarer til beskæftigelsesgraden for de mest erhvervsaktive aldersgrupper på arbejdsmarkedet 2. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for skolepraktik og for restlære er generelt lavere end for ordinært. Tendensen er mest markant for de skolepraktik, idet den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for restlære er noget højere end for skolepraktik. Mønsteret går igen i samtlige årsproduktioner; men som det fremgår af figuren, synes forskellen grupperne imellem at være mindre for de tidlige årsproduktioner end for de senere. Dette kan indikere, at jo længere tid der er gået siden uddannelsens afslutning, desto bedre er beskæftigelsesmulighederne. De skolepraktik har generelt en lavere beskæftigelsesgrad end de andre grupper af erhvervs efter endt uddannelse. Dette kan hænge sammen med flere faktorer. Det synes således nærliggende at antage, at de forhold, der har ført til, at de skolepraktik ikke har fået en praktikplads, men i stedet har fuldført en uddannelse i skolepraktik, også har betydning for deres beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. Ligeledes synes det nærliggende at antage, at de skolepraktik i højere grad, end det er tilfældet for ordinært og restlære, er jobsøgende umiddelbart efter endt uddannelse. og restlære bliver ofte tilbudt ansættelse efter endt uddannelse af den arbejdsgiver, de har stået i lære hos, eventuelt for en begrænset periode. Den 2 Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for årgang 1961 i årene er, i forbindelse med en undersøgelse af ATP-bidrag for samtlige personer fra fødselsårgangene 1931, 1941, 1951, 1961 og 1971, opgjort til 0,83. Kilde: Betydningen af ATP-reformerne fra 90 erne bidrag under fravær mv., ATP

8 mulighed har skolepraktik naturligvis ikke. Ikke mindst af denne årsag må ordinært og restlære antages at være bedre stillet med hensyn til beskæftigelse end elever udlært i skolepraktik. Desuden synes det oplagt, at sammensætningen af de skolepraktik på uddannelse, køn og alder kan være forklarende for beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse. De skolepraktik er forskellige fra både ordinært og restlære, for så vidt angår sammensætningen på uddannelse, køn og alder 3. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ordinært er lavere for de tidlige årsproduktioner end for de senere. Dette svarer til, at betydningen af ledigheds-, barsels-, sygdomsperioder mv. øges noget desto længere den mulige beskæftigelsesperiode er. For skolepraktik og restlære gør den modsatte tendens sig gældende. For disse grupper er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad større for de tidlige årsproduktioner end for de senere. Dette antyder, at jo længere tid, der er gået efter eleven er blevet udlært, desto mindre betyder det, i hvilket regi uddannelsen er afsluttet, og desto bedre bliver arbejdsmarkedstilknytningen for de skolepraktik og for de restlære. Årsproduktion grupperet efter beskæftigelsesgrad Når den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for skolepraktik er så markant lavere end tilsvarende for restlære og ordinært, skyldes det blandt andet, at der blandt de skolepraktik er en relativ stor andel, som har en meget lav gennemsnitlig beskæftigelsesgrad. Det gælder for alle de undersøgte årsproduktioner. I Figur 2 er årsproduktionerne for årene betragtet under ét 4. Hver af de tre grupper skolepraktik, restlære og ordinært - er herefter opdelt efter beskæftigelsesgradens størrelse. 3 Årsproduktionerne for skolepraktik og restlære er belyst i Årsproduktion skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært, AER Der kan gøres en metodemæssigt indvending mod denne aggregering, fordi det implicit antages at årsproduktionerne dels er ens i sammensætning på tværs af uddannelser, køn og alder, dels udvikler sig ens over tid. En aggregering som den anvendte undervurderer beskæftigelsesgraden for grupperne af skolepraktik og restlære, da den indeholder forholdsvis flere observationer fra de seneste årsproduktioner, som indgår med få års beskæftigelse. Det er dog nødvendigt med en aggregering, da en yderligere opdeling indenfor de enkelte årsproduktioner ville føre til grupperinger af en så begrænset størrelse, at fortolkning på baggrund heraf ikke ville være mulig. 8

