Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011

Transkript

1 NOTAT 14. marts 2011 en i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 J.nr kontor Et a-kassemedlem skal i 2011 i gennemsnit betale kr. til a-kassens administration. Det er 35 kr. mere pr. a-kassemedlem end i a-kasser har fra 2010 til 2011 hævet administrationsbidraget. 11 a-kasser har et uændret bidrag, og 1 a-kasse har sænket bidraget. Spændet mellem a-kassernes opkrævede årlige administrationsbidrag er kr. Mens en sygeplejerske i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse skal betale et årligt administrationsbidrag på 696 kr., skal en slagter i Fødevareforbundet NNF s A-kasse betale kr. A-kasserne skønnes i 2011 at opkræve ca. 3 mia. kr. til administration. Det forventes at være nogenlunde på niveau med administrationsudgiften i 2010, men mindre end udgiften i 2009, der var på 3,2 mia. kr. (i 2011-prisniveau). Set over perioden 2008 til 2011 har nogle a-kasser hævet det årlige administrationsbidrag med over 200 kr., mens andre har sænket det med op til kr. 1. A-kassernes administrationsbidrag i 2011 Det er medlemmerne, der betaler for driften af a-kasserne. Medlemmerne betaler et kontingent til a-kassen i form af et forsikringsbidrag og et administrationsbidrag. Forsikringsbidraget indbetales til staten, som til gengæld refunderer a-kassernes udgifter til ydelser, mens administrationsbidraget dækker udgifterne ved a-kassernes drift. Mens forsikringsbidraget er ens for alle medlemmer, fastsætter den enkelte a-kasse selv størrelsen af administrationsbidraget 1. Pensionsstyrelsens beregninger viser, at et medlem i gennemsnit skønnes at skulle betale kr. til administration i I forhold til det forventede gennemsnit- 1 Det årlige forsikringsbidrag er i 2011 på kr. Et a-kassemedlem betaler endvidere i 2011 et ATP-bidrag på 180 kr. Dette beløb er også ens i alle a-kasser. 2 Der er tale om et vejet gennemsnit, dvs. at der er taget højde for a-kassernes forskellige medlemstal pr. 1. december Beregningen tager endvidere udgangspunkt i de medlemmer i a-kasserne, der betaler kontingent. Fx kan personer under 30 år, der følger en erhvervsmæssig uddannelse blive fritaget for at betale medlemsbidrag til staten. Når der ses bort fra de kontingentfritagede medlemmer, er medlemstallet i a-kasserne lavere ved udgangen af 2010 end ved udgangen af Derfor vurderes de samlede administrationsudgifter ikke at stige på trods af, at gennemsnitsbidraget pr. medlem et steget lidt.

2 lige administrationsbidrag for 2010 er det en stigning på 35 kr. i løbende priser, svarende til 2,6 pct. 3 A-kasserne skønnes i 2011 at opkræve ca. 3 mia. kr. til administration. Det forventes at være nogenlunde på niveau med a-kassernes administrationsudgifter i A-kassernes administrationsudgifter var på knap 3,2 mia. kr. i 2009 (i prisniveau). A-kasserne har således umiddelbart kunne håndtere den øgede ledighed efter finanskrisen med nogenlunde uændrede, eller lidt faldende, ressourcer. Det kan afspejle, at a-kasserne har effektiviseret de seneste år, men også at der frem til krisen har været ledig kapacitet i a-kasserne, som følge af den meget lave ledighed. Hvis a-kasserne i perioden havde ressourcetilpasset maksimalt i forhold til ledighedsudviklingen, ville administrationsudgifterne formentlig være stigende i 2010 og Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag De enkelte a-kassers administrationsbidrag for 2011 fremgår af tabel 1, der også viser udviklingen i forhold til Den forventede forbrugerprisinflation i 2011 er på 1,7 pct., jf. Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet, december Tal for de faktiske administrationsudgifter i 2010 foreligger endnu ikke, men Pensionsstyrelsen foretog i begyndelsen af 2010 et skøn over udgiften baseret på a-kassernes fastlagte administrationsbidrag for Se evt. Pensionsstyrelsens rapport Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 for en yderligere beskrivelse af udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter og transaktionsomkostninger. 2

3 Tabel 1 Årlige bidrag til administration i 2010 og 2011 (løbende priser og opdelt på a- kasser) A-kasse Bidrag pr. medlem (i kr.) (kr.) (pct.) LO-kasser Fødevareforbundet Faglig Fælles El-faget Funktionærerne og Servicefagene Metalarbejderne Byggefagene Teknikerne FOA - Fag og Arbejde HK/Danmark Min A-kasse (STA i 2010) Socialpædagogerne Træ-Industri-Byg AC-kasser Magistrene CA Journalistik, Kommunik.og Sprog Akademikerne Ingeniørerne FTF-kasser Børne- og Ungdomspædagogerne Funktionærerne og Tjenestem Lærerne Danske Sundhedsorganisationer Prosa og Merkonomerne A-kasser udenfor hovedorganisation DANA Danske Lønmodtagere Kristelig Business Danmark ASE Frie Funktionærer Lederne Vejet gennemsnit ,6 Anm. 1: Prosa og Merkonomernes A-kasse og STA er pr. 1. juli 2010 fusioneret til Min A-kasse. Træ-Industri- Byg's A-kasse er fusioneret med Faglig Fælles A-kasse den 1. januar Anm. 2: Der er taget højde for, at administrationsbidraget er ændret i løbet af 2010 i Kristelig A-kasse, ASE, Akademikernes A-kasse, Frie Funktionærers A-kasse og Danske Lønmodtageres A-kasse. Bidraget er ændret to gange i sidstnævnte a-kasse. De nævnte a-kasser indgår i oversigten med det reelle årlige administrationsbidrag for Kilde: A-kasserne og egne beregninger 3

