TISVILDE/SANKT HELENE VEJ GIM PRØVEUDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 TISVILDE/SANKT HELENE VEJ GIM 3551 PRØVEUDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 GIM j. nr Stednr Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Prøveundersøgelsen gav mod vest en koncentration af mulige stolpehuller, som dog ikke indgik i noget erkendbart system endsige gav nogen fingerpeg om datering. At anlæggene fandtes under 60 cm muld antyder dog, at de ikke er fra nyere tid. Fund af fire kogestensgruber i umiddelbar nærhed af disse stolpehuller peger mod en vis aktivitet på stedet i oldtiden. Undersøgelsens forhistorie Ejendommene Skt. Helene Vej blev opkøbt af Per Christensen, Tisvildeleje, som ønskede at opføre 7 seniorboliger på arealet bistået af arkitektfirmaet Per Lehmann (se fig. 1). Gilleleje Museum ønskede at foretage en arkæologisk prøveundersøgelse af arealet forud for byggeriet, der var berammet til at begynde oktober Eftersom lokalplanen omfatter et areal under 5000 m2, skulle Gilleleje Museum selv afholde udgiften til undersøgelsen. Topografi, fortidsminder og undergrund Lokalplanområdet ligger på et plateau neden for en række markante bakkedrag mod syd: Råbjerg, Frøbakke og Stuebjerg. Ca. 100 m mod NØ begynder den dalsænkning, som udmunder i helligkilden Skt. Helene Kilde. 300 m mod syd er fundet et lerkar (sb. 38), som henføres til oldtid. 300 m mod øst er i 1800-tallet fundet et udateret skelet (sb. 42) m mod nordøst har Gilleleje Museum undersøgt hustomter og gruber dateret til ældre jernalder (sb. 92 og 93). Muldlaget på stedet er usædvanligt tykt i betragtning af, at det ikke ligger i en lavning: cm. Laget kan ikke underopdeles, da jorden ikke har været dyrket i mindst 60 år. Laget er meget sandet, men har ikke karakter af egentligt flyvesand. Måske er der tale om en gradvis tilsanding af området, som løbende er opdyrket? Undergrunden på stedet består af leret sand med en del småsten. I den østlige del er undergrunden stærkt forstyrret af rødder fra store træer, der har stået i sommerhushaven. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen blev udført juli Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Minigraveren og rendegraveren fra entreprenørfirmaet Svend Erik Norby blev ført af Frank NN.

3 Undersøgelsen var planlagt til kun at strække sig over én dag p.gr. af arealets ringe størrelse. Imidlertid opstod der tekniske problemer, der kuldsejlede denne plan: den første dag kl faldt en olieslange af minigraveren uden at der kunne skaffes reservedele samme dag. Den anden dag punkterede rendegraveren kl. 10. Det var dermed ikke muligt at afslutte undersøgelsen med et klart svar på objektets karakter. Ejendommen blev dækket af søgegrøfter med 12 meters mellemrum (se fig. 2). Der blev udvidet omkring anlæg mod NV. Grøfterne blev indmålt 1:200. Påtrufne anlæg blev bogstavnummereret (a, b, c.. o.s.v.). Alle anlæg, bortset fra kogestensgruber, blev snittet for at se deres dybde og evt. indhold af kulturspor. Der blev taget enkelte landskabsbilleder med farvedias. ANLÆGSBESKRIVELSER Stolpehuller mod vest I den vestligste søgegrøft kom en koncentration af mulige stolpehuller (se fig. 3-4). Det var først muligt at erkende dem i fladen på overgangen til undergrunden, derfor er det muligt at en del af dem er gravet væk i det meget tykke muldlag. To af dem, anl. b og f, var sodsværtede og hhv. 30 og 32 cm dybe. De kunne maget vel høre sammen. De øvrige stolpehuller, anl. a, c, d, e, g, h og i, havde en mere gråbrun fyld og var mellem 13 og 27 cm dybe. Et af dem, anl. h, indeholdt en smule brændt ler. Der var imidlertid ingen fund, der kunne datere dem nærmere, og det var ikke muligt at se nogen struktur i anlæggene. En yderligere udvidelse kunne måske have klargjort det, men force majeure udelukkede som nævnt den mulighed. Midt blandt stolpehullerne lå en 2 m stor cirkelrund grube, anl. j, med skålformet bund, som var nedgravet 20 cm i undergrunden. Fylden var sortbrun og indeholdt spredt trækul, spredt brændt ler samt en smule knoglesmulder i bunden. Mod syd i den vestligste grøft kom et muligt stolpehul, anl. l. Kogestensgruber Syd for stolpehulskoncentrationen kom en sodsværtet grube, anl. k, som muligvis er bunden af en kogestensgrube. I søgegrøften øst for denne kom tre regulære kogestensgruber, anl. m, n og o, som lå på rad med 1 ½ meters mellemrum. Disse gruber var imidlertid nedgravet delvis i muldlaget og nedgik kun delvist i undergrunden. De to østlige søgegrøfter gav ingen anlæg.

4 KONKLUSION Prøveundersøgelsen gav mod vest en koncentration af mulige stolpehuller, som dog ikke indgik i noget erkendbart system endsige gav nogen fingerpeg om datering. At anlæggene fandtes under 60 cm muld antyder dog, at de ikke er fra nyere tid. Fund af fire kogestensgruber i umiddelbar nærhed af disse stolpehuller peger mod en vis aktivitet på stedet i oldtiden. Jeg foreslår derfor, som angivet på fig. 5, at etablere et mindre udgravningsfelt på ca. 550 m2 omkring de påtrufne anlæg for at få afklaring på disse spørgsmål. Gilleleje d. 5. august 2004 Tim Jonas Grønnegaard arkæolog cand. phil.

5 GIM j.nr OVERSIGTSKORT Fig. 1 Undersøgelsesområdet er markeret med rødt.

6 GIM j.nr GRØFTOVERSIGT Fig. 2 Prøvegrøfter er markeret med rødt.

7 GIM j.nr ANLÆGSOVERSIGT Fig. 3 Udsnit af den vestlige del af undersøgelsesområdet. Mulige stolpehuller er markeret med brunt. Kogestensgruber er markeret med sort. Øvrige gruber er markeret med lysebrunt.

8 GIM j.nr Udsnit af vestlige grøft med div. anlæg. Fig. 4 Forslag til udvidet undersøgelse. Fig. 5

9 TISVILDE/SANKT HELENE VEJ GIM 3551 Byggegrunden set fra NV. Fig. 6