9 Årsproduktioner fordelt på gennemsnitlig beskæftigelsesgrad og uddannelsesafslutning 80% 70% Procent 60% 50% 40% 30% 20% Restlære Skolepraktik 10% 0% under 0,2 fra 0,2 til 0,39 fra 0,4 til 0,59 fra 0,6 til 0,79 over 0,8 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Figur 2: Årsproduktioner fordelt på gennemsnitlig beskæftigelsesgrad og uddannelsesafslutning. AER og ATP Figuren viser, helt overordnet, at langt den overvejende del af de i alle tre grupper har været i beskæftigelse efter endt uddannelse. Figuren viser også, at der især blandt de skolepraktik er en relativt stor andel, som kun i meget begrænset omfang har været i beskæftigelse. 68% af de ordinært og mere end halvdelen af de restlære har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på over 0,8. Den tilsvarende andel for de skolepraktik er lavere. De skolepraktik skiller sig klarest ud, når der ses på ydergrupperne i intervalopdelingen. En relativt mindre andel har som nævnt opnået stort set fuld beskæftigelse 28% af de skolepraktik opnår en beskæftigelsesgrad på over 0,8. Desuden har en relativt stor andel - ca. 27% - et meget begrænset beskæftigelsesomfang med en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på under 0,2. De tilsvarende andele for de restlære og de ordinært er henholdsvis 12% og 6%. Det forhold, at de skolepraktik skiller sig ud, når der ses på ydergrupperne, dækker over en betydelig variation årsproduktionerne imellem. Således befinder 17% af årsproduktionen fra 1996 sig i gruppen med en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2. Som det fremgår af Figur 3 er den tilsvarende andel 41% for årsproduktionen fra

10 Skolepraktik fordelt på gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Procent 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% under 0,2 fra 0,2 til 0,39 fra 0,4 til 0,59 fra 0,6 til 0,79 over 0,8 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Figur 3 : Skolepraktik fordelt på beskæftigelsesgrad. AER og ATP 2002 Figuren viser, at den andel, der har en beskæftigelsesgrad over 0,8, er større for de tidlige årsproduktioner end for de senere. Dette indikerer, at især blandt skolepraktik forbedres beskæftigelsesmulighederne med antallet af år efter endt uddannelse. Der er en meget høj andel af årsproduktionen fra 2000, som har en meget lav beskæftigelsesgrad. I forhold til de tidligere årsproduktioner er niveauet bemærkelsesværdigt. Denne udvikling kan bero på flere faktorer og vil delvis blive forklaret i det efterfølgende. Desuden vil der i det videre analysearbejde søges yderligere forklaring herpå. Også blandt de ordinært og blandt de restlære afhænger den andel, der har en beskæftigelsesgrad under 0,2, af antal år med beskæftigelse efter endt uddannelse. Variationen i disse grupper er dog noget mindre end variationen for skolepraktik. 4 Hovederhvervsområder og enkeltuddannelser I det følgende differentieres i forhold til hovederhvervsområder og enkeltuddannelser. 4.1 Det tekniske og det merkantile uddannelsesområde For de ordinært er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad stort set den samme for merkantilt og teknisk. Derimod er der store forskelle i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for skolepraktik og restlære, når der ses på teknisk henholdsvis merkantilt. 10

11 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på teknisk og merkantilt Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Teknisk Uddannelse Merkantilt Restlære Skolepraktik Figur 4: Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på teknisk og merkantilt. AER og ATP 2002 Som det fremgår af Figur 4, er variationen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad på tværs af uddannelsesafslutning væsentlig mindre blandt de teknisk end tilsvarende blandt de merkantilt. For tekniske er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad blandt de skolepraktik omkring 2/3 af beskæftigelsesgraden for de ordinært. For restlære er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad ca. 9/10 af beskæftigelsesgraden for de ordinært. Skolepraktik med en merkantil uddannelse har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad, som er ca. halvt så stor som tilsvarende blandt de ordinært. For restlære med en merkantil uddannelse er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad ca. 3/4 af niveauet for de ordinært. Når den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de skolepraktik med merkantile uddannelser er halvt så stor som for ordinært, skal en del af forklaringen findes i den forholdsvis store andel af skolepraktik, som har en meget begrænset beskæftigelse. 41% af de skolepraktik med merkantile uddannelser har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på under 0,2. For de restlære er den tilsvarende andel 23%, og for de ordinært knap 6%. 11