4 Det årlige administrationsbidrag varierer i 2011 fra 696 kr. til kr. Fødevareforbundet NNF s A-kasse bruger ca. 2½ gang mere på administration pr. medlem end Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, der har været den billigste a-kasse i en lang årrække. Den samlede pris for at være forsikret mod ledighed er i Fødevareforbundet NNF s A-kasse på kr., mens medlemmer i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse skal betale kr. 6 Det svarer til en prisforskel på ca. 25 pct. 15 a-kasser har fra 2010 til 2011 hævet administrationsbidraget. 11 a-kasser har et uændret bidrag, og 1 a-kasse har sænket bidraget. Administrationsbidraget er fra 2010 til 2011 steget mest i Frie Funktionærers A- kasse, der har hævet bidraget med 180 kr., svarende til 16 pct. Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse har sænket bidraget med 180 kr., og er dermed ikke længere den dyreste a-kasse i Følgende bemærkes i øvrigt: FTF-kasserne, der hver især fortsat har en forholdsvis lav ledighed, har alle fastholdt bidraget på 2010-niveau. Det samme har 4 LO-kasser, 2 akademikerkasser og en enkelt a-kasse uden for hovedorganisation. Der er både tværfaglige a-kasser uden tilknytning til en hovedorganisation, LOkasser og akademikerkasser, der har hævet bidraget. 3. en i a-kassernes administrationsbidrag fra 2008 til 2011 Tabel 2 nedenfor viser a-kassernes administrationsbidrag i henholdsvis 2008 og Det gennemsnitlige administrationsbidrag er faldet med 3,5 pct. fra 2008 til På a-kasseniveau har udviklingen været meget forskellig. Nogle af de billigere a- kasser har hævet det årlige bidrag med over 200 kr., mens nogle af de dyrere a- kasser har sænket bidraget med op til kr. Det har bl.a. betydet, at forskellen mellem den dyreste og billigste a-kasse er mindsket med ca. 250 kr. fra 2008 til Den samlede pris omfatter administrationsbidraget, forsikringsbidraget og ATP-bidraget. 7 Ledernes A-kasse er en såkaldt vederlagsfri a-kasse. Den tilknyttede faglige organisation betaler a-kassens administrationsudgifter. A-kassen kan dog opkræve et administrationsbidrag fra a-kassemedlemmer, der ikke samtidig er medlemmer af den faglige organisation. Det årlige beløb kan højst udgøre 1½ gang højeste dagpengesats. 4

5 Tabel 2 Årlige bidrag til administration i 2008 og 2011 (2011-prisniveau) 8 A-kasser Bidrag pr. medlem (i kr.) i kr. i pct LO-kasser Udv. i ledighedspct. jan- 08 til dec-10 (i pct.point) Fødevareforbundet ,9 5,2 Faglig Fælles ,4 6,5 El-faget ,0 5,9 Funktionærerne og Servicefagene ,2 1,9 Metalarbejderne ,3 6,9 Byggefagene ,8 11,2 Teknikerne ,5 5,6 FOA - Fag og Arbejde ,4 1,4 HK/Danmark ,7 2,6 Min A-kasse (STA i 2010) ,1 4 Socialpædagogerne ,4 0,8 AC-kasser Magistrene ,4 0 CA ,3 2,4 Journalistik, Kommunik.og Sprog ,0 2,7 Akademikerne ,3 1,7 Ingeniørerne ,9 2,2 FTF-kasser Børne- og Ungdomspædagogerne ,4 0,4 Funktionærerne og Tjenestem ,8 0,9 Lærerne ,9 0,3 Danske Sundhedsorganisationer ,4 0,8 A-kasser udenfor hovedorganisation DANA ,9 1,9 Danske Lønmodtagere ,0 5,1 Kristelig ,1 4,2 Business Danmark ,9 2,7 ASE ,5 1,9 Frie Funktionærer ,5 2,8 Lederne ,0 2 Vejet gennemsnit ,5 3 Anm.: De senere års stigning i administrationsbidraget i El-fagets A-kasse betyder, at det opkrævede bidrag nærmer sig den faktiske administrationsudgift pr. medlem. Der er formentlig tale om, at den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med tidligere har dækket et eventuelt underskud ved a-kassens administration. Kilde: A-kasserne og egne beregninger 8 Administrationsbidragene i 2008 er deflateret efter Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks (december 2007 til december 2010). 5

6 Der er ikke i perioden 2008 til 2011 nogen entydig sammenhæng mellem udviklingen i de enkelte a-kassers administrationsbidrag og udviklingen i ledigheden i samme periode. Nogle af de a-kasser, der har store stigninger i ledigheden, har hævet bidraget, mens andre har sænket det. 6