12 100% Teknisk fordelt på uddannelsesafslutning og på gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Procent 80% 60% 40% 20% 0% under 0,2 fra 0,2 til 0,4 fra 0,4 til 0,6 fra 0,6 til 0,8 over 0,8 Restlære Skolepraktik Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 100% Merkantilt fordelt på uddannelsesafslutning og på gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Procent 80% 60% 40% 20% 0% under 0,2 fra 0,2 til 0,4 fra 0,4 til 0,6 fra 0,6 til 0,8 over 0,8 Restlære Skolepraktik Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Figur 5: Teknisk henholdsvis merkantilt fordelt på uddannelsesafslutning og på gennemsnitlig beskæftigelsesgrad efter endt uddannelse, AER Bemærk: I forhold til fortolkningen af figuren for de merkantilt er der i de tre midterste intervaller af restlære og i de fire højeste intervaller for skolepraktik mindre end 100 enkeltpersoner. Som det også tidligere er vist, viser Figur 5, at de ordinært har en meget høj gennemsnitlig beskæftigelsesgrad. Knap 70% af de ordinært inden for de merkantile uddannelser har en gennemsnitligbeskæftigelsesgrad over 0,8. En lidt mindre andel af de ordinært på det tekniske område har samme gennemsnitlige beskæftigelsesgrad. Mens den andel af de ordinært, som har en beskæftigelsesgrad over 0,8, er en anelse højere blandt de merkantilt end blandt de teknisk, gør det modsatte sig ganske markant gældende, når der ses på de skolepraktik og de restlære. For såvel de skolepraktik som for de restlære er den andel, der har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad over 0,8 markant lavere blandt de merkantilt end blandt de teknisk. Tilsvarende har en markant højere andel af de skolepraktik inden for de merkantile uddannelser en beskæftigelsesgrad under 0,2. 12

13 I hvilket regi uddannelsen afsluttes synes således at have større betydning for den efterfølgende beskæftigelse på det merkantile område end tilsvarende på det tekniske område. 4.2 Hovederhvervsområder Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad varierer på hovederhvervsområderne for såvel det tekniske som det merkantile uddannelsesområde og uanset uddannelsesafslutning. Denne variation er mest markant for skolepraktik. Det skal dog nævnes, at de skolepraktik på det merkantile område stort set udgøres af kontor. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på uddannelsesafslutning og hovederhvervsområde Skolepraktik Restlære Gns. besk. Antal Gns. besk. Antal Gns. besk. Antal Bygge- og anlægsuddannelser 0, , , Grafiske uddannelser , Industriuddannelser 0, , , Jordbrugsuddannelser 0, , , Landtransportuddannelser 28 0, , Levnedsmiddeluddannelser 0, , , Serviceuddannelser 0, , , Øvrige tekniske uddannelser 99 0, , Total tekniske uddannelser 0, , , Dekoratøruddannelsen 0, Detailhandelsuddannelser 73 0, , Finansuddannelser 0, Handelsuddannelser , Kontoruddannelser 0, , , Total merkantile uddannelser 0, , , Total alle uddannelser 0, , , Tabel 1: Beskæftigelsesgrad fordelt på uddannelsesafslutning og hovederhvervsområde. De tomme celler udgør kombinationer af uddannelsesafslutninger og hovederhvervsområder, hvor der under 100 over årene Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad beregnet for hovederhvervsområder viser, at skolepraktik med kontoruddannelser og serviceuddannelser har en markant lavere beskæftigelsesgrad end de øvrige skolepraktik. Det bagvedliggende talmateriale viser, at det for begge hovederhvervsområder gælder, at de omfatter en relativt stor gruppe som har en beskæftigelsesgrad på under 0,2. For de restlære findes de samme tendenser. Som for skolepraktik har kontor og service en noget lavere beskæftigelsesgrad end for de øvrige restlære. Derudover har også restlære indenfor hovederhvervsområdet øvrige tekniske uddannelser en noget lavere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad end de øvrige restlære. Blandt skolepraktik indenfor kontoruddannelserne har 41% en meget begrænset beskæftigelse en beskæftigelsesgrad på under 0,2. Dette er en noget større andel end tilsvarende for restlære. Den tilsvarende andel for denne gruppe er 25%. I begge tilfælde er niveauerne klart over de tilsvarende niveauer for alle skolepraktik henholdsvis alle restlære under ét. 13

14 Det er allerede konstateret, at uddannelsens afslutningsregi synes at have markant større betydning for den efterfølgende beskæftigelse på det merkantile område end tilsvarende på det tekniske område. Analyserne viser, at dette stort set kan henføres til kontoruddannelserne. Blandt skolepraktik indenfor serviceuddannelserne har 36% en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2. 75% af de skolepraktik inden for serviceuddannelserne er beklædningshåndværkere og beklædningsoperatører. For begge disse grupper er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de skolepraktik klart under gennemsnittet for serviceuddannelserne under ét. Mønsteret gentager sig for de restlære beklædningshåndværkere og beklædningsoperatører, som har en markant lavere beskæftigelse end øvrige restlære inden for serviceuddannelserne. Omkring 29% af de restlære beklædningshåndværkere og beklædningsoperatører, har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad som er under 0,2 mod 23% for alle restlære inden for serviceuddannelserne under ét. med serviceuddannelser har som det er tilfældet inden for alle andre områder - generelt en højere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad end restlære og skolepraktik indenfor hovederhvervsområdet. Men serviceuddannelserne under ét præges især af det forhold, at beklædningsuddannelserne skiller sig ud i sammenligning med stort set alle andre uddannelser. I perioden er der uddannet 548 beklædningshåndværkere og beklædningsoperatører. Heraf er 31% uddannet i ordinær uddannelse, mens 26% er uddannet i restlære, og 43% er uddannet i skolepraktik. De ordinært indenfor disse to uddannelser udgør 4% af alle ordinært inden for serviceuddannelserne, mens de skolepraktik som tidligere nævnt udgør 75% af alle skolepraktik inden for hovederhvervsområdet. Det bagvedliggende talmateriale viser, at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de ordinært beklædningshåndværkere og beklædningsoperatører er på samme niveau som beskæftigelsesgraden for de restlære et niveau omkring 0,49. Det tilsvarende niveau for de skolepraktik er ikke meget lavere 0,43. Disse resultater viser, at i hvilket regi uddannelsen er afsluttet synes at have relativt begrænset betydning for beskæftigelsesgraden efter endt uddannelse inden for beklædningsuddannelserne. Beskæftigelsesgraderne er generelt lave inden for disse enkeltuddannelser. 5 Køn og alder I det følgende differentieres de hidtidige analyser i forhold til de s køn og alder. 5.1 Køn Uanset uddannelsesafslutningsregi er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad højere for mænd end for kvinder. For restlære er forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige beskæftigelsesgrad større end tilsvarende blandt ordinært. For skolepraktik er denne forskel endnu mere markant. 14

15 Det er tidligere vist, at der er stor forskel på den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad afhængig af uddannelsesafslutningsregi. Dette gør sig i særlig grad gældende for så vidt angår kvinder. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på køn Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Kvinder Køn Mænd Restlære Skolepraktik Figur 6: Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på køn. AER og ATP 2002 Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for skolepraktik kvinder er markant lavere 0,43 - mod 0,79 for ordinært kvinder. Resultatet skal ses i sammenhæng med resultaterne vedrørende hovederhverv og enkeltuddannelser. Således er 60% af de skolepraktik kvinder uddannet indenfor kontoruddannelserne eller serviceuddannelserne, hvor der som tidligere vist er en forholdsvis lav beskæftigelsesgrad blandt skolepraktik. For restlære kvinder er beskæftigelsesgraden 0,61 mod 0,79 for ordinært, og tilsvarende 0,78 for restlære mænd mod 0,86 for ordinært. For skolepraktik mænd er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad 0,60 mod 0,86 for ordinært. For skolepraktik mænd gælder som for skolepraktik kvinder, at en stor andel har en lav beskæftigelsesgrad. 15

16 Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder fordelt på uddannelsesafslutning og gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2 fra 0,2 til 0,4 fra 0,4 til 0,6 fra 0,6 til 0,8 over 0,8 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Restlære Restlære Skoleprakti k- Procent Mænd fordelt på uddannelsesafslutning og gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% under 0,2 fra 0,2 til 0,4 fra 0,4 til 0,6 fra 0,6 til 0,8 over 0,8 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad Skoleprakti k- Figur 7: Mandlige og kvindelige erhvervs fordelt på uddannelsesafslutning og gennemsnitlig beskæftigelsesgrad. 31% af de kvinder, der er udlært i skolepraktik, har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2. Samspillet mellem køn og de tidligere beskrevne variationer i forhold til hovederhverv og enkeltuddannelser er iøjnefaldende. 75% af alle skolepraktik kvinder med en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2 er således uddannet indenfor kontoruddannelsen eller beklædningsuddannelserne. Det samme samspil gør sig gældende, når der ses på de restlære. 45% af alle restlære kvinder er uddannet indenfor kontoruddannelsen eller beklædningsuddannelserne. 18% af kvinderne udlært i restlære har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2. I denne gruppe er 60% uddannet inden for de to uddannelsesområder. 22% af de skolepraktik mænd har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2. Knap 40% af disse er uddannet indenfor industriuddannelserne. 38% af de skolepraktik mænd har en beskæftigelsesgrad over 0,8 16

17 5.2 Alder Den sidste dimension, som belyses i dette notat, er beskæftigelsens variation i forhold til de s alder ved endt uddannelse. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på alder og uddannelsesafslutning under 25 år år år år over 39 år Aldersgrupper Restlæreuddannnede Skolepraktik Figur 8: Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på alder og uddannelsesafslutning. AER og ATP 2002 Som det fremgår af Figur 8 er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad blandt de ordinært over 0,8 for alle aldersgrupper. Niveauet synes at være stigende med alder for de over 24-årige. Den modsatte tendens gør sig gældende for de skolepraktik. Her er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad markant faldende med alderen. Niveauet er knap 0,6 for de yngste, mens det er under 0,4 for de over 39-årige. Beskæftigelsesgraden for de restlære er med et niveau på 0,77 højest for de yngste. Niveauet er lavere - men fortsat relativt højt - for de restlære over 24 år. Sammenhængen mellem alder og beskæftigelsesgrad synes at være svagere for de restlære end for såvel de skolepraktik som de ordinært. Som det ses i Figur 9 synes sammenhængen mellem alder og gennemsnitlig beskæftigelsesgrad at være mere udtrykt for mænd end for kvinder, for så vidt angår skolepraktik og restlære. 17

18 Kvinder fordelt på aldersgrupper Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 under 25 år år år år over 39 år Restlære Skolepraktik Aldersgrupper Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mænd fordelt på aldersgrupper under 25 år år år år over 39 år Aldersgrupper Restlære Skolepraktik Figur 9: Mandlige og kvindelige erhvervs fordelt på uddannelsesafslutning og gennemsnitlig beskæftigelsesgrad, AER Bemærk: for skolepraktik og restlære mænd i aldersgrupperne år og over 39 år er der under 100 observationer, og antallet varierer meget i de forskellige aldersgrupper. Opdeling på køn og aldersgrupper viser, at for ordinært mænd er niveauet for beskæftigelsesgraden stigende med alder. For ordinært kvinder derimod er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad højere for de under 25-årige end for aldersgrupper fra 25 år til 39 år. For kvinder over 24 år synes beskæftigelsesgraden at være stigende med alderen. Denne tendens er kendt fra andre grupper af erhvervsaktive kvinder og afspejler, at det særligt er i disse år, at kvinderne har barselsperioder. I øvrigt ses af Figur 9, at det for skolepraktik i særlig grad er mændene, som har en faldende beskæftigelsesgrad med alderen. Mere end halvdelen af de over 39-årige skolepraktik mænd er uddannet inden for kontor- eller industriuddannelserne. 80% af disse har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 0,2. Det skal i relation til dette resultat bemærkes, at der i denne gruppe er forholdsvis få observationer. 18

19 6 Samspil mellem forskellige dimensioner Der er i det forudgående set nærmere på de skolepraktiks og de restlæres beskæftigelse efter endt uddannelse sammenholdt med beskæftigelsen for ordinært. Det er sket gennem en differentiering i forhold til fire enkeltstående dimensioner, indenfor hvilke der er sammenlignet med de ordinært. De fire dimensioner er: Uddannelsens afslutningsregi Hovederhverv og enkeltuddannelser Køn Alder Analysen viser, at den efterfølgende beskæftigelse varierer i forhold til uddannelsens afslutningsregi. Således har skolepraktik generelt lavere beskæftigelsesgrad end restlære og ordinært. Analysen viser dog samtidig, at der er væsentlige beskæftigelsesmæssige variationer også i forhold til de andre dimensioner i undersøgelsen. Således er det vist, at merkantilt under ét har en lavere beskæftigelsesgrad end teknisk under ét. Det er samtidig vist, at kvinder under ét har en lavere beskæftigelsesgrad end mænd, og det er vist, at de yngre aldersgrupper under ét har en højere beskæftigelsesgrad end de ældre aldersgrupper. Billedet er således meget komplekst. Dette understreges også på andre punkter. Det er således konstateret, at nogle kombinationer af dimensionerne resulterer i særligt store variationer med hensyn til beskæftigelsesgraden. Eksempelvis er en af de grupper, som har den mindste beskæftigelsesgrad, merkantilt kvinder fra skolepraktik. En anden gruppe med en meget lav beskæftigelsesgrad er mænd over 39 uddannet i skolepraktik inden for kontoruddannelserne eller industriuddannelserne. Omvendt har skolepraktik inden for f.eks. bygge- og anlægsuddannelserne beskæftigelsesgrader, som er forholdsvis tæt på det, der gælder for de ordinært. I øvrigt synes dimensionernes betydning at være forskellig for de enkelte årsproduktioner i undersøgelsen. Eksempelvis er forskellen imellem den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for skolepraktik henholdsvis ordinært med merkantil uddannelse større for årsproduktionen fra 2000 end for årsproduktionen fra Dette skal ses i sammenhæng med udviklingen i årsproduktionernes sammensætning på uddannelse, køn og alder. Betydningen af de forskellige dimensioner synes at variere årsproduktionerne imellem. Ikke mindst synes uddannelsesregiets betydning for den efterfølgende beskæftigelse at slå kraftigere igennem for årsproduktionen fra 2000 end tilsvarende for de tidligere årsproduktioner. Den tendens skal ses i sammenhæng med de øvrige dimensioner. I denne sammenhæng har det formentlig stor betydning, at årsproduktionerne har ændret sig igennem perioden med hensyn til sammensætning på såvel uddannelser som køn og alder. Hertil kommer, at andre forhold kan have betydning for de beskæftigelsesmæssige muligheder, herunder en lang række sociale faktorer. Samvariationer med etnisk baggrund og eventuel baggrund i revalidering eller aktivering vil blive belyst i en senere analyse. 19

20 Dermed tegnes i analysen et meget differentieret billede af de beskæftigelsesmæssige forhold for skolepraktik og restlære, hvor en enkelt dimension ikke kan stå alene som forklaring på variationer i beskæftigelsesgrad. 20